Explainer
Læsetid: 7 min.

EU’s ny landbrugsaftale – greenwashing eller nyt pres på bønderne? Vi giver et overblik

Efter tre års tovtrækkeri har EU-landene, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen landet en foreløbig aftale om EU's landbrugsstøtte frem til 2027. Meget er ikke på plads eller endnu ikke aftalt. Men Information giver et overblik over det, der foreløbig er kendt om den nye aftale, der er blevet bredt kritiseret for ikke at indeholde den nødvendige omstilling af landbruget
Der er stadig en masse løse ender i EU's nye landbrugsaftale. Information forsøger at give et overblik over, hvad aftalen betyder for klimaet og bønderne i Europa.

Der er stadig en masse løse ender i EU's nye landbrugsaftale. Information forsøger at give et overblik over, hvad aftalen betyder for klimaet og bønderne i Europa.

Anders Rye Skjoldjensen

Udland
30. juni 2021

Når flere tusind milliarder kroner af EU’s budget skal deles ud, så tager det tid at enes om, hvem der skal have hvor meget og på hvilke vilkår. Da EU’s medlemslande, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen i fredags landede en foreløbig aftale om EU’s landbrugsstøtte frem til 2027, var der brugt tre år på forhandlinger og lobbyisme siden Kommissionens oprindelige udspil den 1. juni 2018.

Trods det omstændelige forløb er der stadig både masser af løse ender i aftalen og markant utilfredshed med resultatet i flere lejre. Vi har med sikkerhed ikke hørt det sidste om fordelingen af EU’s landbrugsmilliarder.

Her er en status:

Hvad er baggrunden for aftalen?

EU’s landbrugsstøtte går helt tilbage til 1962. I starten handlede det om at skabe fødevaresikkerhed i et Europa, der mærkede mangelsituationer i tiden efter Anden Verdenskrig.

EU skulle gøres selvforsynende med fødevarer til en pris, forbrugerne kunne betale. Det skulle ske ved prisstøtte til landmændenes produktion, og det fungerede så godt, at der fra 1980’erne fulgte perioder af reel overproduktion – EU’s smørbjerge, mælkesøer, vinsøer og så videre – og støtten blev derfor i 1992 ændret fra prisstøtte til hektarstøtte. Dermed ændredes ordningen fra at handle om fødevaresikkerhed til i stigende grad at blive et redskab til at sikre landmændene en anstændig indkomst.

Med den såkaldte Agenda 2000 blev den direkte hektarstøtte – kaldet Søjle 1-støtten – suppleret med en ny Søjle 2-støtte: EU’s landdistriktsprogram, der støtter udvikling i landdistrikterne, men også natur- og miljøtiltag foruden landbrugets vækst- og konkurrenceevne via for eksempel tilskud til nye stalde.

Siden er den fælles landbrugspolitik og støttesystemet, kaldet CAP, blevet justeret flere gange, så for eksempel 30 procent af den direkte landbrugsstøtte skal gå til at sikre grønne krav om for eksempel afgrødevariation, permanente græsarealer med mere.

Af den overordnede EU-traktat fremgår det, at EU’s fælles landbrugspolitik som ét centralt mål har at øge landbrugets produktivitet via teknisk udvikling, rationalisering og bedst mulig anvendelse af arbejdskraften. Altså støtte til den fortsatte strukturudvikling, der holder EU’s landbrug internationalt konkurrencedygtigt, men på bekostning af antallet af bedrifter og landmænd, der kan klare de stedse skærpede vilkår.

Danmark, der omkring 1960 havde omkring 200.000 landbrug, har nu under 9.000 heltidsbedrifter tilbage.

Hvor stor er landbrugsstøtten?

Støtten under CAP lægger med 386,6 milliarder euro – 2.874 milliarder kroner – for perioden 2021-27 beslag på omkring en tredjedel af EU’s samlede budget. Et enormt beløb, men over tid en faldende andel af EU-budgettet: Tilbage i 1970 lagde landbrugspolitikken således beslag på hele 90 procent af EU-budgettet.

Ifølge OECD er EU’s landbrugsstøtte halveret siden 1986, og ifølge Landbrug & Fødevarer er støtten til dansk landbrug faldet med 38 procent siden 2006, målt i faste priser.

