Baggrund
Læsetid: 8 min.

EU’s grænsevagter anklages igen for at skubbe migranter ud med vold. Unionen står i en blindgyde

Endnu en gang bliver EU-medlemslande anklaget for ulovlige og voldelige pushbacks ved Europas grænser, men konsekvenser og løsninger lader vente på sig. Hvis man vil ændre situationen, er det nødvendigt med uafhængige undersøgelser og kontrol, mener politikere, ngo’er og eksperter
Emigranter ved grænsen til Grækenland.

Emigranter ved grænsen til Grækenland.

Nicolas Economou/Getty Images

Udland
28. juni 2021

Kroatiske betjente tæsker flygtninge og migranter tilbage over grænsen og ud af EU. Den græske kystvagt tvinger asylansøgere tilbage i overfyldte gummibåde og retur mod Tyrkiet. Spanske soldater jager migranter retur til Marokko med tåregas og stave.

Anklageskriftet mod Europas grænsevagter bliver stadig tykkere. Rapport efter rapport fra forskellige humanitære organisationer dokumenterer, hvordan EU’s grænsevagter illegalt og ved brug af vold og tortur skubber migranter og asylansøgere ud af unionen. Og alligevel bliver der ikke gjort noget ved overgrebene.

»At vi dokumenterer, at det her finder sted, burde være en øjenåbner for myndighederne, både på europæisk niveau, men også i de enkelte stater,« siger Charlotte Slente, generalsekretær i DRC Dansk Flygtningehjælp, der ser en »systematisk brug af pushbacks i et større og stigende omfang ved Europas grænser«.

Hun stiller sig undrende overfor, hvorfor det ikke har fået konsekvenser for medlemslandene.

»Vi må bare konstatere, at selv om disse såkaldte pushbacks er veldokumenterede, så bliver der ikke reageret på det.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske & Christina Nordvang Jensen

"»Men det ændrer ikke ved, at i sidste ende ligger de operationelle beslutninger stadig ved værtslandet, og Frontex kan fortsat kun sanktionere ved at suspendere sin operation,« siger Anne Ingemann Johansen."
citat fra artiklen

Frontex er en joke, der kun kan rådgive det enkelte medlemsland, der stadigvæk helst selv står for bevogtningen af landet grænse, der så tilfældigvis også er EU's ydre grænse.

Det er helt umuligt ikke at trække på smilebåndet, når man læser, at Frontex' eneste sanktionsmulighed overfor et medlemsland er at holde sig væk !!
Det er jo ikke en sanktion; men en belønning, så medlemslandet kan udøve sin grænsekontrol i fred for Frontex' snushaner.

Men der er ikke et eneste medlemsland, der vil give Frontex operative beføjelser á la United States Border Patrol - heller ikke her til lands.

Claus Nielsen, Gert Romme og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Ser ikke, hører ikke og ved ikke. Det er faktisk det mest humane, som EU i disse år kan drive det til. På den baggrund er det svært, at kritisere andre lande som f.eks. Tyrkiet, Libyen og Marokko for samme forseelse.

Netop for Kroatiens, Grækenlands og Spaniens vedkommende vedkommende er disse overgreb ganske veldokumenterede. Og trods dette, er der ikke vilje til at gøre noget. For nogle måneder siden forsøgte en lille håndfuld EU-parlamentsmedlemmer at undersøge de reelle forhold i Kroatien ved grænsen til Bosnien, hvor rigtigt mange overgreb har fundet sted.

De blev selv udsat for overgreb fra Kroatiens grænsepoliti - både fysisk og verbalt. Og selv dette førte ikke til noget som helst.

Løsningen er, at EU-landene accepterer, at grænserne er fælles. Og at landene tager et fælles ansvar for flygtningene.

jens christian jacobsen

@ Gert Romme
'Det fælles ansvar?' Alle underslgelser af flygtninges asylkrav indenfor EU-landene (2014-2020) viser, at mellem 65 og 70% ikke har krav på beskyttelse. Heller ikke iflg. konventionerne.
Hvad skal 'det fælles ansvar' for disse migranter så gå ud på? De smider -forståelig nok - de papirer væk, som kan spore deres opridelsesland.
A slowboat to China? Fri migration over alt i verden?

Per Torbensen, Georg Christiansen, Georg Kallehauge, Jacob Nielsen, Henrik Andersen, Jesper Andersson og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Jeg kan blot konstatere at vi dag for dag nærmer os den rædselsvision som forfatteren Niels E. Nielsen udfolder i sin bog fra 1979, Kains Arv.
Et centralt element i fortællingen handler om hvordan Europa hæren, uden skrupler, skyder direkte mod menneskemasserne der strømmer mod Europa. I bogen kæmper de forgæves...

Europas blinde øje bliver mere og mere betændt.

Ruth Sørensen, Daniel Joelsen, Gert Romme og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Jens Christian Jacobsen,

Alle, der påberåber sig det, har et konventionssikret ret til asylprøvning.

slettet slettet

Konventionen glemte at tage højde for bekvemlighedsflygtninge, som misbruger denne “ret” til til asylprøvning. Da konventionerne næppe er udformet af gud, er det vel fair nok at arbejde mod en opdatering af konventionerne tilpasset forhold hvor folk bare “asyl” shopper alt efter hvor velstanden er størst.

Finn Thøgersen, Per Torbensen, Georg Christiansen, Henrik Ovesen, Georg Kallehauge, Jesper Andersson , Jacob Nielsen og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Den eneste bekvemlighed der er at spore i debatten, er fra den der hjemmefra i ro og magelighed, under morgenkaffen udgyder afstumpethed.

For det kan ikke være dem, der fortvivlet i forsøget på at få deres families liv og sikkerhed til at hænge sammen, har brudt bånd og solgt kære ejendele for at skaffe penge til rejsen. Ej dem der har udsat sig for livstruende farer, trodset advarsler og trusler, militær og politi, røvere og banditer, sult og tørst og som det måske er lykkedes at ende i en flygtningelejer. Det drejer sig kun om en brøkdel, for mange har opgivet eller tabt på vejen. Her står de så, den lille familie med børn på og venter i årevis i en indhegnet teltlejer på at lykkes med asyl i en labyrint af bureaukratiske forhindringer.

Disse “bekvemlighedsflygtninge” håner kaffedrikkeren, er ikke rigtige flygtninge.

Jan Fritsbøger, Ruth Sørensen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Jeg er ikke naiv, for strømmen af flygtninge er reel. Men den løses heller ikke ved bekvemt at oprette et Tesfayekontor i Rwanda. Her er det Maslow pyramiden der skal efterses.