Feature
Læsetid: 6 min.

Artins korte liv og lange rejse endte, da han skyllede død i land på en norsk strand

Norsk politi har oplyst, at en barnekrop, som blev fundet tidligere på året på kysten, er liget af en 15 måneder gammel iransk-kurdiske dreng, der ligesom hans familie druknede i forsøget på at krydse Den Engelske Kanal.
Norsk politi konkluderede mandag, at det var den 15 måneder gamle kurdisk-iranske dreng, Artin Iran Nezhad, som var skyllet op på den norske kyst nytårsdag. Han forliste med sin familie i forsøget på at krydse Den Engelske Kanal fra Calais i slutningen af oktober, men liget af ham blev ikke bjærget, før det dukkede op i Norge.

Norsk politi konkluderede mandag, at det var den 15 måneder gamle kurdisk-iranske dreng, Artin Iran Nezhad, som var skyllet op på den norske kyst nytårsdag. Han forliste med sin familie i forsøget på at krydse Den Engelske Kanal fra Calais i slutningen af oktober, men liget af ham blev ikke bjærget, før det dukkede op i Norge.

Bruno Libbrecht/Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
10. juni 2021

De norske myndigheder havde stort set intet at gå efter, da der nytårsdag blev fundet et barnelig på kysten. Men den lille dreng havde en flyverdragt på – navyblå og med hvide søm.

Det blev den flyverdragt, der i sidste ende hjalp dem til at løse gåden om, hvad der var sket med den 15 måneder gamle Artin Iran Nezhad, som sidst var set flere måneder tidligere og hundredvis af kilometer derfra.

Artin var blevet fotograferet i samme flyverdragt i en flygtningelejr i Calais, kort før han selv og hans familie gik ombord i en overfyldt båd, der skulle bringe dem til den engelske kyst, men kæntrede i høj sø i farvandet mellem Storbritannien og Frankrig.

Alle fem medlemmer af Artins kurdisk-iranske familie druknede i forliset, der skete 27. oktober 2020 – hans mor, Shiva Mohammad Panahi, hans far, Rasul Iran Nezhad, hans søster, Anita på ni, og hans bror, Armin på seks.

Men hvor de andres lig hurtigt blev bjærget, blev Artin ikke fundet. Han blev registreret som savnet, indtil en formel identifikation blev foretaget mandag i denne uge.

Norsk politi havde svært ved at identificere den druknede dreng. Hans mørkeblå flyverdragt med hvide søm blev genkendt på et billede, der blev taget af Artin Iran Nezhad i Calais, få dage inden han og familien drog over Den Engelske Kanal.

Norsk politi havde svært ved at identificere den druknede dreng. Hans mørkeblå flyverdragt med hvide søm blev genkendt på et billede, der blev taget af Artin Iran Nezhad i Calais, få dage inden han og familien drog over Den Engelske Kanal.

Norwegian Police Handout/EPA/Ritzau Scanpix

Meldingen fra det norske politi er dermed det sidste kapitel i et kort liv, der blev præget af mange lange og vanskelige rejser, som han blev taget med på, for lille til at forstå noget som helst om Europas lukkede grænser.

Smuglerpres

Efter at være taget afsted fra Sardasht i det vestlige Iran og have krydset grænsen den 7. august 2020, rejste familien gennem Tyrkiet og fandt plads på en båd til Italien, indtil de nåede flygtningelejren i Calais.

En asylansøger, der krydsede kanalen fra Calais for få uger siden, og som det britiske indenrigsministerium nu har indkvarteret på et hotel i London, siger til The Guardian, at han kendte familien godt. Han siger, at han boede sammen med dem i Calais i dagene, før de begav sig ud på den skæbnesvangre sejlads, og fortæller, hvordan en menneskesmugler pressede familien til at forsøge at krydse Den Engelske Kanal.

Havde familien haft penge til at betale en dyrere smugler, mener han, at de muligvis stadig ville have været i live i dag. »Hvis du ikke har penge, kan du ikke redde dit liv. Så må du dø,« siger han.

Asylsøgeren fortæller, at familien levede i fattigdom i Iran, hvor kurderne er et forfulgt mindretal. Rasul Iran Nezhad måtte nogle gange tjene penge for at forsøge familien ved at transportere varer som husholdningsapparater på sin ryg over det bjergrige grænseområde, hvor mange iranske kurdere bor. Det var et fysisk hårdt arbejde. Og med en høj risiko: De, som pågribes, kan blive udsat for strenge straffe.

Familien besluttede derfor at forlade deres hjem i et forsøg på at finde sikkerhed andre steder.

»De havde store forhåbninger til at kunne skabe sig et nyt liv i Storbritannien. Shiva havde mange smukke drømme for deres børn,« siger han. »Hun ønskede, de skulle få en god uddannelse på skoler i Storbritannien og derefter gå på universitetet. Anita ville være skuespillerinde og havde allerede bestået nogle skuespilprøver. Naturligvis var Artin for lille til at forstå, hvad det ville sige at krydse Kanalen og nå til Storbritannien, men de to ældre børn forstod det godt.«

Hjemløshed

Vennen forklarer, at smuglerne i det nordlige Frankrig bruger forskellige systemer. Han siger, at i Calais er flertallet af smuglerne kurdiske iranere, mens der i Dunkerque, 40 kilometer derfra, er mange kurdiske irakere. Asylsøgere med større økonomiske ressourcer kan deponere deres penge i et uformelt, hemmeligt vekselkontor, nogle gange i et supermarked eller en lille butik, der så fungerer som et underjordisk internationalt pengeoverførselssystem.