Trods det udgjorde landbrugsstøtten i 2019 stadig hele 81 procent af de danske heltidsbrugs driftsresultat.

Budgettet er fordelt med 291 milliarder euro til Søjle 1, den direkte støtte, og 95,5 milliarder euro til Søjle 2, landdistriktsprogrammet.

Hvorfor en ny CAP?

For det første, fordi den eksisterende, syvårige støtteperiode udløber i år. Der er brug for en ny ramme for landbrugsstøtten frem til 2027.

Samtidig er det eksisterende system blevet kritiseres for at begunstige de store industrielle bedrifter, for at svigte miljøhensynet og for at være så kompliceret, at det ikke alene er svært at overskue for landmanden, men også let at misbruge, jævnfør den seneste hjemlige skandale om en række landmænds fusk i årevis med støttereglerne, som påpeget af Rigsrevisionen.

Overordnet har EU formuleret en European Green Deal om grøn genstart af økonomien, og her indgår det, at en ny CAP skal understøtte denne grønne omstilling, ved at landbruget i 2030 når op på 25 procent økologisk areal, 30 procent landareal under naturbeskyttelse, ti procent med fokus på biodiversitet, 50 procent reduktion af landbrugets næringsstoftab og 50 procent reduktion af pesticidforbruget.

At der er behov for en skærpet grøn indsats inden for rammerne af CAP fremgår af en aktuel rapport fra EU’s Revisionsret, der konstaterer, at de 100 milliarder euro ud af den samlede landbrugsstøtte, der siden 2014 angiveligt er gået til klima, ikke har haft nogen effekt i form af fald i EU-landbrugets udledning af drivhusgasser.

Hvad går aftalen ud på?

Én ambition med den nye CAP var fra start at gøre støttesystemet enklere at forstå for landmænd, myndigheder og offentlighed. Det er ikke lykkedes. Der bliver fremover endnu flere delordninger, tildelingskriterier og forpligtelser at holde øje med.

Det kan nok være til at leve med, hvis aftalen indgået i fredags til gengæld leverer på de afgørende punkter: at sikre en mere lige fordeling af støttemidlerne mellem EU’s landmænd og at forstærke landbrugets miljø- og klimaindsats.

Der er elementer, der peger i retning af begge dele, men samtidig er der i ordningen et centralt princip om, at medlemslandene i højere grad end i dag selv skal definere implementeringen af landbrugspolitikken og støtteordningerne. Landene skal lave strategiske planer, der giver vidt spillerum for national fortolkning af den ny CAP, og som EU-Kommissionen formentlig får begrænsede muligheder for at holde styr på. Det betyder, at de enkelte landes indsatser for grøn omstilling – og dermed udfordringerne for landmændene – kan blive meget forskellige.

De centrale punkter i aftalen, som den foreløbig er kendt, er:

• Under Søjle 1 skærpes de grønne minimumsbetingelser for at modtage den direkte støtte. Der skal således sikres afgrøderotation, permanente græsarealer, braklægning af fire procent af det dyrkbare areal samt udlægning af tre procent af arealet til biodiversitetsformål. Disse betingelser om grønne elementer omtales som konditionalitet, men i den endelige aftale er der indføjet en række muligheder for undtagelser fra flere af kravene.

• Dertil indføres under Søjle 1 nye ecoschemes, økoordninger: 20 procent af den direkte støtte til landmændene skal fra 2023 være øremærket tiltag, der gavner klima, miljø og biodiversitet, stigende til 25 procent fra 2025. Økoordningerne er frivillige for landmændene, men leverer man ikke på dem, går man altså glip af 20-25 procent af den direkte støtte. Europa-Parlamentet havde forlangt 30 procent, Ministerrådet 18 procent, så resultatet er et kompromis.

• Den såkaldte koblede støtte, der som del af den direkte støtte gives for at producere ét bestemt produkt – typisk kvægproduktion – fastholdes.

• Under Søjle 2 skal fremover 35 procent af landdistriktsmidlerne øremærkes tiltag, der fremmer god praksis inden for miljø, klima og dyrevelfærd. Det er en forhøjelse i forhold til de hidtil gældende 30 procent.

