Under coronapandemien har det af og til virket, som om Sverige var verdens midtpunkt.
I forhold til de fleste andre lande valgte de svenske myndigheder som bekendt en mere liberal håndtering af virussen, hvilket har gjort landet til kastebold i en global diskussion om, hvorvidt pandemien kan legitimere så store indgreb i frihedsrettighederne, som vi gennem det seneste år har set regeringer udfolde over hele kloden.
Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell er på den ene side blevet beskyldt for at udsætte den svenske befolkning for et »farligt eksperiment« – ja, enkelte har ligefrem anklaget ham for folkemord. Og på den anden side er han af lockdownkritikere blevet rost til skyerne for at holde hovedet koldt, mens resten af verden gik i panik.
Nu, hvor pandemien forhåbentlig snart lakker mod enden i vores del af verden, er det tid til at gøre status: Hvordan har Sverige klaret pandemien? Information er dykket ned i tallene.
Bag om beregningerne
Uanset hvordan man vender og drejer det, ligger én ting fast: Pandemien har medført overdødelighed i Sverige. Men hvor stor den overdødelighed er, og hvordan Sverige har klaret sig sammenlignet med andre lande, er der forskellige opgørelser af.
Overdødelighed er groft sagt et mål for, hvor mange flere dødsfald der har været i et land end ’normalt’. Det afhænger derfor helt af, hvad man definerer som ’normalt’.
En simpel og meget udbredt metode er at sammenligne antallet af døde det seneste år med det gennemsnitlige antal døde de foregående år. Ifølge tal fra den svenske statistikmyndighed SCB døde der i 2020 98.124 mennesker i Sverige, mens der i årene 2015-2019 døde i gennemsnit 90.962 personer om året.
Opgjort på denne måde døde der altså 7.162 flere i Sverige i pandemiåret 2020 end ’normalt’.
Det er et tal, der er til at forstå. Det giver bare ikke et retvisende billede, forklarer Henrik Støvring, der er lektor i biostatistik og epidemiologi ved Aarhus Universitet.
»Vi kan alle sammen se vores bedsteforældre for os, når vi hører det tal. Men det er også et meget misvisende tal,« siger han.
»Det er faktisk det tal, jeg ville stole mindst på.«
For det første tager udregningen ikke højde for udviklingen i befolkningens størrelse. Siden 2015 er Sveriges befolkning vokset fra knap 9,9 millioner til knap 10,4 millioner – altså med omkring en halv million mennesker. Og når der bliver flere mennesker, vil der alt andet lige også ske flere dødsfald. Tager man ikke højde for det, kommer man til at overvurdere overdødeligheden.
For det andet tager udregningen ikke højde for den historiske trend: at vi lever længere og længere. Det trækker i den anden retning.
»I Sverige og de fleste andre lande har vi haft en positiv udvikling i levetiden. Så hvis man bare tager et gennemsnit af de foregående år, kommer man til at undervurdere overdødeligheden,« forklarer Karin Modig, docent i epidemiologi ved Karolinska Institutet.
Og for det tredje tager tallet ikke højde for ændringer i befolkningens aldersmæssige sammensætning. Det er en vigtig faktor.
»For har man en ældre befolkning, får man selvfølgelig også flere dødsfald,« siger Gunnar Andersson, professor i demografi ved Stockholms Universitet.
Som vi skal vende tilbage til, har det stor betydning, når man skal afgøre, hvor stor overdødelighed Sverige har haft under pandemien.
Forskellige metoder
Ikke desto mindre er den simple beregningsmetode meget udbredt. Det var også den beregningsmetode, som nyhedsbureauet Reuters valgte at bruge, da det for nylig bragte en artikel om, hvordan Sverige har klaret sig under pandemien.
Ifølge Reuters opgørelse, der er baseret på tal fra det europæiske statistikagentur Eurostat, havde Sverige i 2020 en overdødelighed på 7,7 procent sammenlignet med gennemsnittet for de foregående fire år. Dermed er Sverige sluppet mere nådigt end de fleste andre lande i analysen.
Af de 30 lande, som Eurostat har tal for – Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og alle EU-lande minus Irland – havde 21 større overdødelighed end Sverige. Dog har Sverige haft større overdødelighed end sine nordiske nabolande. Danmark har i Reuters’ opgørelse haft en overdødelighed på 1,5 procent, Finland én procent og Norge slet ingen overdødelighed.
Når man regner i procent, som Reuters gør, tager man højde for ændringer i befolkningens størrelse. Og at beregningsmetoden ikke tager højde for, at vi lever længere og længere, er et mindre problem, når det handler om at sammenligne de europæiske lande, fordi udviklingen er gået i samme retning på tværs af landene. Men problemet med, at opgørelsen ikke tager højde for, at befolkningernes aldersprofil varierer over tid og mellem landene, består.
Derudover skal man være opmærksom på, at opgørelsen går på kalenderåret 2020. Den medtager altså ikke de dødsfald, som pandemien har forårsaget siden nytår. Og de første måneder af 2020, inden pandemien ramte, er med til at trække gennemsnittet ned.
»Det er noget, der har været kritik af, at man kan ikke sammenligne hele året, når smitten kom senere til Sverige end flere andre lande,« forklarer Karin Modig fra Karolinska Institutet.
En opgørelse, der ikke går på kalenderår, finder man hos Financial Times. Den britiske avis’ opgørelse begynder i stedet fra den dag, hvor udbruddet ramte det enkelte land, og går så langt frem, som der er tilgængelige data for.
Af de 48 lande, der er med i opgørelsen, ligger Sverige i skrivende stund nummer 31 med en overdødelighed på 13 procent. Og af de 18 EU-lande, der er omfattet af opgørelsen, ligger Sverige nummer 12. Sverige har altså også i denne opgørelse haft mindre overdødelighed end de fleste andre lande. Men en række lande – heriblandt de nordiske lande, Tyskland og Sydkorea – har haft markant lavere overdødelighed end Sverige. Og enkelte lande som Japan, Taiwan og Australien har haft decideret underdødelighed.
