Coronastrategi
Læsetid: 10 min.

Var Sveriges coronastrategi en succes eller en fiasko? Her er, hvad tallene viser

Mens store dele af verden lukkede ned, valgte Sverige en anden og mere liberal vej gennem pandemien. Det har høstet både stor ros og hård kritik, men hvordan har Sverige faktisk klaret sig?
Mens store dele af Europa lukkede hårdt ned i marts 2020, valgte Sverige at lade store dele af hverdagslivet fortsætte som hidtil. Var den strategi så en succes eller fiasko? Tjo, med de data og analyser, vi har tilgængelige nu, afhænger svaret af, hvilket faktorer man synes er vigtige.

Mens store dele af Europa lukkede hårdt ned i marts 2020, valgte Sverige at lade store dele af hverdagslivet fortsætte som hidtil. Var den strategi så en succes eller fiasko? Tjo, med de data og analyser, vi har tilgængelige nu, afhænger svaret af, hvilket faktorer man synes er vigtige.

David Keyton

Udland
4. maj 2021

Under coronapandemien har det af og til virket, som om Sverige var verdens midtpunkt.

I forhold til de fleste andre lande valgte de svenske myndigheder som bekendt en mere liberal håndtering af virussen, hvilket har gjort landet til kastebold i en global diskussion om, hvorvidt pandemien kan legitimere så store indgreb i frihedsrettighederne, som vi gennem det seneste år har set regeringer udfolde over hele kloden.

Den svenske statsepidemiolog Anders Tegnell er på den ene side blevet beskyldt for at udsætte den svenske befolkning for et »farligt eksperiment« – ja, enkelte har ligefrem anklaget ham for folkemord. Og på den anden side er han af lockdownkritikere blevet rost til skyerne for at holde hovedet koldt, mens resten af verden gik i panik.

Nu, hvor pandemien forhåbentlig snart lakker mod enden i vores del af verden, er det tid til at gøre status: Hvordan har Sverige klaret pandemien? Information er dykket ned i tallene.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

olivier goulin

Jeg bliver mere og mere tilbøjelig til at mene, at svenskerne gjorde det rigtige.
De valgte i hvertfald en langt mere suveræn og værdig tilgang, uanset hvordan bundlinien ender.

En god portion dødsforagt i skærende kontrast til den danske håndtering, som har været meget forsigtig hele vejen igennem.

Men vi har nu også klaret det fint.
Måske udligner det hele sig selv på alle parametre. Ingen af os kommer ud på den anden side væsentligt dårligere stillet.

Den svenske håndtering er bestemt et studie værd

/O

Holger Nielsen, Estermarie Mandelquist, Malte Nielsen, Anders Reinholdt, Jørgen Munksgaard, Niels G Madsen, Erik Karlsen, Peter Beck-Lauritzen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jesper Simonsen

Det undrer mig at artiklen ikke sammenligner mht. antallet af smittede. Der er mange og (stadig uafklarede) langtidsfølger af Covid som vi i Danmark nok har indgået ift. Sverige.

Holger Nielsen, Helle Degnbol, John Andersen, Eva Schwanenflügel, uffe hellum, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Minna Rasmussen, Anne-Marie Krogsbøll, John Liebach, Peter Mouritsen, Peter Beck-Lauritzen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Flokimmunitet er målet for alle sundhedspolitiske tiltag uanset om det drejer sig om Danmark, Sverige eller Rwanda. Den mest ansvarlige tilgang, der afbalancerer risici og fordelene ved at opnå flokimmunitet, er at lade dem, der har mindst risiko for at dø, leve deres liv normalt, så de opbygger immunitet over for virussen gennem naturlig infektion, samtidig med at de der er i højest risiko beskyttes bedst muligt herunder gennem vaccination.
Når regnskabet gøres op vil det vise sig at den bedst mulige beskyttelse også skulle have omfattet isolationsboliger, dør-til-dør insatser og formodentlig også sanktioner for at tilsidesætte disse bestræbelser. Det har både Sverige og Danmark ikke gjort. I øvrig foregår der i Sverige en debat om Tegnells Coronastrategi har været en succes eller fiasko. Stadig flere sætter spørgsmålstegn ved denne.

