Klima
Læsetid: 4 min.

EU-revisorer: 100 milliarder euro til landbrugets klimaindsats siden 2014 er spildt

Der er ingen reduktion sket i de europæiske landbrugs udledninger af drivhusgasser de seneste ti år. Husdyrproduktionen bærer hovedansvaret, siger EU’s Revisionsret før denne uges afgørende forhandlinger om ny europæisk landbrugspolitik
Den største enkeltkilde til EU-landbrugets udledninger af drivhusgasser og dermed det største problem er husdyrene. Alligevel yder næsten alle EU-lande en del af deres direkte støtte som støtte til bestemte produktioner, herunder til husdyrproducenter.

Den største enkeltkilde til EU-landbrugets udledninger af drivhusgasser og dermed det største problem er husdyrene. Alligevel yder næsten alle EU-lande en del af deres direkte støtte som støtte til bestemte produktioner, herunder til husdyrproducenter.

Milan Jaros/ Getty Images

Udland
23. juni 2021

De seneste seks år har EU spildt 100 milliarder euro – 744 milliarder kroner – af EU’s landbrugsstøtte på klimatiltag i landbruget. Spildt i den forstand, at de mange penge, som officielt har været øremærket indsatser for klimaet i de europæiske landbrug, stort set ikke har påvirket erhvervets udledninger af drivhusgasser.

Det er den hårde dom i en ny rapport fra Den Europæiske Revisionsret, der er sat i verden for at holde øje med, at EU’s penge bruges retmæssigt, herunder de mange penge under EU’s fælles landbrugspolitik, CAP.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torkil Forman

Frem for at sikre CO2-reduktioner via konkrete krav har EU-pengene ifølge Revisionsretten bidraget til øgede udledninger ved at give landmænd støtte til dræning og dyrkning af kulstofrige vådområder og lavbundsjorde. Sådanne jorde er ansvarlige for de sidste 20 procent af landbrugets udledninger i EU.

Dette har fundet sted siden siden EU-politikerne gik fra produktionsstøtte til hektarstøtte. Landbruget i DK og EU kan efter 4000 år ikke sådan lige tilpasses, vor tids markeds forhold og moderne industrisamfund. Til trods for at landbruget idag kun udgør 1,5% af BNP fra i 1950érne have udgjort over 50%, så påkalder mange politikere DK for at være et landbrugsland. Og de fleste medier er såmænd også derhenne. Landbruget i DK og EU er det mest statsstøttede erhverv med særlige privilegier i forhold til alle andre erhverv.
Halter også historieskrivningen bagefter?

Vibeke Olsen, Christian Bruun, Daniel Joelsen, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Erik Nielsen, Gert Romme, Palle Jensen, Inger Pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, David Zennaro, Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, erik pedersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Sålænge forurening værdisættes til nul kan ingen festtaler og subsidier forhindre at naturen bruges som losseplads. Det er såre simpelt, det kan betale sig at forurene - så det gør vi.

Vibeke Olsen, Jacob Johansen, Estermarie Mandelquist, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Torben Arendal, Gert Romme, Inger Pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, David Zennaro, Peter Mikkelsen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Hvis vi ønskede mindre udledninger, kunne vi jo udfase bur-dyrehold over 5-10 år. Hvis landbruget kun har den mængde dyr, som kan holdes uden bure, så ville prisen per enhed givetvist blive 10-20 gange højere ved stalddøren, dvs. 3-4 gange højere pris i køledisken, og 25-50% dyrere på restauranten.

Det kunne betyde, at danskere vælger at skære 50-70 ned på forbruget af kød og æg og mælk, hvilket givetvist er sundere.

