Der er noget, der hedder World Mega Producer List. Det er en oversigt, udarbejdet en gang om året, over verdens største producenter af svin. Listen laves af det canadiske svineavlsselskab Genesus, og 2021-listen er netop blevet offentliggjort. Den er en øjenåbner.
15 af de 40 største svineproducenter i verden er i dag kinesiske. Den allerstørste er også kinesisk: Muyuan Foodstuff Co. Ltd. med hovedkvarter i Henan-provinsen, grundlagt i 1992 af Qin Yinglin, der i dag omtales som verdens rigeste landmand med en formue på 25,9 milliarder dollar.
Qin Yinglin startede med 22 grise i 1992 – i 2020 havde Muyuan Foodstuff ifølge megaproducentlisten over 2,6 millioner søer på stald, en fordobling siden året før og mere end dobbelt så mange søer som hos alle danske svineproducenter tilsammen.
Produktionen vokser så hastigt, at Muyuan netop nu er ved at etablere en svinefabrik, som med 105.000 søer skal producere 2,1 million slagtegrise om året – en ny gris hvert 15. sekund. Svinefabrikken ved byen Nanyang bliver ifølge branchemediet Succesful Farming på 180 hektar – som 250 fodboldbaner – og opføres i seks etager. Den får egen motorvej og jernbane tilknyttet og kommer til at beskæftige 5.000 personer, der bor på virksomheden. Svinefabrikken bliver ifølge Reuters udstyret med topmoderne elektronik og er ifølge projektets direktør Qin Jun i sig selv et eksperiment, der handler om at »ansætte færre personer og bruge mere teknologi«.
Muyuans svinefabrik i seks etager er ikke engang rekord. Ved byen Guigang i det sydlige Kina er nummer 14 på den globale megaliste, selskabet Yangxiang, angiveligt ved at færdiggøre en svinefabrik i 12 etager, beretter The Guardian.
Nummer to på listen over globale megaproducenter af svin er også kinesisk: Selskabet Wens Group, der i 2020 var nået op på 1,8 millioner søer, en vækst på en halv million på ét år. Nummer tre er den amerikanske gigant Smithfield Foods med 1,2 millioner søer, der hører hjemme i Smithfield, Virginia, men i 2013 købt og siden ejet af Kinas største kødproducent, WH Group.
Sådan fortsætter top 40-listen med en lang række kinesiske svineproducenter, godt et dusin amerikanske samt nogle stykker i blandt andet Brasilien og Canada.
Hjulpet af svinepesten
Det mindste selskab i bunden af listen af mega-svineproducenter – også en kinesisk virksomhed – har 100.000 søer – det er mere end ti gange så mange som Danmarks største svineproducent, MLM Group fra Grindsted, der har 8.000 søer, en årsproduktion på 250.000 slagtesvin og et samlet markareal på omkring 2.800 hektar.
MLM Group har tjent gode penge til sin ejer Martin Lund Madsen, en tid endda rigtig gode penge, fordi den afrikanske svinepests hærgen i Kina i 2019 fik efterspørgslen og dermed noteringen på slagtesvin fra smittefri lande som Danmark til at stige markant.
Den hændelse og kinesernes voksende appetit på kød er hovedforklaringen på, at den danske eksport af svinekød til Kina i 2020 voksede markant, så Kina nu uden sammenligning er den største aftager af dansk svinekød – godt 30 procent af den danske svinekødseksport går ifølge den seneste opgørelse til Kina.
Men ingen virusepidemi varer evigt, og de danske svineproducenter har nu bragt sig i en intensiveret, direkte konkurrencesituation med de megaproducenter af svin, som er under ekspansion i Kina foruden i andre lande på dette globaliserede marked. Spørgsmålet er, hvor mange danske svineproducenter der kan overleve på sigt.
Selvmordsmission?
Er den intense eksportstrategi, som både regeringen og Landbrug & Fødevarer hylder, på sigt en blindgyde, en selvmordsmission for flertallet af danske svinebønder?