Finn Årup Nielsen

EuroMOMO giver et fint overblik over dødeligheden i forskellige område i Europa gennem tid. https://euromomo.eu/graphs-and-maps/

Her synes det at være at den svenske COVID-19-pandemi cirka svarer til den spanske og franske sæsonsygdom i vinteren 2016/2017. En overdødelighed (i EuroMOMO's område vistnok) svarende til 2014/2015-sæsonen med 217.000 døde. https://www.ecdc.europa.eu/en/seasonal-influenza/season-2016-17

Margit Johansen

Corona er stadig en pandemi. Det er alt for tidligt at gøre status. Især med de nye muterede varianter. Et vigtigt parameter er plejepersonalets personlige status under pandemien i et arbejdsmiljø præget af rædsel, lidelse og død - både her og i udlandet, mangel på værnemidler, behandlinger og ubesatte vagter.

Holger Nielsen, Torben K L Jensen, Steen K Petersen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, uffe hellum, Magnus Fischer, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

er faktisk umuligt at dømme i sagen, for hvad er egentlig vigtigt,
er det vigtigt at de privilegerede ikke bliver ramt på deres mulighed for at more sig spise ude feste mm.
eller er det vigtigt at begrænse lidelse og tidligere død for især de udsatte,
er pengene vigtigere end livet,
jeg mener ikke døden er en katastrofe, simpelthen fordi den jo er en grundlæggende betingelse som levende væsen, men man går jo evt glip af resten af livet hvis man dør tidligt,
faktisk mener jeg at nedlukningerne og restriktionerne burde være sket af sig selv, at alle mennesker helt af sig selv burde gøre alt hvad de kunne for at begrænse smittespredningen,
så ville regeringerne slet ikke behøve at gribe ind men nøjes med at rådgive med hensyn til mulige smittebegrænsende tiltag,
og så ville ingen føle sig undertrykt af de "onde" regeringer,
men problemet er jo at langt de fleste er sig selv nærmest, og ville end ikke overveje at gøre noget for at begrænse smitten, med mindre selvfølgelig de selv var bange for at blive syge,
tænk hvis egoisme var en yderst sjælden menneskelig defekt, og tænk hvis der ikke fandtes grådige mennesker, og dermed intet klimaproblem ingen krige og ingen fattigdom,
men desværre mener mange at både grådighed og egoisme er gode egenskaber, det skaber jo velstand ikke sandt ? gid flere ville indse at velstand slet ikke forbedrer livskvaliteten,
faktisk er ydmyge og beskedne mennesker dem som trives bedst og er mest glade og kærlige.

Helle Degnbol, Gitte Runge, Malte Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Minna Rasmussen, Anne-Marie Krogsbøll, Steen Bahnsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Herhjemme har der i perioder været meget skriveri om alle de behandlinger som ikke blev lavet i de perioder sygehusene var overbelastede.
Der mangler tal for de manglende behandlinger i Sverige hvis sygehuse har været overbelastet i lange perioder.

Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Steffen Gliese, Inge Lehmann, Minna Rasmussen, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Mouritsen anbefalede denne kommentar

Ja, langtidsvirkningerne er én ting. Men der er også det forhold, at nedlukningen bremsede alle andre virusser og bakterier. Noget, som nogen kunne være døde af.
Så spørgsmålet er, hvad sker der, hvis man trækker corona - dødsfaldene ud af ligningen? Er der så ikke flere, der har levet længere end normalt?

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Det ville være interessant at se den etniske sammensætning af de døde og syge. Den nyeste norske undersøgelse, som Jon Hustad gennemgår i Weekendavisen denne uge, viser jo betydningen af udenrigsfødte og afstammende. HVis man tog mere hensyn til det, kunne man måske have lavet en mere selektiv nedlukning.

Kurt Nielsen

I forhold til dagens nye oplukning bliver vi igen - ligesom sidste år - kørt i stilling til en tredie eller fjerde (eller hvor mange det nu er) bølge. Ligesom sidste år ved næsten samme tid.
God tur!!!

Holger Nielsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Anne-Marie Krogsbøll, Marianne Jespersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Per Jakobsen

Danmarks høje testindsats er en af de vigtigste faktorer. Som jeg lige husker det, tester vi 7 gange så meget som de gør hinsidan.

Det redder altså nogen...

Eva Schwanenflügel, Marianne Jespersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Inge Lehmann og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Niels Christensen
04. maj, 2021 - 10:12

".....HVis man tog mere hensyn til det, kunne man måske have lavet en mere selektiv nedlukning."

Problemet hermed er, at man så let kommer til at ramme nogen, der ikke fortjener at blive ramt: "Du er sort eller brun, altså skal du blive hjemme og må ikke bevæge dig ud."

Og næste skridt er at se på, om det rammer socialt skævt, så mindre bemidlede oftere bliver smittede. Hvis det er rigtigt, kan alle arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere også lukkes ned.