Vibeke Olsen, Christian Bruun, Estermarie Mandelquist, Gert Romme, Inger Pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Peter Mikkelsen, Werner Gass og erik pedersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Drivhusgasserne er ikke specificeret i artiklen. Ud fra landbrugets egne opgørelser er udledningen af lattergas steget voldsomt i fra 1990erne til i dag. Det er en langt farligere drivhusgas end CO2. Stigningen skyldes udledninger fra gødningsemissioner på bar mark dvs som 'almindelige' udledninger ved gødskning af den vegetabilske produktion. Så selvom husdyrproduktionen mod forventning skulle gå ned i EU, er det landbrugets produktionsformer, der skal gøres op med. Herhjemme kunne Sofie Carsten og hendes kammerater som et alternativ forsøge at leve op til deres valgløfte om at udlægge en trediedel af landbrugsjordene til bæredygtig natur. Mon de gør det?

Vibeke Olsen, Søren Fosberg, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Peter Mikkelsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Torkil Forman

Valgløfte om at udlægge en trediedel af landbrugsjordene til bæredygtig natur.
Politikerne og skatteborgerne, (via hektarstøtten) " tvinger" jordejere til dyrkning af jord, der ikke nødvendigvis burde dyrkes, herunder lavbundsjorde.
Hektarstøtten og tidligere produktionsstøtten bør underkastes en granskning og historisk redegørelse, for dens styring af miljø, natur, klima og biodiversitet.

Vibeke Olsen, jens christian jacobsen, Inger Pedersen og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Signe Hansen

Kald det en gave?! ;-)

"Ud fra landbrugets egne opgørelser er udledningen af lattergas steget voldsomt fra 1990erne til i dag. Det er en langt farligere drivhusgas end CO2"

Først var det CO2 - i alt 420ppm CO2 i atmosfæren - 420 milliontedele, og det var farligt.

Så blev det CH4 - i alt knap 2ppm metan i atmosfæren - knap 2 milliontedele, og det var meget farligere end CO2.

Nu er det N2O - i alt 0,33ppm lattergas :) i atmosfæren - 0,33 milliontedele, men det er meget farligere end CH4 og meget meget farligere end CO2.

De modelkørseler der ligger til grund for den postulerede farlighed udnytter et statistisk trick, som gør amøben til en blåhval.

Global Warming Potential GWP tager udgangspunkt i en fikseret tilførsel (typisk 1 kilo) af klimagas. Teoretisk vil en tilførsel af 1 kilo lattergas derfor skabe en større fraktion af en fordobling end en tilførsel af 1 kilo metan vil, fordi tilførslen foregår med udgangspunkt i en meget mindre (ubetydelig) oprindelig mængde. Antal fordoblinger er interessant, fordi enhver fordobling udløser en temperaturstigning = den aktuelle klimafølsomhed for den pågældende gas.

Hvis vi tilfører 1 ppm CO2, vil det udløse ln(421/420)/ln(2) = 0,0034 fordoblinger og give en temperaturstigning på 0,0034 * CO2s klimafølsomhed °C.

Hvis vi tilfører 1 ppm metan, vil det udløse ln(3/2)/ln(2) = 0,585 fordoblinger og give en temperaturstigning på 0,585 * metans klimafølsemhed °C, men det ville så kræve at vi forøgede atmosfærens indhold af metan med 50% !

Hvis vi tilfører 1 ppm lattergas, vil det udløse ln(1,33/0,33)/ln(2) = 2,01 fordoblinger og give en temperaturstigning på 2,01 * metans klimafølsemhed °C, men det ville så kræve at vi forøgede atmosfærens indhold af metan med 300% !

Det statistiske kneb består i at man i beregningen af GWP ser helt bort fra den reelle potentielle tilvækst for de forskellige sporgasser. At klimafølsomheden på molekyleniveau for såvel metan som lattergas er langt mindre end for CO2 gør ikke argumenterne mere troværdige. De to gassers spektrum for resonans med varmestrålingen ligner hinanden og begrænser sig til to smalle frekvensbånd, hvor vanddamp i forvejen resonerer effektivt. Uden for disse to frekvensbånd er metan og lattergas fuldstændigt gennemsigtige for varmestråling.

Undskyld, jeg blev ramt af Copy&Paste forbandelsen i næstsidste afsnit, som udelukkende skulle handle om lattergas :)

jens peter hansen

Landbrugets bidrag til bnp var omkring 20 % i årene efter krigen og ikke 50%. I 1975 var det 5 % og nu omkring 2%.