• Under overskriften ’omfordeling’ skal aftalen gøre noget ved det faktum, at 80 procent af landbrugsstøtten i dag går til 20 procent af landmændene – typisk de største og mest industrialiserede. Her er det besluttet, at medlemslandene skal omfordele mindst ti procent af den direkte indkomststøtte til fordel for mindre bedrifter. Hvordan de enkelte lande vil gøre det – eller om de anser sig som berettigede til ikke at gøre det – skal fremgå af deres strategiske planer. Én omtalt mulighed er at give størst støtte til de første hektar. Et forslag fra parlamentet om et loft for støtten til den enkelte landmand – højst 60-100.000 euro om året har været på bordet – synes ikke med i den endelige aftale.

• Der er i aftalens forord en ikkebindende henvisning til European Green Deal, men der er ikke i teksten nogen eksplicit forpligtelse på målene herfra: 25 procent økologisk areal, 30 procent landareal under naturbeskyttelse, 50 procent reduktion af pesticidforbruget og så videre.

Hvordan modtages den ny CAP?

Det er svært at finde nogen, der er glade for aftalen, ud over dem, der har siddet i forhandlingslokalerne. Selv EU’s landbrugskommissær Janusz Wojciechowski kan ikke svinge sig op til mere end:

»På nogle punkter kunne vi have ønsket et andet resultat, men overordnet mener jeg, at vi kan være tilfredse med den aftale, vi har nået.«

I Europa-Parlamentet raser Den Grønne Gruppe over kompromisset.

»Det var meningen, at CAP’en skulle være den store byggesten i EU’s Green Deal. Det, der står tilbage, er en række tomme slogans om big business-landbrug som hidtil eller – i mange tilfælde – en forværring af den nuværende situation,« siger Bas Eickhout, de grønnes næstformand i Parlamentets miljøudvalg.

»EU’s skatteydere kommer til at finansiere yderligere fem år med CAP uden nogen positiv forandring. Vi opfordrer alle vore progressive kolleger i parlamentet til at gå imod denne konservative aftale og nedstemme denne CAP,« siger han med henvisning til, at parlamentets plenum på et tidspunkt skal stemme om aftalen.

Tilsvarende afvisende og kritiske kommentarer om greenwashing kommer fra mange europæiske miljøorganisationer – European Environmental Bureau, Greenpeace, WWF, BirdLife Europe, PAN Europe.

De europæiske landbrugsorganisationers fælles lobbyorganisation, Copa-Cogeca, udtaler sig med forsigtighed, eftersom mange detaljer omkring den ny CAP endnu ikke er kendt, endsige udarbejdet. Men man taler om »mange bekymringer for sektoren« ved aftalen, som bliver »en udfordring uden fortilfælde« for europæiske landmænd.

Herhjemme er formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, noget skarpere.

»Den enkelte landmand vil blive ramt hårdt økonomisk gennem en væsentligt lavere støtte,« skriver han på Landbrug & Fødevarers hjemmeside.

»Desværre får vi heller ikke denne gang den lovede forenkling. Tværtimod ser bureaukrati og regler ud til at vokse. Regler, der ikke giver mening i en praktisk landmandsvirkelighed.«

Økologisk Landsforening kalder aftalen »fodslæbende og ude af trit med borgernes krav«.

»Aftalen mangler forpligtende mål, som kan skabe den omstilling, der skal ske i landbruget for at løse de udfordringer, der er i forhold til klima, miljø og natur.«

Foreningens landbrugspolitiske chef Sybille Kyed frygter, at aftalens ecoschemes ender som »masser af gode intentioner, men ingen praktisk effekt, når først medlemslandene omsætter det til støtteordninger«.

Hvad nu?

Den ny CAP-aftale kaldes ’foreløbig’, fordi der er masser af tekniske detaljer, som endnu ikke er forhandlet på plads. Når det er klaret, skal selve den juridiske aftaletekst formuleres og forelægges Europa-Parlamentet og EU-Rådet til endelig godkendelse. Fordi forhandlingerne har trukket så længe ud, skal den nye aftale derfor ikke have virkning før fra 2023.