Og endelig er der erhverv. Buschauffører og taxichauffører udsættes vist oftere for smitte end andre erhvervsgrupper? Så en nedlukning her ville betyde, at de ikke længere vil udsættes for smitte. Bagsiden er så, at der hverken kører busser eller taxier.

Nå, ja - og vi må jo ikke glemme sundhedspersonalet på sygehusene. Hvor jeg vil hen nu, behøver jeg vel ikke at udpensle.....

Niels Clausen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Rikke Nielsen, Ruth Sørensen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Hvis man medtager, at Sverige har 25 indbyggere per kvadratkilometer og vi har 132 per kvadratkilometer, synes jeg at de faktisk har klaret sig meget dårligt endda.

Derudover har jeg problemer med, at der altid fokuseres så ensidigt på dødelig udgang. Og det gælder ikke kun corona.

For hver død er der rigtig mange, der bliver meget alvorlig syg og ender med at falde ud af arbejdsmarkedet. At være syg i Danmark og være afhængig af jobcentret er alt andet end en dans på roser. Torturofre har faktisk betegnet det som tortur.

Selv om testningen redder mange i Danmark har vi stadigvæk mange der bliver smittet.

Tal fra UK antyder nu, at børn og unge, der egentlig betegnes som udenfor fare af coronainfektion, der ender ca. 8% med at lide af alvorlige senfølger.

Det samme gælder også voksne. Og forskning har vist, at personer med overstået coronainfektion døjer med øget dødelighed i månederne efter. Flere atleter er f.eks. død af hjertesvigt efter en mild infektion.

Ligeledes viser tal fra Brasilien og Tyskland, at de nye varianter også rammer gravide alvorligt, i forhold til den oprindelige variant.

Så medmindre vi har råd til flere kronisk syge, der belaster sundhedssystemet og jobcentrene, gælder det om at forebygge infektion på lige fod med død.

Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, uffe hellum, Marianne Jespersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Med Erik Karlsens terminologi, mange af de brune udgør en stor del af dem som arbejder som chauffører, sosuer og i supermarkederne.

Det gør sammen med deres boligforhold, at de er i øget risiko for coronainfektion.

Så for at udpensle det endnu en gang.

En nedlukning af de brune vil føre til en nedlukning af de dele af samfundet, der stadigt var åben under vores nedlukning.

Dvs sundhedsvæsenet, adgang til mad og transport til og fra de to andre nævnte ting.

Pandemibekæmpelse er ikke helt enkelt.

Det mest effektive er at lukke for alle kontakter imellem mennesker. Det betyder bare at samfundet bryder sammen.

Kunsten er at finde balancen mellem reducering af antallet af kontakter og et samfund der fungerer nogenlunde.

Det volder tydeligvis mange problemer, at forstå den afbalancering.

Hvorfor må de men jeg ikke?
Fordi vi skal begrænse antallet af kontakter, for at begrænse smitten og deres kontakter anses for mere essentiel for at samfundet bliver ved med at virke end dine.

Hvorfor skal vores gymnasie lukkes hvis sognet har mange smittede, men ingen er smittet på gymnasiet? Fordi i bevæger jer gennem et område med mange smittede og i ved jeres bevægelser øger antallet af kontakter og dermed sandsynligheden for øget smitte.
Osv.

For fremtidige pandemiers skyld bør sandsynlighedsregning nok blive vægtet meget mere i skolernes pensum.

Erik Karlsen, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Marianne Jespersen, Steffen Gliese og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Ronny Linder

Jeg synes debatten om Sveriges nedlukning mangler lidt nyancer. Det er jo som udgangspunkt rigtigt at Sverige været mindre tvangsnedlukket end Danmark, men det har jo hele tiden været en helt frivillig nedlukning i Sverige løbende.

Jeg arbejder indenfor IT, og vores kodere har kun varet på kontoret nogle få dage de seneste 9 måneder; og ihvertfald en af dem er ikke gået til frisør under perioden (og heller ikke varet på bar eller ude og spist på restaurant). De holdt også sine barn hjemme under en lang tid underforåret, helt frivilligt. Den Svenske nedlukningen er derfor kompleks at jævnføre med, da det på ingen måde varet business as usual i Sverige.

Det er ingen tvivl om at Sverige varet mindre lukket end Danmark, det var også tydeligt at se med egne øjne når jeg var der på en arbejdsrejse i efteråret; men det er naivt at tro at det ikke kommer mange private selvvalgte reaktioner/restriktioner i en pandemi, også hvis staten ikke lukker ned. Så det vore spænende at se hvor stor del af den svenske befolkning der lavede selvrestriktioner, fordi det må jo helt sikkert også påvirket udfaldet i Sverige. Den diskussionen/nyancen syntes jeg mangler lidt, og håber det kommer lidt data på det.