Hjemlige giganter som MLM Group skal nok klare sig – også fordi man her selv er begyndt at investere i produktion uden for Danmarks grænser – men hvordan ser fremtiden ud for flertallet? Holder det at satse på overlevelse via udvidet, eksportorienteret produktion som i årets første kvartal, hvor der ifølge Danmarks Statistik blev produceret 6,5 procent flere danske svin end i første kvartal af 2020?
Historisk er udviklingen ikke til at tage fejl af. Mens den samlede svineproduktion er steget, er antallet af danske svinebedrifter ifølge Danmarks Statistik skrumpet med 30 procent siden 2012. Det svarer til lukning af 2,7 svinebedrifter hver uge. Der er nu kun 2.921 hjemlige svineproducenter tilbage.
Tallene afspejler et skånselsløst udskilningsløb eller – med andre ord – en overlevelsesstrategi baseret på udnyttelse af stordriftsfordele og effektivisering.
»Strukturudviklingen har betydet, at den gennemsnitlige besætningsstørrelse næsten er femdoblet siden år 2000 til 4.257 grise i 2019. Mere end 72 procent af alle grise i Danmark går i besætninger med mere end 5.000 grise,« skriver Landbrug & Fødevarer i sin årsstatus for erhvervet. Og hvor der i 2014 var fem store bedrifter med over 3.000 søer, er der nu 20. Til gengæld er hver tredje af de mindre bedrifter med op til 49 søer forsvundet.
Effektiviseringen kan også måles på, hvad den enkelte so kan præstere: Fra 22,5 producerede grise pr. so pr. år i 2000 til nu 33,6.
Spørgsmålet er, om den store danske svineproduktion kan opretholdes på et globalt konkurrencemarked med megaproducenter, der ekspanderer og laver grise i næsten ufattelig stordrift, med lavere lønninger og jordpriser og typisk med mindre strikse krav til miljøpåvirkning, dyrevelfærd og arbejdsmiljø. Samt hvor mange af dagens danske svinebønder, der kan forblive som aktører i den eksportorienterede del af produktionen.
Konkurrencekraften tages fra os
Blandt de hjemlige producenter er der ikke tvivl om udfordringen, men varierende syn på hvordan man skal forholde sig til den.
Den netop afgåede formand for Danske Svineproducenter, Kim Heiselberg, der har en bedrift ved Varde med 1.800 søer og laver 62.000 smågrise om året, er en af dem, der mærker presset.
»I disse tider kan man godt blive bekymret, når der er nogen, der løber så stærkt ude i verden,« siger han.
»Selv om vi er dygtige og effektive, så når vi også et punkt, hvor konkurrencekraften tages fra os, fordi vi ikke formår at følge med. Vi har et helt andet omkostningsniveau i Danmark, og vi får aldrig lov at klemme grise ind i seks etager, hvis det er det, der i fremtiden bringer de billigste produktionsomkostninger.«
Kim Heiselberg siger, at nedgangen i antallet af danske svineproducenter og landmænd i det hele taget er en usvigelig sikker følge af strukturudviklingen.
»Landbruget kommer bare på færre og færre hænder i fremtiden. Det bliver større ejendomme, drevet af eksempelvis selskaber. Selvejet er lige så roligt ved at blive siet fra. Det er den måde, vi kan konkurrere på i fremtiden: Ved at enhederne bliver større, og at vi derved klemmer omkostningerne.«
– Er det ikke en bedrøvelig udvikling set med en landmands øjne?
»Der er ikke høstfester mere, for så mange landmænd er der ikke i byen længere. Og det er selvfølgelig en bedrøvelig udvikling. Men i dag kan man bare ikke drive landbrug med ti køer og 20 grise,« siger Kim Heiselberg.
Svært på den lange bane
Hans kollega, Bertel Hestbjerg, er også opmærksom på de store udfordringer fra udviklingen på det globaliserede marked.