De næste mange måneder vil der således stadig være rum for masser af lobbyisme og armlægning om de konkrete rammer og vilkår for et europæisk – og dansk – landbrug i grøn omstilling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Store landbrugskoncerner har gennem mange år fået størstedelen af skatteydernes penge over EU-budgettet skønt landmænd repræsenterer mindre end 3% af befolkningen i EU. Selv efter at have modtaget så mange og store subsidier, tegner landbruget sig for under 6% af BNP i de europæiske lande.
Landbrugsstøtten er en form for regressiv skat, der overfører penge fra de fattige til de rige! I praksis skelner støtteordningerne ikke mellem små landmænd og store landbrugsselskaber. Flere penge gives til virksomheder, der har mere hektar jord under dyrkning. Det tilskynder naturligvis større virksomheder til at købe jord fra mindre landmænd. De får flere penge, når størrelsen på deres gårde stiger. På den anden side falder deres omkostninger drastisk på grund af stordriftsfordele
Den europæiske fælles landbrugspolitik er sandsynligvis det eneste transnatioale tilskudsprogram i verden, der sigter mod at give penge til de rigeste i en region nemlig Europa. Et sikkert resultat af den fælles landbrugspolitik har været de små jordbrugs forsvinden. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse i Europa er fordoblet siden 1992.
Problemet med tilskud og støtte er også, at det fremmer ineffektivitet. Det er grunden til, at prisen på korn i Europa er meget højere end resten af verden. De europæiske kunder betaler to gange, først i form af skatter og derefter i form af høje priser. Regeringerne i EU har forsøgt at retfærdiggøre denne politik med at påstå, at fødevaresikkerhed er en væsentlig del af national sikkerhed. Det ser dog ikke ud til at være tilfældet med andre sammenlignelige lande. Nationer som USA og Rusland sælger rutinemæssigt korn til resten af verden, og priserne går op og ned. EU's landmænd har intet behov for landbrugsstøtte, hvis man ser bort fra, at det sikrer dem højere priser end priser på verdensmarkedet.
Desværre ser de grønne ordninger ikke ud til at gøre EUs landbrug mere bæredygtige, og kontrollen overlades i stigende grad til landene selv.
Prisstabilitet og ikke livskvalitet er EUs eksistensberettigelse. Det bliver næppe anderledes.

Flemming Kjeldstrup, Jens Christensen, Kim Hede og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Stop EUs protektionistiske karrusel. Lad folket betale direkte hvad fødevarerne koster og giv lande udenfor EU en chance i konkurrencen. Lad så landbruget fortsætte den gode udvikling mod bæredygtigst produktion med den bedste dyrevelfærd.

Landbruget udleder ikke flere klimagasser end de optager på markerne på forhånd. Det er det rene uvidenskabelige fup at hævde landbruget står for 25% af dansk udledning. Deres fossile forbrug til markarbejde plus drøvtyggernes midlertidige konvertering af CO2 til Metan kan aldrig retfærdiggøre 25% postulatet.

Mogens Kjær

Peder Bahne har ret et stykke af vejen, men hans kommentar trænger dog til præcisering. Landbrugets udledning er en tredjedel og ikke 25 pct. af de samlede danske udledning af drivhusgasser – beregnet som CO2- ækvivalenter. Det er et udtryk for klimabelastningen af samtlige drivhusgasser set 100 år ud i fremtiden.

Det kan lyde lidt mærkeligt, men det er altså sådan, man beregner klimabelastningen af de drivhusgasser, vi udleder.

https://noah.dk/materialer/landbruget-belaster-klimaet-mere-end-mange-tror

Peder Bahne glemmer lattergas, der står for en tredjedel af de danske CO2-ækvivalenter. Lattergas (N2O)produceres, når vi gøder markerne, og globalt og set er det er altså den pris, vi betaler for at at brødføde verdens befolkning.

Det eneste vi kan gøre for at nedbringe mængden af lattergas, er at udnytte det dyrkede areal bedre ved at spise mere plantebaserede fødevarer. Det er af denne grund at kødforbruget skal ned.

Hertil kan så tilføjes, at de officielle tal for landbrugets udledning er for lave - også selv om de er beregnet ud fra FN-s regler. Men det er en helt anden sag.

https://politiken.dk/klima/art7759210/Dansk-landbrug-udleder-langt-mere-...