Lars Hansen, Helle Degnbol, Malte Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Henning Kjær, Magnus Fischer, Jørgen Larsen, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvordan kan det være, at medier ikke fortæller, at personer med svagere helbred skal hurtigt i behandling indenfor 6 dage? I stedet for at de sidder alene i flere dage med corona og venter?
Hvordan kan det være at fagfolk verden over, læger videnskabsfolk som er kritiske overfor vaccine mister deres job?
Hvordan kan det være, at læger ikke må obducerer lig med corona?

Lasse Skou Andersen

@ Inge Lehmann

Befolkningstæthed er et parameter, jeg ikke havde plads til at inddrage i artiklen. Men hvis man vil bringe det på banen, skal man huske, at der ikke bliver længere mellem folk i Stockholm, Göteborg og Malmö, bare fordi der er store, øde områder i landet.

I stedet for den simple udregning af mennesker per kvadratmeter, kan man bruge målet Population Weighted Density. Den udtrykker befolkningstætheden for den gennemsnitlige indbygger. Her har Danmark en tæthed på omkring 2900, Sverige på omkring 2300. Tyskland på 1600, Norge og Finland på mindre end tusind.

Inge Lehmann, Lars Hansen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Niels G Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

I en analyse fra det norske Folkehelseinstituttet står der i konklusionen:

'..Vi finner at forhold knyttet til sosial ulikhet isolert sett er risikofaktorer for smitte og/eller sykehusinnleggelse med covid-19. Dette gjelder både for norskfødte og utenlandsfødte. Men disse forholdene forklarer likevel ikke forskjeller i andel smittede og innlagte for personer med ulik landbakgrunn. Å justere for alder, kjønn og bostedskommune forklarer om lag 21% av overrepresentasjonen i påvist smitte blant utenlandsfødte sammenlignet med norskfødte, og om lag 6 % av overrepresentasjon i innleggelser. Det er bostedskommune som forklarer mest. Yrke, trangboddhet, medisinske risikogrupper, utdanning og husholdningsinntekt forklarer relativt lite av forskjellene i smitte og innleggelser mellom utenlandsfødte og norskfødte personer. Etter justering for disse forholdene i tillegg til alder, kjønn og bostedskommune, ble overrepresentasjonen vi observerer redusert med om lag 12 % for påvist smitte og 3 % for innleggelser; altså en differanse fra 1686 til 1490 per 100 000 for smitte, og fra 103 til 101 per 100 000 for innleggelser.
Når det gjelder testing, finner vi begrenset underrepresentasjon blant utenlandsfødte og personer født i Norge av utenlandsfødte foreldre, men meget stor overrepresentasjon i andelen av de testede som er positive. Mens drøyt 2 % er positive blant de norskfødte med norskfødt forelder som er testet, er dette tallet hele 11 % for norskfødte med utenlandsfødte foreldre og 7 prosent for utelandsfødte.'
Det er jo interessant. Boligforhold forklarer kun en mindre del af overrepræsentationen af udenlandskfødte borgere. Mon ikke samme forhold gør sig gældende i Sverige og Danmark?
Hvad der så er på spil er FHI tilbageholdende med at gisne om. De skriver dog:
'Smittesporingdata tyder på at mye av smitten er innad i familier. Det er derfor svært viktig med mer kunnskap om hvordan smittekjeder kan brytes i tette miljøer og i familier. Det er også viktig med mer kunnskap om hvordan smitte introduseres i ulike miljøer i Norge, inkludert hvilken betydning innreise fra utlandet kan ha.'

Marianne Jespersen

Alle disse forskellige tal er vigtige at drøfte, men ad sundhedsøkonom Jakob Kjellbergs bemærkninger om det levede liv kontra overlevelse, så kan de kun puttes i lukkede kasser til brug for meget grove regnestykker. Typisk regnestykker, man efter forudfattet observans og forgodtbefindende kan bruge til at slå modstandere i hovedet med for at få sin vilje og interesser tilgodeset.

Har lille Susanne det bedre fordi hun er mere i skole, men mister sin bedstemor og skal opleve en familie i sorg. end omvendt? Ja det fremfører f.eks. erhvervsmanden som er alvorligt trængt økonomisk. Aldrig har debatten været mere præget af stråmandsudsagn og hykleri end under coronakrisen. Måske tilhører Susanne faktisk den gruppe skoleelever, som har fået mere udbytte og læring af on- line undervisningen. Og hvad betyder det, at den tidligere skoletræthed tilsyneladende er totalt forsvundet, får vi på længere sigt gladere, klogere og mere læringsparate unge?Noget af det mest Interessante i relation til den brede folkesundhed på lang sigt er rapporteringen af, at der var færre for tidligt fødte børn og mindre stressede mødre , færre infektionssyge og evigt snottede vuggestue- og børnehavebørn og faktisk også en gruppe plejehjemsbeboere, som fik et bedre levet liv uden al den udefra kommende uro og persontrafik. Dette blot for at understrege at vi bør kigge meget bedre efter både videnskabeligt og værdimæssigt på de samfundsmæssige omkostninger og gevinster.