Flere ældre, flere døde
Opgørelsen tager ifølge Financial Times højde for den historiske trend, at levetiden stiger. Men den tager ikke fuldt ud højde for, at befolkningernes aldersmæssige sammensætning varierer over tid og mellem lande.
Det har det britiske svar på Danmarks Statistik, Office for National Statistics (ONS), derimod lavet en analyse, der gør.
»Det betyder meget for tallene, om man aldersjusterer eller ej. Og det bedste er klart at gøre det‚« siger Henrik Støvring.
For jo flere ældre, der er i en befolkning, jo flere må også formodes at dø.
Den aldersjusterede opgørelse omfatter 26 europæiske lande – inklusive både Storbritannien som et hele og England, Skotland, Wales og Nordirland hver for sig – og dækker de 51 første uger af kalenderåret 2020. I top ligger Polen med en aldersjusteret overdødelighed på 11,6 procent. Sveriges overdødelighed er ’kun’ på 1,7 procent, hvilket placerer landet som nummer 18.
Informations gennemgang har vist, at opgørelsen indeholder en fejlkilde, som potentielt kan påvirke Sveriges placering. Dødsfald, hvor de svenske myndigheder ikke har kunnet fastslå dødsdatoen, indgår nemlig ikke i analysen. Og dem var der flere af i 2020 end i de foregående år, viser tal fra Eurostat. Det er dog ikke noget, der kan vende op og ned på billedet, vurderer Henrik Støvring.
»Det er måske en procent, vi snakker om. Det kan godt rykke resultatet, men det er i den størrelsesorden,« siger Henrik Støvring.
De øvrige nordiske lande ligger også i den aldersjusterede opgørelse markant bedre end Sverige. Det samme gør Estland, Letland og Cypern. Men bemærkelsesværdigt nok skyldes det ikke kun, at der har været overdødelighed i Sverige. Det skyldes, at der har været decideret underdødelighed i de pågældende lande. I Danmarks tilfælde på hele 4,1 procent.
Svenskerne lever længst
På opdrag fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, har demografiprofessor Gunnar Andersson og hans kolleger på Stockholms Universitet regnet på, hvordan den øgede dødelighed i Sverige påvirker middellevetiden. I modsætning til opgørelserne af overdødelighed, tager middellevetid ikke bare højde for, hvor mange der er døde, men også hvor gamle de blev.
Middellevetiden udtrykker, hvor gammel en nyfødt i 2020 gennemsnitligt vil blive, hvis dødeligheden i det kalenderår forblev konstant under vedkommendes livstid. Eller med andre ord: Hvis coronapandemien fortsatte med uformindsket styrke de næste 100 år.
Gunnar Anderssons beregninger viser, at den forventede middellevetid i Sverige faldt med 0,69 år for mænd og 0,40 år for kvinder i 2020 sammenlignet med 2019.
Det er på den ene side dramatisk, for udviklingen plejer at være den modsatte. På den anden side var middellevetiden i 2020 for mænd på niveau med 2017 og for kvinder 2018.
»Man behøver altså ikke gå langt tilbage for at finde samme niveau på dødeligheden,« siger Gunnar Andersson.
– Så der var faktisk samme dødelighed i Sverige i 2017 som nu, uden at det vakte store overskrifter?
»Ja. 2017 for mænd og 2018 for kvinder.«
Bemærkelsesværdigt nok var middellevetiden i Sverige i 2020 også stadig højere end i Danmark – på trods af pandemien. Mens den svenske middellevetid faldt til 84,3 år for kvinder og 80,7 år for mænd, steg den hjemlige middellevetid ifølge Danmarks Statistik til 83,6 for kvinder og 79,5 for mænd. En forskel, der sædvanligvis forklares med, at danskerne har mere hang til rygning og alkohol.
»Vi har grundlæggende en bedre sundhedstilstand i Sverige end i Danmark, uanset corona. Men det plejer folk vist ikke at sætte så stor pris på i Danmark. Der plejer man vel at sige, at vi lever for sundt og ikke har det sjovt,« siger Gunnar Andersson.
Vent at se
Spørgsmålet er så, hvad man kan konkludere ud fra de tilgængelige data. Har den svenske strategi været en succes eller en fiasko?
»Det kommer an på, hvad man sammenligner med, og hvilke faktorer man synes er vigtige,« siger Gunnar Andersson.
Når Karin Modig fra Karolinska Institutet ser på tværs af de forskellige opgørelsesmetoder, springer særligt ét mønster hende i øjnene: Uanset at Sverige er sluppet billigere end mange andre lande, der har indført hårdere restriktioner, har landet haft flere dødsfald end de andre nordiske lande.
»At Sverige er lykkedes dårligere end vores nordiske nabolande med at begrænse smittespredningen kan ikke diskuteres. Det er bare et faktum,« siger Karin Modig.
Spørgsmålet er så, om det også betyder, at Sverige har håndteret pandemien dårligere end sine naboer. Eller om nedlukningerne i de andre nordiske lande har konsekvenser, som først vil vise sig senere.
»Lockdowns giver jo positive effekter med det samme. Vi ser, at smittespredningen går ned, at vi sparer liv og aflaster sundhedsvæsenet,« siger Karin Modig.
»De negative effekter er ofte længere tid om at vise sig. Nu er der for eksempel begyndt at komme mange rapporter om, at distanceundervisning og nedlukning af skoler har store omkostninger.«
På nuværende tidspunkt er det derfor for tidligt at drage endelige konklusioner, mener hun.
»Pandemien er stadig ikke overstået. Jeg tror, vi skal gøre regnskabet op længere fremme, når vi kender de totale effekter,« siger Karin Modig.
Også Henrik Støvring fra Aarhus Universitet hæfter sig ved, at Sverige skiller sig ud med en højere overdødelighed sammenlignet med Danmark og de øvrige nordiske lande.
»Man kan sige, at Danmark har vist, at det var et tab, svenskerne nok ikke havde behøvet tage,« siger han.
