Hedebølgen i USA kan være opvarmning til store forandringer

Temperaturerne slår rekorder rundt om i Californien, Arizona, Wyoming, Montana, Colorado, Nevada. Exceptionel tørke registreres i store dele af det sydvestlige USA. El- og vandforsyningen er i fare. Frygten for nye skovbrande vokser.

Hvordan skal man dog fortælle den historie? Igen. For tredje, femte eller syttende gang.

Måske sådan her:

Peter Kalmus har sovet dårligt. Natten har været urolig med torden, kraftige vinde og støv, der er blæst ind i soveværelset, hvor vinduerne har stået åbne på grund af varmen. Lokalt nåede temperaturen i sidste uge 38 grader.

Nu er Peter ved at pakke rygsækken. Han og familien skal på nogle dages vandretur i bjergene.

»Der er ikke så varmt i bjergene. Det eneste, man skal vogte sig for der, er brandrisikoen, men der er ingen brande endnu,« fortæller han på en Zoom-forbindelse fra Los Angeles-forstaden Altadena på kanten af San Gabriel Mountains, hvor han bor med hustruen Sharon, drengene Braird og Zane, en hund og nogle høns.

Peter Kalmus er klimaforsker ved NASA’s ansete Jet Propulsion Laboratory. Oprindelig astrofysiker med speciale i gravitationsbølger fra supernovaer, men skiftede til klimaforskning under indtryk af de foruroligende ændringer, der foregår som konsekvens af den menneskeskabte globale opvarmning. Hos NASA arbejder han i dag med modeller for koblingen mellem klima og biodiversitet, modeller for skydannelse med mere.

I Altadena er vilde, varme vinde ikke unormalt. Men det er unormalt, at de rammer så tidligt som midt i juni, siger Peter.

»Det har været utrolig varmt her i det sydlige Californien. Den hedebølge, vi oplever i det sydvestlige USA, er ikke normal for denne tid af året.«

Frem mod den kommende weekend ventes en ny runde med ekstremt høje temperaturer for årstiden, i det sydligste Californien for eksempel op til 47 grader.

»Op til omkring 43 grader kan jeg klare varmen. Jeg kan ikke lide det, men jeg kan klare det. Men bliver det varmere, som det har været nogle gange de seneste år, kan jeg ikke håndtere det. Jeg bliver fysisk utilpas, men jeg bliver også psykisk ængstelig og kan ikke slippe spekulationerne om klimaændringer,« siger Peter Kalmus.

Rekorderne

I den forløbne uge har amerikanske medier bragt overskrifter om, at ’apokalyptiske hedebølger på ny afsveder det sydvestlige USA’. Temperaturrekorder er blevet slået for for eksempel byerne Phoenix, Arizona med 47,7 grader, Las Vegas, Nevada med 45,5 grader, Palm Springs, Californien med 50,5 grader. Den ugæstfri Death Valley i det sydlige Californien ved grænsen til Nevada nåede i torsdags ekstreme 53,3 grader.

Samtidig rapporterer US Drought Monitor om den alvorligste kategori af tørke, ’exceptionel tørke’, i store dele af Nevada, Arizona, Utah, New Mexico og Californien. Samlet befinder en fjerdedel af det vestlige USA sig nu i denne den alvorligste kategori.

I San Fransisco-området i det nordlige Californien er næsten to millioner mennesker blevet bedt om at skære ned på vandforbruget for at forhindre regulær vandmangel senere på sommeren.

På Colorado River er vandstanden bag Hoover-dæmningen i Lake Mead faldet til det laveste niveau siden etableringen i 1930’erne på grund af den kraftige fordampning. Den opdæmmede sø er kilden til vand for 25 millioner mennesker plus til en elforsyning, der nu er 25 procent reduceret.

»Betingelserne er til stede for, at vi i år får virkelig slemme skovbrande,« vurderer Peter Kalmus. »Det er meget enkelt: Hvis man har træ, der er meget tørt efter alvorlig tørke tidligt på sommeren, og det ledsages af en hedebølge med høje temperaturer, så skal der bare en gnist til at udløse alvorlige brande.«

CNN rapporterede i fredags, at der på nuværende tidspunkt er afbrændt et areal i Californien på 55 kvadratkilometer, syv gange så meget som på samme tidspunkt i 2020, der endte med historisk omfattende skovbrande.