Personligt tror jeg trygheden og tilliden til, at jeg og mine ikke bare bliver ofret er den væsentligste faktor, der holder sammen på et velfungerende samfund. Derfor er ikke bare min overlevelse den væsentligste faktor, men også min nabos. Bagefter kommer der så en hel del flere.

Steffen Gliese, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Helle Degnbol, Eva Schwanenflügel, Jens Christensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis alle de mennesker med indvandrerbaggrund som udråbes som buschauffører virkelig er det tror jeg ikke der er plads i busserne.

Lars Hansen

Personligt mener jeg, at det, der siden er blevet kaldt et "ekstremt forsigtighedsprincip" havde sin berettigelse i foråret 2020, da det hele startede. Virus var på det tidspunkt stadig ny og ukendt, og man kan sige, at svenskerne var en smule heldige, at det ikke gik værre, end det gjorde.

Til gengæld er jeg uenig i, at man i Danmark genindførte det "ekstreme forsigtighedsprincip" i december 2020 og har fastholdt det lige siden. Det omfang af restriktioner, der har været i Danmark de sidste 5 måneder, står på ingen måde mål med den mængde menneskelig lidelse, som er blevet forhindret.

Så hvis vi endelig skal gøre det til en "landskamp", så håndterede Danmark COVID-19 bedst de første par måneder, i sommeren og efteråret 2020 var der ikke den store forskel, men siden november/december har Sverige håndteret situationen bedre end Danmark. Alene det, at danske skolebørn ikke har fået normal undervisning i 5 måneder, finder jeg ekstremt svært at forsvare.

Jørgen Munksgaard og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Inge Lehmann

Havde vi ikke lukket ned før jul ville vores sundhedssystem være bukket under, og man ville ikke kunne have gennemført mange af de andre behandlinger, alt ville have været fokuseret på corona.

Mange patienter i kræftbehandling, danner ikke antistoffer mod corona efter vaccination. De ville enten ikke kunne have fået behandling eller have haft en stor risiko for at dø.

Selvfølgelig er det svært at bevise de liv man har reddet ved forebyggelse, men med samme argumentation kan vi spare sikkedsseler væk, asbestforbud, trafiklys osv.

Men erfaringerne fra Portugal, UK, Italien, Frankrig, Kina, Tyskland osv alle steder med gode sundhedssystemer viser, at det eneste der virker, er nedlukning og at corona ude af kontrol koster dyrt både for sundhedssystemet og de enkelte mennesker.

Derudover har vi nu erfaringen fra UK, Brasilien og Indien, at ukontrolleret smitte giver coronavarianter, der er mere smittende og dødelig for dem under 40.

Jeg kender flere unge, der trivedes bedre med online undervisning, så for dem er den normale undervisning ekstremt svært at forsvare. Men det er jo det normale og bliver accepteret. Hovedparten af de unge klarede sig jo hverken bedre eller dårligere, ifølge undersøgelser refereret i Politiken.

Så bekymringen for de stakkels unge er i mine øjne et pseudoargument. Jeg hører nemlig ikke nogen højlydt i medierne kæmpe for alle de stakkels unge, der mistrives med fremmødeundervisningen, nu hvor vi åbner igen.

Så er der den med det stakkels erhvervsliv. Men vores økonomi er ikke værre ramt end
Sveriges og resten af verdens lande er også hårdt ramt. Undtagelserne er selvfølge Taiwan, New Zealand, Kina...........

Så er der alle de fordele, som mange nød godt af under nedlukningen, som Marianne Jespersen nævnte. Plus alle de børneliv, der blev reddet, Rigshospitalet manglede alle de dødssyge! børn de normalt har hen over vinteren.

Så vi havde alle fordelene af nedlukningen og de samme ulemper som alle andre.

Den eneste grund jeg kan se, til at man vedbliver med at argumentere imod nedlukning, med al den viden vi har nu, er at man tror sig usårlig og ikke på nogen måde kan belemres med at tage hensyn til hverken sine medmennesker eller Danmarks funktion som helhed.

Inge Lehmann

Lasse Skou Andersen interessant med population weighted densitet.

