Hvorfor er selv venstrefløjen i Europa så vild med den kristenkonservative Angela Merkel, der i sine 16 år som kansler ikke har gjort meget for hverken ligestilling, social lighed eller klima og miljø?
Et kortfattet bud er: stabilitet og anstændighed.
Den læsning blev bekræftet, da der søndag udspillede sig et sælsomt politisk drama i den østtyske delstat Sachsen-Anhalt.
Med sit østtyske og lokale præg var delstatsvalget ikke en prøveballon for valget til Forbundsdagen til september. Og dog efterlader det CDU og kanslerkandidat Armin Laschet i en markant bedre position, end før de sensationelle resultater trillede ind søndag aften. Sammen med de seneste ugers amatøragtige fejl fra De Grønnes kanslerkandidat Annalena Baerbock, der har sjusket med sin skatteindberetning og måske pyntet på sit CV, har valget i det vilde øst samtidig lagt en deprimerende dæmper på den rød-grønne venstrefløj.
Men hvad skete der søndag?
Groft sagt led meningsmålingsinstitutterne det største nederlag. I ugerne op til valget lå CDU og Alternative für Deutschland (AfD) på omkring 25 procent. Men i sidste ende fik AfD knap 21 procent, mens CDU’s populære ministerpræsident Reiner Haseloff stortriumferede med 37 procent af stemmerne. Dermed blev det skrækscenario, som fik hele Tyskland til at holde vejret, afveget: At AfD for første gang skulle blive det største parti på trods af dets antisemitiske, antimuslimske og antidemokratiske strømninger og rå paroler, der hurtigt kan blive til rå gerninger.
Udsigten til en AfD-sejr fik formentlig titusinder af taktiske vælgere til i sidste øjeblik at stemme på CDU. Det blev i stedet en klar sejr for CDU’s prisværdige principfasthed: Vi samarbejder ikke med AfD, så længe partiet ikke kender en grænse ud mod den rabiate højrefløj.
Ældre konservative vinger
Ach ja – det er bare gamle, frustrerede ’Ossies’, der vælger populistisk, lyder det gerne. Men i søndags var det især aldersgruppen +60, der gav CDU vinger i Sachsen-Anhalt, mens AfD’s populisme især trak vælgere under 40. Altså folk, som højest har et par barndomsår i Østtyskland bag sig, men ikke en DDR-biografi med alt hvad det medfører af omstillingstræthed og frustration over, at de »blomstrende landskaber«, som Helmut Kohl lovede ved den tyske genforening, i samme overførte betydning nærmere er blevet »storindustrielle landbrugslandskaber« i et globaliseret konkurrencesamfund.
I det lys kan man analytisk forstå AfD’s diffuse vrede, der permanent sparker nedad mod indvandrere, muslimer eller østarbejdere. Men det undskylder ikke den billige populisme og komplette mangel på konstruktiv politik i partiet, hvis politiske program er omtrent lige så dybt som deres valgplakater og slogans: Yd modstand! Stop klimahysteriet! Nej til Islam! Ofte pakket ind i hyggelig og jovial ’vi er jo folket’-retorik.
I regeringsdannelsen i Sachsen-Anhalt byder AfD sig allerede til og sælger det som antidemokratisk, at CDU ikke vil lege med dem, og de puster gerne til myten om »kaotiske partiforhold som i Weimar-Republikken«. Det giver det hele et skær af demokrati mod fascisme. Men det er selvsagt stærkt overdrevet. Tværtimod har Tysklands politiske landskab vist sig mere fleksibelt og modent, end alle dommedagsprofeter har frygtet.
Hjemmebanenederlag
Den gode nyhed kan venstrefløjen bare ikke bruge til ret meget. I Sachsen-Anhalt kom det socialdemokratiske SPD, Die Linke på den yderste venstrefløj og De Grønne tilsammen kun lige op på en fjerdedel af stemmerne – et bragende og bittert hjemmebanenederlag for SPD og Die Linke.
På forbundsplan sygner SPD også langsomt hen, og Die Linke balancerer snart på spærregrænsen, mens De Grønnes optur ikke kun dæmpes af Baerbocks møgsager. Det engang rebelske miljøparti har også en uhyre svær partidag foran sig i weekenden, for selv om De Grønne er historisk sultne efter regeringsmagt, kan partiets idealistiske venstrefløj hurtigt nedlægge partiledelsens drøm om at regere med i Berlin eller ligefrem nuppe kanslerposten.
Lige nu ligner Laschet altså en oplagt kanslerkandidat – og alligevel ånder selv venstrefløjen op efter søndagens østtyske valg. Det spil kender vi fra beundringen af Angela Merkel: Hellere glæde sig over et stabilt og anstændigt Tyskland end at risikere populistiske udskejelser som i Frankrig eller Italien. Det kan vi lune os på i en tysk valgkamp, der nok skal blive ganske beskidt: At Tyskland under alle omstændigheder havner i relativt gode hænder. Også selv om det ikke nødvendigvis er de rød-grønne hænder, som venstrefløjen måtte drømme om.