Bertel Hestbjerg er med 1.500 søer fordelt på syv gårde mellem Viborg og Ulfborg Danmarks største producent af økologiske grise, kendt blandt andet for sine poppelgrise med et godt udendørs griseliv, solgt via Coops butikker.
»Producenterne bliver stadig færre og stadig større. Landbrug bliver et levebrød for stadig færre landmænd. Det kan man mene om, hvad man vil, men det er sådan, det går,« siger han.
– Som en økonomisk naturlov?
»Det er jeg bange for. Og det er ikke charmerende, men her ligner landbruget alle andre brancher.«
»I Danmark har vi efterhånden nogle svineproducenter med over 5.000 søer, og det synes vi jo er stort. Men det er ingenting i forhold til de selskaber i Kina og andre lande, der har mere end 100.000 søer, nogle af dem endda over en million. Det er altså voldsomt.«
– Så hvad er dansk svineproduktions mulighed for at begå sig i konkurrencen med sådanne nye megaproducenter?
»Det bliver svært på den lange bane. Det er uomtvisteligt.«
»Jeg er ikke sikker på, vi kan overleve ved at producere til verdensmarkedet, hvor det kun handler om pris. Men det kræver enormt politisk mod at skifte retning, og man skal også have respekt for de mange milliarder bundet i et bygningssæt, som ikke lige kan laves om. Der skal nogle rigtig lange briller på for at ændre det,« siger Bertel Hestbjerg.
De bløde holdninger
For Kim Heiselberg handler det ikke om at fravige eksportstrategien, men om at sikre danske producenter mere lige vilkår, så konkurrenceevnen kan opretholdes.
»Det er svært at forholde sig til, at Kina kan få lov at bygge svinestalde i seks etager, når vi har svært ved at finde en matrikel i Danmark, hvor vi overhovedet må bygge en stald,« siger han med henvisning til miljøregler og tilbagevendende indvendinger mod udvidelser fra naboer og andre.
»I Kina er en gris en gris, og den skal bare produceres. I Danmark og Europa har vi en bæredygtighedssnak og en dyrevelfærdssnak, og vi skal leve op til enorme standarder for dyrevelfærd. Den debat findes slet ikke i Kina og andre steder i verden, men faktum er, at vi skal sælge vores kød på det samme marked i fremtiden. Det er en kæmpeudfordring.«
Kim Heiselberg mener, at vilkårene for landbruget »er drevet af nogle bløde holdninger om, at man i bund og grund ikke skal producere kød i Danmark, og så bliver det lidt for nemt bare at sige, at så må det produceres et andet sted, og så må nogle andre regne på, hvor pengene til Danmark skal komme fra«.
»I disse bæredygtighedstider har vi et politisk setup, der indebærer, at vi kun er her, fordi vi bidrager til statskassen. Var det ikke for det, stod vi på et yderligt mandat. Det er det, der bekymrer mig allermest.«
Kim Heiselberg forstår ikke, at danske svineproducenter møder mest modstand blandt alle lande med større produktioner, samtidig med at alle tager på studietur hertil for at undersøge, hvordan fremtidens bæredygtige svineproduktion skal se ud.
»Vi har det laveste CO2-tryk pr. gris, og vi har alt, der skal til, for at bæredygtigheden ser rigtig ud. Alligevel er der en holdning til, at produktionen ikke skal foregå i Danmark. Det er åbenbart bedre, at den i fremtiden foregår i Kina. Det skriger til himlen,« siger den afgående svineformand.
– Siger du, at man skal deregulere miljømæssigt for at give jer bedre konkurrencevilkår?
»Vi må finde et leje i Danmark, hvor vi anerkender, at miljø, befolkningens ønsker og dansk svineproduktion skal gå op i en højere enhed, så alle kan være stolte af produktionen, og så vi får lov til at blive ved med at investere for at kunne matche vore konkurrenter i udlandet.«
Det gode griseliv
Bertel Hestbjerg har ikke eksportudfordringen i centrum. Han efterlyser en diskussion om, hvad vi egentlig vil med dansk landbrug, herunder med svineproduktionen, der i dag omfatter en bestand på 13,4 mio. grise.
