Baggrund
Læsetid: 9 min.

G7-aftale om selskabsskat kaldes historisk – holder det?

På det netop afsluttede G7-topmøde indgik regeringslederne en aftale om at arbejde for en global selskabsskat på minimum 15 procent for at bekæmpe skattely. Men slagsmålet er langtfra overstået. Information giver her et overblik
Demonstranter fra Extinction Rebellion i en aktion på stranden i St Ives under G7-topmødet i Cornwall.

Demonstranter fra Extinction Rebellion i en aktion på stranden i St Ives under G7-topmødet i Cornwall.

Tom Nicholson

Udland
16. juni 2021

Det blev kaldt historisk, da stats- og regeringscheferne for G7-landene – USA, Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien og Japan – på deres topmøde i Cornwall søndag bekræftede deres enighed om at bane vej for en reform af det globale skattesystem med fælles mindstesatser for selskabsbeskatningen og nye krav til de multinationale selskaber. Efterfølgende melder spørgsmålet sig, hvad det egentlig er, de har aftalt, om de kan sikre global opbakning til det, og om det vil virke i forhold til selskabernes skattespekulation.

Her stiller Information spørgsmålene og giver svarene:

Hvad er problemet?

Liberaliseringen af den globale økonomi med kapitalens fri bevægelighed har gennem fire årtier motiveret multinationale selskaber og finansielle virksomheder til at jage den mindst mulige skattebetaling. Enten ved at gemme overskud i offshore-skattely eller ved at rykke virksomheden til lande med lavere selskabsbeskatning end i hjemlandet.

Det skønnes, at alene store selskaber på den amerikanske Fortune 500-listen i 2017 havde placeret 2.600 milliarder dollar i skattely med ingen eller næsten ingen skattebetaling og dermed unddraget statskassen i hjemlandet trecifrede milliardbeløb i skat.

»Skattely koster sammenlagt regeringer 5-600 milliarder dollar om året i form af mistede selskabsskatteindtægter,« hedder det i Den Internationale Valutafond, IMF’s magasin Finance & Development. En nyere opgørelse fra organisationen Tax Justice Network sætter tabet lidt lavere – godt 427 milliarder dollar årligt.

Skattelyene med størst ansvar for økonomiske tab er ifølge Tax Justice Network det britiske territorium Cayman Islands, Storbritannien, Holland, Luxembourg og USA, i nævnte rækkefølge.

Presset af skattelyene og af deres indbyrdes konkurrence om at fastholde virksomheder har landene gennem 40 år reduceret deres nationale satser for selskabsbeskatning i et ’race to the bottom’. I 1980 var den gennemsnitlige globale selskabsskat omkring 40 procent – i 2020 omkring 24 procent. I Danmark er selskabsskatten faldet fra 40 procent i 1980 til 22 procent i 2020.

 

Udfordringen med at beskatte selskabers fortjenester er vokset markant med fremvæksten af store techvirksomheder som Google, Amazon og Facebook. Deres serviceprodukter er softwarebaserede, digitale og uhåndgribelige, hvorfor det er svært for myndigheder at fastslå, hvor deres produktion og værdiskabelse er fysisk hjemmehørende og kan beskattes.

Techvirksomheder som Facebook, Apple, Amazon, Netflix, Google, Microsoft er i søgelyset for på papiret at placere deres hovedkvarterer og indtjening steder med meget ringe beskatning – blandt andet Irland – selv om værdierne reelt skabes ved kunders køb af ydelser i mange lande. De seks selskaber angives at have undgået en samlet skattebetaling siden 2011 på 100 milliarder dollar via sådanne kreative arrangementer.

Hvad har G7-landene besluttet?

G7-klubbens stats- og regeringschefer sagde søndag i deres slutkommuniké fra topmødet i Cornwall, at »vi godkender den historiske forpligtelse, G7 påtog sig den 5. juni«, hvor klubbens finansministre formulerede rammerne for et mere lige og retfærdigt selskabsskattesystem.

Formuleringerne dækker over to ting, kaldet Søjle 1 og Søjle 2:

• Søjle 1: Står det til G7, skal de største og mest profitable multinationale selskaber forpligtes til at betale skat i de lande, hvor de faktisk driver forretning – ikke blot der, hvor deres hovedkvarter har adresse.