Man kan kun anbefale de, som kan læse tysk, at supplere deres information om delstatsvalget i Sachsen-Anhalt med tyske kilder. Hvis man kun ser CDUs valgresultat, ser man også kun overfladen.
Opbuddet af international presse i Magdeburg, som er regeringsbyen i den 2,2 mio. store / lille delstat viser, at interessen for valget var kolossal, men Sachsen-Anhalt er antagelig det mest konservative forbundsland af alle, dvs. det overgår Bayern og Sachsen. Det er et struktursvagt land, hvad der er hovedforklaringen på De Grønnes lave stemmeandel. Selvfølgelig skal Baerbock undgå fodfejl, men det ville bare ikke gøre nogen større forskel i Sachsen-Anhalt.
Det var klart fra dag 1, at De Grønne vil få en hård valgkamp om kanslerposten, og det er tænkeligt, at Laschet vinder løbet til sidst. Hvad der imidlertid er afgørende, er, at dybe ændringer er nødvendige, og det fortsætter De Grønne med at sige. Den virkelige opgave er at få nødvendigheden til at synke ind hos nogle flere, og bliver Laschet kansler efter valget i september, står han med ansvaret - muligvis med De Grønne som koalitionspartner - for at foretage ændringerne.
Linke og AFD tabte: fint.
De 'gamle' huskede måske lige netop diktaturet og stemte derfor CDU, FDP og Grüne,
8,4% til Socialdemokratiet?
Hvad sker der lige for tyskerne??
Man får noget at tænke over, når demoskoperne dokumenterer, at vælgerne i Sachsen-Anhalt anser den sociale kompetence hos CDU og AfD for væsentligt større end den hos SPD og Die Linke. SPD betaler en kolossal pris for Hartz4-reglerne som fattiggjorde mange østtyskere, og det har de ikke glemt.
Uden en vælgervandring fra SPD til De Grønne kunne de sidstnævnte ikke opnå 25% i meningsmålingerne eller sidde i mange delstatsregeringer. Andre socialdemokrater følger sig tiltrukket af Merkels måde at drive konservativ politik på. Det er den, som også har sendt mange konservative til AfD.
Nu er Information ikke Arbejderen (det er alt for tydeligt!) men jeg synes altid man skal være vagtsom overfor moraliserende iscenesættelser af borgerlig "anstændighed", som et mål i sig selv. Det er et begreb, der ikke dækker over meget andet end en positiv mavefornemmelse. I sin substans har CDU - og SPD - stået for erosion af lønmodtagernes rettigheder, 'mini jobs' og deregulering. Det har været den materielle substans, der med flygtningekrisen som baggrund gav mulighed for AfDs popularitet. Nu skal vi forestille os at være lettet over "anstændigheden" , selvom den leder direkte til højrepopulismen.
Viser billedet sig at være dækkende for resten af Tykland, så er det bedste vi kan håbe på, at den yderste venstrefløj kan kanalisere vreden, der vil resultere fra anden runde af den borgerlige "anstændighed".
@Gustav Alexander
Hvis jeg skulle gøre sproglige ophævelser, så var det over brugen af formen »tyskerne«. Hvilke tyskere?
Nu er overskrifter i medier ofte helt urimelige forenklinger, så lad os derfor i almindelig tekst notere: AfD gik tilbage, CDU gik frem til 37.1%. Der blev mobiliseret i S-A på skrækken for, at AfD skulle blive størst, og derfor så vi, at sågar vælgere af Die Linke stemte taktisk og gik til CDU. Det var nok ikke for at blive regnet med til "borgerlig anstændighed" men bare "anstændighed".
Flygtningetemaet stod ikke højt på dagsordenen: Befolkningen i S-A er simpelthen delvist stokkonservativt, tilbagestående og delvist protesterende. Politikere taler om kommunikationsproblemer, Sarah Wagenknecht henviser til AfDs stemmeafgivning i sociale spørgsmål, men lige lidt hjælper det. Ordet er: Forståelsesproblemer. Hos vælgerne, men det vover ingen at sige højt.
Jørgen Mathiasen,
Hvad kalder du helst borgerne i Forbundsrepublikken mod syd? Det kunne du måske klargøre.
Jeg er ikke sikker på, hvad du vil sige ved at gengive de resultater, som ovenstående artikel allerede har beskrevet. Det er netop dem, der er objektet for vores kommentarer ikke sandt?
Politik foregår ikke i historieløse to og fire års cyklusser, men over årtier, hvorved ideologiske trends og større udviklinger også bliver synlige. Det giver derfor ikke meget mening at referere til de forelagte resultater, når spørgsmålet handler om den langvarige effekt af "borgerlig anstændighed". Den borgerlige anstændighed har involveret enorme sociale forringelser de sidste tre årtier, hvilket skabte grobrund for den utilfredshed, som AfD ved flygtningekrisen kunne mobilisere politisk.
