Analyse
Læsetid: 5 min.

Europas største parti har sovet i 16 år. Nu vågner det i klima- og coronakrisen og råber: ’Keine Experimente!’

»Valium for folket« og »neoliberalt bondefangeri«: Merkels CDU/CSU har endelig fremlagt, hvad partiet vil med Tyskland og Europa. Men både i forhold til klima og økonomi kritiserer de fleste tyske medier valgprogrammet for at være ukonkret og uden det lovede opbrud
På overfladen var det svært at se nogen slinger i valsen, da kanslerkandidat Armin Laschet fra CDU og Markus Söder fra CSU mandag præsenterede partiprogrammet i skønneste harmoni – bare to måneder efter at deres kamp om kanslerkandidaturet var ved at rive søsterpartierne fra hinanden.

På overfladen var det svært at se nogen slinger i valsen, da kanslerkandidat Armin Laschet fra CDU og Markus Söder fra CSU mandag præsenterede partiprogrammet i skønneste harmoni – bare to måneder efter at deres kamp om kanslerkandidaturet var ved at rive søsterpartierne fra hinanden.

Kay Nietfeld

Udland
23. juni 2021

Det er i sandhed lidt af et dilemma, som CDU/CSU står i her op til Merkels afsked: Med små hundrede dage til det tyske valg har kristendemokraterne endelig skabt et konkret valgprogram, hvor de vil vise vejen mod et »tysk moderniseringsårti«, og hvor de sort på hvidt lover, at Europas største nation vil være et »klimaneutralt industriland« i 2045.

Problemet er bare, at de dårligt kan skabe et program med den tilsvarende radikalitet, uden at vælgerne spørger sig selv: Øh, har I ikke lige haft regeringsmagten med Merkel i spidsen siden 2005? Kunne I ikke have påbegyndt denne åh så nødvendige grønne modernisering og digitalisering lidt før? Eller »har CDU/CSU sovet de seneste 16 år?«, som den ellers stokkonservative avis Neue Zürcher Zeitung syrligt har formuleret det.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Det er fuldstændig træffende at kalde unionens valgprogram "valium for folket". Folk vil gerne bedrages, og på sikker afstand af alle tal er her nogle luftige angivelser af, hvad det eventuelt ville være godt at gøre. Men nu skal man også lige se, om man kan finde nogle penge uden at komme i nærheden af borgernes lommer eller at låne nogle! Den slags er sød musik i en konservativ vælgers øre.

Unionen planlægger at gennemføre en valgkamp uden at tale med vælgerne om de politiske spørgsmål, den næste Forbundsdag skal forholde sig til. Det er demokratisk svindel.

I mellemtiden satser De Grønne på at nå frem til en politisk køreplan med den tyske industri, og det er måske derfor, at partiet synes at have stoppet tilbagegangen. Dem med omløb i hovedet ved, at en omstilling er nødvendig. De andre ved det også, men illusionsnummeret er mere underholdende.