@ Jens Peter Hansen,

Endelig noget, hvor vi er enige. men måske bør du også medtage landbruget bidrag til BNP i "de 5 forbandede år", hvor dansk landbrug ensidigt satsede på en enkelt nations opkøb af næsten hele produktionen. Det er i hvert fald noget, man skal lede længe efter i offentlig statistik.

Efter krigen var stort set hele befolkningen aktiv i landbrugt. Og i 1953, hvor erhvervsstatistikke begyndte hos Danmarks Statistik var arbejdsmarkedet på cirka 1.725.000 fuldtidsansatte, og heraf var godt 1.100.000 direkte eller indirekte ansatte i landbruget. - Men der var vel heller ikke mange andre muligheder.

Gennem en del år har franske regeringer sammen med Holland været ualmindelig kraftige modstandere af, at rokke bare ganske lidt ved EU-landbrugsstøtten.

Sådan har det ikke været i de senere år, hvor store EU-lande har indset problemerne, og er klar til ændringer. Men nu er der altså i hvert fald 2 medlemslande, der slet ikke vil diskutere ændringer. Og det er tilfældigvis Danmark og Ungarn. Poland er formentlig også imod, men har lagt sig i læ, for ikke at provokere mere, end de allerede har gjort.

Altså - hvis man kan give Danmark og Ungarn noget til gengæld, så er vejen for ændringer af landbrugsstøtten klar til at gennemføre.

Det er i hvert fald fuldstændig Godnat Ole, at vi ikke skal betale direkte, hvad fødevarerne koster. En stor del af prisen sender vi til EU, som så sender dem tilbage til landbruget. Da jeg gik i skole, kaldte vi en sådan ordning protektionisme. Hvordan skal lande under udvikling konkurrere under sådanne betingelser ? Drop landbrugsstøtten og genetaber fri prissætning. Vores landbrug kan sagtens klare sig på de betingelser, ellers må de jo lære det.

jens peter hansen

Gert Romme, nu var landbrugets muligheder for at sælge bacon til UK vist ret begrænsede fra 1940-45. UK var i 30'erne Danmarks vigtigste eksportmarked med over 60%, mens Tyskland aftog omkring 15 %. Det er klart at en krigsførende nation som Tyskland kunne aftage revl og krat fra DK, hvor befolkningen dog ikke blev plyndret som fx i andre besatte lande og alternativet at vi selv brændte gårdene af, blev jo heller ikke praktiseret i de andre besatte lande. Hele Danmark arbejdede for tyskerne fra B&W til fiskerne i Esbjerg. Hvad var alternativet ?

Morten Balling

@jens peter hansen

"Landbrugets bidrag til bnp var omkring 20 % i årene efter krigen og ikke 50%. I 1975 var det 5 % og nu omkring 2%."

Ja hvis man tror på at værdi og valuta er det samme, så ser det ikke rigtigt ud til at landbruget bidrager med noget væsentligt. Imidlertid dækker landbruget 60% af Danmarks areal, og landbruget producerer fødevarer. Det lyder befriende nemt at nedlægge det danske landbrug helt, og i stedet satse på anden produktion, men hvor skal danskerne så få deres mad fra? Sydeuropa? Kørt hertil dagligt i lastbiler?

Landbruget udleder CO2 og ikke blot det danske landbrug. Globalt går ca. 1/3 af alt den fossile energi vi bruger til at skaffe fødevarer til forbrugerne. Tillad mig at stille et retorisk spørgsmål: Hvad ville der ske hvis man helt droppede at bruge fossil energi i det globale landbrug indenfor det næste årti?

Nogle af jer har en 100% urealistisk forestilling om hvordan man løser de problemer vi står med begge ben i. I glemmer at det er jer/os selv som har behov for føde, og dermed behov for et landbrug. I forestiller jer også ofte at hvis bare vi går "øko" så bliver alting godt igen. Vi har (stort set) stadig ingen vindmøller, ingen elektriske traktorer eller mejetærskere, ingen elektriske lastbiler, og så er der min evige kæphest: Vi er ved at løbe tør for fosfor, som vi bruger til kunstgødning.

