Tysk klimavalg
Læsetid: 10 min.

Tysklands grønne selvbedrag: »Alle ved, at det er bullshit med klimaneutralitet om 25 år«

Der er gået grøn overbudspolitik i den tyske valgkamp, men ingen tør sige højt, hvilke drastiske konsekvenser omstillingen vil få for den tyske økonomi, den tyske industri og den tyske vælgers hverdag. Efterårets valg kan blive et klimavalg – som De Grønne sagtens kan tabe
Når tyskerne finder ud af, hvor meget af deres velfærd, de skal ofre for at opfylde målene i Parisaftalen, vil vilje til grøn omstilling fordufte, mener den tyske omstillingstænker og sociolog Harald Welzer. På billedet ses klimaaktivister uden for et kulkraftværk i Lippendorf nær Leipzig.

Når tyskerne finder ud af, hvor meget af deres velfærd, de skal ofre for at opfylde målene i Parisaftalen, vil vilje til grøn omstilling fordufte, mener den tyske omstillingstænker og sociolog Harald Welzer. På billedet ses klimaaktivister uden for et kulkraftværk i Lippendorf nær Leipzig.

Jens Meyer

Udland
27. maj 2021

Revolutionen har nået Tyskland.

Der er bare et lille problem: Tyskerne vil ikke rigtig vide af, at deres land står foran 24 år med store omvæltninger, hvis planen skal lykkes: At gøre Europas suverænt største industrination og suverænt største CO2-udleder klimaneutral i 2045.

»Det er den tyske og måske globale livsløgn i vores generation: At nogle ingeniører lige dekarboniserer vores industri og trafik og energiforsyning, og så er alting løst,« lyder det med en hæs latter fra den tyske omstillingstænker og sociolog Harald Welzer, da jeg spørger ham: Bliver det tyske valg i efteråret et klimavalg?

»Indtil videre er der i den tyske valgkamp ingen, der for alvor har sagt højt, hvilke konsekvenser det vil få for vores liv, vores landskaber, vores forbrug og vores måde at leve og bevæge os på. Og at klimaneutralitet er uforeneligt med vores økonomiske vækstsystem.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Er det ikke værd at overveje, hvilke drastiske konsekvenser det vil få, hvis der ikke gøres noget ved klimaet? Det er en frygtelig misforståelse at tro, at det ikke vil medføre alvorlige konsekvenser på alle områder, også de økonomiske, hvis vi blot fortsætter udledningen af drivhusgassergasser og overforbruget af jorden resurser generelt.
En bedre forståelse af tingenes tilstand, og en mindst lige så vigtig journalistisk tilgang vil være overvejelser over, hvordan tyskerne vil reagere, når det går op for dem, hvad en manglende opfyldelse af klimamålene betyder for deres velfærd og dagligdag.
Se på hvor meget klimakatastrofen har udviklet sig fra 2010 til 2019, og overvej så hvad der sker fra2020 til 2029.

John Scheibelein, John Hansen, Ejvind Larsen, Morten Balling, Erik Nielsen, Per Christiansen, Inge Lehmann, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Fritsbøger, Søs Jensen, Arne Albatros Olsen, John Andersen, Susanne Kaspersen, Søren Bro, Ole Svendsen, Nicolaj Knudsen, Nikolaj Frøkjær-Jensen, Ruth Sørensen, Werner Gass, Holger Nielsen, Gert Romme, Olaf Tehrani, Hans Larsen og Karin Mette Petersen anbefalede denne kommentar
Malene Wiinblad

IEAs nye rapport Net Zero by 2050 giver et bud på hvordan Verden kommer til 0 netemissioner om små 30 år. I den cocktail af mange forskellige indsatser beror kun 4% på ændringer i borgernes opførsel. Jeg var egentlig ret overrasket over, at det er så lille en procentdel. Det ser ud som om Verden med brug af atomkraft og Co2 storage, VE og mange andre tekniske fix kan fortsætte den økonomiske vækst med en meget lille andel af ændring i folks vaner. Måske kunne du og Jørgen Steen Nielsen skrive noget om det.