»Skulle vi ikke bestemme os for, at vi laver svinekød på basis af dyr, der har haft et fornuftigt liv, hvor vi så må spørge forbrugerne, hvad et fornuftigt liv er. Jeg vil helst møde forbrugere, der siger: ’Hvis vi skal spise kød, så skal det være fra dyr, der er opdrættet under forhold, vi kan være bekendt, og rammer, vi kan stå inde for.’ Det er måske ikke det, vi har i danske svinestalde i dag,« siger Bertel Hestbjerg.
»Så måske skal vi ikke ensporet gå efter søer, der kan fravænne højst muligt antal pattegrise, men mere tænke i retning af et robust system. Et system, hvor vi tilbyder grisene staldforhold, som lever op til forbrugernes forventninger, og hvor vi avler efter robuste grise, hvor brug af antibiotika er bandlyst. Jeg har en stor tro på, at der vil være en efterspørgsel efter sådanne grise.«
– Du er selv en stor økologisk producent – skal du blive ved at vokse?
»Nej, jeg er præcis der, hvor jeg skal være. Jeg skal ikke have flere grise. Jeg vil hellere lave et bedre griseliv og udvikle nogle spændende produkter. I stedet for at deltage i et ræs om flere og flere vil vi hellere deltage i et kapløb om at blive bedre og bedre.«
Bertel Hestbjerg erkender, at der her og nu næppe er plads til 25 af hans slags i Danmark.
»De fleste køber stadig fødevarer efter prisen. Og der hvor kødforbruget i verden vokser, er det nok endnu mere udtalt.«
– Alle prognoser siger, at det globale kødforbrug vil vokse. Samtidig siger alle klimaforskere, at kødforbruget må ned?
»Det er noget af et dilemma. Verden kan ikke holde til ti milliarder mennesker, der lever, som vi gør i Danmark. Det kan den bare ikke. Det er ærgerligt, at vi ikke vil forholde os til det. Den er godt nok svær,« siger den økologiske svineproducent.
Drop den modbydelige svineproduktion.
@Arne Würgler
27. juni, 2021 - 22:33
"Drop den modbydelige svineproduktion."
citat fra læserbrev
I Danmark eller i Kina ??
Det er noget værre griseri.......
Jamen - hvorfor ikke bruge den udvikling i Kina, som et godt argument for at få omlagt landbrugsproduktionen i Danmark.
At svinene bliver produceret, hvor de bliver spist er vel også godt for klimaet. Spørgsmålet om produktionsstørrelser skal vel gå på hvordan grisene lever inden de skal slagtes og ikke om hvor mange etager de bo i. Hvis det skal være en dårlig faktor så bør stadig flere mennesker vel heller ikke skulle bo i højhuse.
Selvfølgelig kan og skal danske svineproducenter ikke konkurrere med Kinas produktion, hvad angår pris.
Hvad angår Kinas svineproduktion kan jeg kun ønske mig modstand blandt kineserne internt. Gyllebelastningen må være astronomisk...
Lav Danmark om til et grønt paradis for klimatilhængere.
Drop produktion af dyr og dyrefoder. Lad naturen få plads.
Så kommer indtægterne på turister i stedet. "Et uspoleret paradis i en moderne verden".
Ja, med den viden skal vi ikke kunne klandre de danske landmænd for deres svinehold, for kineserne gør det ikke blot som de danske, - med de gør det i 6 etager.
Nu er Kina et stort land så mon ikke gyllen kan spredes lidt mere, end i lille Danmark, for svineproduktion er jo vanvittig stor i Danmark med alle de eksportmarkeder vi er engageret i for at tjene penge.
Den kinesiske produktion i 6 etager retfærdiggør ikke den danske svineproduktions metoder i nye galvaniserede rørsystemer.
Problemet er selve den liberalistiske økonomisk model - hvor kapitalismen konstant kræver større overskud uanset prisen og helt uden hensyn til moral og etik.