Lykkes det at komme over Den Engelske Kanal til Storbritannien, skal man ringe til vekselkontoret og bede om at få penge overført til den smugler, der har organiseret turen. Mislykkes overfarten, overføres pengene ikke.

De, som slet ingen penge har, bliver tvunget til at arbejde for smuglerne og hjælpe dem med at organisere mellem tre og ti overfarter, før de kan ’optjene’ fri passage i en spinkel båd. De, som har nogle penge, men ikke nok til et vekseldepositum, kan betale smuglere længere nede i hierarkiet et lavere beløb og måske stadig være heldige at komme af sted i en relativt god båd med ny motor, og som ikke er farligt overfyldt.

Ifølge asylsøgeren havde Artins familie i første omgang henvendt sig til en smugler, der tilbød en af de relativt sikre overfarter, men manden havde afvist dem, fordi de ikke havde råd til at betale ham den pris, han forlangte.

Et billede fra det norske politi viser den redningsvest, som den 15 måneder gamle dreng havde på, da han skyllede op ved Karmøy.

Et billede fra det norske politi viser den redningsvest, som den 15 måneder gamle dreng havde på, da han skyllede op ved Karmøy.

Norwegian Police Handout/EPA/Ritzau Scanpix

»De havde meget få penge,« fortæller asylansøgeren. »De bad familie og venner om at sælge deres guld, så de kunne betale smugleren, og det lykkedes dem også at skaffe 5.000 euro som betaling for at få hele familien sejlet over. Men smugleren sagde, det ikke var nok.«

Han fortæller, at han på sin mobil har gemt en telefonsvarerbesked fra Shiva, hvori hun fortæller, at smugleren afviste dem, fordi de ikke kunne skaffe penge nok. »Smuglerne er meget uærlige. De ville ikke tage os … De tog nogle af vores venner, der havde betalt flere penge,« siger Shiva i talebeskeden i en modløs og fortvivlet tone.

Desperation

»Shiva var desperat og skuffet, så de gav i stedet pengene til en anden smugler, der opkrævede en lavere takst,« siger asylansøgeren.

»Men han tvang dem til at tage afsted, da vejret var dårligt og i en overfyldt båd. Han sagde, at familien var nødt til at gå ombord i den båd for at hjælpe ham, fordi han var kommet i gæld til en anden smugler, som han skulle betale tilbage.«

Han siger, at nogle asylansøgere havde en regel om, at de ikke ville forsøge at krydse kanalen, hvis bølgerne var højere end 10-20 cm »Den aften var bølgerne 70 cm høje. Mange smuglere ville ikke gennemføre overfarter på dage, hvor vejret var så dårligt.«

Han fortæller, at familien på den måde blev stillet i et umuligt valg. »Smugleren sagde til dem: ’Hvis I ikke krydser i aften, kan I bare skride. Så får I ikke jeres penge tilbage.«

BBC rapporterer, at Shiva sendte en kort tekstbesked kort før deres skæbnesvangre sidste rejse: »Hvis vi vil med på med en lastbil, får vi brug for flere penge, end vi har.«

Asylansøgeren siger, at et krav fra den britiske indenrigsminister, Priti Patel, om, at de sociale medier skal fjerne onlineindlæg fra smuglere om overfarter, er meningsløst. For uanset om smuglerne slår beskeder op eller ej, vil desperate asylansøgere altid finde ud af at kontakte dem for at krydse kanalen.

»Hvis vi som asylansøgere ikke har lovlige måder at nå i sikkerhed på, har vi intet andet valg end at bruge ulovlige måder. Det var det, familien, der druknede, blev tvunget til.«

Selv om Artins lig blev opdaget den 1. januar nær Karmøy i det sydvestlige Norge, tog det de norske myndigheder over fem måneder at få bekræftet hans identitet. Da identifikationen lykkedes, var det takket være specialister fra Oslo Universitetshospital, der fik fremskaffet og matchet dna.

»Vi havde ikke meldinger om en forsvundet lille dreng i Norge – ingen familie havde kontaktet politiet,« siger Camilla Tjelle Waage, lederen af det norske politis efterforskning.

»Men den blå jakke var af et mærke, vi ikke kender i Norge, så det tydede på, han ikke stammede fra Norge.«

Ifølge BBC lægger tusindvis af iransk-kurdiske flygtninge hvert år deres families liv i hænderne på smuglere for at nå Europa. Kurderne i Iran er udsat for politisk forfølgelse og økonomisk forskelsbehandling, skriver det britiske medie. Mellem 25 og 35 millioner kurdere bor i en bjergrig region, grænsende op til Tyrkiet, Irak, Syrien, Iran og Armenien. De udgør den fjerdestørste etniske gruppe i Mellemøsten, men har aldrig opnået en permanent nationalstat.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

Så meningsløst; så trist en skæbne.

Vibeke Olsen, Claus Bødtcher-Hansen, Pia Nielsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Le Monde skælder ud på DK og The Guardian gør det også og med god grund. Deres egen modbydelige asylpolitik ....

Peter Petersen

Fremfor at arbejde på at oprette flygtningelejre i Afrika, hvorfra afrikanere i forvejen flygter, bør vi som land og medlem af EU, gå aktivt ind i en konstruktiv debat om en forholdsmæssig fordeling af flygtninge i de enkelte medlemslande.
Samtidig burde vi og verdens øvrige rigeste lande arbejde sammen om at gøre det muligt at få et menneskeværdigt liv i de lande, hvorfra vi jo ved folk flygter. Når alt kommer til alt, vil langt de fleste mennesker jo helst blive i deres eget land.