Ejvind Larsen, Holger Skjerning, Thomas Barfod, John Andersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Karin Mette Petersen

Det er ikke kun tyskerne, der står i de beskrevne dilemmaer. Det gør vi i høj grad også i Danmark. Og her i landet mangler vi også den nødvendige debat om, hvad en mere grøn livsstil vil betyde for vores hverdag. Betyder det stor forarmelse og fattiggørelse, at vi skal køre mindre i bil, flyve færre ture og spise mere grønt og kylling i stedet for oksekød? Eller kunne en udskiftning af menuen nogle dage om ugen og erstatning af en bil med en (el)cykel måske tværtimod give bedre livskvalitet, mere sundhed og dermed glæde og velvære? Hvad kan vi hver især bidrage med? Den debat mangler vi noget så frygteligt. Regeringen og Folketinget kan bidrage med at skrotte en stor og monstrøs transportplan, som indebærer masser af nye motorveje, som vil betyde stor udledning i anlægsfasen og derefter mere bilkørsel. S 0g V's ønskeprojekt, Egholmlinjen vest om Aalborg-Nørresundby, vil f.eks. have så stor en CO2-udledning i anlægsfasen, at den omregnet til penge svarer til 400 millioner kroner.

John Hansen, Ejvind Larsen, Eric Philipp, Christel Gruner-Olesen, Morten Balling, Holger Skjerning, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Søs Jensen, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Pia Nielsen, Carsten Munk, Ole Svendsen, Holger Nielsen, Gert Romme og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Hyppigheden af udtrykket "Verbotspartei" hos tyskere, der burde vide bedre, siger alt om den forhindring De Grønne står over for. Fru Baerbock må hele tiden svare på spørgsmål om teknologiudvikling, mens folk tænker på, at de fortsat vil race afsted på autobanen. Ingen med indsigt i tyske vælgere troede nogensinde, at sejren ville komme af sig selv, og så har vi endnu ikke set den forudsigelige skræmmekampagne kendt som "rote Socken".

Der gælder fortsat, at valgaritmetikken får en større betydning end normalt. Ved +25% af stemmerne er De Grønne en spærreminoritet, og så starter der en ny runde.

Helt forkert: en god blanding af folkeligt pres og modig politisk ledelse kan sagtens bringe os dertil. Her et eksempel på sidstnævnte:
https://www.zmescience.com/science/dutch-court-orders-shell-to-steeply-c...
Og vi ser da heldigvis også eksempler på det førstnævnte, f.eks. købes der langt flere el-biler nu.

jens christian jacobsen

Frem mod århundredeskiftet vil havene omkring Danmark og nordeuropa stige med mellem 3 og 5 meter. Hvad har landene eller EU tænkt sig at gøre ved det? Det er fint med alle de grønne målsætninger, grøn energi, mindre kød osv. Men der er allerede sket skader.
Og hvad skal der ske med klimaflygtningene, der er begyndt at ankomme?
Stilhed alle vegne...

John Scheibelein, John Hansen, Ejvind Larsen, Inge Lehmann, Hanne Utoft og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Som borger og vælger skal ændringer og nyheder i min livsstil og samfundsindretning virke mere tiltalende, komfortabel og attraktiv end det allerede kendte, hvis jeg skal være med. Grønt, sort, rødt eller blot blåt.

Som velfærdsdansker giver jeg ikke afkald på min bekvemmelighed, magelighed og vaner ad frivillighedens vej. Det en en politisk opgave at beslutte og udstikke kurset for fremtiden og da vi lever i et folkestyre med almindelig valgret, så skal vi nok fastholde det kendte og trygge og undgå forandringer, hvis det politiske mod svigter.

"Fürer befekl - wir folgem" vil vi ikke komme til at opleve, så længe der er fossile brændstoffer, der endnu ikke er brændt af.

Jens Ole Mortensen, Arne Albatros Olsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

befehl

Pia Nielsen

De Grønne er et centrum-højre parti.

Hvordan ser en grøn politik ud fra et økonomisk perspektiv når den skal føres af en centrum-højre regering?

Der er to muligheder.

Man kan bruge offentlige investeringer til udvikling af grønne offentligt drevne dekarboniseringsprojekter

eller

Sende enorme offentlige tilskud ind i den private sektor for at gøre grønne investeringer rentable.