Alternativet er gylle, som kommer fra husdyr. Dem vil vi også gerne af med. Bare en omstilling til økologisk landbrug globalt ville betyde at halvdelen af klodens befolkning ville mangle mad, og så kommer der lige er retorisk spørgsmål mere: Tror i det ville være de rige eller de fattige som ville sulte til de døde?

Peter Beck-Lauritzen

Vi kan ikke købe "bimmere" for kroner! Men masser af skinker kan byttes til "bimmere" eller andet godt fra udlandet!

Mogens Kjær

Jeg plejer jo at rundbarbere Peder Bahne for argumenter, hver gang han vrøvler om statistisk bedrag omkring drivhusgasserne og særligt om metan og lattergas. Det synes desværre ikke at hjælpe på hans forståelse - eller også vil han bare ikke forstå det.

Når man populært siger, at metan og lattergas er "farligere" end CO2 så sammenligner man den langsigtede effekt af de tre drivhusgasser forudsat man udleder samme mængde af hver gas, ligesom man tager hensyn til, hvor lang tid det tager for de tre drivhusgasser at blive nedbrudt i atmosfæren. Hertil bruger man begrebet "Global Warming Potential".

Anvender man GWP på landbrugets udledninger over en 100 årig periode, så vil udledningen over ét år beregnet som CO2-ækvivalenter omtrent fordele sig med rundt regnet en tredjedel til hver af de tre drivhusgasser CO2, metan og lattergas. Langt den største del af landbrugets CO2-udledninger kommer i øvrigt fra den måde, som vi dyrker jorden på, og ikke fra fossile brændsler.

Det er kort og godt hvad man kan sige om "farligheden" af landbrugets udledning af hver af de tre drivhusgasser. Hertil skal man tilføje, at landbruget står for en tredjedel af den danske udledning af drivhusgasser beregnet som CO2-ækvivalenter.

Det er sådan det er - uanset Peder Bahnes mange krumspring og påståede statiske bedrag.

Lige så længe jeg kan huske, har landbruget ført den frem med mangel på fødevarer. Men denne forudsigelse har altså ikke været aktuel endnu.

Sagen er, at der egentlig slet ikke skal ret stort areal til at føde n familie, hvis man gør det på den rigtige måde. I vores familie har vi 4 højbede, der er 4 meter lande, og det forsyner os al flere tomater, paprika, agurker squash og auberginer, end vi kan spise. Måske kan vi spise 30% inklusive det vi henkoger, og i tilgift får vi en and overflod af jordbær (4 sorter) hele sommeren.

Vi spiser ikke mange kartofler over et år, og vi dyrker dem ikke selv. Men mange, der hvor jeg kommer fra, forsyner sig selv med kartofler, løg, kål. og al andet fra egen baghave.

Jeg syntes, man skal give borgerne adgang til en urtehave til hver husstand, og lade dem selv dyrke sine fødemidler under kyndig vejledning. Tilbage til landbruget er egentlig blot lidt korn, for selv den animalske føde kan man ganske let begrænse til ikke ret meget, hvis prisen er høj nok.

I øvrigt burde man kunne, præcis som hvor vi bor for tiden, have svin og høns i skovkanterne, og malkekøer på marginale områder.

Derefter bør man lade landbruget producere sine produkter til den pris og i den mængde, de kan opnå uden subsidier. Og dette vil formentlig mindske udledning af stoffer til drikkevandsboringer samt søer, vandløb og havet til tort set ingenting. Samt afgive arealer til diversiteten i store og sammenhængende naturparker.

Nye tider er på vej.

I den tyske forbundsregering, den franske præsident, Joe Biden, den svenske, norske og finske regering og flere andre går ind for nytænkning omkring skader på natur, diversitet og klima.

