Baggrund
Læsetid: 10 min.

Hvis der er vilje, når vi 1,5 gradersmålet, men det er den »største udfordring nogensinde«

Det Internationale Energiagentur offentliggør den angiveligt første køreplan for, hvordan verden kan nå Parisaftalens klimamål. Der er stadig en lille chance, men det forudsætter vilje til en omstilling så radikal, at det nok bliver menneskehedens største udfordring nogensinde, mener agenturet
Det Internationale Energiagentur offentliggør den angiveligt første køreplan for, hvordan verden kan nå Parisaftalens klimamål. Der er stadig en lille chance, men det forudsætter vilje til en omstilling så radikal, at det nok bliver menneskehedens største udfordring nogensinde, mener agenturet

Katrine Bælum

Udland
19. maj 2021

Der er stadig en vej til at bremse de globale temperaturstigninger før de 1,5 grader, der er målet i Parisaftalen.

Det vurderer Det Internationale Energiagentur, IEA, i en rapport offentliggjort tirsdag i en situation, hvor stadig flere klimaforskere siger, at det reelt er for sent at bremse den globale opvarmning, før de 1,5 grader overskrides.

Rapporten, Net Zero by 2050, rammer også ned i debatten, om det er troværdigt, ansvarligt og nødvendigt at sætte sin lid til teknologier, som endnu ikke er kendt eller færdigudviklet, i bestræbelsen på at nå netto-nuludledning af CO2. Senest har den amerikanske præsidents klimaudsending John Kerry erklæret sin tillid til nye, ukendte teknologier.

»Forskere fortæller mig, at 50 procent af de reduktioner, vi er nødt til at lave for at nå til netto-nul, må komme fra teknologier, som vi endnu ikke har. Det er bare virkeligheden,« sagde Kerry forleden til BBC.

IEA siger faktisk det samme i den ny rapport:

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hanne Utoft

"De to forskere påpeger, at samtlige scenarier har en fortsat global BNP-vækst som en af forudsætningerne, og at de samtidig alle har en betydelig grad af teknologisk CO2-støvsugning af atmosfæren som forudsætning for at holde målet.

Keysser og Lenzen mener, at disse teknologier »er forbundet med betydelig usikkerhed såvel som bekymringer om deres bæredygtighed og realiserbarhed«. De har derfor prøvekørt en række alternative scenarier med dæmpet eller ingen økonomisk vækst og når frem til, at det gør det mindre teknisk udfordrende og miljømæssigt risikabelt at realisere 1,5 gradersmålet, hvorimod der består betydelig usikkerhed om sådanne scenariers politiske realiserbarhed."

Det (bliv)er en kæmpe udfordring for kapitalismen og dens homoøkonomiske børn.

Peter Olsen

Der er ingen som bliver taget seriøst længere, hvis de taler om 1,5 grader, her fem år efter at Parisaftalen blev vedtaget.

At lyve for befolkningen i dette stadie af klimaforandringerne, svarer til den forbrydelse mod menneskeheden, som olieselskaberne udførte, da de for fyrre år siden ansatte såkaldte eksperter, der sagde at klimaforandringer pga. CO2-udslip ikke var noget som eksisterede. Det var ofte de samme såkaldte eksperter, som tobaksindustrien ansatte årtier før, med formålet at få befolkningen til at tro på at rygning ikke medførte kræft.

Vi kan kun undgå at gøre det værre ved reelt at reducere CO2-udslippet, men det kræver at alle der har økonomiske interesser i at lyve fjernes. Banalt men sandt. I øjeblikket kaster mange firmaer sig over dette felt, for at få del i de grønne milliarder. Den grønne omstilling er det nye Klondike. I kølvandet følger dem der sælger mirakelmedicin.

Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Kim Houmøller, Ove Junne, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg tror, at mange omkring grøn omstilling har misforstået begrebet, BNP (bruttonationalprodukt), og sætter det analog med fortsat co2-udledning.

BNP kan selvfølgelig anvendes i dette sammenhæng, men BNP er faktisk et "måleværktøj" for noget helt andet.

Eksempel:
- Hvis man skader sin bil, og Falck henter og bringer den til værksted, er Falcks regning et plus på BNP. Men det gavner ikke ligefrem økonomien.
- Når værkstedet genopretter bilen, er regningen for dette et plus på BNP. Men heller ikke dette gavner økonomisen

- Udvikling af varig energi vil ofte være et plus på BNP-kontoen. Men det behøvet ikke at have negativ indvirkning på klima.
- Omstilling fra fossil energi til varig energi vil ofte give plus på BNP. Men resultatet af dette vil være en fordel for klimaet.
- Udvikling af alternative materialer - vedvarende og uden klimabelastning vil ofte være et plus på BNP. Men det vil samtidig kunne være til stor gavn for klima, miljø og diversitet.

Der er altså mange aspekter omkring BNP og udvikling. Og langt fra alle udviklinger er negative i forhold til klima, miljø, natur og diversitet, Og for at skabe et nyt og bæredygtigt samfund, har vi brug for noget, der kan kaldes udvikling, og derfor er udvikling ikke ligefrem et negativt ord.

Mogens Kjær, Frederik Melving Vigil, Niels-Simon Larsen, Holger Nielsen, Tobias Hiort-Lorenzen, Kim Houmøller og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Citat:

Én af de politikere, der deler ud af sine overvejelser, er gruppeformand for Venstre, Karsten Lauritzen, der blandt andet fortæller om, hvordan VLAK-regeringens mål om én million el- hybridbiler blev til.

Ifølge ham var baggrunden nemlig, at regeringen følte sig presset til at overbyde andre partiers udspil om en halv million elbiler:

- Og så sagde vi en million biler. Det er jo helt galimatias, at man sætter sådan et mål uden at have nogen som helst anelse om, hvorvidt det er realistisk, siger han i bogen.

https://www.dr.dk/nyheder/detektor/venstre-politiker-forsvarede-plan-om-...

Ingeborg Hesselager

Endnu en overfladisk, teoretisk artikel- som sædvanlig skøjter man hen over realiteterne. Hvorfor er der ingen der tør fortælle danskerne, at hvis jorden ikke skal blive ubeboelig, bliver vi sgu nød til at ændre vores livsstil. Men det er åbenbart så angstfremkaldende og vi er alle så hjernevasket af forbruger- og vækstsamfundet, at ingen vover det. I den forbindelse bliver vi osse nød til at snakke om livskvalitet. Det er slut med 2 biler( selvom de er elbiler), årlige ferierejser til den anden side af kloden, kæmpeboliger ,rent tøj på og bad mindst en gang dagligt- vil det gøre os mindre lykkelige?Hvad med rødvin og bøffer til hverdag eller at skifte køkken hvert tiende år- fylde huset op med alskens isenkram, der ikke kan repareres og har indbygget forældelse. Hvorfor gider vi høre på politikere der opfordrer os alle til at svinge dankortet så vi kan få noget vækst. For slet ikke at inddrage et globalt perspektiv- vi kan vel ikke nægte de mage milliarder i den 3.verden at få samme goder som os? Peter Venslev