Analyse
Læsetid: 4 min.

Tidligere spindoktors angreb bekræfter blot, hvad mange vidste om Johnsons uduelighed

Selv om den tidligere regeringsrådgiver Dominic Cummings har vist sig både selvoptaget og usammenhængende, klinger hans generelle anklager imod den britiske premierminister plausible – og underbygger, hvad der i forvejen er offentlig kendt om Boris Johnsons håndtering af pandemien. Johnson og hans sundhedsminister afviser beskyldninger
Den britiske premierminister Boris Johnson besøgte torsdag COVID-19-patienter på et hospital i Colchester. Samtidig indledte han en verbal modoffensiv i mod Dominic Cummings, hvis vidneudsagn Boris Johnson siger er »uden forbindelse til virkeligheden.«

Den britiske premierminister Boris Johnson besøgte torsdag COVID-19-patienter på et hospital i Colchester. Samtidig indledte han en verbal modoffensiv i mod Dominic Cummings, hvis vidneudsagn Boris Johnson siger er »uden forbindelse til virkeligheden.«

Glyn Kirk

Udland
28. maj 2021

Verbale slagsmål til ud på nattens små timer, referencer til Dødens Gab og Spiderman-memes – de dramatiske detaljer fra den tidligere regeringsrådgiver Dominic Cummings’ syv timer lange afhøringer onsdag er disse dages absolutte samtaleemne i britiske parlamentariske kredse.

Ser vi imidlertid bort fra de farverige betroelser og kaos, efterlades vi med et dystert billede af en premierminister, der forekommer særdeles uegnet til at varetage det hverv, han har overtaget og bestredet i en af nationens værste krisestunder i årtier.

Nok er Cummings et upålideligt vidne – selvcentreret og forbitret, som han tydeligvis er over sin afsked fra Downing Street, og førhen har han da også – mildt sagt – været usammenhængende i udtalelser om sin kontroversielle ’coronakøretur’ til Durham (der var en klar overtrædelse af den daværende nedluknings bestemmelser, red.).

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her