Sagen er, at der er en, allerede nu, ret stor og omfattende bevægelse i gang, der vil sidestille skader på verdens natur, diversitet og klima med f.eks. krigsforbrydelser. Og ikke alene gør det strafbart, men også gøre det erstatningspligtigt. Der skal simpelt hen skabes et universalt ansvar for skader, der påvirker borgere og natur.

For Danmarks vedkommende kan en industrikatastrofe, udledning af farlige stoffer ved en fejltagelse, skadelige skibskatastrofer og så videre - samt landbruget udledning af stoffer til den fælles natur gøre strafbart.

Hele denne ide blev født efter BP havde en stor udledning i den mexicanske golf, hvor enorme mængder af fossile olier ødelagde den sårbare natur langs kysterne. Men ideen går også så vidt, at f.eks. fældning af regnskov, mangroveskov, skader på koralrev og så videre også kommer ind under disse regler. Så er et nok indlysende, at lande der f.eks. har regnskov, i en eller anden grad skal kompenseres af verdenssamfundet.

Diskussionen blev sat på skinner for et par år siden, og en organisation er etableret for at fremme ideen. Og i år diskuteres det virkelig meget i mange lande, og ideen får større og større tilslutning, så formentlig om mindre end en halv snes år kan man have et udkast, som FN kan tage stilling til.

jens christian jacobsen

@ Gert Romme
Din idealisme ufortalt et par småkyniske kommentarer:

’…der er en, allerede nu, ret stor og omfattende bevægelse i gang, der vil sidestille skader på verdens natur, diversitet og klima med f.eks. krigsforbrydelser. Og ikke alene gør det strafbart, men også gøre det erstatningspligtigt.’
Denne ’bevægelse’ omfatter nogle af de største klimasyndere (USA, Tyskland, Frankrig – og Sverige). Hvem mon skal drage disse lande til ansvar? Hvem er denne bevægelse i øvrig? Alle gode, retsindige mennesker? Eller stater?
’… fældning af regnskov, mangroveskov, skader på koralrev og så videre også kommer ind under disse regler. Så er et nok indlysende, at lande der f.eks. har regnskov, i en eller anden grad skal kompenseres af verdenssamfundet.’
Hvad vil ’bevægelsen’ så gøre, hvis de ikke kan (eller vil) sætte navn på skadevolderen? Skader på koralrev er et resultat af havenes forsuring og opvarmning. Kan bevægelsen sætte navn på skyldneren, der så skal dømmes?
’.. formentlig om mindre end en halv snes år kan man have et udkast, som FN kan tage stilling til.’
Hmm. Hvilke lande respekterer FNs beslutninger, hvis det ikke er til landets egen fordel? FN kan knægte små stater. Men vær sikker på at Kina, USA, Rusland – og EU vil gå fri.
Så jeg tror ikke på dit sympatiske forsøg på at berolige os alle sammen. Erfaringerne viser, at kun folkelig modstand kan stoppe magthaveres ødelæggelser. Hvis det er det, du mener med ’bevægelsen’, så krydser jeg fingre. Jeg har bare på fornemmelsen, at der er tale om populistisk greenwashing på statsniveau.

Mogens Kjær

Morten Balling

Du skriver: "Globalt går ca. 1/3 af alt den fossile energi, vi bruger til at skaffe fødevarer til forbrugerne".

Det lyder af temmelig gt meget. For det danske landbrugs produjtion af fødevarer er det kun godt to procent, hvis man modregner de få procent, der erstatter fossil energi ved energiproduktion. Ellers er det vist omkring 4-5 procent.

Men det er uden transport, så måske er det CO2 omkostningerne ved transporten og salg til forbrugerne, der vejer så meget i forhold til selve produktionsomkostningern2

Kunne du give mig en henvisning, der bekræfter dine tal.

Morten Balling

@Mogens Kjær

Ja, det kan jeg godt, men vil det ændre på noget?

http://www.fao.org/3/i2454e/i2454e.pdf

"The food sector currently accounts for around 30 percent of the world's total energy consumption"

"The food sector contributes over 20 percent of total GHGs emissions"

Hvor har du dine 2% fra?