Lattergas Mogens Kjær, jeg må le. Intet er for småt i kampen mod klimaet

Først var det CO2 - i alt 420ppm CO2 i atmosfæren - 420 milliontedele, og det var farligt.

Så blev det CH4 - i alt knap 2ppm metan i atmosfæren - knap 2 milliontedele, og det var meget farligere end CO2.

Nu er det N2O - i alt 0,33ppm lattergas i atmosfæren - 0,33 milliontedele, men det er meget farligere end CH4 og meget meget farligere end CO2.

De modelkørsler der ligger til grund for den postulerede farlighed udnytter et statistisk trick, som gør amøben til en blåhval.

Global Warming Potential GWP tager udgangspunkt i en fikseret tilførsel (typisk 1 kilo) af klimagas. Teoretisk vil en tilførsel af 1 kilo lattergas derfor skabe en større fraktion af en fordobling end en tilførsel af 1 kilo metan vil, fordi tilførslen foregår med udgangspunkt i en meget mindre (ubetydelig) oprindelig mængde.

Antal fordoblinger er interessant, fordi enhver fordobling udløser en temperaturstigning = den aktuelle klimafølsomhed for den pågældende gas.

Hvis vi tilfører 1 ppm CO2, vil det udløse ln(421/420)/ln(2) = 0,0034 fordoblinger og give en temperaturstigning på 0,0034 * CO2s klimafølsomhed °C.

Hvis vi tilfører 1 ppm metan, vil det udløse ln(3/2)/ln(2) = 0,585 fordoblinger og give en temperaturstigning på 0,585 * metans klimafølsemhed °C, men det ville så kræve at vi forøgede atmosfærens indhold af metan med 50% !

Hvis vi tilfører 1 ppm lattergas, vil det udløse ln(1,33/0,33)/ln(2) = 2,01 fordoblinger og give en temperaturstigning på 2,01 * lattergas' klimafølsemhed °C, men det ville så kræve at vi forøgede atmosfærens indhold af lattergas med 300% !

Det statistiske kneb består i at man i beregningen af GWP ser helt bort fra den reelt ubetydelige potentielle tilvækst for de sjældent forekommende sporgasser.

At klimafølsomheden på molekyleniveau for såvel metan som lattergas er langt mindre end for CO2 gør ikke argumenterne mere troværdige. De to gassers spektrum for resonans med varmestrålingen ligner hinanden og begrænser sig til to smalle frekvensbånd, hvor vanddamp i forvejen resonerer effektivt. Uden for disse to frekvensbånd er metan og lattergas fuldstændigt gennemsigtige for varmestråling.

For at der ikke skal være nogen som helst tvivl om farligheden af sporstofferne i atmosfæren, integrerer man i GWP effekten over 10, 50, 100 år med en estimeret levetid i atmosfæren som parameter. En levetid man skønner efter bedste evne og/eller vilje.

Nedenstående tekst er frembragt i et tæt samarbejde med Copy&Paste fra siden:

https://videnskab.dk/kultur-samfund/topforsker-spillet-er-forbi-for-klim...

***
Man troede i lang tid, at Jordens klimasystem havde en anseelig forsinkelseseffekt hovedsageligt fordi CO2 forbliver i atmosfæren og holder på varmen i mange årtier efter udledningen.

"Selv hvis vi helt holdt op med at udlede CO2, ville de globale temperaturer fortsat stige, og hedebølger, tørke, storme og andre effekter ville fortsætte med at intensivere i omkring 25 til 30 år" sagde Sir David King, tidligere videnskabelige rådgiver til den britiske regering, i 2006.

Michael Mann fortæller, at det seneste årtis forskning har underkendt denne fortolkning.

Dramatisk ændring i vores forståelse af klimasystemet

Ved hjælp af nye mere detaljerede computermodeller udstyret med en interaktiv CO2-cyklus, forstår vi nu, at hvis vi øjeblikkeligt stopper med at udlede CO2 begynder oceanerne at optage CO2 hurtigere, ifølge Michael Mann.

Oceanernes CO2-lagring opvejer for det meste opvarmningseffekten af den mængde CO2, der stadig er tilbage i atmosfæren.
Så den faktiske forsinkelse mellem, at vi stopper med at udlede CO2, og at vi bremser temperaturstigningen, er ikke 25 til 30 år, forklarer han, men snarere 3 til 5 år.