Det er den sidstnævnte mulighed, som er fremherskende og som de Grønne formentlig vil bakke op om.

Går man af den vej vil man i stedet for at anskue den grønne omstilling som en mulighed for at udvide det offentlige ejerskab og den demokratiske kontrol med vigtig infrastruktur ved gennem offentlige investeringerat at skabe nye kilder til vedvarende energi, udvikle teknologier, der kan drive decarbonisering - i stedet ende med at den grønne omstilling bliver et stort neoliberalistisk privatiseringprojekt.

Hvor går de Grønne hen?

Anders Hüttel

"Derfor er det alfa og omega at skabe en markedsorienteret klimapolitik" det er dog den værste gang liberalt bræk jeg længe har hørt.
Bare ordet markedsorienteret er en garanti for at der ingen greb, er om noget som helst andet end vækst. Det vil klart gå dem skidt når de sådan omfavner så kådt den rå kapitalisme.

John Scheibelein, John Hansen, Inge Lehmann, Steen K Petersen, Hanne Utoft, Jan Fritsbøger og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Ole Kresten Finnemann Juhl

Ja læn dig blot tilbage du magelige og er det i øvrigt ikke de unges problem. Jeg mener - det er da dem der kommer til at stå i problemer op til halsen ;-)

jens christian jacobsen

@Anders Huttel
Hvad med markedssocialisme? Er det bedre?

Thomas Madsen

Man kunne anlægge samme betragtning omkring nogle af de store nationer ude omkring i verden og konstatere at der er meget langt til klimaneutralitet. Dette skal ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget, men jeg forstår simpelthen ikke at man bliver ved med at kigge på klimaet ud fra et nationalt niveau.

Mogens Kjær

Jens Christian Jacobsen

En havstigning i år 2100 på mellem 3 og 5 meter i Nordeuropa lyder af temmelig meget. Det plejer at være på højest én meter, men man kan jo blive overrasket over udviklingen.

Det kunne være interessant at vide, hvor du har tallene fra.

Anders Hüttel

@jens christian jacobsen
Jeg har ikke nævnt et alternativ men måske cirkulær-økonomi er værd at se på.

De frie markedsorienterede tanker, fører kun mod mere adskilledse mellem lav og høj. Du kender vel matador og nu mens vi er i centrum af den 6. massedøden (natur selvfølgeliv) gør det vel ikke noget at vi ser de markedsorienterede tanker i sømmene. Hvorfor skal det fx altid hagle med penge på de få, dryppe på lidt flere og ellers være tørlagt for dem som dag ud og dag ind lægger deres liv for den galaj?

Markedet har fx bestemt at KBH bliver tørlagt for pædagoger, sosu'er, sygeplejersker, jordmødre, lærere, politibetjente og kun er tilgængeligt for sas-piloter, så længe festen varer ved.

Inge Lehmann, Søren Bro, Jan Fritsbøger og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Jens Christian Jacobsen

Jeg glemte lige klimaflygtningene. Som jeg ser det, har vi mange krigsflygtninge eller på anden måde forfulgte mennesker. Hertil kommer flygtninge fra uduelige og korrupte regeringers misligholdelse af deres lande.

Men jeg har svært ved at få øje på de klimaflygtninge, der er ved at ankomme. Afrikanere tæller ikke med i denne sammenhæng. Det er primært mangel på arbejde, de flygter fra. Og det har ikke noget med klimaet at gøre.

Kunne du give mig nogle eksempler fra den virkelige verden, som jeg kan bruge, når jeg diskuterer klimaforskning og drivhuseffekt med de mennesker, jeg møder?

Arne Albatros Olsen

Fremtidsudsigterne mht. den NØDVENDIGE grønne omstilling er nok tvivlsomme, fordi vi på utallige måder er blevet opflasket med at den livsstil og det forbrug, vi har , er skam noget, "vi har fortjent". og noget vi ligefrem skulle være stolte af.

Det er simpelthen helt underforstået blevet forbundet med de frihedsrettigheder, det indebære at være menneske i et rigt vestligt land.

