Frankrig
Læsetid: 2 min.

Frankrigs yderste højre er splittet og Le Pen mister indflydelse i tidligere højborge

Marine Le Pen led et afgørende valgnederlag, da hendes nationalistiske højreparti tabte regionalvalget i den traditionelle højborg i det sydlige Frankrig
I en trodsig tale efter weekendens skuffende regionsvalg sagde Marine Le Pen, at lav valgdeltagelse viser udbredt »utilfredshed« blandt vælgerne, og at det er »et vink med en vognstang til hele den politiske klasse og til samfundet«.

I en trodsig tale efter weekendens skuffende regionsvalg sagde Marine Le Pen, at lav valgdeltagelse viser udbredt »utilfredshed« blandt vælgerne, og at det er »et vink med en vognstang til hele den politiske klasse og til samfundet«.

Geoffroy Van der Hasselt

Udland
29. juni 2021

Rassemblement National (RN) havde satset på at vinde Provence-Alpes-Côte-d’Azur-regionen (PACA) efter en spinkel sejr i sidste uges første valgrunde, men en alliance af rivaliserende partier dannede imidlertid en ’republikansk front’ mod RN – der også rummede en tidligere kandidat fra Socialistpartiet og en kandidat fra en venstrefløjsalliance – hvilket forhindrede Le Pens parti i at vinde regionen.

Lav valgdeltagelse

Søndagens valgresultat var en bitter pille at sluge for RN, som i første valgrunde forrige søndag var blevet spået gode resultater i mindst fem regioner.  Marine LePen havde desuden håbet af få en sejr i en eller to af de i alt 13 regioner, men valgstedsmålinger tyder ikke på, at det vil ske.

Valgstedsmålingerne peger til gengæld på, at den republikanske kandidat i PACA, Renaud Muselier, vil vinde med overbevisende 56,6 procent af stemmerne mod RN’s Thierry Marianis 43,4 procent. Efterfølgende sagde Le Pen, at det lokale demokrati er i »dyb krise« og kritiserede den »unaturlige alliance« mellem politiske rivaler, som var indrettet til at fratage RN sejren og »forhindre os i at vise, at vi kan lede regionen«.

I en kort, men trodsig tale efter valget tilføjede Le Pen, at den lave valgdeltagelse desuden viser udbredt »utilfredshed« blandt vælgerne, og at det er »et vink med en vognstang til hele den politiske klasse og til samfundet«.

Mens mange opfattede valget som en opvarmning til næste års præsidentvalg, er der ingen af 2022-valgets frontfigurer – hverken Emmanuel Macron eller Le Pen – som har grund til at fejre resultatet.

Det store antal, der undlod at stemme, var endnu en gang en afgørende faktor. Trods opfordringer fra politikere og fra premierminister Jean Castex om at stemme valgte næsten to tredjedele af de franske vælgere at blive væk.

Lav viden om regionerne

I første runde forrige søndag var det 66,74 procent, der undlod at stemme. I anden runde var det lige under 66 procent. Politiske analytikere mener, at den manglende interesse for de regionale valg skyldes, at landet er blevet for fokuseret på præsidentvalget næste år og de valg til parlamentet, som følger kort efter.

Meningsmålinger har desuden afsløret, at mange franskmænd ikke ved, hvad regionerne laver, eller hvem der er opstillet.

Philippe Ballard, som repræsenterer RN i Île-de-France-regionen, insisterer på, at partiets popularitet er stigende landet over, og at det vil vise sig i de nationale valg næste år.

Stanislas Guerini, der sidder i parlamentet for Macrons regeringsparti, La République En Marche (LREM), indrømmede, at de regionale resultater også er »en skuffelse« for LREM, og tilføjede, at han »glædede sig« over det faktum, at RN ikke har vundet en eneste region.

Xavier Bertrand, forhenværende minister under Nicolas Sarkozys præsidentperiode, som blev genvalgt i Hauts-de-France med 52,8 procent af stemmerne, er blevet styrket i sit håb om at repræsentere mainstreamhøjre ved næste års præsidentvalg.

Regionalvalget er det første valg, som er blevet afholdt, siden Frankrig i 2016 ændrede sine valgkredse og reducerede landets 22 regioner til 13.

Valgets primære vindere ser ud til at være det socialistiske mainstreamparti Parti Socialiste med venstrefløjsalliancer samt det republikanske centrum-højre-partiet Les Républicains. Begge har ellers været relativt fraværende i det politiske landskab siden Macrons centrumparti LREM’s valgsejr i 2017.

© The Guardian og Information
Oversat af Nina Trige Andersen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Walther

Tak for det.

Marie-Christine Poncelet

Socialist partiet, venstrefløjen og de borgerlige har været fraværende i det politiske landskabet? Ikke for dem der har fingre på pulsen, det var den fortælling medier havde at fremstille det politiske livet i Frankrig som en kamp mellem Macron og LePen, det viser sig at sådan er det slet ikke og tak for det.

Carsten Nørgaard

Har ladet mig forstå, at kendskabsgraden og niveauet samt den overordnede interesse for regionalvalg i Frankrig er lav, og at man (blandt andet) derfor skal passe på med at formode, at valgets resultat kan sige noget forud for præsidentvalget i 2022. Det er jo det, det internationale publikum (herunder Danmark) virkelig interesserer sig for, det er jo ikke nogen hemmelighed, at Frankrig er et meget centraliseret land. Faktisk kunne det blot være endnu en grund til, at valgdeltagelsen er så lav. (Le Pens forklaring om skuffelse over systemet giver næppe mening, medmindre deltagelsen skulle være særligt meget lavere end ved andre år, men var den det?)

Alle meningsmålinger peger på, at det bliver Macron og Le Pen mod hinanden i præsidentvalgets anden runde. Og her står Le Pen altså stærkere end hun nogensinde har gjort (det vil også sige signifikant stærkere end ved sidste valg). Ja, hun står stadig ikke til at vinde, men niveauet er historisk stærkt og milevidt fra det nederlag, hendes far led overfor Chirac tidligere på årtusindet.

https://en.wikipedia.org/wiki/Opinion_polling_for_the_2022_French_presid...

https://en.wikipedia.org/wiki/Opinion_polling_for_the_2017_French_presid...