For et selskab med overskuddet bogført i et skattely som for eksempel Irland skal således gælde, at hvis årets overskudsgrad overstiger ti procent, så skal dette overskudsbeløb regnskabsmæssigt henføres til de lande, selskabet faktisk har aktiviteter i. Her skal skattemyndighederne så kunne beskatte den pågældende profit med mindst 20 procent.

• Søjle 2: Landenes kapløb gennem fire årtier mod stedse lavere selskabsskatter skal standes ved at indføre en nedre grænse for selskabsskattesatsen på 15 procent. Blandt EU-landene er det kun Irland, der i dag ligger under dette niveau med en selskabsskat på 12,5 procent – alle andre i EU ligger over, ligesom blandt andet Storbritannien, USA, Canada, Kina, Rusland, Indien og Sydafrika gør det.

Hvad har de ikke besluttet?

G7-landenes stats- og regeringschefer har ikke besluttet at gennemføre de to beskrevne ændringer af skattesystemet. De har besluttet at »fortsætte diskussionen for at nå konsensus om en global aftale« herom. Vil verdens øvrige store økonomier ikke være med til en aftale, der ligner, er det næppe sandsynligt, at G7 gennemfører den alene.

I topmødekommunikéet præciseres det ikke, hvem der anses for at være ’de største og mest profitable multinationale selskaber’, som skal omfattes af forslaget om at beskatte der, hvor omsætningen faktisk sker. Præsident Joe Bidens forslag forud for G7-mødet gik på at ramme de multinationale, der har årlige profitter på 20 milliarder dollar eller mere – antagelig omkring 100 selskaber – men den formulering kom ikke med i slutkommunikéet.

Op til topmødet kom det frem, at den britiske finansminister Rishi Sunak har presset på for at få undtaget ’finansiel service’, det vil sige blandt andet bankerne i City of London, fra de nye skatteregler. Argumentet lyder, at øvelsens formål primært er at sikre beskatning af de multinationale techgiganter, og at kapitalkravene til finansselskaberne i de fleste lande i dag er høje nok til at sikre, at de lægger den skat, de skal.

G7-kommunikéet nævner ikke den finansielle sektor og synes dermed at efterlade tvivl, om den skal omfattes af de foreslåede ny skatteregler.

G7-teksten forbigår også helt, at en stor del af den skattetænkning, der koster statskasserne dyrt, forestås af enkeltpersoner, ikke selskaber. De tocifrede billionbeløb i dollar, som formuende personer således har gemt i skattely, koster ifølge nogle vurderinger et indkomstskattetab på 200 milliarder dollar årligt.

Ifølge det dybdeborende journalistnetværk ProPublica betalte de 25 rigeste amerikanere – blandt dem Elon Musk, Jeff Bezos og Warren Buffett – en reel indkomstskat i USA på kun 3,4 procent som gennemsnit for perioden 2014-18.

Hvad betyder aftalen?

Hele formålet med G7-udspillet er at sikre, at en større del af de multinationales profit kommer samfundet til gavn. Flere fagfolk stiller imidlertid spørgsmål ved, i hvilken grad det bliver tilfældet.

Søjle 1-forslaget om at gøre de store selskaber skattepligtige der, hvor værdierne skabes, vil ifølge skatteanalytikere betyde en ekstra skatteindtægt i mange lande, men forslaget lægger samtidig op til, at den ny beskatning skal erstatte den digitale skat, som nogle lande – blandt andet Frankrig, Storbritannien, Spanien, Italien og nogle amerikanske delstater – har i dag, og her vurderer tænketanken TaxWatch, at techgiganterne faktisk vil slippe billigere end med den nuværende digitale skat. I Storbritannien estimeres den samlede skattebetaling fra Amazon, eBay, Facebook og Google således at falde med 232,5 mio. pund, hvis G7-planen realiseres.

Søjle 2-forslaget om en nedre grænse for selskabsskat på 15 procent skal ses i lyset af, at stort set alle større økonomier i dag faktisk har højere skattesatser. Storbritannien er på vej til at hæve sin selskabsskat fra 19 procent til 25 procent i 2023, og Joe Biden har som ambition haft at hæve den amerikanske selskabsskat fra 21 til 25-28 procent.