Det leverer en dramatisk ændring i vores forståelse af klimasystemet, som giver menneskeheden større handlefrihed, siger Mann.

I stedet for at blive fastlåst i flere årtier med ubønhørligt stigende temperaturer kan menneskeheden nærmest øjeblikkeligt skrue ned for varmen ved omgående at skære ned på udledningen
***

LN Eurocom Tele Services A/S

Set

Mogens Kjær

Peder Bahne

På en måde har du ret med dit grin som følge af lattergas. Lattergas er lige så godt som ”fniseurt, sjov tobak” etc. Men det er ikke særlig sundt i længden, og rent klimaforskningsmæssigt tror jeg ikke, at du har godt af sådanne sager.

Et eksempel herpå er dine ”logaritmiske” formler. De skulle vise, hvordan man beregner og bruger den såkaldte ”Radiative Forcing” til at beregne fraktionen af en fordobling, når man tilfører 1ppm af hver af de tre drivhusgaser.

For det første mener jeg, at formlerne er forkerte. Det er kun CO2, der er logaritmisk afhængig. Formlerne for metan og lattergas, er vist nogle, som du har fantaseret dig til.

For det andet er dine formler fordoblingerne af de tre klimagasser ikke interessante. De kan – hvis de var korrekte - i bedste fald illustrere, hvad der sker, hvis man fordobler koncentrationen af metan eller lattergas. Det fører til de rene absurditeter, som det måske også er din hensigt at vise.

Prøv fx at foreslå en klimaforsker at bruge denne ”fordoblings-metode”, og han eller hun vil falde ned af stolen af grin, løbe hen til den nærmeste telefon, og ringe efter ”Den blå vogn”.

Fakta er følgende: Som du godt ved, så ser man først på opvarmnings-effekten af fx et kilo eller et tons af den drivhusgas, som man ønsker et GWP-tal for. Herefter beregner man hvilken mængde CO2, der skal til for at give samme opvarmningseffekt. Det gøres selvfølgelig alt sammen i den eksisterende atmosfæres sammensætning af drivhusgasser.

Fidusen ved den forholdsvis lille enhed, som et kilo eller et tons er, går ud på, at man i så lille en størrelsesorden i forhold til den samlede koncentration, kan betragte effekten af tilførslen som lineær og ikke kurvelineær. Derfor er der intet statistisk fusk ved beregning af GWP-tallene.

Afslutningsvis må jeg erkende, at jeg ikke forstår din kryptiske sætning: ”Det statistiske kneb består i, at man i beregningen af GWP ser helt bort fra den reelt ubetydelige potentielle tilvækst for de sjældent forekommende sporgasser”.

Det er det rene vås. Som følge af definitionen af GWP interesserer man sig ved beregningen af denne overhovedet ikke for, hvilken tilvækst der i den virkelige verden. Det hører til i beregningerne af CO2-ækvivalenterne, hvor man fx beregner CO2-ækvivalenten for et års tilvækst (netto-udledning).

Beregningen af CO2-ækvivalenter gøres ganske enkelt ved at gange GWP-tallet med nettoudledningen i den virkelige verden. Så får man den mængde CO2, der skal til for at skabe samme opvarmningseffekt. Og hvad der er mest væsentligt, så kan man med CO2-ækv- tallet sammenfatte opvarmningseffekterne af de forskellige drivhusgasser

Hvis der er noget i min fremstilling, som du ikke forstår, så vil jeg sætte stor pris på, at fortæller mig om det. Det er ganske enkelt på tide, at vi får rettet dine ejendommelige misforståelser med hensyn til lødigheden at GWP-beregningerne. Ellers tror jeg bare, at du er en internet-troll, og den slags ting kan vi jo ikke have – vel?

Thomas Helbo Hansen

@ Peder Bahne

Jeg forstår godt du har svært ved, at forstå 25% (33%) postulatet, når du udelader havldelen af regnestykket...
Du har ikke et ord om CO2 fra jord"forbedring" med?? Specielt dræning af lavsbundsjord udleder virkelig meget CO2...