Steen K Petersen, Hanne Utoft, Ole Kresten Finnemann Juhl og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Peder Bahne

Den eneste mulighed vi har for at opnå såkaldt klimaneutralitet er gennem excelgymnastik eller total fraskrivelse af vores fremskridt i velstand, velfærd og sundhed gennem de sidste 150 år. Uden de fossile brændsler kan vi ikke opretholde vores civilisation på et niveau, som vi alle kan og vil acceptere.

De fossile brændsler slipper op, og når vi nærmer os det punkt, skal vi have ny teknologi på plads, hvilket vil være både sandsynligt og muligt, men den paniktilgang, som ignoranterne turer frem med "I want you to panic" er fuldstændig usandsynlig og umulig og er derfor dømt til at mislykkes, og det vil flere og flere erkende længe inden vi når 2050.

Peder Bahne

Det sidste halve år har klimaet artet sig som i 1970erne, og det er ikke på grund af CO2 indholdet i atmosfæren. Det har været stigende gennem hele coronakapitlet, men luftfarten har været stærkt reduceret, og selv om den hurtigt kommer op i gear efter corona, vil det tage noget tid, inden vanddampen over tropopausen kommer tilbage på niveau med 2019, og herefter vil den globale temperatur vende tilbage til de gode gamle lune nætter og de grønne vintre.

Jan Fritsbøger

Malene IEA er en energilobby og de vil derfor have max fokus på tekniske fix og wishfull thinking, fordi for dem er drastisk reduktion af energiforbruget det værst tænkelige, så de greenwasher for fuld damp, et eksempel er at de forestiller sig at atomkraft kan redde klimaet, men det er en kæmpe illusion,
godt nok er elproduktionen co2 fri, men bygningen af Akraftværker tager ret mange år og medfører ret store co2udledninger da der bruges kollossale mængder beton, altså vil en udbygning forværre klimaproblemet mærkbart i mindst et årti eller flere, desuden synes jeg ikke at en centraliseret energiproduktion er en god ide, en meget bedre ide er en forbrugerejet energiproduktion med solceller på alle huse og vindmøller jævnt fordelt i stedet for kæmpe vindparker, dog er havvindmøller en ok løsning selv om de er et udtryk for centralisering , men det som burde være hovedindsatsen bør være reduktion af energiforbruget,
men klart at det ikke er noget en energilobby synes om, jeg synes også at drømmen om vedvarende vækst er meningsløs og dybt problematisk, især fordi væksten ender hos den del af jordens befolkning som længe har levet i ekstrem overflod, og den når ikke rigtig frem til dem som mangler at få selv basale behov dækket.
Også co2 capture er en elendig ide som er fostret af kapitalens grådighed, for dem er mere industri løsningen på alt, for der vil selvfølglig være gode penge at tjene på at investere i et co2 capture anlæg,
og det er derfor den teknologi fremstilles som en brugbar løsning, hvad jeg ikke tror den vil vise sig at være, så jeg håber man indser dette inden man bruger resurser på projektet.
overdreven grådighed er årsag til klimakrisen så grådighedssegmentets forslag bør vi ikke lytte til.

John Hansen, Ejvind Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

Selvbedrag er der rigeligt af ikke kun i Tyskland

Ingen kan være sikre på hvad der sker ude i fremtiden men de forudsigelser der ligger er konservative. Der er f.eks. ikke taget hensyn til de kæmpe afgivelser af klimagasser der vil frisættes hvis nogle af de så kaldte tippingpoints indtræffer. Men det vil i givet fald være med nogle puljer der helt overstiger dem vi selv udleder og som vil være uden for vores kontrol.

Og så bliver der fiflet med beregninger om netto nul udledninger ved at inddrage tal fra naturlige CO2-fælder (Carbon-sink). Der lægges således et røgslør ud som kun har til formål at forhale processen.

"This is how it works: first you declare some natural ecosystem your own, because you are a country or political entity and it sits on your territory. Then you claim that because of this or that policy, it is taking up large amounts of carbon. Step three, count it as part of your net zero obligations."

https://braveneweurope.com/wolfgang-knorr-trickery-in-climate-neutrality...

