Vaccinerettighederne
Læsetid: 5 min.

USA sætter rige lande under pres i kampen om at sikre vacciner til u-landene

Biden-regeringens overraskende beslutning om midlertidigt at ophæve vaccinepatenter, udstiller EU’s nølen i hjælpen til fattige lande og den globale kamp mod pandemien. Spørgsmålet er, om det på kort sigt vil føre til flere vacciner til udviklingslandene
USA’s ændrede holdning udstiller EU’s nølen op til et møde lørdag med det land i verden, der lige nu oplever den værste krise under pandemien, nemlig Indien.

USA’s ændrede holdning udstiller EU’s nølen op til et møde lørdag med det land i verden, der lige nu oplever den værste krise under pandemien, nemlig Indien.

Anupam Nath

Udland
7. maj 2021

I en overraskende kovending bakker USA nu op om et forslag, der er fremsat af Indien og Sydafrika i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og bakket op af ngo-grupper og aktivister, der vil ophæve vaccineproducenters patentrettigheder under coronapandemien.

Præsident Joe Bidens beslutning, der er formuleret i en pressemeddelelse af handelsrepræsentant Katherine Tai onsdag, har vakt furore i USA’s og andre vestlige landes farmaceutiske industri. Og det lagde straks et politisk pres på EU, Storbritannien og andre lande, hvor der fremstilles vacciner mod COVID-19.

Før onsdag havde en bred vifte af vestlige lande modsat sig Indiens og Sydafrikas forslag om at ophæve patentrettigheder – et initiativ, der har til formål at lade producenter over hele verden fremstille tilstrækkeligt vaccine til at dække alle landes behov.

Efter nyheden om holdningsskiftet i USA begyndte modstanden hurtigt at tø op. Italien og Frankrig udtrykte støtte til det amerikanske forslag. Ingen af de to lande producerer deres egen vaccine mod COVID-19. Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, begrænsede sig til at sige, at »EU er rede til at diskutere ideen i WTO«. Samme melding kom fra Storbritannien, hvor vaccinen fra AstraZeneca blandt andet produceres.

Men som magasinet politico.eu noterer, udstiller USA’s ændrede holdning EU op til et møde lørdag med det land i verden, der lige nu oplever den værste krise under pandemien, nemlig Indien.

USA’s beslutning falder sammen med møder onsdag og torsdag i WTO i Geneve, hvor de 160 medlemsstater skulle drøfte det indisk-sydafrikanske forslag om midlertidigt at ophæve patentrettigheder på vacciner udviklet af Pfizer-BioNTech, Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca. Størsteparten af verdens produktionskapacitet ligger i USA.

WTO’s nye generaldirektør, nigerianeren Ngozi Okonjo-Iweala, havde forinden foreslået at løse en hårdknude i forhandlingerne med en såkaldt »tredje vej«. Ifølge denne model kan de farmaceutiske selskaber frivilligt acceptere at indgå licensaftaler med vaccineproducenter i andre lande, hvilket indebærer overførsel af teknologi og knowhow – dog uden at miste patentrettigheder.

»Ngozis holdning er, at det vil tage lang tid for WTO at give en dispensation for beskyttelse af patenterne, så hvorfor sætter vi ikke gang i produktionen i udviklingslandene,« siger Alan Wolff til The Wall Street Journal. Han var indtil for nylig vicegeneraldirektør i WTO.

Der er desperat behov for at skabe en mere lige fordeling af coronavaccine mellem rige og fattige lande. COVAX, der står for leverancer til lav- og middelindkomstlande, har indtil dags dato kun sendt 49 millioner doser. Målet for indeværende år er to milliarder – en umulig opgave, medmindre produktionen sættes i vejret, og rige lande donerer flere doser.

Onsdag meddelte det amerikanske medicinalfirma Moderna, at det vil levere 500 millioner doser til COVAX. De første 34 millioner vil være klar i december, og resten – 446 millioner doser – først i 2022. Pfizer-BioNTech og Johnson & Johnson er også på vej med løfter om leverancer til COVAX.