På den baggrund kan man ikke sige, at den svenske strategi har været en entydig succes, mener han.
»Det ville jeg synes var vanskeligt. Men har den svenske strategi entydigt været en fiasko? Det synes jeg heller ikke, man kan sige. Det er nok lidt for tidligt at kalde juryen sammen,« siger Henrik Støvring.
»Det kan jo godt være, at vi i Danmark kommer til at få nogle regninger senere hen for at have haft så entydigt et fokus på corona.«
Leve eller overleve
Med et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på 3,1 procent i 2020 er Sverige økonomisk set sluppet billigere gennem coronakrisen end de fleste andre EU-lande. Til sammenligning skrumpede Tysklands økonomi med 4,9 procent, Frankrigs med 8,2 procent og Spaniens med hele 10,8 procent.
Men Danmark er også sluppet billigt. Faktisk faldt det danske bnp ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik lidt mindre end det svenske – trods Danmarks mere restriktive coronapolitik.
Man skal dog være forsigtig med på den baggrund at konkludere, at den mere liberale svenske coronastrategi ikke har været en økonomisk fordel, forklarer Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
For de to landes økonomier er i virkeligheden meget forskellige. Eksempelvis har Danmark en stor medicinalsektor, som ikke påvirkes af pandemien, mens Sverige eksporterer mere konjunkturfølsomme varer såsom maskiner. Det danske BNP-fald afspejler heller ikke eventuelle mere langsigtede økonomiske konsekvenser af nedlukningerne.
»Så vi må sige, at det er uafklaret, hvad det har betydet for økonomien, om vi har lukket mere ned eller ej,« siger Jakob Kjellberg.
Set med sundhedsøkonomens briller er »den store forskel« på Danmark og Sverige »det levede liv«.
»Børnene i Sverige har haft markant færre dage, hvor de ikke har været i skole. Man har i langt højere grad kunnet nyde kulturtilbud og gå ud at spise. Den slags,« siger Jakob Kjellberg.
Det er det, overdødeligheden i Sverige skal holdes op imod, pointerer han. Det er prisen, vi i Danmark har betalt for at have færre dødsfald end Sverige.
»Men hvordan gør man det levede liv op imod overlevelsen?« spørger Jakob Kjellberg.
»Hvordan skal vi vægte to eller tre måneders misset skolegang over for tre ugers meroverlevelse for en på plejehjem? Kan man det? Det kan vi måske et eller andet sted, men vi har ikke instrumenter, der kan måle det på en hensigtsmæssig måde.«
Inden for sundhedsøkonomien er der ganske vist metoder til at gøre liv op i penge ved hjælp af måleenheden kvalitetsjusterede leveår.
»Men vi har ikke sådan et ’levet liv’-indeks, hvor vi kan sige, hvor mange procent mindre et leveår er værd, når man ikke kan gå i biografen og på restaurant. Det har selvfølgelig en betydning, men vi kan ikke sige det præcist,« siger Jakob Kjellberg.
»Derfor kan man heller ikke sige, at det ene var mere rigtigt end det andet. Det ene har helt klart kunnet levere på nogle målbare resultater. Det andet er mere komplekst.«
Jeg bliver mere og mere tilbøjelig til at mene, at svenskerne gjorde det rigtige.
De valgte i hvertfald en langt mere suveræn og værdig tilgang, uanset hvordan bundlinien ender.
En god portion dødsforagt i skærende kontrast til den danske håndtering, som har været meget forsigtig hele vejen igennem.
Men vi har nu også klaret det fint.
Måske udligner det hele sig selv på alle parametre. Ingen af os kommer ud på den anden side væsentligt dårligere stillet.
Den svenske håndtering er bestemt et studie værd
/O
Det undrer mig at artiklen ikke sammenligner mht. antallet af smittede. Der er mange og (stadig uafklarede) langtidsfølger af Covid som vi i Danmark nok har indgået ift. Sverige.
Flokimmunitet er målet for alle sundhedspolitiske tiltag uanset om det drejer sig om Danmark, Sverige eller Rwanda. Den mest ansvarlige tilgang, der afbalancerer risici og fordelene ved at opnå flokimmunitet, er at lade dem, der har mindst risiko for at dø, leve deres liv normalt, så de opbygger immunitet over for virussen gennem naturlig infektion, samtidig med at de der er i højest risiko beskyttes bedst muligt herunder gennem vaccination.
Når regnskabet gøres op vil det vise sig at den bedst mulige beskyttelse også skulle have omfattet isolationsboliger, dør-til-dør insatser og formodentlig også sanktioner for at tilsidesætte disse bestræbelser. Det har både Sverige og Danmark ikke gjort. I øvrig foregår der i Sverige en debat om Tegnells Coronastrategi har været en succes eller fiasko. Stadig flere sætter spørgsmålstegn ved denne.
EuroMOMO giver et fint overblik over dødeligheden i forskellige område i Europa gennem tid. https://euromomo.eu/graphs-and-maps/
Her synes det at være at den svenske COVID-19-pandemi cirka svarer til den spanske og franske sæsonsygdom i vinteren 2016/2017. En overdødelighed (i EuroMOMO's område vistnok) svarende til 2014/2015-sæsonen med 217.000 døde. https://www.ecdc.europa.eu/en/seasonal-influenza/season-2016-17
Corona er stadig en pandemi. Det er alt for tidligt at gøre status. Især med de nye muterede varianter. Et vigtigt parameter er plejepersonalets personlige status under pandemien i et arbejdsmiljø præget af rædsel, lidelse og død - både her og i udlandet, mangel på værnemidler, behandlinger og ubesatte vagter.
er faktisk umuligt at dømme i sagen, for hvad er egentlig vigtigt,
er det vigtigt at de privilegerede ikke bliver ramt på deres mulighed for at more sig spise ude feste mm.