John Scheibelein, John Hansen, Ejvind Larsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Lige meget hvad, så bliver det meget vanskeligt for Tyskland at nå de satte klimamål. Uden at det vil resultere i store sociale problemer. Nedlægningen af atomkraftværkerne skete uden at der var en Plan B. Og den har Tyskland stadigvæk ikke.
Et andet problem er at man konkurrerer med Kina og måske med Rusland, begge lande har næppe planer om at overholde aftalerne.
Der er mange andre problemer i verden end klimamål.

Mogens Kjær

Peder Bahne

Hvis du har nogle henvisninger til, at den globale gennemsnitstemperatur var højere i 2019 end i 2020, vil jeg gerne se dem.

Og så skal du da også lige huske, at vejret i Danmark godt kan være forskelligt fra vejret andre steder på kloden. Du kan jo fx spørge befolkningen øst for Moskva om de synes, at vejret har været usædvanligt koldt og fugtigt i maj måned. Her må du nok belave dig på en overraskelse.

For at sige det lidt mere brutalt. Jeg synes, at du går en ualmindelig dårlig figur, når jeg skal minde dig om, at der er forskel på begreberne vejr og klima.

jens christian jacobsen

@Mogens Kjær
Ingeniøren. dk

jens christian jacobsen

Mogens Kjær
Du kan selv blot google med flg søgeord: Sahel "climate chage" regugge mv. Så skal du se løjer.
Men egentlig har jeg svært ved at føre en sådan debat med dig. Jeg kan finde stakke af pålidelig forskning der henviser til igangværende klimaforandringer og klimaflygtninge. Det har fundet sted siden nullerne især fra Afrika. Mange afrikanere sidder i lejre i Frankrig, Grækenland. Nogle er kommer til Tyskland og Spanien osv osv.
Tvivler du på at klimaforandringer er i gang?

jens christian jacobsen

...refugee, change...

Holger Skjerning

Helt uden dokumentation vil jeg, efter nu 45 års debat om energi og klima, påstå, at Tyskland ikke får reduceret sin CO2-emission mere end 10-20 % i 2045.
Og hvis Danmark medregner den nyligt beregnede (Energistyrelsen) CO2-emission fra den vildt voksende import af varer fra især Østen, så når vi 20-30 % i 2050. Og alligevel bliver det en MEGET dyr proces, hvis vi fortsætter med vindmøller, energi-øer, PtX, CCS og lignende dyre og meget lidt effektive tiltag.

Niels Christensen

@jens christian Jacobsen
langt de største antal flygtninge også til Frankrig kommer fra nærområderne og ikke fra Sahel. Sahel flygtninge har ikke råd til at tage så langt. Et andet kæmpe problem i Sahel er befolkningstilvæksten, og den manglende statskapacitet. Det er ikke alt klima. Du ønsker at fratage mennesker aktør rollen.

Morten Balling

Hvis vi nu skal være realistiske, og det skal vi, så skal vi inden 30 år have fixet:

Anden energiforsyning end fossile kilder, f.eks. vind, sol og vand. Dette i sig selv er en absurd stor opgave.

Backup når Solen ikke leverer energi nok. Kæmpe batterier eller store vandreservoir, på høje steder, hvilket f.eks. ikke er muligt i Danmark. Vi kan ikke bruge litium til denne kolossale opgave, for den skal vi bruge på:

1 milliard elbiler. De kan kun fungere effektivt med litium batterier, og der findes under 3 kg litium per verdensborger. At bygge en milliard elbiler er i sig selv en kæmpe opgave på 30 år, og så er der lastbiler, busser, traktorer og mejetærskere mm. Derudover genbruger vi ikke litium, og det er svært at gøre effektivt.

Så er der problemet med fosfor. Den globale fosfor reserve opbruges alt for hurtigt, og det er en begrænset ressource. Uden fosfor ingen mad, eller i hvert fald langt fra nok til at brødføde 8-10 milliarder mennesker. Vi har kun et bud på at recirkulere fosfor og det inkluderer to (2!) globale kloaknet, som i modsætning til det nuværende fungerer. Begge to. Dem skal vi i dén grad have bygget inden 2050, hvis vi vil undgå en væsentlig "decimering" af befolkningen.