Ud fra den har Sverige jo stadigvæk en lavere densitet. Men jeg er overrasket over Tyskland, de har nogle ret tætbeboede områder.

Min erfaring er også, at tyske lejligheder er mindre end danske, selv om man angiver nettokvadratmeter og ikke brutto for lejligheder, som i Danmark. Derfor troede jeg det var en af grundene til, at de har set en tredje bølge trods mange restriktioner.

Jeg tror nogle andre faktorer, udover arbejde, beboelse og transport, for større smitte hos "brune" kunne være at de stadigt har mindre tillid til og forståelse af myndigheders rolle, samt mindre forståelse for eget ansvar.

Jeg har hørt det udtrykt som, der anbefales kun at ses med maks 10 personer og siden det ikke er forbudt at mødes flere, må det være sikkert at mødes flere, ellers var det jo forbudt.

Som her udtrykt af flere har de selvfølgelig også haft indtrykket, at corona rammer jo kun gamle og børn er ikke smittebærere. Så børnene leger på kryds og tværs.

Her på de nordlige breddegrader har de sandsynligvis også d-vitaminmangel oveni.

Som kommentar til de norske tal. Det er lidt underlig at arbejdet næsten ingen betydning skulle have.

Både i Tyskland og Danmark er sundhedspersonale og personale i transporten, dem der bliver hyppigts ramt. Det er også logisk, begge grupper har kontakt til mange forskellige mennesker, det alene øger risikoen for smitte. Sundhedspersonalet kommer så i øvrigt også i tæt kontakt med flere smittede. Sjovt nok er dem med størst risiko i Tyskland børnhavepædagoger og lærere af de små klasser.

Så ja kontakt til mange forskellige mennesker er nok den største risiko for coronainfektion, hvorfor en nedlukning også virker.

Men det er vigtigt, at vi finder ud af alle smittevejene og risikoer, til den næste pandemi, som er baseret på viden og ikke tro, for at kunne finde de bedst mulige anbefalinger og nøjes med færrest mulige restriktioner.

Og måske skal vi igen bygge hospitaler som tidligere, hvor bygningerne er adskilt, for at forebygge smitte mellem de forskellige afdelinger.

Det bliver spændende, at se dataerne fra New Zealand, hvor man besluttede at helsekventere coronagenomet for hver smittet, for at se hvem der har smittet hvem.

De resultater er nok mere troværdige end vores hvor man spørger folk et par uger efter, hvor tror du du blev smittet.

Anders Thornvig Sørensen

Inge Lehman 05. maj, 2021 - 13:51

Jeg er enig i, at vinternedluknigen var den rigtige beslutning. Men jeg tror ikke på historierne om, at skolernes fjernundervisning skulle være nogen god ting. Det blev intenst dækket i lokalaviserne i mit område, og konklusionen var klar: både lærere og elever var frustrerede. Et ganske betragteligt antal barn fik alligevel nærundervisning på deltid under nedlukningen, fordi de ikke kunne undvære det. Herved undgik man de værste følgevirkninger, men altså kun ved at slække på nedlukningen.

Egentlig havde jeg ikke ønsket at tage den diskussion. Nedlukningen var nødvendig, mener jeg, og så er der ingen grund til klynk. Men når jeg nu bliver præsenteret for en art skønmaleri, som om nedlukningen med fordel kunne gøres permanent - og dét åbenbart ikke for at forhindre corona, men for at forhindre blodpropper, at dømme efter debatten andetsteds - ja, så må jeg blot melde fra og meddele, at dette næppe er holdningen i den erhvervsaktive del af befolkningen.

Rikke Nielsen

"Var Sveriges coronastrategi en succes eller en fiasko? "

Hvis du er i tvivl, så er det nok nærmere en fiasko end en succes ;-)

Inge Lehmann

Jeg synes ikke jeg har lavet mig skyldig i skønmaleri.

Jeg har ikke fornægtet, at onlineundervisningen gjorde, at en andel elever ikke trivedes. Og jeg synes det var en nogenlunde løsning man fandt til dem.

Det vigtigste var at få antallet af kontakter ned og det lykkedes.

Men onlineundervisningen viste, at der er andre elever, der ikke mistrivedes mere og at hovedparten klarede sig ok.

Så jeg synes ikke man kan bruge de "stakkels" elever som argument for, at alle elever skulle tilbage koste hvad det ville.

Vi står i en pandemi, som var ved at komme ud af kontrol før jul, med seriøse konsekvenser både for de enkelte mennesker og vores sundhedssystem fortsatte funktion.