Af de 20 mest ødelæggende såvel som arealmæssigt største naturbrande nogensinde registreret i Californien indtraf de seks seneste år, fremgår det af statistik fra de californiske brandmyndigheder, CalFire.

Frygten for omfattende brande og risikoen for vandmangel ledsages af en bekymring for strømsvigt, fordi airconditionsystemerne kører så hidsigt i det sydvestlige USA. Det californiske elselskab Pacific Gas and Electric Co. udsendte i torsdags af samme grund en appel til statens indbyggere om at spare på strømmen – en skæbnens ironi, at den globale opvarmning fører til opskruet brug af aircondition og køling, som øger det fossile energiforbrug, som forstærker den globale opvarmning …

Forskeraktivisme

Peter Kalmus er en af de klimaforskere, der ikke længere kan holde sin videnskabelige forskning og indsigt adskilt fra sit personlige liv og engagement. Han var i 2019 med til at søsætte en international appel, der endte med 4.000 forskeres opslutning bag budskabet: ’De unge klimaaktivisters bekymring er berettiget’.

»Vi ser det som vores samfundsmæssige, etiske og videnskabelige ansvar at tale, så det ikke kan misforstås: Kun hvis menneskeheden handler hurtigt og beslutsomt, kan vi begrænse den globale opvarmning, stoppe den igangværende masseudryddelse af dyre- og plantearter og sikre det naturskabte grundlag for fødevareforsyningen og trivslen for nuværende og fremtidige generationer,« hed det i appellen, offentliggjort i det ansete tidsskrift Science.

– Der kommer løbende sådanne appeller, og vi hører efterhånden historierne om hedebølger, tørke og skovbrande hvert år, ligesom vi hører om isens fortsatte smelten i Arktis. Risikerer vi ikke, at mennesker bliver immune over for budskabet og vænner sig til alt dette som blot ’another fact of life’?

»Jeg hader, når medier eller forskere bruger udtrykket the new normal om disse ting. Fordi det er et udsagn, der får folk til at læne sig tilbage, og fordi det ikke er korrekt. Vi bevæger os ikke op mod et nyt plateau, vi er på en elevator, der bliver ved at stige mod stadig højere temperaturer, værre tørke, alvorligere brande, mere afsmeltning, større havstigninger, mere pres på landbrugssystemer og vandforsyninger, flere sygdomme – samtlige konsekvenser af klimaets sammenbrud vil blot blive værre, så længe vi afbrænder fossil energi, udleder CO2 og hæver temperaturen.«

»Vi har allerede nu opvarmet kloden med omkring 1,2 grader. Selv hvis vi stoppede udledningerne øjeblikkeligt, ville vi formentlig blive på den temperatur i mange generationer.«

Peter Kalmus påpeger, at temperaturstigningerne snart kan gøre visse regioner på kloden ubeboelige.

»Når den udvikling tager fart, vil vi se mennesker fra syd bevæge sig mod landene i nord i et omfang, som samfundssystemerne slet ikke kan klare. Her i USA har vi set 40 procent af befolkningen råbe ’byg den mur’ mod flygtningestrømmen sydfra – den polarisering vil blive langt alvorligere, når strømmen af klimaflygtninge starter.«

»Derfor siger jeg: Vi er nødt til at nedbryde den fossile industri. Nogle vil måske tænke, at det er en overdrivelse, men det er et hundrede procent sandt. Vi er i et kapløb, der handler om at nedbryde den fossile energiindustri så hurtigt, vi overhovedet kan.«

Klimaforskeren oplever, at mange mennesker i øjeblikket vitterlig får øjnene op for krisen.

»Problemet er, at de derved kan ende med at føle sig hjælpeløse. Det er en svær psykologisk situation at vide besked om tingenes tilstand, men samtidig føle sig magtesløs. Problemet er, at folk hører så meget om klimakrisen, men ikke kan få øje på den politiske handling. Politikerne siger, at vi er i en miljømæssig nødsituation, men de har ikke stoppet subsidierne til den fossile industri. De taler blot hule ord, og folk ruller med øjnene. Det er derfor, jeg opfordrer enhver til at blive klimaaktivist.«

Peter Kalmus siger dette med et smil, men han mener det alvorligt. Selv har han for længst truffet det valg.