eller er det vigtigt at begrænse lidelse og tidligere død for især de udsatte,
er pengene vigtigere end livet,
jeg mener ikke døden er en katastrofe, simpelthen fordi den jo er en grundlæggende betingelse som levende væsen, men man går jo evt glip af resten af livet hvis man dør tidligt,
faktisk mener jeg at nedlukningerne og restriktionerne burde være sket af sig selv, at alle mennesker helt af sig selv burde gøre alt hvad de kunne for at begrænse smittespredningen,
så ville regeringerne slet ikke behøve at gribe ind men nøjes med at rådgive med hensyn til mulige smittebegrænsende tiltag,
og så ville ingen føle sig undertrykt af de "onde" regeringer,
men problemet er jo at langt de fleste er sig selv nærmest, og ville end ikke overveje at gøre noget for at begrænse smitten, med mindre selvfølgelig de selv var bange for at blive syge,
tænk hvis egoisme var en yderst sjælden menneskelig defekt, og tænk hvis der ikke fandtes grådige mennesker, og dermed intet klimaproblem ingen krige og ingen fattigdom,
men desværre mener mange at både grådighed og egoisme er gode egenskaber, det skaber jo velstand ikke sandt ? gid flere ville indse at velstand slet ikke forbedrer livskvaliteten,
faktisk er ydmyge og beskedne mennesker dem som trives bedst og er mest glade og kærlige.
Herhjemme har der i perioder været meget skriveri om alle de behandlinger som ikke blev lavet i de perioder sygehusene var overbelastede.
Der mangler tal for de manglende behandlinger i Sverige hvis sygehuse har været overbelastet i lange perioder.
Ja, langtidsvirkningerne er én ting. Men der er også det forhold, at nedlukningen bremsede alle andre virusser og bakterier. Noget, som nogen kunne være døde af.
Så spørgsmålet er, hvad sker der, hvis man trækker corona - dødsfaldene ud af ligningen? Er der så ikke flere, der har levet længere end normalt?
Det ville være interessant at se den etniske sammensætning af de døde og syge. Den nyeste norske undersøgelse, som Jon Hustad gennemgår i Weekendavisen denne uge, viser jo betydningen af udenrigsfødte og afstammende. HVis man tog mere hensyn til det, kunne man måske have lavet en mere selektiv nedlukning.
I forhold til dagens nye oplukning bliver vi igen - ligesom sidste år - kørt i stilling til en tredie eller fjerde (eller hvor mange det nu er) bølge. Ligesom sidste år ved næsten samme tid.
God tur!!!
Danmarks høje testindsats er en af de vigtigste faktorer. Som jeg lige husker det, tester vi 7 gange så meget som de gør hinsidan.
Det redder altså nogen...
Niels Christensen
04. maj, 2021 - 10:12
".....HVis man tog mere hensyn til det, kunne man måske have lavet en mere selektiv nedlukning."
Problemet hermed er, at man så let kommer til at ramme nogen, der ikke fortjener at blive ramt: "Du er sort eller brun, altså skal du blive hjemme og må ikke bevæge dig ud."
Og næste skridt er at se på, om det rammer socialt skævt, så mindre bemidlede oftere bliver smittede. Hvis det er rigtigt, kan alle arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere også lukkes ned.
Og endelig er der erhverv. Buschauffører og taxichauffører udsættes vist oftere for smitte end andre erhvervsgrupper? Så en nedlukning her ville betyde, at de ikke længere vil udsættes for smitte. Bagsiden er så, at der hverken kører busser eller taxier.
Nå, ja - og vi må jo ikke glemme sundhedspersonalet på sygehusene. Hvor jeg vil hen nu, behøver jeg vel ikke at udpensle.....
Hvis man medtager, at Sverige har 25 indbyggere per kvadratkilometer og vi har 132 per kvadratkilometer, synes jeg at de faktisk har klaret sig meget dårligt endda.
Derudover har jeg problemer med, at der altid fokuseres så ensidigt på dødelig udgang. Og det gælder ikke kun corona.
For hver død er der rigtig mange, der bliver meget alvorlig syg og ender med at falde ud af arbejdsmarkedet. At være syg i Danmark og være afhængig af jobcentret er alt andet end en dans på roser. Torturofre har faktisk betegnet det som tortur.
Selv om testningen redder mange i Danmark har vi stadigvæk mange der bliver smittet.
Tal fra UK antyder nu, at børn og unge, der egentlig betegnes som udenfor fare af coronainfektion, der ender ca. 8% med at lide af alvorlige senfølger.
Det samme gælder også voksne. Og forskning har vist, at personer med overstået coronainfektion døjer med øget dødelighed i månederne efter. Flere atleter er f.eks. død af hjertesvigt efter en mild infektion.
Ligeledes viser tal fra Brasilien og Tyskland, at de nye varianter også rammer gravide alvorligt, i forhold til den oprindelige variant.
Så medmindre vi har råd til flere kronisk syge, der belaster sundhedssystemet og jobcentrene, gælder det om at forebygge infektion på lige fod med død.
Med Erik Karlsens terminologi, mange af de brune udgør en stor del af dem som arbejder som chauffører, sosuer og i supermarkederne.
Det gør sammen med deres boligforhold, at de er i øget risiko for coronainfektion.
Så for at udpensle det endnu en gang.
En nedlukning af de brune vil føre til en nedlukning af de dele af samfundet, der stadigt var åben under vores nedlukning.
Dvs sundhedsvæsenet, adgang til mad og transport til og fra de to andre nævnte ting.
Pandemibekæmpelse er ikke helt enkelt.
Det mest effektive er at lukke for alle kontakter imellem mennesker. Det betyder bare at samfundet bryder sammen.
Kunsten er at finde balancen mellem reducering af antallet af kontakter og et samfund der fungerer nogenlunde.
Det volder tydeligvis mange problemer, at forstå den afbalancering.
Hvorfor må de men jeg ikke?
Fordi vi skal begrænse antallet af kontakter, for at begrænse smitten og deres kontakter anses for mere essentiel for at samfundet bliver ved med at virke end dine.