For ikke at tale om biodiversiteten, som er 70-90% ødelagt allerede, hvis vi skal være flinke mod os selv. Vi bruger allerede halvdelen af Jordens dyrkbare areal til at lave mad, og den anden halvdel fælder vi fordi vi brænder træer eller dyrker soya et al. Mennesker er, hvor vidt vi bryder os om det eller ej, dyr. Biologiske væsener, som er en del af det vi kalder biosfæren. Den er vi seriøst ved at ødelægge i en naiv forestilling om at kultur trumfer natur. Det gør den ikke.

Osv.

Ikke for at male fanden på væggen, men vi har for at sige det diplomatik fucking travlt, og lige nu er fokus, med rette, en pandemi. Den er også et resultat af vores levevis, og kan ses som en forprøve på det som venter os fra 2050 og frem, blot i en meget "mild" udgave. Den har i hvert fald lært os at globalt samarbejde er noget der skal arbejdes på.

John Scheibelein, Ejvind Larsen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Peter Høivang

De grønne i Tyskland har en politisk sejr i bagagen. Lukning af velfungerende atomkraftværker til fordel for øget forbrug af brunkul.

Så den mest sikre og CO2 venlige energiform der er bliver lukket ned og det ser man som en sejr.

Det siger alt om viden og evne hos det parti.

Mogens Kjær

Jens Christian Jacobsen

Tak for dine hurtige svar. Først får du et svar på dit spørgsmål om, hvorvidt jeg tvivler på, at klimaforandringerne er i gang. Mit svar er så absolut nej, når det drejet sig om den globale temperaturstigning. Temperaturstigningen taler for sig selv, og de mennesker, der tvivler på, at denne temperaturstigning er menneskeskabt, ved ganske enkelt ikke, hvad de taler om.

Deres argument er, at der er mange forskellige faktorer, der påvirker klimaet, og det gør det svært at give drivhuseffekten skylden. Hvad de overser er, at drivhuseffekten påvirker temperaturen på en måde, så den lægger sig oven på de naturligt skabte temperaturvariationer.

Men nok om det. Hvad vi taler om her, er selve effekten af temperaturstigningerne, og det er noget ganske andet. Her er det for det meste nødvendigt med mindst 30 års observationsperioder for at kunne dokumentere en sammenhæng mellem klimaforandringer og ekstreme begiveheder.

Dette arbejde er man for alvor gået i gang med nu, og det er slet ikke så ligetil. Fx har IPCC udtalt, at en del af de problemer vi ser i forbindelse med de ekstreme begivenheder ikke altid skyldes klimaforandringer men menneskers ændrede bosættelsesmønstre og anden risikovillig adfærd.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi af denne grund skal undlade at hjælpe de mennesker, der er i nød. Det gør vi aktuelt bedst ved at donere penge til de internationale hjælpeorganisationer, fordi vi her taler om interne flygtninge.

Du taler om ”stakke af pålidelig forskning der henviser til igangværende klimaforandringer og klimaflygtninge”. Jeg er såmænd ikke i tvivl om, at disse rapporter findes, men vil altså som nævnt hellere se videnskabelige rapporter, der dokumenterer, at klimaforandringerne i de berørte områder er et resultat af drivhuseffekten.

Det lyder alt sammenmeget omstændeligt, og det er det såmænd også. Selv mine børn beklager sig over det, selv om de nærmer sig 50 år. Men sådan er jeg altså.

Peter Høivang

Igen igen igen udspyder Jan Fritsbøger sine løgne om atomkraft, løgne fordi han tidligere er blevet præsenteret for fakta, som han ikke har kunnet modbevise eller har indrømmet var rigtig.

Alligevel gentages det også her i tråden.

Jan skriver: "Akraftværker tager ret mange år og medfører ret store co2udledninger da der bruges kollossale mængder beton, altså vil en udbygning forværre klimaproblemet mærkbart i mindst et årti eller flere..."

Det er direkte usandt. Livstidsanalyse af atomkraft viser, at det udleder mindst CO2 af alle energiformer, sammen med vindmøller på land, over dets livscyklus.

Storskala solfarme udleder fx. 4 X så meget som atomkraft over sit lifecycle.

