Skotlands selvstændighedspartier har fået flertal efter valget. Men der er stadig lang vej igen

Selv om der efter lørdagens valg er politisk flertal for en ny folkeafstemning om Skotlands selvstændighed, betyder corona og skotternes splittelse på området ifølge eksperter, at en afstemning kan have lange udsigter. Og spørgsmålet er, om den overhovedet løser problemerne
Med en valgsejr til førsteminister Nicola Sturgeon og hendes Scottish National Party (SNP) ser en afstemning om skotsk uafhængighed ud til at være rykket tættere på.

Med en valgsejr til førsteminister Nicola Sturgeon og hendes Scottish National Party (SNP) ser en afstemning om skotsk uafhængighed ud til at være rykket tættere på.

Jane Barlow

Udland
10. maj 2021

Selvstændighed har været det altdominerende tema under det skotske valg, som blev afgjort i weekenden. Og med nationalistpartiet Scottish National Partys (SNP) valgsejr ser en afstemning om uafhængighed ud til at være rykket tættere på.

SNP mangler ét mandat for at have de 65 pladser, som giver absolut flertal i det skotske parlament, men kan sammen med partiet De Grønne, der også er for selvstændighed, sikre sig et flertal.

Skotlands førsteminister og SNP’s formand Nicola Sturgeon slog i en sejrstale efter valget fast, at en ny uafhængigshedsafstemning er »folkets vilje«.

»Når man kigger på valgets resultat, kan hverken Boris Johnson eller nogen anden simpelthen demokratisk retfærdiggøre at blokere for den skotske befolknings ret til selv at definere vores fremtid,« sagde hun blandt andet ifølge The Guardian.

Men spørgsmålet er, om det er så ligetil. Spørger man Michael Keating, som er professor ved University of Aberdeen, er der flere bump på Skotlands vej til selvstændighed fra Storbritannien.

Han minder for det første om, at Nicola Sturgeon allerede har sagt, at en eventuel afstemning først skal finde sted efter coronakrisen, som lige nu er hendes politiske førsteprioritet.

»Alene af den grund vil der formentlig gå nogle år,« siger Michael Keating.

Magten ligger i London

Herudover skal Skotland have tilladelse fra Boris Johnson og hans regering i London for at kunne holde afstemningen. Det har Johnson indtil videre afvist i skarpe vendinger.

Han har allerede indkaldt Nicola Sturgeon og den walisiske førsteminister til et møde om en fælles storbritannisk genopretning efter coronakrisen og slog i den forbindelse fast, at en ny folkeafstemning ville være »uansvarlig og hensynsløs«.

Og selv om der nu er politisk mandat til en skotsk uafhængighedsafstemning, ændrer flertallet til SNP og De Grønne intet juridisk i forhold til Boris Johnsons magt i spørgsmålet, understreger Michael Keating.

»Lovgivningen på området er ret klar. Den britiske regering skal give Skotland tilladelse til at stemme om at forlade Storbritannien. Og det tror jeg ikke kommer til at ske,« siger han.

I så fald vil det skotske parlament kunne vedtage en resolution, som den britiske højesteret skal tage stilling til. Nicola Sturgeon har allerede understreget, »at hvis Boris Johnson vil stoppe os, så må han tage den i retten«. 

Så vidt håber James Mitchell, professor ved Edinburgh University, ikke det kommer. Ifølge ham bør spørgsmålet afgøres politisk og ikke af en domstol. Han er mere skeptisk over for Boris Johnsons mulighed for at forhindre en skotsk folkeafstemning nu, hvor et flertal af skotterne har stemt på uafhængighedspartier.

»Regeringen i London bliver nødt til at tillade afstemningen på et tidspunkt. Jo længere tid, Boris Johnson siger nej, des større en fordel vil det være for SNP, som kan køre på, at de ikke engang får muligheden for at lade befolkningen bestemme. Johnson var jo selv manden bag en folkeafstemning om uafhængighed fra EU,« siger han. 

Skotterne er splittet

Men selv hvis det lykkes Nicola Sturgeon og SNP at få gennemtrumfet en folkeafstemning på den anden side af coronakrisen, er det ikke sikkert, at den resulterer i skotsk selvstændighed.

Tilbage i 2014, da Skotland sidst stemte om spørgsmålet, sagde et flertal på 55 procent af befolkningen ja til at blive i den britiske union.

Det var dog inden, at Storbritannien i juni 2016 stemte for at forlade EU og dermed tog Skotland med. Hele 62 procent af skotterne stemte imod Brexit, hvilket er en af de primære årsager til, at mange mener, at en ny afstemning om skotsk selvstændighed er berettiget under et årti efter den seneste.

I dag er skotterne delt på midten i spørgsmålet om uafhængighed. Og det polariserer befolkningen, fortæller Michael Keating. 

»Det er cirka 50/50. Dem, som er for uafhængighed, er også for EU, mens dem, som mener, at Skotland skal blive i Storbritannien, er EU-modstandere. De unge udgør typisk første gruppe, mens de ældre udgør den sidste. Der er et stort generationsskel,« siger han.

James Mitchell mener, at en folkeafstemning vil være »et kæmpe sats«, både for den skotske og den britiske regering, netop på grund af den store folkelige splittelse i spørgsmålet.

»Den næste afstemning vil blive afgjort af en lille gruppe mennesker. Med Brexit har vi set, hvor mange problemer et smalt flertal om et så stort spørgsmål skaber,« siger han. 

Han tror heller ikke, at en ny folkeafstemning venter lige om hjørnet. Både på grund af coronakrisen og skotternes uenighed om emnet. Men afstemningen vil finde sted før eller siden, mener han. Også selv om den ifølge ham ikke løser problemerne. 

»Det her handler om forholdet mellem Skotland og Storbritannien, især regeringen i London. Selv om Skotland skulle stemme for uafhængighed, vil det ikke ændre geografien. Vi er stadig nødt til at have tætte bånd og en problemfri grænse for ikke at forstyrre handel og fri bevægelighed. Alle de svære spørgsmål løser en folkeafstemning ikke,« siger James Mitchell og tilføjer:

»Brexit er jo et levende eksempel på, at problemerne ikke går væk, når en afstemning er afgjort. Tværtimod.« 

Skotterne går til valg om unionens fremtid

Storbritannien har forladt Europa, og nu kæmper Boris Johnson for at holde sammen på Storbritannien. Der er optøjer i Nordirland, ny nationalisme i Wales og skotterne står foran et valg den 6. maj, som meget vel kan ende med, at de kræver en ny folkeafstemning om selvstændighed. Træder Skotland ud, kan det udløse en serie af begivenheder, som kan efterlade englænderne langt mere alene, end de nogensinde ønskede sig. 

Seneste artikler

  • Den skotske valgkamp har handlet om alt andet end bare Skotland

    6. maj 2021
    Når skotterne går til valg i dag torsdag, er det efter en valgkamp, der først og fremmest har drejet sig om forholdet til unionen. Målinger spår sejr til nationalistpartiet SNP, som vil kræve folkeafstemning om selvstændighed. Den britiske premierminister, Boris Johnson, vil formentlig afvise kravet, men spørgsmålet kan få afgørende betydning for britisk politik
  • »Skotland bliver regeret af konservative regeringer, vi aldrig har stemt på«

    4. maj 2021
    Storbritannien er en god forretning for skotterne, som får langt flere penge fra London, end de sender tilbage. Alligevel drømmer mange i det generelt mere venstreorienterede Skotland om at rive sig fri og forme et mere lige og retfærdigt samfund efter skandinavisk forbillede
  • Det skotske valg kan blive begyndelsen på enden for Storbritannien

    1. maj 2021
    De skotske partier, der ønsker selvstændighed fra Storbritannien, har netop vundet flertal i landets parlament. Det kan få store konsekvenser for den britiske union, der er er historisk svag. Op til valget fortalte vi historien om den skælvende union forfra
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her