Hvorfor skal vores gymnasie lukkes hvis sognet har mange smittede, men ingen er smittet på gymnasiet? Fordi i bevæger jer gennem et område med mange smittede og i ved jeres bevægelser øger antallet af kontakter og dermed sandsynligheden for øget smitte.
Osv.
For fremtidige pandemiers skyld bør sandsynlighedsregning nok blive vægtet meget mere i skolernes pensum.
Jeg synes debatten om Sveriges nedlukning mangler lidt nyancer. Det er jo som udgangspunkt rigtigt at Sverige været mindre tvangsnedlukket end Danmark, men det har jo hele tiden været en helt frivillig nedlukning i Sverige løbende.
Jeg arbejder indenfor IT, og vores kodere har kun varet på kontoret nogle få dage de seneste 9 måneder; og ihvertfald en af dem er ikke gået til frisør under perioden (og heller ikke varet på bar eller ude og spist på restaurant). De holdt også sine barn hjemme under en lang tid underforåret, helt frivilligt. Den Svenske nedlukningen er derfor kompleks at jævnføre med, da det på ingen måde varet business as usual i Sverige.
Det er ingen tvivl om at Sverige varet mindre lukket end Danmark, det var også tydeligt at se med egne øjne når jeg var der på en arbejdsrejse i efteråret; men det er naivt at tro at det ikke kommer mange private selvvalgte reaktioner/restriktioner i en pandemi, også hvis staten ikke lukker ned. Så det vore spænende at se hvor stor del af den svenske befolkning der lavede selvrestriktioner, fordi det må jo helt sikkert også påvirket udfaldet i Sverige. Den diskussionen/nyancen syntes jeg mangler lidt, og håber det kommer lidt data på det.
Hvordan kan det være, at medier ikke fortæller, at personer med svagere helbred skal hurtigt i behandling indenfor 6 dage? I stedet for at de sidder alene i flere dage med corona og venter?
Hvordan kan det være at fagfolk verden over, læger videnskabsfolk som er kritiske overfor vaccine mister deres job?
Hvordan kan det være, at læger ikke må obducerer lig med corona?
@ Inge Lehmann
Befolkningstæthed er et parameter, jeg ikke havde plads til at inddrage i artiklen. Men hvis man vil bringe det på banen, skal man huske, at der ikke bliver længere mellem folk i Stockholm, Göteborg og Malmö, bare fordi der er store, øde områder i landet.
I stedet for den simple udregning af mennesker per kvadratmeter, kan man bruge målet Population Weighted Density. Den udtrykker befolkningstætheden for den gennemsnitlige indbygger. Her har Danmark en tæthed på omkring 2900, Sverige på omkring 2300. Tyskland på 1600, Norge og Finland på mindre end tusind.
I en analyse fra det norske Folkehelseinstituttet står der i konklusionen:
'..Vi finner at forhold knyttet til sosial ulikhet isolert sett er risikofaktorer for smitte og/eller sykehusinnleggelse med covid-19. Dette gjelder både for norskfødte og utenlandsfødte. Men disse forholdene forklarer likevel ikke forskjeller i andel smittede og innlagte for personer med ulik landbakgrunn. Å justere for alder, kjønn og bostedskommune forklarer om lag 21% av overrepresentasjonen i påvist smitte blant utenlandsfødte sammenlignet med norskfødte, og om lag 6 % av overrepresentasjon i innleggelser. Det er bostedskommune som forklarer mest. Yrke, trangboddhet, medisinske risikogrupper, utdanning og husholdningsinntekt forklarer relativt lite av forskjellene i smitte og innleggelser mellom utenlandsfødte og norskfødte personer. Etter justering for disse forholdene i tillegg til alder, kjønn og bostedskommune, ble overrepresentasjonen vi observerer redusert med om lag 12 % for påvist smitte og 3 % for innleggelser; altså en differanse fra 1686 til 1490 per 100 000 for smitte, og fra 103 til 101 per 100 000 for innleggelser.
Når det gjelder testing, finner vi begrenset underrepresentasjon blant utenlandsfødte og personer født i Norge av utenlandsfødte foreldre, men meget stor overrepresentasjon i andelen av de testede som er positive. Mens drøyt 2 % er positive blant de norskfødte med norskfødt forelder som er testet, er dette tallet hele 11 % for norskfødte med utenlandsfødte foreldre og 7 prosent for utelandsfødte.'
Det er jo interessant. Boligforhold forklarer kun en mindre del af overrepræsentationen af udenlandskfødte borgere. Mon ikke samme forhold gør sig gældende i Sverige og Danmark?
Hvad der så er på spil er FHI tilbageholdende med at gisne om. De skriver dog:
'Smittesporingdata tyder på at mye av smitten er innad i familier. Det er derfor svært viktig med mer kunnskap om hvordan smittekjeder kan brytes i tette miljøer og i familier. Det er også viktig med mer kunnskap om hvordan smitte introduseres i ulike miljøer i Norge, inkludert hvilken betydning innreise fra utlandet kan ha.'
Alle disse forskellige tal er vigtige at drøfte, men ad sundhedsøkonom Jakob Kjellbergs bemærkninger om det levede liv kontra overlevelse, så kan de kun puttes i lukkede kasser til brug for meget grove regnestykker. Typisk regnestykker, man efter forudfattet observans og forgodtbefindende kan bruge til at slå modstandere i hovedet med for at få sin vilje og interesser tilgodeset.
Har lille Susanne det bedre fordi hun er mere i skole, men mister sin bedstemor og skal opleve en familie i sorg. end omvendt? Ja det fremfører f.eks. erhvervsmanden som er alvorligt trængt økonomisk. Aldrig har debatten været mere præget af stråmandsudsagn og hykleri end under coronakrisen. Måske tilhører Susanne faktisk den gruppe skoleelever, som har fået mere udbytte og læring af on- line undervisningen. Og hvad betyder det, at den tidligere skoletræthed tilsyneladende er totalt forsvundet, får vi på længere sigt gladere, klogere og mere læringsparate unge?Noget af det mest Interessante i relation til den brede folkesundhed på lang sigt er rapporteringen af, at der var færre for tidligt fødte børn og mindre stressede mødre , færre infektionssyge og evigt snottede vuggestue- og børnehavebørn og faktisk også en gruppe plejehjemsbeboere, som fik et bedre levet liv uden al den udefra kommende uro og persontrafik. Dette blot for at understrege at vi bør kigge meget bedre efter både videnskabeligt og værdimæssigt på de samfundsmæssige omkostninger og gevinster.