Disse fakta bliver stadigt fornægtet af den gruppe, der hele tiden trak de stakkels mistrivende elever frem og kun havde en ubegrænset genåbning som løsningsforslag.

De er fuldstændig tavse nu når det kommer til de elever der ikke trives med normal undervisningen.

Jeg kunne have taget det seriøst, hvis de havde sagt, se her der er nogen børn , der ikke kan klare onlineundervisningen, hvordan kan vi hjælpe dem og samtidigt ikke forværre pandemien? Og hvis de nu var lige så højlydt i deres bekymringer for de elever der mistrives ved en genåbning.

Jeg synes onlineundervisningen var et godt kompromis i forhold til situationen. Og jeg kan godt forstå, at det har udløst en del frustration, især for lærerne, der skulle lave undervisning i et nyt medie uden forberedelse.

Men jeg synes også, at det er spændende at lære, at nogle elever trivedes og lærte mere med onlineundervisningen. Jeg håber de ikke bliver glemt når vi vender tilbage til normal undervisningen.

Ps det er ikke bare nogen blodpropper, det er en autoimmunreaktion.

Lars Hansen

@ Inge Lehmann

Alle lande har anvendt "social afstand" som det primære våben mod COVID-19, og det gælder også Sverige. At tale om "nedlukning" eller "ude af kontrol" som to poplære modsætninger er meningsløst, da det alene handler om detaljerne i, hvordan man implementerer "social afstand".

Det svenske sundhedsvæsen er på ingen måde "brudt sammen", selvom skoler, butikker, restauranter, frisører og fitnesscentre har været åbne i Sverige hele vinteren igennem. Til gengæld er mange andre smitsomme sygdomme helt som i Danmark stort set døet ud, fordi "social afstand" har været implementeret blot uden alle disse centralt dikterede forbud mod normal drift af virksomheder og skoler.

Og Sverige har skam indført visse restriktioner. Fra og med i dag er de faktisk mere vidtgående end dem, der er tilbage i Danmark:

* Forbud mod forsamlinger over 8 personer

* Restauranter skal lukke klokken 20.30 og der må højest sidde 4 ved hvert bord - i indkøbscentre må der kun sidde 1 person for at understrege en anbefaling om, at man handler ind alene

* Der er indført grænser for, hvor meget areal hver person skal have i butikker og restauranter mv.

* Herudover følger svenske virksomheder helt som de danske sundhedsmyndighedernes anbefalinger om udstrakt brug af hjemmearbejde.

Hvad angår de økonomiske konsekvenser er det tordnende naivt at tro på, at det er gratis at tvinge virksomheder til at holde lukket i månedsvis. Dette vil formentlig blive noget tydeligere, når vi ser de økonomiske nøgletal for 1. og 2. kvartal 2021, hvor Danmark har haft langt flere forbud og restriktioner end nogen af de andre nordiske lande. Herudover betyder det naturligvis også en del, hvor meget gæld den enkelte stat har måttet stifte for at understøtte tvangslukkede virksomheder. De penge skal jo betales tilbage før eller siden.

Det korte af det lange er, at en pandemi skal bekæmpes ved at forfølge et proportionalitetsprincip og ikke et ekstremt forsigtighedsprincip, så snart man har nogenlunde styr på, hvad det er, man har med at gøre. Sverige har efterhånden fundet frem til en god model, selvom det tog en del tid, og det kan og bør andre lande lære af, hvis vi skulle være så uheldige at få en ny runde til næste vinter trods vaccinationer.

Lars Hansen

Som en tilføjelse til ovenstående har Sverige dog ikke ladet sig gribe af det danske test-hysteri. Så hvor man fra og med i dag eksempelvis kan gå i biografen i Danmark men ikke i Sverige, kan man til gengæld i Sverige spise frokost på en restaurant eller blive klippet hos frisøren uden først at skulle rende ned og få foretaget en coronatest. Og man kan også stadig handle ind uden at skulle iføre sig mundbind. Så må den måde lever vi stadig et mere normalt og naturligt liv i Sverige, hvilket jeg sætter pris på.

jens christian jacobsen

@ Lars Hansen
Det, du kalder for testhysteriet er skyld i, at der hurtigt kan lukkes ned i DK, hvis der opstår lokale områder med smitteudbrud. DEt kan man ikke i Sverige og det ses af de konstant smittetal, belastningen af de svenske sygehuse og - ikke mindst - af antallet af døde, der i gennem måneder har stået stille på et sted mellem 40 - 70 døde. Dagligt.
Tegnell-banden har taget mere hensyn til samfundsøkonomien end at lægge begrænsninger ind for befolkningens adfærd. Hvis kritikerne i Sverige ellers får lov venter der et opgør om Corona-strategien. Og der er mange der kritiserer Tegnell.
Men ét ting har danskerne ikke kunne finde ud af: Smitteopsporing. Der var landets digitalisering alligevel ikke så langt fremme, som myndighederne troede.