Men alt dette har jeg oplyst Jan om før, men igen er det bedre at tale usandt end det er at indrømme at atomkraft er en del af løsningen.

Heldigvis ved FN godt dette og nu er det også blevet bekræftet i IEAs rapport og EU medtager også atomkraft som en CO2 neutral energikilde.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Life-cycle_greenhouse_gas_emissions_of_e...

Mogens Kjær

Jens Christian Jacobsen

Du skal også lige have et svar på spørgsmålet om havstigninger. Måske henviser du til følgende artikel fra Ingeniøren.dk: https://ing.dk/artikel/tre-graders-temperaturstigning-vil-smelte-dommeda...

Artiklen er forholdsvis ny (7. maj 2021) så den kendte jeg godt, men har dog ikke fået regnet på tallene. De vedrører i øvrigt kun Antarktis. Men jeg kan dog hurtigt se, at selv om vi lægger havstigningen fra Arktis oven i stigningen fra Antarktis, så er vi meget langtfra de havstigninger, du taler om – selv ved en temperaturstigning på 3 grader frem til år 2100.

Hvis du henviser til andre artikler eller rapporter, vil jeg meget gerne have en henvisning til dem.

Peter Høivang

@ Malene

IEAs rapport gennemgås også på zetland.dk og jeg hæfter mig ved følgende udsagn:

"Energiagenturets nye rapport kan faktisk læses som én lang opfordring til hurtigst muligt at skrue op for sol, vind, elbiler og alle de andre grønne teknologier, vi allerede har, og forlade os langt mindre på teknologiske fix længere ude i fremtiden"

"Mest markant gør energiagenturets nye analyse op med forestillingen om, at vi i fremtiden kan suge enorme mængder CO2 ud af atmosfæren ved hjælp af særlige maskiner"

"Faktisk fylder teknologien i det nye scenarie fra energiagenturet kun det halve af, hvad der er medianen for scenarierne fra FN’s Klimapanel."

"Men scenariet lægger også op til at fordoble mængden af både atomkraft og vandkraft i forhold til i dag."

https://www.zetland.dk/historie/s8x7mJNN-ae6XddK5-258fc

Igen kan man så diskutere om satsning på kendte teknologier er for at undgå ubekvemme adfærdsændringer og drastisk stop for forbrug og vækst, for at redde klimaet eller begge dele.

Jeg mener, at tiden er kommet til, at vi skal spille på alle de heste vi har og ikke på fremtidige heste, som vi måske har.

Det mener jeg at rapporten lægger godt op til.

Peter Olsen

Undersøgelse forudsiger hurtig og ustoppelig hav niveau stigning med mindre Paris klimamålet bliver opfyldt. Tidsskriftet Nature advarer om, at manglende opfyldelse af Paris-målene kan betyde en global temperaturstigning på 3 grader Celsius ved udgangen af århundredet, nok til at krydse et vendepunkt, der ville føre til den irreversible smeltning af Antarktis store iskapper. Den deraf følgende stigning i vandstanden i havene vil oversvømme kystsamfund rundt om i verden, med en katastrofal 33 meter af havets overflade stige i 2300.

FN advarer: Planeten er på randen af afgrunden fra ubarmhjertige klimaændringer. World Meteorological Organization advarede om en ubarmhjertig forværring af klimakrisen i 2020, da gennemsnitstemperaturerne steg til 1,2 grader Celsius over det førindustrielle niveau. Det er tæt på den 1,5-graders øvre grænse anbefalet af forskere til at afværge de værste virkninger af klimaændringerne.

En ny Oxfam rapport finder de rigeste 1% af verdens befolkning er ansvarlig for at udlede dobbelt så meget drivhusgas som den fattigste halvdel af menneskeheden.

FN advarer om skyhøje sult, børnedødelighed og mødredødelighed. Verdensfødevareprogrammet rapporterede, at mindst 155 millioner mennesker havde brug for akut fødevarehjælp i 2020 — et femårigt højdepunkt — med mindst 28 millioner mennesker et skridt væk fra hungersnød. I mellemtiden sagde FN's Befolkningsfond en global mangel på jordemødre fører til så mange som 4,3 millioner forebygges dødsfald blandt mødre og babyer hvert år.