Hamstring

I mellemtiden noterer kritikere, at USA og mange andre vestlige lande hamstrer vaccine til deres befolkninger. Flere delstater i USA har opbygget et overskudslager, fordi nogle lokale indbyggere modsætter sig at blive vaccineret. Melinda Gates, medejer af Gates Foundation, har foreslået at vente med at vaccinere børn under 16 i vestlige lande og i stedet sende doserne til udviklingslande.

Præsident Bidens beslutning burde næppe komme som en overraskelse. I valgkampen i 2020 spurgte den kendte aktivist for handikappede, Ady Arkan, Biden, om han ville være villig til at dele teknologi med andre lande, hvis USA opfandt en vaccine, og åbne op for masseproduktion i u-lande.

»Absolut. Helt klart,« svarede Biden dengang.

»Jeg vil bruge 25 milliarder dollar på sådant et initiativ. Ikke alene amerikanere bør have adgang til en vaccine. Det skal resten af verden også. Det er den rigtige ting at gøre, og det er i øvrigt i vores egen interesse.«

I sin tale til Kongressen i slutningen af april lånte Biden en berømt frase fra tidligere præsident Franklin D. Roosevelt, der i 1940 lovede de allierede magter, at USA ville forsyne dem med våben – »Demokratiets Arsenal«.

»USA vil blive et arsenal for vacciner til distribution i andre lande,« lød det fra Biden.

Men indtil nu har Biden – ligesom ledere i andre lande – været skarpt fokuseret på at få USA’s egen befolkning immuniseret mod COVID-19. USA har nøjedes med at stille 60 millioner doser vaccine fra AstraZeneca til rådighed for COVAX – en gestus, som ikke berører vaccinekampagnen i USA, fordi den britisksvenske vaccine endnu ikke er godkendt i USA.

Herudover har sundhedsrådgivere i Det Hvide Hus lagt pres på præsidenten for at ophæve patentrettighederne. Hans indflydelsesrige stabschef, Ron Klain, var den ansvarlige for Obama-regeringens indsats mod Ebola-epidemien i Vestafrika i 2014.

I Senatet har Bernie Sanders og Elizabeth Warren understreget USA’s »moralske ansvar« for at hjælpe den tredje verden med at få pandemien under kontrol.

»Efter min mening er der intet at diskutere,« sagde Sanders for nylig.

»Folk i fattige lande i Afrika, Asien, Sydamerika og i hele verden har lige så meget ret til at blive beskyttet mod denne virus som befolkninger i rige nationer.«

Industriens argumenter

Det er ikke fordi de farmaceutiske selskaber og deres brancheforeninger er uenige i det moralske aspekt.

»De farmaceutiske producenter er fuldt og fast fokuseret på at give alle mennesker adgang til forsyninger af COVID-19-vacciner, og de samarbejder i en skala, som før ville have været umulig at forestille sig,« siger Steve Ubl, direktør for amerikanske farmaceutiske selskabers brancheforening PhRMA, til Financial Times.

Det er også i den farmaceutiske industris økonomiske interesse at fremstille og sælge så mange doser som muligt. Men for industrien er ophævelse af patentrettigheder et principielt spørgsmål.

Uden beskyttelse af deres opskrift på vacciner vil hverken selskaberne eller aktionærer være så ivrige for at sætte kapital på spil, når den næste pandemi slår ned i verden, og behovet for udvikling af en ny vaccine bliver presserende, lyder argumentet.

Men industriens modstand er også baseret på tekniske argumenter.

De farmaceutiske selskaber peger på, at en ting er at indgå licensaftaler om produktion af vaccine i lande som for eksempel Danmark (Bavarian Nordic), noget andet at gøre det i udviklingslande, hvor der med visse undtagelser ikke umiddelbart skulle være ekspertise og produktionsfaciliteter til stede.