Personligt tror jeg trygheden og tilliden til, at jeg og mine ikke bare bliver ofret er den væsentligste faktor, der holder sammen på et velfungerende samfund. Derfor er ikke bare min overlevelse den væsentligste faktor, men også min nabos. Bagefter kommer der så en hel del flere.
Hvis alle de mennesker med indvandrerbaggrund som udråbes som buschauffører virkelig er det tror jeg ikke der er plads i busserne.
Personligt mener jeg, at det, der siden er blevet kaldt et "ekstremt forsigtighedsprincip" havde sin berettigelse i foråret 2020, da det hele startede. Virus var på det tidspunkt stadig ny og ukendt, og man kan sige, at svenskerne var en smule heldige, at det ikke gik værre, end det gjorde.
Til gengæld er jeg uenig i, at man i Danmark genindførte det "ekstreme forsigtighedsprincip" i december 2020 og har fastholdt det lige siden. Det omfang af restriktioner, der har været i Danmark de sidste 5 måneder, står på ingen måde mål med den mængde menneskelig lidelse, som er blevet forhindret.
Så hvis vi endelig skal gøre det til en "landskamp", så håndterede Danmark COVID-19 bedst de første par måneder, i sommeren og efteråret 2020 var der ikke den store forskel, men siden november/december har Sverige håndteret situationen bedre end Danmark. Alene det, at danske skolebørn ikke har fået normal undervisning i 5 måneder, finder jeg ekstremt svært at forsvare.
Havde vi ikke lukket ned før jul ville vores sundhedssystem være bukket under, og man ville ikke kunne have gennemført mange af de andre behandlinger, alt ville have været fokuseret på corona.
Mange patienter i kræftbehandling, danner ikke antistoffer mod corona efter vaccination. De ville enten ikke kunne have fået behandling eller have haft en stor risiko for at dø.
Selvfølgelig er det svært at bevise de liv man har reddet ved forebyggelse, men med samme argumentation kan vi spare sikkedsseler væk, asbestforbud, trafiklys osv.
Men erfaringerne fra Portugal, UK, Italien, Frankrig, Kina, Tyskland osv alle steder med gode sundhedssystemer viser, at det eneste der virker, er nedlukning og at corona ude af kontrol koster dyrt både for sundhedssystemet og de enkelte mennesker.
Derudover har vi nu erfaringen fra UK, Brasilien og Indien, at ukontrolleret smitte giver coronavarianter, der er mere smittende og dødelig for dem under 40.
Jeg kender flere unge, der trivedes bedre med online undervisning, så for dem er den normale undervisning ekstremt svært at forsvare. Men det er jo det normale og bliver accepteret. Hovedparten af de unge klarede sig jo hverken bedre eller dårligere, ifølge undersøgelser refereret i Politiken.
Så bekymringen for de stakkels unge er i mine øjne et pseudoargument. Jeg hører nemlig ikke nogen højlydt i medierne kæmpe for alle de stakkels unge, der mistrives med fremmødeundervisningen, nu hvor vi åbner igen.
Så er der den med det stakkels erhvervsliv. Men vores økonomi er ikke værre ramt end
Sveriges og resten af verdens lande er også hårdt ramt. Undtagelserne er selvfølge Taiwan, New Zealand, Kina...........
Så er der alle de fordele, som mange nød godt af under nedlukningen, som Marianne Jespersen nævnte. Plus alle de børneliv, der blev reddet, Rigshospitalet manglede alle de dødssyge! børn de normalt har hen over vinteren.
Så vi havde alle fordelene af nedlukningen og de samme ulemper som alle andre.
Den eneste grund jeg kan se, til at man vedbliver med at argumentere imod nedlukning, med al den viden vi har nu, er at man tror sig usårlig og ikke på nogen måde kan belemres med at tage hensyn til hverken sine medmennesker eller Danmarks funktion som helhed.
Lasse Skou Andersen interessant med population weighted densitet.
Ud fra den har Sverige jo stadigvæk en lavere densitet. Men jeg er overrasket over Tyskland, de har nogle ret tætbeboede områder.
Min erfaring er også, at tyske lejligheder er mindre end danske, selv om man angiver nettokvadratmeter og ikke brutto for lejligheder, som i Danmark. Derfor troede jeg det var en af grundene til, at de har set en tredje bølge trods mange restriktioner.
Jeg tror nogle andre faktorer, udover arbejde, beboelse og transport, for større smitte hos "brune" kunne være at de stadigt har mindre tillid til og forståelse af myndigheders rolle, samt mindre forståelse for eget ansvar.
Jeg har hørt det udtrykt som, der anbefales kun at ses med maks 10 personer og siden det ikke er forbudt at mødes flere, må det være sikkert at mødes flere, ellers var det jo forbudt.
Som her udtrykt af flere har de selvfølgelig også haft indtrykket, at corona rammer jo kun gamle og børn er ikke smittebærere. Så børnene leger på kryds og tværs.
Her på de nordlige breddegrader har de sandsynligvis også d-vitaminmangel oveni.
Som kommentar til de norske tal. Det er lidt underlig at arbejdet næsten ingen betydning skulle have.
Både i Tyskland og Danmark er sundhedspersonale og personale i transporten, dem der bliver hyppigts ramt. Det er også logisk, begge grupper har kontakt til mange forskellige mennesker, det alene øger risikoen for smitte. Sundhedspersonalet kommer så i øvrigt også i tæt kontakt med flere smittede. Sjovt nok er dem med størst risiko i Tyskland børnhavepædagoger og lærere af de små klasser.