Lars Hansen

@ Jens Christian Jacobsen

Antallet af COVID-19 dødsfald har siden slutningen af februar ligget på omkring 20 om dagen i Sverige. Du kan se tallene her:

https://www.svt.se/datajournalistik/har-sprider-sig-coronaviruset/

Og hvad angår opgør, er der nok langt mere behov for et opgør med "Mette-banden" i Danmark. Det er trods alt ikke hver dag, en statsminister udsteder direkte ulovlige ordrer på et pressemøde.

Rikke Nielsen

I dag har nået Sverige 1411 dødsfald per million og Danmark har nået 432 dødsfald per million. Om Sverige deri skulle være en succes ift. håndteringen af corona, ja, det må være op til den enkeltes forholden sig til værdien af et menneskeliv.

Personligt bryder jeg mig ikke om at konkurrere på dødsfald, det er en smule usympatisk overfor de døde og deres pårørende, men jeg er da trods alt glad for at bo i et land, hvor antallet er forholdsvist lavt.

Og ja, der blev lagt et forsigtighedsprincip på håndteringen i starten af pandemien som jeg bakker meget op om, da vi ikke vidste, hvor vi stod på daværende tidspunkt. Og jeg ville af samme årsag have svært ved at forstå andre tilgange. Men vi har alligevel aldrig været i en total nedlukning.

Og nu slås alle så om, hvem der er mest berettiget til at blive lukket op eller få vaccine, og det kan man så undrende betragte på sidelinjen. Men det ændrer ikke på, at der er godt gang i genåbningen. Ud fra din beskrivelse, Lars Hansen, er der ikke meget forskel på Danmark og Sverige pt. Og det er nærmest en smagssag, hvem der fortrækker hvilke restriktioner. Og det kan vi så diskutere de næste 10 år ;-)

Lars Hansen

@ Rikke Nielsen

Men du går så alligevel ekstremt meget op i at tælle dødsfald. Vi kunne også i stedet tælle dage med aflyst skoleundervisning, aflyste besøg i fitnesscentre, aflyste besøg på restauranter, indkøbte mundbind eller andre gener og ulemper, som befolkningen er blevet påført, og så vil Danmark føre stort over Sverige.

Artiklens spørgsmål, om "Sveriges corona-strategi har været en succes", er det lidt kunstigt, da strategien jo som i andre lande er blevet justeret undervejs. Så menes der strategien i april 2020, september 2020 eller april 2021? Man kunne også lave en hitliste over, hvilke lande i Verden, der har håndteret COVID-19 dårligst, og den kunne f.eks. se sådan her ud:

1) Australien fordi de for nylig komplet hysterisk og i strid med folkeretten har forbudt egne statsborgere at rejse hjem, hvis de har været i Indien.

2) Danmark pga. mink-skandalen, hvor en statsminister har stået på et pressemøde og udstedt en lodret ulovlig ordre om afvikling af et helt erhverv.

Ovenstående er sagt med et glimt i øjet, men jeg mener helt oprigtigt, at Sverige samlet set har håndteret COVID-19 langt mere hensigtsmæssigt end de fleste andre lande.

jens peter hansen

Johan Anderberg har skrevet en bog hvor han forsvarer den svenske strategi. Han siger i et interview i Weekendavisen: Årsagen til dødstallet er jo ikke den frihed svenskerne har nydt. Årsagen er en virus.
Og så mener han at de lukkede skoler i DK er en social katastrofe.
Anderberg mener også at de unge får traumer og at DK har vist at man elsker stærke ledere.
Altså: De døde får jo ingen traumer og bliver ikke efterladt på perronen.
Dette tankesæt kan vel kun betyde at det er at foretrække at vi gamle, som alligevel skal dø inden for en årrække, rammes, mens de traumatiserede unge bliver et problem. De døde kan ikke protestere og hvad de unge angår så veed vi jo ikke endnu hvor store traumer der er tale om. Gymnasier og videregående uddannelser var i øvrigt også lukkede i Sverige.
Lige nu er der over 5000 smittede om dagen i Sverige. I DK omkring 700-1000 og vi tester 5 gange flere end svenskerne. Konklusionen må være at Sverige satser på flokimmunitet og vaccine, mens DK satser på test og vaccine. DK satser på de gamle, mens Sverige mere på psykisk sundhed.
Vælg selv.