Der er endvidere en risiko for, at farmaceutiske selskaber kan støde imod vaccinenationalisme. Der er ingen garanti for, at det land, hvori en vaccine produceres, vil dele den med andre. Lige nu overholder Indien for eksempel ikke kontrakter for eksport af AstraZeneca-vaccinen, fremstillet lokalt, til andre lande. Tidligere stoppede Italien eksport af vaccine til Australien.

Desuden argumenterer den farmaceutiske industri for, at det egentlige problem er knaphed på visse råmaterialer til fremstilling af vaccinedoserne. Det skulle lægge hindringer i vejen for at øge produktionen.

Herimod indvender forslagsstillerne i WTO, Indien og Sydafrika, at de har ekspertise og faciliteter til at producere mRNA-vaccinen fra Pfizer-BioNTech og Moderna. Det samme skulle man kunne gøre i Bangladesh og flere lande i Sydamerika.

Det synspunkt bliver bakket op af den indiske udviklingsøkonom Jayati Ghosh, professor på University of Massachusetts Amherst.

»Globalt set er der ikke knaphed på produktionskapacitet. Med den nuværende kapacitet vil vi kunne vaccinere 60 procent af verdens befolkningen i 2021, hvis vi ophæver patenter, og hvis teknologi og knowhow bliver overført til producenter i forskellige dele af verden,« siger hun til tv-kanalen Democracy Now.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sagen er jo helt enkelt, så også mennesker uden speciel viden kan forstå det.

Vi kan simpelt hen ikke udrydde denne vira eller andre. Vi kan gøre det vanskeligt for dem, men de vil hele tiden finde nye muligheder, og vil hele tiden, gennem mutation, kunne tilpasse sig vilkårene.

Vi kan vaccinere os selv i de rige lande, og så er vi (formentlig) fri for covid-19. - I hvert fald i de 10-14 måneder vaccinen varer. Men så skal vi også leve i et ganske lukket system, der ikke lukker covid-19 ind i vores lande.

Men skal vi lever frit igen, må vi drage omsorg for, at alle i verden bliver vaccineret.

Ellers er det store alternativ, at vi lader os smitte, og håbe på at kroppens immunforsvar oparbejder en modstand, der løbende nedkæmper corona. Præcis som med alle de andre vira, som immunforsvaret kan holde ude af vores kroppe.

Tilbage er der dem, der har svækket immunforsvar. Og nogle med uopklaret nedsat immunforsvar vil ikke overleve. Men med dem med kendt nedsat immunforsvar er løsningen formentlig, at man vaccinerer dem årligt med en kombi-influenza-vaccine, præcis som man jo gør i forvejen mod influenza..

jens christian jacobsen

USA forbød eksport af vacciner, da de selv havde brug for dem. På et tidspunkt havde de lagre, der kunne mobilisere doser til 14 gange landets befolkning. Nu er det amerikanske militær ved at have klaret vaccinationerne, og Biden skal af med overskuddet. Det sælger han så. Billigt.
Endnu et eksempel på national grådighed. Endnu et eksempel på et enormt ressourcespild. Og på løgne kamufleret som medmenneskelighed

Søren Fosberg

Du må meget gerne oplyse hvor du har dine informationer fra Jens.

jens christian jacobsen

Trump nåede at igangsætte the Defence Production Act, en lov fra Korea-krigen der på forskellige vis enten henstiller eller direkte forbyder amerikanske virksomheder både at im- og eksportere færdigvarer eller komponenter heraf til udlandet, hvis hjemladet har brug for det. Loven forbyder ikke direkte eksport af vacciner, men af kompenenter til vacciner. Trump præciserede desuden, at vaccineproducenter hjemmehørende i US først skal forsyne hjemmemarkedet, før de eksporterer. Det var en konkret politisk udgave af 'America first.' Biden har ikke ønsket at ophæve loven.

jens christian jacobsen

... og hvis DR ellers står til troende, oplyser de her til morgen, at USA ikke har eksporteret en eneste dosis vaccine under pandemien! Så galt troede jeg alligevel ikke det stod til. Men det bekræfter bare EUs skepsis overfor Bidens og hans 'humanisme.'
America first..!