Så ja kontakt til mange forskellige mennesker er nok den største risiko for coronainfektion, hvorfor en nedlukning også virker.
Men det er vigtigt, at vi finder ud af alle smittevejene og risikoer, til den næste pandemi, som er baseret på viden og ikke tro, for at kunne finde de bedst mulige anbefalinger og nøjes med færrest mulige restriktioner.
Og måske skal vi igen bygge hospitaler som tidligere, hvor bygningerne er adskilt, for at forebygge smitte mellem de forskellige afdelinger.
Det bliver spændende, at se dataerne fra New Zealand, hvor man besluttede at helsekventere coronagenomet for hver smittet, for at se hvem der har smittet hvem.
De resultater er nok mere troværdige end vores hvor man spørger folk et par uger efter, hvor tror du du blev smittet.
Inge Lehman 05. maj, 2021 - 13:51
Jeg er enig i, at vinternedluknigen var den rigtige beslutning. Men jeg tror ikke på historierne om, at skolernes fjernundervisning skulle være nogen god ting. Det blev intenst dækket i lokalaviserne i mit område, og konklusionen var klar: både lærere og elever var frustrerede. Et ganske betragteligt antal barn fik alligevel nærundervisning på deltid under nedlukningen, fordi de ikke kunne undvære det. Herved undgik man de værste følgevirkninger, men altså kun ved at slække på nedlukningen.
Egentlig havde jeg ikke ønsket at tage den diskussion. Nedlukningen var nødvendig, mener jeg, og så er der ingen grund til klynk. Men når jeg nu bliver præsenteret for en art skønmaleri, som om nedlukningen med fordel kunne gøres permanent - og dét åbenbart ikke for at forhindre corona, men for at forhindre blodpropper, at dømme efter debatten andetsteds - ja, så må jeg blot melde fra og meddele, at dette næppe er holdningen i den erhvervsaktive del af befolkningen.
"Var Sveriges coronastrategi en succes eller en fiasko? "
Hvis du er i tvivl, så er det nok nærmere en fiasko end en succes ;-)
Jeg synes ikke jeg har lavet mig skyldig i skønmaleri.
Jeg har ikke fornægtet, at onlineundervisningen gjorde, at en andel elever ikke trivedes. Og jeg synes det var en nogenlunde løsning man fandt til dem.
Det vigtigste var at få antallet af kontakter ned og det lykkedes.
Men onlineundervisningen viste, at der er andre elever, der ikke mistrivedes mere og at hovedparten klarede sig ok.
Så jeg synes ikke man kan bruge de "stakkels" elever som argument for, at alle elever skulle tilbage koste hvad det ville.
Vi står i en pandemi, som var ved at komme ud af kontrol før jul, med seriøse konsekvenser både for de enkelte mennesker og vores sundhedssystem fortsatte funktion.
Disse fakta bliver stadigt fornægtet af den gruppe, der hele tiden trak de stakkels mistrivende elever frem og kun havde en ubegrænset genåbning som løsningsforslag.
De er fuldstændig tavse nu når det kommer til de elever der ikke trives med normal undervisningen.
Jeg kunne have taget det seriøst, hvis de havde sagt, se her der er nogen børn , der ikke kan klare onlineundervisningen, hvordan kan vi hjælpe dem og samtidigt ikke forværre pandemien? Og hvis de nu var lige så højlydt i deres bekymringer for de elever der mistrives ved en genåbning.
Jeg synes onlineundervisningen var et godt kompromis i forhold til situationen. Og jeg kan godt forstå, at det har udløst en del frustration, især for lærerne, der skulle lave undervisning i et nyt medie uden forberedelse.
Men jeg synes også, at det er spændende at lære, at nogle elever trivedes og lærte mere med onlineundervisningen. Jeg håber de ikke bliver glemt når vi vender tilbage til normal undervisningen.
Ps det er ikke bare nogen blodpropper, det er en autoimmunreaktion.
@ Inge Lehmann
Alle lande har anvendt "social afstand" som det primære våben mod COVID-19, og det gælder også Sverige. At tale om "nedlukning" eller "ude af kontrol" som to poplære modsætninger er meningsløst, da det alene handler om detaljerne i, hvordan man implementerer "social afstand".
Det svenske sundhedsvæsen er på ingen måde "brudt sammen", selvom skoler, butikker, restauranter, frisører og fitnesscentre har været åbne i Sverige hele vinteren igennem. Til gengæld er mange andre smitsomme sygdomme helt som i Danmark stort set døet ud, fordi "social afstand" har været implementeret blot uden alle disse centralt dikterede forbud mod normal drift af virksomheder og skoler.
Og Sverige har skam indført visse restriktioner. Fra og med i dag er de faktisk mere vidtgående end dem, der er tilbage i Danmark:
* Forbud mod forsamlinger over 8 personer
* Restauranter skal lukke klokken 20.30 og der må højest sidde 4 ved hvert bord - i indkøbscentre må der kun sidde 1 person for at understrege en anbefaling om, at man handler ind alene
* Der er indført grænser for, hvor meget areal hver person skal have i butikker og restauranter mv.
* Herudover følger svenske virksomheder helt som de danske sundhedsmyndighedernes anbefalinger om udstrakt brug af hjemmearbejde.
Hvad angår de økonomiske konsekvenser er det tordnende naivt at tro på, at det er gratis at tvinge virksomheder til at holde lukket i månedsvis. Dette vil formentlig blive noget tydeligere, når vi ser de økonomiske nøgletal for 1. og 2. kvartal 2021, hvor Danmark har haft langt flere forbud og restriktioner end nogen af de andre nordiske lande. Herudover betyder det naturligvis også en del, hvor meget gæld den enkelte stat har måttet stifte for at understøtte tvangslukkede virksomheder. De penge skal jo betales tilbage før eller siden.