Sådan er kapitalismen-utak til grisene! Det kan danske svineproducenter ikke konkurrere mod på eksportmarkederne, så de kan kun håbe, at kineserne først skal mættes. Gad vide, hvilken dyrevelfærd de kinesiske grise udsættes for: bedre eller ringere end den danske?
Espen Bøgh
Jo.. men gyllen fra 6 etagers produktionsgrise, skal transporteres et sted hen.
Om de gør det via rørføring, via lastbiler eller andre transportmuligheder udgør det en stor risiko.
Ammoniak er livsfarlig og ætsende foruden lugtforureningen og den giver næring til alger og ødelægger vandmiljøet.
Jeg håber kineserne har styr på det.
Men jeg tror det ikke.
Lige nu er prisen på to kotelleter m/skaft 25% dyrere end for 2 år siden. Det er vel og mærke en alm. gris solgt fra netto på Ærø. Selv med de priser i dag har økologerne trange kår fordi dagligvare branchen styrer hårdt på profitten.
Men vi kan muntre os over at vi får en masse sorte motorveje til jer som samles der, trængsel og mere trængsel og larm mens I undergraver den kollektive trafik ved jeres ego udeblivelse.
Jeg tror helt sikkert at kineserne ved hvad de laver!
Jeg tager kolesterol nedsættende piller men jeg skal også spise mindre svin. Jeg tænker at der findes mange som ikke læser indlægsedlerne så jeg læser op: "Kør ikke bil eller motorcykel og lad være med at cykle... hvis din evner ikke rækker undlad at arbejde med værktøj eller maskiner. Jeg tror at en at grundene til at antallet af invaliderede og dræbte i trafikken er uændret over 10 år. Skyldes at halvdelen af trafikken er bund-medicinerede.
Drømmen og en kobe-gris som har fået daglige mælkebade og en joint i ny og næ har lange udsigter når der heller ikke er nogen insekter tilbage.
Det er gået med produktion og indtag af svin som det gik med produktion og indtag alkoholiske drikke for 100 år siden.
Bortset fra at alkoholproduktion ikke modtog samme massive offentlig bistand som svine-fabrikation gør.
Alkoholen der var blevet rasende billig på grund af rationaliseringer og bedre teknologi oplevede en 11 dobling af beskatningen så selv skomagerdrengen, der var et svin fordi han drak brændevin, blev ædru sammen med en stor del af befolkningen.
Et godt sted at begynde med den konkurrenceforvridende statslige bistand til de usunde svineprodukter, og det deraf stigende misbrug, kunne være at nedtrappe afhængigheden af statsstøtte.
Det er ikke bæredygtigt at 80 % af landbrugsjorden er optaget af produkter som først skal igennem et svin eller en ko.
@ Gert Romme
'Problemer med industriaffald og forurening?'
Nogle tal? Et par henvisninger (som ikke er amerikanske)?
Du som holder så meget af Sverige. Prøv med sammenligne med tallene for Sverige!
'..Den får egen motorvej og jernbane tilknyttet og kommer til at beskæftige 5.000 personer, der bor på virksomheden.'
Egen motorvej till 5,000 personer.? Mon? Lad os være large - vi lægger 20 % til persontallet. Er det sandsynligi at kineserne bygger en motorvej til de ansatte ++? Nej, vel? Den skulle nok bygges alligevel.
Og så artiklens benovelse (og bestyrtelse) over mega-størrelserne. Kina har mellem 3 og 4 gange så mange indbyggere som USA. Som har den 3. største svinefarm. Det er vel ok så? Desuden sparer det landarealer. Vel også ok.
Det er en langt større katastrofe at svineproducenter og andre 'producenter får lov til at beslaglægge potentielle naturarealer. I et land som DK med 147 pers. pr. km2
Og de Radikale? Der gik til valg på at reducere landbrugsarealet med en trediedel.
Det er nok den nødvendige politik, der har indhentet Sofie Carsten.
Hvordan håndterer de monstro svineinfluenza omme i Kina ?