Morten Balling

@Mogens Kjær

Det hører med til regnestykket at 81,3% af det globale energiforbrug kommer fra fossile kilder:

https://en.wikipedia.org/wiki/Primary_energy

Læg dertil 9,5% som kommer fra biobrændsel og afbrænding af affald.

Vedvarende energi dækker 1,8% af det globale energiforbrug. Under 2%.

Når man ser på disse tal alene, burde det være 100% åbenlyst at vi er godt gammeldags fucked, og at det går alt for langsomt med at etablere en alternativ energiforsyning mm.

Hvis du også vil have dokumentation for min "vilde" påstand om at vi er ved at løbe tør for fosfor, så tjek artiklen "The story of phosphorus: Global food security and food for thought" af Cordell et al. Jeg har prøvet at finde et link, men som med mange andre videnskabelige artikler er den nu havnet bag en betalingsmur.

Hvis du generelt vil have et indtryk af klodens tilstand og dens evne til at brødføde 7,9 milliarder mennesker på sigt, så læs denne artikel:

https://www.pnas.org/content/112/31/9511

Den artikel er formentlig det mest skræmmende jeg nogensinde har læst, og den er aldrig blevet anfægtet, blot ignoreret. Måske fordi den klart viser at vi dybest set har malet os op i et hjørne vi ikke kan komme ud af.

Det er meget enkelt. Kombinationen af at vi kommer til at mangle energi, at vi ikke har mere uudnyttet jord samt at vi ikke kan recirkulere fosfor kan kun resultere i at den mængde energi biosfæren kan binde via fotosyntese ikke kan følge med menneskehedens behov for intern energi (den energi vi får via føde). Uden føde, ingen mennesker, eller i hvert fald væsentlig færre end i dag, hvor alting kører for fuld skrue på en ikke-bæredygtig måde. På sigt ser det ud til at vi kan stabilisere befolkningen bæredygtigt på ca. en-to milliarder mennesker, men det forudsætter at vi kan enes om at dele ressourcerne, og det ville være første gang i menneskehedens historie.

Morten Balling

@Mogens Kjær

En sidste detalje: PNAS artiklen er, hvor dyster dens konklusion måtte være, yderst "optimistisk" i nogle af dens antagelser. F.eks. sætter den et menneskes energibehov til 100 Watt. Et menneske som sidder stille og undlader at bruge hjernen (hvordan man så ellers gør det), bruger ganske rigtigt ca. 100 W. Hvis man tænker ca. 200 W, og hvis man arbejder i en mark, fordi man ikke længere har maskiner til rådighed 500-1000 W.

https://courses.lumenlearning.com/physics/chapter/7-8-work-energy-and-po...

Så! Så er der lidt tal at regne på ;)

Mogens Kjær

Morten Balling

Tak for din hurtige reaktion og de mange henvisninger. Det bliver interessant at se de globale tal og ikke bare tallene fra det danske landbrug. Her har jeg mine oplysninger fra NOAH:

https://noah.dk/sites/default/files/2017-04/Landbrugets%20klimabelastnin...

Morten Balling

@Mogens Kjær

Selv tak :)

Der er stor forskel på tallene, men så vidt jeg husker, beregner FAO al den energi som "bruges" før maden havner i maven på forbrugeren. Herunder transport og opbevaring. Dette er den korrekte metode, med mindre vi sender folk ud og hente kartoflerne og koteletterne selv. En større og større del af klodens befolkning bor i byer. Pt. 54%. De har absolut ikke gode muligheder for at brødføde dem selv, men samtidig glemmer de hvor maden kommer fra.

Der er ingen tvivl om at min "business as usual" model har "flugtveje", omend de mest er at trække pinen ud. Det absolut mest presserende er at få skabt en alternativ energiforsyning, ikke blot til landbruget. Med brugbar energi (exergi) bliver mange ting nemmere.