Global opvarmning & krig: Undersøgelse finder sammenhæng mellem klimaændringer og konflikt. Den har vist, at krig er forbundet med globale klimaændringer. Ifølge rapporten er der forbindelser mellem klimafænomenet El Niño og udbrud af vold i lande fra det sydlige Sudan til Indonesien og Peru. Forskerne finder, at El Niño, som bringer varme og tørre forhold til tropiske nationer, fordobler risikoen for borgerkrig i op til 90 lande, og kan bidrage til at tegne sig for en femtedel af konflikter på verdensplan i løbet af de sidste 50 år.

WMO siger rekordvarme har akkumuleret i verdenshavene, som bliver mere sure og mindre iltet. I 2020 steg vandstanden i havene fra smeltende gletsjere i Grønland og Antarktis, næsten rekordlav havis i Arktis, alvorlige oversvømmelser i Asien og Afrika, ekstrem tørke i Sydamerika og et rekordstort 30 navngivne storme i den atlantiske orkansæson.

Satellitdata viser, at det gennemsnitlige omfang af arktisk havis var på sit næstlaveste niveau, der nogensinde er registreret i sidste måned, da kuldioxidniveauet i atmosfæren steg til 410 dele pr. million, langt over det førindustrielle niveau.

Tidsskriftet Nature skriver at smeltning af den antarktiske indlandsisen vil medføre globale vandstande til at stige med mere end otte meter - selv om nationer opfylder deres emissionsreduktionsmål i henhold til Paris klimaaftalen.

En månedlang arktisk hedebølge i Sibirien har spredt sig til Norge og det nordlige Canada, smeltet permafrosten, udløst skovbrande og bragt arktisk havis til et historisk lavpunkt.

Forskning bekræfter Grønlands Indlandsis led rekordsmeltning i 2019. I klimanyheder bekræfter en ny undersøgelse, at en rekordstor mængde af Grønlands indlandsis smeltede i sommeren 2019. Undersøgelsen siger, at det dramatiske tab af is skyldtes atmosfæriske cirkulationsmønstre, der ikke var blevet taget i betragtning af tidligere klimamodeller, og som kan undervurdere fremtidig smeltning betydeligt.

Klimaændringer skubber Australiens Great Barrier Reef til randen. Ekstreme havtemperaturer langs Australiens Great Barrier Reef har udløst den tredje store koral blegning begivenhed i de sidste fem år. En nylig undersøgelse fra University of Hawaii forskere forudsiger forurening og klimaændringer vil ødelægge 70 til 90 % af koralrev på verdensplan i løbet af de næste to årtier.

FN-støttede Mellemstatslige Panel om Klimaændringer advarer verden skal hurtigt reducere udledningen af drivhusgasser eller står over for katastrofale vandstandsstigning, der kan true hundreder af millioner af mennesker. Tidligere i dag udgav IPCC en skelsættende undersøgelse af, hvordan klimakrisen påvirker verdenshavene, fra stigende vandstand til kollapsende marine liv.

Tidsskriftet Nature afslører, at antallet af Antarktis issmeltning er tredoblet i løbet af det seneste årti, da kontinentet overgik Grønland som den største bidragyder til stigningen i vandstanden.

Atlanterhavets Golfstrøm er svækket dramatisk i de seneste år og kunne være på vej til et sammenbrud, der ville bringe ekstreme vintre til Vesteuropa og samtidig fremskynde vandstanden stigning i det østlige USA. Resultaterne kommer i et par nye rapporter offentliggjort i tidsskriftet Nature. Forskere fandt fremherskende havstrømme er svækket med omkring 15 procent siden midten af det 20. århundrede, da menneskeskabte klimaændringer tilføjede store mængder ferskvand til Nordatlanten på grund af smeltende is fra Grønland.

Mogens Kjær

Peter Olsen

Tak for din imponerende liste over effekten af temperaturstigningerne. Jeg kigger på den,. og bliver helt sikkert noget klogere på klimaforandringerne. Det kommer nok til at tage sin tid, men jeg håber, at jeg på et eller andet tidspunkt kommer til at fortælle dig om resultatet.