Nej - jeg synes ikke, vi skal konkurrere med Kina og andre lande om det billigst mulige svinekød.
Om vi stadig eksporterer 4 ud af hver 5 slagtesvin, ved jeg ikke, men vi har en meget stor eksport af svinekød ejet af stadig færre producenter - og som beslaglægger en meget stor del af Danmarks jord.
En gradvis faldende produktion med samtidig stigende kvalitet og en bedre kvalitets-markedsføring samt vi forbrugeres øgede interesse for bedre dyrevelfærd, synes jeg, burde være vejen frem.
Det medfører dyrere svinekød, men vi spiser også for meget af det, så sammenlagt behøver det ikke at belaste den enkelte forbrugers økonomi.
6 etager?
Sig hellere 12 etager.
Og grisene kommer også fra Danmark, da Danmark har solgt svinesæd i store mængder til Kina, og der har vist nok også været danske ingeniører på projektet for nogle år tilbage.
Disse landbrug er ikke lagt i byen, men udenfor byen af miljøgrunde og bygningerne har mange sikkerhedssystemer både for dyrene og de ansatte for at mindste risikoen for sygdomme.
Jeg ved ikke hvor de får deres foder fra, men jeg håber det er naturligt foder de får.
Ideen er faktisk god og kunne bruges i mindre grad i Danmark og der er faktisk tænkt på at lave et landbrug i Danmark hvor foderet til grisene bliver produceret på etagen over grisene og gyllen bliver brugt som gødning til foderet, hvor langt de er kommet ved jeg ikke, men jeg gætter på at konceptet bliver brugt i disse bygninger.
Vegansk mad giver fejlernæring, så vi må nok følge med Kina i fremtiden og producere på denne måde, hvis vi ikke skal mangle bl.a. zink, kobber, jern, selen og B12 vitamin.
Det er vel selvsagt ikke kvantitet, vi kan konkurrere på men derimod dog muligvis kvalitet og en del mindre mængder spist. Det (efter min mening) suverænt bedste svinekød, der findes, er fra de fritgående sortfodssvin i især Extremadura i Spanien, hvor hvert dyr har 1 hektar med agern fra korkege som føde. Det må være den ultimative modsætning til de kinesiske etagestalde. Og det både smager derefter, og det koster en del mere.
Dorte Sørensen 28. juni, 2021 - 06:57
3/4 af Danmarks kornproduktion er foderkorn. Der er også import af foderstoffer, men efter international målestok er den danske husdyrproduktion forholdsvis stærkt baseret på hjemlig produktion af fodermidler. Med andre ord er der ikke nogen økologisk fordel ved at forære produktionen væk til udenlandske konkurrenter.
Lad "Dansih" blive Danmarks varemærke.
Og lav al produktion af fødevarer i Danmark være bæredygtigt og økologisk
Så vil varemærket "Danish" betyde bæredygtigt og økologsik dyrket med dyrevelfærd og gode arbejdsvilkår som adelsmærke.
Hellere i dag end i morgen
Ups ups "Danish" naturligvis
Breder der sig corona blandt svinebesætningerne . Så er dette her vel ikke relevant. Vil man slå alle svin ned, eller vil man, måske, i det skjulte, aflive de corona ramte husdyr . Vi har jo ikke hørt nogen plan for det scenarie . Som absolut er muligt.
Alle reagerer som om at når noget er stort så er det også billigt.
Så kunne vi straks lukke "lille" Danmark.
Udfordringen med de store svinebedrifter i Kina og andre steder er at foderet skal komme et sted fra og den jord skal også gødes, gyllen skal spredes på landbrugsjord. Kæmpe svinefabrikker får lange transporter med foder og gylle.
Billedet med fleretagers svinestalde viser svinestalde i noget der ligner bjerge. Det er en god grund til at spare på landbrugsjorden.
Selvom Kina er et stort land, så er store dele uegnet til landbrug.
Nej, selvfølgelig skal dansk landbrug ikke konkurrere på laveste fællesnævner. For det første er det et tabt slag og for det andet er følgeomkostningerne gigantiske og stærkt problematiske.