Dybest set er udviklingen styret af termodynamikkens 2. lov. Den som bla. fortæller os at for at "rydde op" (sænke entropi lokalt) så skal man udføre arbejde (kræver omsætning af energi) og samtidig dumpe den ekstra entropi som derved skabes et eller andet sted. Med varme er det ikke det store problem. Den dumper vi i rummet (pt "lettere" hæmmet af drivhuseffekten). Med det fysiske rod, som f.eks. forurening eller spredning af koncentrerede ressourcer efter brug, er der ikke nogen vej udenom arbejde, og arbejde kræver brugbar energi.

jens peter hansen

I 1950 var der omkring 225.000 landbrug i DK. I dag er der tjah tjo 10.000 plus nogle tusinde fritidsbrug. I Frankrig var der 5. mio landbrug i 1950. Altså landbruget var rygraden i begge lande. Og begge lande eksporterede landbrugsprodukter, dog ikke nær så meget som i dag. Vi kan godt gå tilbage til belgiske heste og høstakke , men det betyder at der skal lige så mange i gang med malkningen og roehakningen som for 70 år siden. Hyggeligt og men bøvlet det meste af tiden....

Mogens Kjær

Morten Balling

Mine tal er ikke så forskellige fra FAO’s tal, som man skulle tro. Det afgørende er, om man fokuserer på energi eller på drivhusgasser og om man regner hele processen fra mark til mund med, når man snakker om landbrug. Der kan siges for og imod om man kun skal medregne den primære produktion eller man skal medregne hele processen.

Taler vi om fødevaresikkerhed, er ”mark til mund” metoden den rigtige, fordi fødevaresikkerheden også afhænger af energien, der bruges i hele processes.
Taler vi om drivhusgasser, kan vi godt medregne hele processen fra mark til mund. Men så skal vi også gøre det ved andre erhvervssektorer, hvis vi skal sammenligne erhvervene og se, hvad de kan bidrage med, når vi skal sænke udledningen af drivhusgasserne. Og det ville kræve nogle helt andre opgørelsesmetoder end dem, vi har i dag, så det må nok vente.

Men lad og kigge på tallene i Fig. ES1 i Fao’s rapport. Figuren viser, at en tredjedel af udledningen af drivhusgasser fra fødevarer går til alt andet end primær produktion. Det er i alt væsentligt CO2, der udledes ved disse processer, der ligger udover den primære produktion. Det kan man så trække fra landbrugets mark til mund regnskab, og så når man næsten frem til de to tredjedel af drivhusgasserne, der stammer fra metan og lattergas. Derfor er CO2 udledningen fra landbrugets brug af energi minimalt

Morten Balling

@Mogens Kjær

Man kan godt sige at det er kraftværkerne som udleder CO2, men det er ikke kraftværkerne som bruger energien. Ligeledes kan man sige at det er landbruget som, bla. via deres brug af energi, står for en stor del af den samlede CO2 udledning, men det er ikke landmændende, som spiser den mad de producerer.

Uden sultne mennesker med behov for intern energi ville der ikke eksistere nogen fødevaresektor, og uden nogen fødevaresektor ville vores CO2 udledning falde drastisk. Samtidig ville befolkningstallet dog falde tilsvarende drastisk, inkl. dig og mig, og det kan vi jo ikke have.

Det er min pointe. For at reducere CO2 udledningen eller indføre mere "bæredygtighed" skal man først og fremmest se på det samlede system. Om man tilskriver forbrug af energi til den ene sektor eller den anden sektor er blot tal. Ser man på det samlede system er ~2% vedvarende energi i 2021, 33 år efter at man dannede IPCC, simpelthen ikke godt nok. Det er her vores absolut primære problem ligger, bla. fordi vi er ved at løbe tør for olie. Selv hvis man ser bort fra klimaet, så er kommende mangel på brugbar energi og kommende mangel på gødning "problematisk".

Siden vi indførte landbruget for ~12.000 år siden, formentlig fordi menneskeheden havde nået klodens bæreevne for samlere og jægere, er det globale befolkningstal steget noget som ligner 1000x. Ja, vi skal nedbringe vores klimabelastning, men jeg har virkelig svært ved at se at dette kan lade sig gøre, med mindre vi reducerer befolkningstallet drastisk, og det er ikke en brugbar løsning.

