Baggrund
Læsetid: 5 min.

Førende amerikansk klimaøkonom: Vi kan ikke reducere CO2-udslip ved ’bare’ at beskære væksten

En af USA’s mest fremtrædende progressive økonomer Robert Pollin frygter, at republikanernes modvilje mod klimatiltag, kan ende med alt for lave bevillinger. Skal USA nå i mål med klimapolitikken kræver det offentlige investeringer for 100 milliarder dollar om året, viser Pollins beregninger
En af de virkelig store politiske kartofler i klimapolitikken er, hvad der skal ske med de halvanden million amerikanere, som vil miste deres arbejde i forbindelse med afviklingen af olie- og naturgasindustrien over de næste 20-30 år. I præsident Bidens infrastruktur- og klimaplan afsættes der penge til at genoptræne og give bistand til amerikanere beskæftiget i den fossile industri, herunder kulbranchen.

En af de virkelig store politiske kartofler i klimapolitikken er, hvad der skal ske med de halvanden million amerikanere, som vil miste deres arbejde i forbindelse med afviklingen af olie- og naturgasindustrien over de næste 20-30 år. I præsident Bidens infrastruktur- og klimaplan afsættes der penge til at genoptræne og give bistand til amerikanere beskæftiget i den fossile industri, herunder kulbranchen.

David Goldman

Udland
22. juni 2021

Den ’progressive’ økonom Robert Pollin frygter, at det politiske spil i Kongressen om Bidens infrastrukturplan og republikanernes modvilje mod at bruge forbundsstatens midler til at investere i klimatiltag kan ende med alt for lave bevillinger.

»Hvis vi skal nå i mål med USA’s klimapolitik, er der som et absolut minimum behov for årlige offentlige investeringer for 100 milliarder dollar frem til 2030,« siger Robert Pollin, der er mangeårig professor på University of Massachusetts at Amherst og i de seneste par måneder har arbejdet som klimarådgiver for en gruppe på 100 progressive demokrater i Repræsentanternes Hus.

Ifølge Pollins beregninger – lavet på vegne af en grøn tænketank og gruppen af progressive demokrater – skal den samlede sum af offentlige og private investeringer i den grønne sektor op i en størrelsesorden af 500 milliarder dollar om året for at holde kursen mod USA’s reduktionsmål i 2030 under Parisaftalen.

»Det er efter min mening realistisk at forestille sig, at private investorer vil kunne stå for de 400 milliarder dollar og forbundsstaten for de 100 milliarder dollar,« siger professoren.

Pollin er en af de få økonomer, der har sat sig for at regne på, hvor meget det vil koste USA og andre lande – som for eksempel Indien – at nå frem til klimaneutralitet i 2050. Det kræver blandt andet en afvejning af, hvor dyre og effektive forskellige metoder til reduktion af CO2-udledning vil være.

Hans konklusion er, at både globalt og i USA er det langt mere effektivt og langt billigere at investere i energibesparende foranstaltninger end at lægge penge i udvidelse af atomkraft eller udvikling af teknikker til CO2-fangst.

Faktisk, nævner Pollin, kan man opnå meget større reduktioner i udslippet af drivhusgasser ved at investere i energieffektivitet end ved at ekspandere den vedvarende energisektor.

»Det er otte gange dyrere at bygge vindmølle- og solbatteriparker end at isolere bygninger og boliger. Derfor bør forbundsstaten primært satse på at investere i en effektiv udnyttelse af energikilder, og det bør ske parallelt med, at den vedvarende energisektor tildeles mere favorable skatteincitamenter til at vokse og indtage den fossile energisektors plads,« siger Pollin.

Landbruget skal også med

Robert Pollin er medforfatter til en grøn energiplan, der blev fremlagt af flere progressive demokrater i Repræsentanternes Hus og Senatet i marts. Lovforslaget er baseret på hans arbejde med en koalition af miljøgrupper, fagforeninger og borgerretsgrupper, kendt under navnet Green New Deal Network. Netværkets klimaplan hedder Thrive Agenda.

Ifølge denne klimaplan bør USA investere for 400 milliarder dollar om året i energieffektivitet og udvikling af vedvarende energikilder (herunder elbiler og elbusser) og 100 milliarder dollar i at reducere amerikansk landbrugs relativt store udledning af drivhusgasser.

»Vi bliver nødt til at forberede en overgang fra den industrielle stordrift i landbruget til økologisk drevne farme. Vi skal have afviklet kvælstofgødning, og økologisk landbrugsjord opsuger langt mere CO2,« understreger Pollin.