Landbrugets organisationer forsømmer sjældent en lejlighed til at gøre opmærksom på, at politikerne svækker dansk landbrugs markedsposition hver gang politikerne finder det opportunt at regulere landbrugsproduktionen. Argumentet tager afsæt i at dansk landbrug opererer på en global markedsplads, hvor kvantitet og pris er helt afgørende parametre, altså at landbruget er tvunget til at producere mest muligt billigst muligt for overhovedet at have en eksistensberettigelse.
Men det er en skæv præmis, som ikke tager højde for de betydelige samfundsomkostninger, der følger. Og når landbrugets organisationer fremturer med en argumentation, der tager afsæt i selvsamme skæve præmis, er det ikke blot udtryk for et indskrænket perspektiv, men også en jammerlig fantasiløshed.
Det globale marked for kvalitetsfødevarer, der er produceret bæredygtigt, er stort og vokser nærmest parallelt med den globale middelklasse. Det giver nogle helt oplagte muligheder for dansk landbrug. Men det kræver selvsagt omstilling og udvikling - og at landbrugets organisationer kommer ud af deres anakronistiske boble og sætter kikkerten for det andet øje.
Kina bashing! Ligesom de kinesiske kameraer, mobiltelefoner og alt det andet. Vi er jo ikke meget bedre selv. Dansk drikkevand er blevet dobbelt så forurenet de sidste 4-5 år. Pinligt at seriøse aviser hopper på denne radikale smedekampagne, mens vi samtidigt betaler underpris for alle de andre varer vi henter i Kina.
Jens Christensen 28. juni, 2021 - 20:07
Det er i hvert fald rigtigt, at det var kødets gode kvalitet, som gav Danmark førerstillingen på det britiske baconmarked. Hvor meget af det, som skyldtes dyrevelfærd, ved jeg ikke. Men foderets sammensætning var og er vigtig. Byg som foder giver vist nok generelt slankere kød hos både svin og fjerkræ, end fodermajs gør. Sådan er det jo også, når mennesker spiser byg eller spisemajs.
Jeg opponerer blot mod den påstand, at man skulle flytte svineproduktionen rundt efter enten sojaproduktion eller forbrug, for at spare miljøbelastningen ved transport.
1 hektar per svin: 10.000 kvadratmeter. Hvis man som et tænkt eksempel satte Danmarks produktion til 10 millioner svin, ville det kræve et areal på 10.000.000 x 10.000 m2 = 100.000.000.000 m2 = 100.000 km2. Danmarks areal er knap 43.000 km2. Selv hvis man sænkede produktionen til blot én million svin, ville det stadig beslaglægge næsten en fjerdedel af Danmarks areal til fritgående grise.
Så er der diskussionen om forceret vækst og kompenserende brug af antibiotika, fordi det naturlige immunforsvar ikke kan nå at følge med. Men at overlade den beslutning til producenter i udlandet, og selv stå af, kan ikke være løsningen. Det ville ikke være retfærdigt mod dem, der i århundreder har arbejdet på at gøre svineproduktionen effektiv i forhold til råvareforbruget i mange andre henseender.
@Anders Thornvig Sørensen
Tak for oplysningerne, som jeg slet ikke vil betvivle. Det jeg skrev om sortfodssvinene var dog blot ment som en illustration af det, man måske kan kalde den ultimative modsætning til den industrialiserede svineproduktion, som åbenbart ses i sin nuværende ekstrem i Kina. Det er åbenlyst, at vi ikke har den luksus at kunne give svinene 1 ha hver.
Det viser jo så dog alligevel, hvilket kvalitetstab der formentlig er tale om. Ikke at vi skulle avle sortfodssvin på agern - det kan vi jo ikke. Men en del mindre konsumeret svinekød og til gengæld højere pris og kvalitet kan være gode parametre, både for den enkelte person og forhåbentlig også som noget at konkurrere på for branchen.