For at få republikanerne med på sin infrastrukturpakke har præsidenten dog tilbudt at gå ned på 15 procent, og op til G7-mødet ændrede han sin oprindelige anbefaling for den internationale skattegrænse fra 21 til 15 procent.

G7-vedtagelsen vil kunne forhindre, at de deltagende lande bevæger sig under de 15 procent, og at skattely med satser omkring nul procent måske kan tvinges op, men risikoen er omvendt, at 15 procent accepteres som ny norm, en acceptabel nedre fælles nævner.

»Nu kan vi sænke selskabsskatten med god samvittighed«, som det hed i overskriften på en leder i Berlingske.

Er der smuthuller i G7-planen?

Der er blevet rejst tvivl, om Amazon vil blive ramt af skatteudspillet eller kan sno sig uden om. Amazon er nået op på en markedsværdi på svimlende 1.600 milliarder dollar og et salg i 2020 på 386 milliarder. Salget i Europa steg med 38 procent til 44 milliarder euro, men bogføres i skattelyet Luxembourg og blev i 2020 beskattet med nul euro.

Amazons samlede overskudsgrad overstiger imidlertid ikke de ti procent, der i G7-udspillet er grænsen for at aktivere beskatningen på 20 procent i de enkeltlande, hvor selskabets værdier skabes. Det skyldes blandt andet, at Amazon investerer massivt i ekspansion på bekostning af det årlige overskud.

Kilder ved G7-topmødet oplyste, at man går efter at håndtere problemstillingen ved målrettet at beskatte den division hos Amazon, der faktisk er stærkt profitabel: Amazon Web Services, der sælger cloud computing-løsninger og i 2020 præsterede en overskudsgrad på hele 30 procent, mens Amazons varehandel kun nåede tre procent. Fagfolk advarer imidlertid om risikoen ved at begynde at beskatte enkeltdivisioner i de multinationale virksomheder – det vil straks få selskaberne til at omstrukturere og flytte sådanne profitable divisioner i skattely.

Hvad har fagfolk sagt om aftalen?

Økonomen Gabriel Zucman, forsker i skattely ved University of California, Berkeley, og ekspert hos EU Tax Observatory, har formentlig favnet mange fagfolks syn på G7-aftalen med tweetet: »Historisk, utilstrækkelig og lovende«.

»Historisk, fordi det er første gang, at lande bliver enige om en minimumsrate. Utilstrækkelig, fordi 15 procent er alt for lavt. Lovende, fordi der ikke er nogen forhindringer for snart at nå op på 25 procent.«

Den amerikanske økonom Dani Rodrik, Harvard University, skriver, at det »vil ikke være søgt at beskrive aftalen som historisk«, idet han tilføjer, at mange detaljer endnu er uafklarede, og at det hele afhænger af flere landes tilslutning.

Financial Times skriver i en kommentar, at »aktiemarkedets reaktion er en kollektiv gaben«, fordi investorerne ikke anser det mulige indgreb som omfattende nok til at kunne påvirke selskabernes aktiekurser.

Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Ibis, mener, at G7 »har fejlet« med minimumsgrænsen for selskabsskat på 15 procent.

»Det er absurd, at G7-landene påstår, at man reformerer det globale skattesystem ved at sætte en minimumssats, som er på lige så lavt et niveau som rater i skattely som Irland, Schweiz og Singapore,« siger han.

Hvad med resten af G20-landene og OECD-processen?

Syv rige vestlige økonomier ændrer ikke verdens skattesystem alene. Gik de enegang og implementerede en strengere beskatning, ville det være en invitation til selskaberne om endnu mere målrettet at søge sig til skattely eller blot til andre lande med mere gunstige skatteregler. Det kunne tilsvarende let friste andre store økonomier til i øget omfang at lokke vestligt baserede multinationale koncerner til sig.