Det korte af det lange er, at en pandemi skal bekæmpes ved at forfølge et proportionalitetsprincip og ikke et ekstremt forsigtighedsprincip, så snart man har nogenlunde styr på, hvad det er, man har med at gøre. Sverige har efterhånden fundet frem til en god model, selvom det tog en del tid, og det kan og bør andre lande lære af, hvis vi skulle være så uheldige at få en ny runde til næste vinter trods vaccinationer.
Som en tilføjelse til ovenstående har Sverige dog ikke ladet sig gribe af det danske test-hysteri. Så hvor man fra og med i dag eksempelvis kan gå i biografen i Danmark men ikke i Sverige, kan man til gengæld i Sverige spise frokost på en restaurant eller blive klippet hos frisøren uden først at skulle rende ned og få foretaget en coronatest. Og man kan også stadig handle ind uden at skulle iføre sig mundbind. Så må den måde lever vi stadig et mere normalt og naturligt liv i Sverige, hvilket jeg sætter pris på.
@ Lars Hansen
Det, du kalder for testhysteriet er skyld i, at der hurtigt kan lukkes ned i DK, hvis der opstår lokale områder med smitteudbrud. DEt kan man ikke i Sverige og det ses af de konstant smittetal, belastningen af de svenske sygehuse og - ikke mindst - af antallet af døde, der i gennem måneder har stået stille på et sted mellem 40 - 70 døde. Dagligt.
Tegnell-banden har taget mere hensyn til samfundsøkonomien end at lægge begrænsninger ind for befolkningens adfærd. Hvis kritikerne i Sverige ellers får lov venter der et opgør om Corona-strategien. Og der er mange der kritiserer Tegnell.
Men ét ting har danskerne ikke kunne finde ud af: Smitteopsporing. Der var landets digitalisering alligevel ikke så langt fremme, som myndighederne troede.
@ Jens Christian Jacobsen
Antallet af COVID-19 dødsfald har siden slutningen af februar ligget på omkring 20 om dagen i Sverige. Du kan se tallene her:
https://www.svt.se/datajournalistik/har-sprider-sig-coronaviruset/
Og hvad angår opgør, er der nok langt mere behov for et opgør med "Mette-banden" i Danmark. Det er trods alt ikke hver dag, en statsminister udsteder direkte ulovlige ordrer på et pressemøde.
I dag har nået Sverige 1411 dødsfald per million og Danmark har nået 432 dødsfald per million. Om Sverige deri skulle være en succes ift. håndteringen af corona, ja, det må være op til den enkeltes forholden sig til værdien af et menneskeliv.
Personligt bryder jeg mig ikke om at konkurrere på dødsfald, det er en smule usympatisk overfor de døde og deres pårørende, men jeg er da trods alt glad for at bo i et land, hvor antallet er forholdsvist lavt.
Og ja, der blev lagt et forsigtighedsprincip på håndteringen i starten af pandemien som jeg bakker meget op om, da vi ikke vidste, hvor vi stod på daværende tidspunkt. Og jeg ville af samme årsag have svært ved at forstå andre tilgange. Men vi har alligevel aldrig været i en total nedlukning.
Og nu slås alle så om, hvem der er mest berettiget til at blive lukket op eller få vaccine, og det kan man så undrende betragte på sidelinjen. Men det ændrer ikke på, at der er godt gang i genåbningen. Ud fra din beskrivelse, Lars Hansen, er der ikke meget forskel på Danmark og Sverige pt. Og det er nærmest en smagssag, hvem der fortrækker hvilke restriktioner. Og det kan vi så diskutere de næste 10 år ;-)
@ Rikke Nielsen
Men du går så alligevel ekstremt meget op i at tælle dødsfald. Vi kunne også i stedet tælle dage med aflyst skoleundervisning, aflyste besøg i fitnesscentre, aflyste besøg på restauranter, indkøbte mundbind eller andre gener og ulemper, som befolkningen er blevet påført, og så vil Danmark føre stort over Sverige.
Artiklens spørgsmål, om "Sveriges corona-strategi har været en succes", er det lidt kunstigt, da strategien jo som i andre lande er blevet justeret undervejs. Så menes der strategien i april 2020, september 2020 eller april 2021? Man kunne også lave en hitliste over, hvilke lande i Verden, der har håndteret COVID-19 dårligst, og den kunne f.eks. se sådan her ud:
1) Australien fordi de for nylig komplet hysterisk og i strid med folkeretten har forbudt egne statsborgere at rejse hjem, hvis de har været i Indien.
2) Danmark pga. mink-skandalen, hvor en statsminister har stået på et pressemøde og udstedt en lodret ulovlig ordre om afvikling af et helt erhverv.
Ovenstående er sagt med et glimt i øjet, men jeg mener helt oprigtigt, at Sverige samlet set har håndteret COVID-19 langt mere hensigtsmæssigt end de fleste andre lande.
Johan Anderberg har skrevet en bog hvor han forsvarer den svenske strategi. Han siger i et interview i Weekendavisen: Årsagen til dødstallet er jo ikke den frihed svenskerne har nydt. Årsagen er en virus.
Og så mener han at de lukkede skoler i DK er en social katastrofe.
Anderberg mener også at de unge får traumer og at DK har vist at man elsker stærke ledere.
Altså: De døde får jo ingen traumer og bliver ikke efterladt på perronen.
Dette tankesæt kan vel kun betyde at det er at foretrække at vi gamle, som alligevel skal dø inden for en årrække, rammes, mens de traumatiserede unge bliver et problem. De døde kan ikke protestere og hvad de unge angår så veed vi jo ikke endnu hvor store traumer der er tale om. Gymnasier og videregående uddannelser var i øvrigt også lukkede i Sverige.
Lige nu er der over 5000 smittede om dagen i Sverige. I DK omkring 700-1000 og vi tester 5 gange flere end svenskerne. Konklusionen må være at Sverige satser på flokimmunitet og vaccine, mens DK satser på test og vaccine. DK satser på de gamle, mens Sverige mere på psykisk sundhed.
Vælg selv.