Jens Christensen 29. juni, 2021 - 22:11
De fritgående grise ved Silkeborgsøerne er et smukt syn, og jeg er enig i, at støtte til økologisk svineproduktion er en god samfundsinvestering. Det er vigtigt at spille på alle tangenter.
Etagelandbrug begyndte at vinde frem i 1960'erne, og det foregik ikke blidt, i hvert fald ikke i starten. I Nederlandene er der et dyrevelfærdsparti, som har fået valgte repræsentanter på mange niveauer. Det er et emne i dagligpressen dernede. Jeg husker en gammel artikel om, hvordan stressende dødsangst hos slagtedyrene kan ødelægge kødets kvalitet. F.eks. køer kan godt fornemme, at noget er på færde, når medlemmer af flokken forsvinder ét efter ét uden forklaring.
https://nl.wikipedia.org/wiki/Partij_voor_de_Dieren
Hvis vi afskaffede den animalske landbrugsproduktion og dermed gav landområderne med foderproduktion tilbage til naturen, så forestiller jeg mig, at vi med effektive jagtvåben og jagtteknikker kunne forsyne den del af menneskeheden, der ikke kan undvære kød med en passende mængde.
Eksempelvis kunne man nedlægge dyrene med droner og opsamle byttet med små terrængående 'slagtehuse', som kunne efterlade knogler og andet slagteaffald til rovdyr og ådselædere.
@Kenneth Lund
Nej Vegansk mad giver ikke fejlernæring. det kan du overbevise dig om ved at spørge klodens 1 mia mennesker der lever vegansk/vegetarisk.
Du er faldet for det animalske landbrugs usandfærdige propaganda. Til dit forsvar kan siges at DK's landbrug modtaget mange milliarder i statslig bistand både direkte og inddirekte så de har rig mulighed for udbredt reklame og misinformation.
Hvad angår det nødvendige B12 så tilsættes det til foderet til alle de indespærrede industridyr. Før de blev indespærret på livstid hentede de selv alt det B12 de havde brug for ved at gå på jorden og drikke overfladevand, ligesom også menneskene gjorde for få hundrede år siden.
Det burde fremgå helt klart at det er et ringe argument at opfordre til at spise dyriske produkter for at få et vitamin som vi lige så godt selv kunne spise og spare Co2 i tonsvis og samtidig undgå alle de invaliderende følgesygdomme som animalske produkter giver, ikke mindst fordi de er billige grundet en urimelig statsstøtte.
Jo Erik Bresler det giver netop fejlernæring og beviset er i alle de lande hvor de færreste får kød, de har både dårligere helbred og kortere liv.
Det er ikke kun B12 som veganere mangler, det er også zink, jern, selen og for hver vitaminpille du skal tage for at få rettet op på den mangel skal der bruges en mark.
Jeg er på ingen måde faldet for landbrugets propaganda, jeg tror nærmere det er dig som er faldet for veganernes propaganda
alle de invaliderende følgesygdomme som animalske produkter giver?
Kød giver ikke følgesygdomme, og der er ingen undersøgelser som beviser det.
Jeg kan være enig i at det kan usundt at spise for meget kød og kød fyldt med tilsætning kan være negativt og kød er bedst når dyret har fået dens naturlige foder i stedet for soja, men hvis du tror at veganske produkter er næringsrige og uden tilsætningsstoffer, så skal du vist lige vågne lidt op, og hvis man ikke spiser varieret grønt kan det faktisk også være skadeligt, f.eks broccoli kan skade skjoldbruskkirtlen hvis man spiser for meget.
Hvis vi alle blev veganere så skulle der bruges mange flere marker fordi udbyttet af hver mark ville være lavere grundet dårligere gødning, samt at man for det meste kun kan høste de fleste afgrøder en gang om året, hvor dyr kan leverer mælk, æg og kød hele året rundt.
Vi ville være totalt afhængig af mad fra Sydeuropa hvis vi alle blev veganere, da vi kun ville kunne producere nok om sommeren, resten af året ville markerne være tomme og uden gødning hurtigt blive udpint.