Det er sandt at man ved dette valg er løbet op under skørterne på det gamle system, da højrepopulismen frygtes endnu mere hos mange. Spørgsmålet er, om ikke endnu en runde af de sidste 30 års "borgerlige anstændighed" vil have samme effekt som sidst: altså politisk radikalisering. Man lægger op til en sløv gang mod den sociale og økonomiske bund - her gælder loyaliteten overfor den "borgerlige anstændighed" kun indtil selvsamme har forarmet tilstrækkelige mængder af befolkningen, hvad den iøvrigt har arbejdet hårdt på de sidste 30 år.
Når du genskriver "borgerlig anstændighed" til "anstændighed" kan det let ligne et forsøg på at skjule begrebets ideologiske karakter. Der findes ikke en selvudnævnt "anstændighed", som ikke er dybt ideologiseret. Når den kommer fra systemets centrum, med implikationer af flere sociale forringelser og mere leflen for global kapital, så er den uden tvivl også borgerlig.
@Gustav Alexander
- Flertal, bestemt, som "tyskerne" som grammatisk form er, omfatter alle, men det er forkert at skrive, at samtlige mennesker i Tyskland vil have stabilitet og borgerlig anstændighed. Det er et postulat, og det er erfaringsstridigt. Der er nogle millioner - især vælgere af AfD, som i Sachsen-Anhalt er højreekstremt, og Die Linke, som ikke ønsker sig nogen af delene, og én af dem understregede det ved at dræbe parlamentspræsident Walter Lübcke. Informations overskrift er mao. ikke nogen træffende beskrivelse af, hvad "tyskerne" vil.
Muligheden for at »den yderste venstrefløj kan kanalisere vreden« er ikke eksistent i Forbundsrepublikken. Die Linke, som engang havde 24% af stemmerne i Sachsen-Anhalt, gik fra 16 ned til 11% ved valget. Hvis ellers LaFontaine og Wagenknecht kan holde partistridighederne i Saarland i tømme, kan Die Linke ved forbundsdagsvalget vel få 7-8%. Spærregrænsen er 5%.
Temaet for valget bliver: I hvilket omfang kan man få tyskerne, og det er denne gang dem alle sammen, til at indse, at det ikke er Adenuer, der stiller op til kanslerposten eller genopførelsen af Das Wunder von Bern vi taler om, men en grøn omstilling.
@Valg i Sachsen-Anhalt
Lettelsen suk - AFD fortsatte ikke op ad på en bølge af frustrationer.
Partiet er en trojansk hest for antisemitisme højre nationalistiske kræfter og et villigt instrument, der kan misbruges af Rusland til at destabilisere de politiske forhold i Tyskland og dermed indgå i destabiliseringen af andre nationer Ungarn og Polen
Uanset motiv glædeligt at besindelsen indfandt sig og vælgerne valgte at slutte op om CDU, der er grundlagt som et kristeligt demokratisk parti en afgørende drivkraft i efterkrigstidens BRD for, at Tyskland med tiden udviklede sig til et demokrati og væk fra Nationalsocialismen.
Glæde fra min side over, at det gik FDP Freie Demokraten FDP godt ved valget og at FDP kommer ind i parlamentet igen. De Frie Demokrater er et af de partier som holder Tyskland fast på hele værdigrundlaget for Forbundsrepublikkens eksistens tilslutning til NATO europæisk integration, fortsat medlemskab af EU og et demokratisk grundlag baseret på liberale frihedsidealer, der kan holde Tyskland på god og stabil afstand fra negativ indflydelse fra Vladimir Putins autoritære regime i Rusland.
Må besindelsen indfinde sig i det tidligere DDR og befolkningen indse, at vejen frem til mere velstand grøn omstilling og mere ligeværd i forhold til det tidligere BRD Vesttyskland den går helt udenom AFD
Vi skal ikke have flere partier i Tyskland som lovpriser autokratiet og som ikke har forstået den tyske histories grusomme lære.
Bemærkede Sarah Wagenknecht PDS bemærkning i Anne Wills debat program Søndag aften kl 21.45-22.30, at en AFD politiker havde lagt en nyhed ud på en facebook side med et billede af Anne Frank anbragt oven på en reklame for en pizza.
med beskeden Frisk fra ovnen-
Med den retorik er der ingen tvivl AFD er et afskyeligt parti.
For nogen år siden omtalte en fremtrædende AFD politiker Holocaust som en fugleklat på den tyske historie.
Der er ingen tvivl maskerne er faldet og bag den demokratiske fernis af et protestparti gemmer sig antisemitismen og dyrkelsen af løgnene fra den brune fortid.
VH
KFK
@Kim Folke Knudsen
Måske skulle vi lige korrigere: PDS eksisterer i lang tid ikke mere og Wagenknecht repræsenterer Die Linke.
Jeg ville heller ikke tillægge CDU nogen større helterolle, - tværtimod, i afmonteringen af nazismen i BRD. Jeg henviser til Richard von Weizsäckers tale i 1985 og dens virkning hos de konservative. Først efter 40 år indså de, at 8. maj 1945 også var Tysklands befrielsesdag.