Det er i virkeligheden et ret simpelt regnestykke, baseret på solid fysik og biologi, og det er ikke fordi problematikken ikke er kendt, men det er tabu. At undlade at tale om det løser dog ikke noget.

Mogens Kjær

Morten Balling

I det store hele er jeg enig i dine synspunkter. De store problemer er energi til det stadigt stigende behov, fosfor til landbruget og den store, og stadigt stigende befolkning, som jorden skal brødføde.

Med ”business as usual” har vi rundt regnet fosfor fra miner til endnu 50 år. Så må vi finde andre måder at tilføre fosfor til landbrugsjorden. Det bliver næppe et problem i Danmarkm men i fx Afrika og store dele af de tropiske zoner er jorden udpint, og mangler bl.a. fosfor, hvis den skal give optimalt udbytte. Derfor er det ikke ”vildt” at sige, at kommende, fosfatmangel bliver et alvorligt problem i den nærmeste fremtid.

For at illustrere dette kan man læse Brundtland-rapporten fra slut-80-erne (”Grænser for vækst” blev den vist også kaldt). Den var noget pessimistisk med hensyn til at brødføde et stigende befolkningstal. Pessimismen blev gjort til skamme, men det var kun fordi man gennemførte den såkaldte grønne revolution med globalt brug af kunstgødning der kunne give næring til de nye, højtydende kornarter, der blev udviklet. Pesticider var også en del af denne revolution, men det er så en anden sag. Kunstgødning indeholder som bekendt fosfor, som fås fra de omtalte fosforminer, og efterhånden er det kun Marokko, der eksporterer fosfor.

Du har også ret i, at vi udviklervedvarende energi alt for langsomt. Men du undervurderer omfanget af vedvarende energi. Kun to tredjedele af jordens energiforbrug kommer fra fossilt brændstof. https://world-nuclear.org/nuclear-essentials/where-does-our-electricity-... Derfor er vi tættere på at kunne undvære fossil energi end du tror. Men stadigvæk – det går alt for langsomt.

Din tredje bekymring er befolkningstallet, og her er jeg også enig med dig. Befolkningstilvæksten skal standses, og befolkningstallet og i nogle lande må gerne falde. At enkelte afrikanske politikere mener, at det er ”ny-kolonistisk tale” er jeg ret ligeglad med.

Desværre er det et meget langsigtet projekt at standse befolkningstilvæksten, fordi den kommer fra den stærkt sigende levealder og ikke fra et stort fødselsoversklud. Bortset fra Afrika kan man ikke på kort sigtnedbringe fødselsoverskuddet, fordi så ikke ville være mennesker til at brødføde den aldrende befolkning.

Morten Balling

@Mogens Kjær

Det link du linker til (skrev jeg det? :), omtaler elektricitet. Det er ikke det samme som TPES som er menneskehedens samlede primære energiforbrug. Vi bruger energi til alt muligt andet end ting man kan sætte i en stikkontakt. Vores energiforbrug (globalt) er ca. seks større end vores energiforbrug i form af elektricitet. Vær opmærksom på det når du læser tal. Det er ofte en metode man benytter til at "putte læbestift på grisen".

Når man laver el så kan man bruge vindmøller mm. Det kan man ikke i et skib eller en lastbil. Derfor er andelen af vedvarende energi langt højere når man kun ser på el, og "energy" og "electricity" ligner jo hinanden lidt i forbifarten. Man kan undre sig over hvorfor nogen kan være interesseret i at skjule hvor galt det står til, for det blinde øje løser som nævnt intet, men mon ikke svaret er $, £ og €?

Mogens Kjær

Morten Balling

Det har du da fuldstændig ret i. Energi er selvfølgelig meget andet end elektricitet. Det var en "grim" fejl, som jeg ikke burde have begået. Beklager og takker for rettelsen.