Præsident Bidens landbrugsminister, Tom Vilsack, er for tiden i gang med at planlægge en overgang til et mere klimavenligt landbrug med input fra små og store farme og fødevarekoncerner.

En af de virkelig store politiske kartofler i klimapolitikken er, hvad der skal ske med de halvanden million amerikanere, som vil miste deres arbejde i forbindelse med afviklingen af olie- og naturgasindustrien over de næste 20-30 år.

I præsident Bidens infrastruktur- og klimaplan afsættes der penge til at genoptræne og give bistand til amerikanere beskæftiget i den fossile industri, herunder kulbranchen. Professor Pollin har lavet beregninger på, hvor meget det vil koste at sørge for, at alle disse mennesker får et nyt job med en tilsvarende høj løn og fortsættelse af deres private pensionsopsparing.

»Svaret er: Kun to milliarder dollar om året. Det er en latterlig lille klat penge i det store billede,« fortæller økonomen.

Udover forbundsstaten vil delstaterne også sætte midler til side til at hjælpe lønarbejdere i den fossile industri med overgangen til en ny energiøkonomi. Pollin har for nylig færdiggjort en undersøgelse for delstatsregeringen i Californien, der fremlagde forslag til genoptræning og genansættelse i andre erhverv af arbejdere fra olieraffinaderier.

»Mit forslag blev bakket op af 19 fagforeninger i Californien, heriblandt formanden for Oil Workers Union,« fortæller han.

Et lignende studie gennemført på vegne af delstatsregeringen i kulstaten West Virginia modtog støtte fra den regionale formand for den amerikanske landsorganisation, AFL-CIO.

Negativ vækst og klima

Politikerne i Washington mangler altså ikke konstruktive forslag til at sætte ind imod den globale opvarmning, hvis konsekvenser mærkes hver dag af almindelige amerikanere.

I sidste uge oplevede det sydvestlige USA en ekstrem hedebølge med temperaturer på 45 grader nogle steder, hvilket er højst usædvanligt så tidligt på sommeren. Regionen er også ramt af ekstrem tørke. I sidste weekend stod sydstaten Louisiana til at modtage cirka 300 millimeter nedbør.

I takt med de faldende smittetilfælde og et lavere kontakttal er amerikanerne desuden i stigende grad vendt tilbage til deres livsstil fra før coronapandemien. Og mens udledningen af drivhusgasser faldt i 2020, er den nu begyndt at stige igen.

Robert Pollin hører til en gruppe af progressive økonomer, der forholder sig skeptisk til den amerikanske økonom Herman Daleys teori om, at klimakrisen ikke vil kunne løses uden en negativ økonomisk vækst, der lægger mindre beslag på planetens begrænsede naturressourcer.

»Vi har lige oplevet et år, hvor det globale bruttoprodukt faldt med 3,5 procent og vores udledning af drivhusgasser blev reduceret med fem procent. Så ja, det er muligt at nedbringe udledningen ved at forbruge og producere mindre, men hallo! Vi skal have udslippet af CO2 og metan nedbragt til nul senest i 2050. Det kan ikke gøres ved at beskære væksten,« siger han.

Pollin fortsætter:

»Det er selvfølgelig rigtigt, at vi ikke behøver at forbruge så meget, og at der på planeten er ressourcer, der ikke er vedvarende, og som i sidste instans vil blive brugt op. Folk bør nok leve et mere spartansk liv, men det vil altså ikke løse klimakrisen.«

I en nyligt udgivet bog, Climate Crisis and the Global New Green Deal, går Pollin og hans medforfatter Noam Chomsky i detaljer med, hvorfor de tager afstand fra Herman Daleys synspunkter.

»Det er en kendsgerning,« siger Pollin til Information, »at vi for at komme klimakrisen til livs bliver nødt til at udvikle alternative energikilder i et kolossalt stor omfang. Det betyder vækst. At omstille landbruget er ensbetydende med vækst. At plante nye skove kræver transport. Vi taler om meget høje vækstprocenter i mange år frem. Men det vil naturligvis udlignes af afviklingen af den fossile industri. Men ingen tvivl om det. Vores økonomier vil vokse i takt med, at vi løser klimaudfordringen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

nej ikke bare, der skal langt mere til, men det er altså af mange grunde absolut nødvendigt at stoppe væksten i alle velstående lande, og for alle mennesker som lever med overflod, men jeg ved ikke om artiklen berører dette da jeg ikke kan læse den.