Derfor er G7-planen da også udtrykkeligt et udspil, der skal bringe igangværende processer i OECD- og G20-regi videre. Kommunikéet fra mødet i Cornwall siger, at man vil arbejde for global konsensus »gennem G20/OECD’s inkluderende ramme og ser frem til at nå en aftale på julimødet for G20’s finansministre og centralbankchefer.«

OECD spillede faktisk ud helt tilbage i 2014 med forslag tæt på G7’s aktuelle søjle 1-forslag. OECD’s daværende generalsekretær oplyste, at både OECD’s medlemslande og G20-landene – herunder Kina og Rusland – bakkede forslaget op, og internationale skatteeksperter betegnede det som »en revolution«.

Siden har man så møjsommeligt arbejdet på at udforme de mere detaljerede rammer og regler med fastholdelse af international enighed som afgørende rettesnor. Hele 139 lande deltager nu i processen, og man har sat det planlagte møde for G20’s finansministre i Venedig den 9.-10. juli som deadline for et opdateret OECD-forslag.

I bedste fald når man her G20-enighed om nye internationale skatteregler og muliggør dermed, at præsident Biden kan søge ratifikation i den amerikanske kongres før midtvejsvalget næste år.

Men de finere detaljer kan det tage flere år at færdigforhandle, og der er mange snubletråde og barrierer undervejs.

Én risiko påpeget af skatteeksperter er, at enkeltlande insisterer på særbehandling og undtagelser – som den britiske finansminister Sunka, der vil have Londons finanscentrum undtaget – og dermed starter en kædereaktion af krav og modkrav.

Der er for eksempel tvivl, om Indien vil støtte planen. Indien beskatter i dag de store techselskaber via en digital skat og på basis af deres salg – ikke profit – og man gransker nu, om G7-modellen vil undergrave dette skattegrundlag.

Et land som Schweiz vil angiveligt søge at omgå G7-modellen ved at kompensere en forhøjet selskabsskat med subsidier til de berørte selskaber.

Hvad EU angår, vil implementering af de nye skatteregler fordre enstemmighed – hvis Irland finder på at sige nej, bliver det hele ikke til noget.

Mens der således både spekuleres og manøvreres forud for G20-mødet næste måned, trækker de store selskaber og deres investorer ifølge Financial Times på skuldrene. Ifølge portfoliomanager hos Wells Fargo Asset Management, Margie Patel, er vurderingen i markedet, at det hele ikke bliver til noget – de store lande vil ikke kunne opnå tilslutning fra de mange mindre lande, der lever af at være skattemæssigt attraktive. Og selv hvis planen realiseres, betyder det angiveligt ikke ret meget. Selskaber under S & P 500-aktieindekset på den amerikanske børs vil kun få reduceret deres indtjening pr. aktie med en-to procent næste år, vurderer Goldman Sachs.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Hüttel

Trump har i den grad bremset al fremgang.
Jeg tvivler meget på at G7 indfrier det de drømmer om.
Mantraet om at unddrage skat står vel stadig til trone - intet har ændret sig i de finansielle verdener. Så det lover slet ikke af noget.

Deres aktiviteter sætter massive spor. De er Verdens største forbrugere af Verdens ressourcer, og det alene, bør beskattes så eftertrykkeligt.

Tommy Clausen, Steen K Petersen, Torben Arendal, Espen Bøgh og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Hmm, der blev vist heller ikke betalt global selskabsskat før Trump. Danmark har mistet miliarder på denne konto - alt sammen før Trump.

Man har åbnet for global frihandel og bevægelse af produkter og ydelser, før man entydigt aftalte hvordan beskatningen skulle være. Og det har alle lande undtagen skattelyene tabt på.

Bare det at der findes skattely i Europa, er jo som at skyde sig selv i foden for EU.

jens christian jacobsen

'..G7-landenes stats- og regeringschefer har ikke besluttet at gennemføre de to beskrevne ændringer af skattesystemet. De har besluttet at »fortsætte diskussionen for at nå konsensus om en global aftale« herom.'
Rigmandsklubben har vedtaget noget, de ved aldrig bliver realiseret. Det er 'humanized rubbery' og greenwashing endnu engang. Og så flyver de hjem i deres private jet, nyder en kølig drink ovenpå den anstrengende indsats for en Bedre Verden og afventer de dumme massers taknemmelige applaus.
Føj!

Jens Ole Mortensen, Steen K Petersen, kjeld hougaard, Torben Arendal, Espen Bøgh og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar