Analyse
Læsetid: 6 min.

Den skotske valgkamp har handlet om alt andet end bare Skotland

Når skotterne går til valg i dag torsdag, er det efter en valgkamp, der først og fremmest har drejet sig om forholdet til unionen. Målinger spår sejr til nationalistpartiet SNP, som vil kræve folkeafstemning om selvstændighed. Den britiske premierminister, Boris Johnson, vil formentlig afvise kravet, men spørgsmålet kan få afgørende betydning for britisk politik
Scotlands socialdemokratiske nationalistparti Scottish National Party (SNP) og dets leder Nicola Sturgeon SNP danser ifølge meningsmålinger op til valget på kanten af et absolut flertal i det skotske parlament.

Scotlands socialdemokratiske nationalistparti Scottish National Party (SNP) og dets leder Nicola Sturgeon SNP danser ifølge meningsmålinger op til valget på kanten af et absolut flertal i det skotske parlament.

Jeff J. Mitchell

Udland
6. maj 2021

Det altoverskyggende tema i den skotske valgkamp har været spørgsmålet om selvstændighed. Nationalistpartiet Scottish National Party (SNP) har i vid udstrækning formået at reducere valget til et spørgsmål om, hvorvidt skotterne er for eller imod uafhængighed.

Partiet har peget fingre ad Brexit, håndteringen af pandemien og Boris Johnson og sagt forskellige variationer af, at ’det kan skotterne gøre bedre selv’.

Ifølge de seneste meningsmålinger tyder det på, at det har virket. Og det til trods for, at Boris Johnson i et sidste forsøg på at påvirke valget i weekenden lovede milliarder til nye transportforbindelser og bedre sundhedstilbud til skotterne. Men muligvis for sent.

Lige nu ligner torsdagens valg nemlig et skridt i retning af løsrivelse, hvor SNP danser på kanten af et absolut flertal i det skotske parlament. Selv hvis partiet ender med lige under halvdelen af mandaterne vil det sammen med De Grønne formentligt kunne skabe opbakning til at anmode London om en endnu en folkeafstemning om selvstændighed – mindre end et årti efter den seneste i 2014.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Carsten Hansen

Normalvis er jeg pro at folkeafstemninger accepteres og respekteres og dermed gælder i en længere årrække, indtil der sker så store ændringer der gør at spørgsmål kan tages op igen.

Med hensyn til den skotske afstemning om selvstændig for få år tilbage er den ændring dog allerede sket.
Brexit er så voldsom en forandring at det må give anledning til ny folkeafstemning.
Lad skotterne stå på egne ben hvis det er det folket vil.
Skotland skal være velkommen til at søge optagelse i EU, hvis det kommer så vidt.

Jesper Sano Højdal, Inge Lehmann, Erik Karlsen, Gert Romme, Alvin Jensen og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Afstemning fra 2014 skal respekteres.
Problemet for SNP er at de ikke har anden berettigelse end selvstændighed. Naturligvis store følelser på spild men udemokratisk at have gentagende afstemninger om det samme emne.
Måske en frisk afstemning i 2064...

Jørgen Mathiasen

Skotland er ikke Danmark. For førstnævnte gælder, at omstændighederne for folkeafstemningen var det britiske medlemsskab af EU, og det er i mellemtiden blevet ændret til en udmeldelse.
Desuden ved de skotske vælgere, at SNP arbejder for en ny folkeafstemning. SNP ved til gengæld, at skotterne ikke er uden skepsis over for en udmeldelse af UK.
Foreløbig er der ikke andet at gøre end at iagttage den politiske proces i UK, der antagelig vil føre til kongerigets opløsning.

Anders Thornvig Sørensen

Michael Friis 06. maj, 2021 - 09:02

Folkeafstemningen i 2014 skete på det grundlag, at Storbritannien var medlem af EU, og at Skotland ville forlade EU ved at forlade Storbritannien. Det var før Brexit. Bagefter stemte englænderne dem ud af EU. Dit argument lyder for mig som rent og skært bondefangeri.

Jesper Sano Højdal, Inge Lehmann, Erik Karlsen, Palle Jensen, Gert Romme, Ole Frank og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Anders Thornvig Sørensen.
Jeg mener, at det du skriver er faktuel forkert.
UKs skepsis overfor EU er ikke ny. Nogle vil argumenterer for at den går tilbage til 1970erne...eller endnu tidligere.
Allerede i 2015 blev folkeafstemningen om Brexit lovet.
Dvs da Skotland stemte i 2014 burde man indse, at UK en dag forlod EU var en mulighed.

Carsten Hansen

Skepsis overfor EU betyder ingenlunde at et land er på vej ud af EU.

Når vilkår ændrer sig drastisk er der klart grundlag for en ny afstemning om selvstændighed.
Hvad kan man, i 2014, bruge til noget man først får serveret i 2015 ?

Inge Lehmann, Ole Frank og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

Hvorfor setter man ikke bare den afstemning til 10årsdagen for den gamle med det samme? Det er om ca. 3 år så alle for god tid til at forberede sig og debatten forud for afstemningen kan udtømmes helt og dermed kan valget blive så oplyst som muligt hvilket også gør det mere demokratisk.

Inge Lehmann, Carsten Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Michael Friis 06. maj, 2021 - 10:15

Det siger du nu, men det sagde den britiske regering ikke til skotterne i 2014.

De fik at vide, at hvis de meldte sig ud af af UK, kunne de bagefter komme som et andet land og bede om at få adgang til EU-medlemskab.

For så vidt er jeg uinteresseret. Det er den engelsktalende verden som helhed, inkl. Irland og USA, der tiltrækker mig med sit sprog, kultur og historie.

Jeg kan bare ikke lide, at man stiller sig op som en anden herremand og belærer fæstebønderne om det der stod med småt.

Den tidligere britiske premierminister, David Cameron, lovede faktisk skotterne i 2014, at de kunne forlade statsfællesskabet og forblive i EU, hvis Storbritannien forlader EU..

Selvfølgelig vil Boris Johnson modarbejde dette. Men det er næppe på grund af skotternes bidrag til fællesskabet, for i virkeligheden er Skotland uden for de store byer en særdeles forsømt del af statsfællesskabet.

Der står dog meget andet på spil for Storbritannien bl.a. fiskefarvandene og muligheden for at også andre i statsfællesskabet får samme idé. Men det er nok tabet af prestiges, der vejer tungest.

Til gengæld er det nok svært for alle skotter, at beslutte sig, og det betinger bl.a., at man sætter sig ind i situationen. For selv om skotterne ikke ligefrem har valgt den regering, der styrer dem, så ved man (måske), hvad man har. Men man ved ikke, hvad man får.

Og hvad kan skotterne egentlig bidrage med i EU-fællesskabet, der gør, at de kan klare sig økonomisk og uden nedgang i levestandard? Der skal altså nok lidt mere end adgang til fiskefarvande og animalsk produktion til.

Jørgen Mathiasen

@Gert Romme
Hvad der er blevet meget tydeligt i de sidste fem års politiske proces i UK er, at skotterne har en præference for den nordiske velfærdsmodel, mens Det Konservative Engelske Parti, som det retteligt burde hedde, er et parti for klassesamfundsmodellen, uligheden, engelsk nationalisme, og to-lovs-systemet hvor almindelige mennesker skal adlyde loven, mens typer som Johnson og Cameron kan gøre som de har lyst til. Englænderne i dette parti er desuden ved at splitte den irske ø en gang til.

Foreløbig venter vi på resultatet af valget i Skotland. Det er langt fremme på vejen at tale om en optagelse af Skotland i EU, men det bliver nok ikke det skotske BNP, der bliver en forhindring, hvis skotterne når dertil.

Michael Friis

Skotterne er en stor del af det irske problem. Da det var skotter ikke englændere, der flyttede til Ulster (området Ulster er idag dels Irsk, dels Nordirsk).
De immigrerede skotter var protestanter/presbyterianske mens irerne var katolikker.. Heraf konflikten. Protestanterne var herremænd og sad på magten.
De britiske øer har haft utallige religionskrige og emnet er stadig følsomt.

Michael Friis

Tilbage til Skotland.
Hvis nr 2 afstemning holdes i 2024. Hvad nu hvis det bliver nej igen? Skal man blive ved til det bliver et ja? Ligesom Danmarks EU afstemninger.
Og hvis nu nr 3 bliver ja, Hvornår kan man søge om af bliver optaget i EU eller genoptaget i UK? Burde en nr 4 holdes for at sikre at man nu mente ja’et?
Interessant hvad en afstemning i rest UK ville vise. Måske “smid Skotland ud”
Paradokser i UK er, at Skotland, Nordirland og Wales har en form for selvstyre, mens England ingen har.

Carsten Hansen

Michael Friis

I min optik så har jeg besvaret dit spørgsmål allerede i trådens første indlæg !

jens christian jacobsen

Der vil gå mange år før et selvstændigt Skotland bliver medlem af EU. Måske aldrig. Problemet for EU befinder sig på den spanske halvø og hedder Katalonien.

Michael Friis

Det lader til at den skrækkelige men ihærdige Sturgeon ikke fik over 50% af stemmerne til SNP...men alligevel taler hun om uafhængighedsafstemning?

Det undrer, at First Minister ikke arbejder for et bedre og stærkere Skotland og glemmer afstemning nr to for nogen tid.

Carsten Hansen

SNP mangler 2 mandater for at have flertal alene.
Men med støttepartiet der ligeledes ønsker selvstændighed har de flertal.

(Som jeg har forstået det)

Men iagttagere mener at kravet har mistet i styrke overfor London. At Brexit ikke har givet SNP tilstrækkeligt vind i ryggen.
Men forsøg nu bare alligevel. Flertallet er der.

Lad os se hvad det ender med.

Niels Erlinger

Nu har skotterne allerede haft en afstemning om selvstændighed.

I mellemtiden har der så været Brexit.

Og om skotterne kan få en ny afstemning, - tjaaah???

Men der var engang et mindre land i EU, som tilbage i 1992 stemte nej til Maastricht traktaten.

Dette passede ikke politikerne.

Så derfor kom der en ny afstemning, året efter, hvor der var tilføjet fire undtagelser.

Og så kunne befolkningen stemme, som politikerne ønskede, og tilsluttede sig Maastricht traktaten.