»For mig er vi i en regulær nødsituation, og det betyder, at også jeg indimellem har mørke øjeblikke. For eksempel klokken tre om morgenen, hvor jeg kan vågne og tænke, at jeg er midt i et levende mareridt og må spørge mig selv: ’hvordan kan jeg gøre tingene bedre, mere effektivt?’«

Hans svar til sig selv er det enkle at bidrage til omstillingen, så hurtigt og meget han kan.

»Det at være på denne klode er for mig en helt utrolig og vidunderlig gave. Jeg er her takket være denne planet – Jorden har skabt mig, og det føler jeg en dyb taknemmelighed over. Nu kalder Jorden på hjælp, og det er en appel, jeg umuligt kan ignorere. Så jeg helliger hele mit jeg – mit professionelle og mit private liv – til at gøre, hvad jeg kan.«

Fra 20 ton CO2 til to

Familien Kalmus har været på vej i den grønne omstilling i godt ti år. De har droppet kød, og i haven til deres ikke så store hus dyrker de avocadoer, tomater, frugt og grøntsager. Det organiske affald komposteres, så det sammen med hønsemøget kan vende tilbage til jorden. Husets tørretumbler er kasseret – vasketøjet tørres i vinden.

Peter kørte i en periode i en gammel brun Mercedes, hvis tank han fyldte med brugte planteolier fra en sushirestaurant i byen.

»I det lange løb tog det for megen af den tid, jeg gerne ville bruge på forskningen og på at informere om klimaudfordringen, så i dag kører jeg i elbil,« fortæller han.

Turen til arbejdet hos NASA foregår dog på cykel og familieferier typisk med toget.

»Jeg har ikke fløjet siden 2012,« fortæller han.

Alt lagt sammen har det nedbragt hans personlige klimaaftryk fra 20 ton CO2 om året – tæt på det amerikanske gennemsnit – til knap to ton.

Det hele har Peter Kalmus beskrevet i bogen Being the Change: Live Well and Spark a Climate Revolution, digitalt tilgængelig på hans hjemmeside.

– Man kan næppe kæmpe for planeten 24-7 uden at brænde ud. Hvordan klarer du at leve, som du gør?

»To ting er vigtige. Den ene er havearbejdet. At iagttage og værdsætte, hvad planterne kan, er helt utroligt. At se lykkelige planter giver mig en stor følelse af tilfredshed, og det hjælper mig til at sætte tempoet ned. Det andet er meditation. At koble sit ego fra og se verden mere objektivt gør, at man bedre kan klare det, man skal gøre. Det handler jo ikke om mig, og det kan forekomme mig ynkeligt, næsten barnagtigt, at iagttage, når folks små egoer dominerer handlingerne og styrer begivenhederne.«

At drage på vandretur med rygsæk i bjergene er mere tvetydigt for Peter Kalmus.

»Jeg elsker at færdes der og i naturen, men det er også forbundet med foregribelse af en sorg over de negative forandringer, jeg allerede kan se i skovene er på vej.«

Han er sikker på, at Jorden ikke ender som en gold planet a la Venus.

»Den biologiske mangfoldighed vil vende tilbage, helt sikkert. Det eneste problem er tidsskalaen. Vi, vore børn og kommende generationer kan komme til at opleve en biologisk forarmet planet i meget, meget lang tid, i årtusinder eller mere. Sker det, fordi vi ikke handler nu, vil der blive megen lidelse og konflikt, og man må bare sige: hvilken forspildt mulighed.«

»Hvis vi omvendt evner at skifte kurs og blive voksne som menneskehed og civilisation – og det vil sige at lære at leve i harmoni med andre levende arter og i en følelse af taknemmelighed over at være her – så vil vi som civilisation kunne udrette vidunderlige ting,« siger Peter Kalmus.

Det kræver så lige, at vi får bugt med den fossile industri, med ulighederne i samfundet, med milliardærerne, med egoismen som altings ledemotiv.

Om endnu en hedebølge kan tjene som øjenåbner og opvarmning til det, vil tiden vise.