Fakta
Læsetid: 3 min.

Dette kort forklarer den dødelige varme i Nordamerika – og vinterkulden, der kom samtidig

Den globale opvarmning svækker de højtliggende jetstrømme, der normalt adskiller den kolde arktiske luft fra den varme luft sydfra. Det får varm subtropisk luft til at trænge nordpå i tunger, mens kold luft trænger sydpå. Resultat: Næsten 50 grader i det vestlige Canada og tæt på frysepunktet i Colorado
Den globale opvarmning svækker de højtliggende jetstrømme, der normalt adskiller den kolde arktiske luft fra den varme luft sydfra. Det får varm subtropisk luft til at trænge nordpå i tunger, mens kold luft trænger sydpå. Resultat: Næsten 50 grader i det vestlige Canada og tæt på frysepunktet i Colorado

Anna Wittenkamp Rich

Udland
1. juli 2021

Se nøje på dette kort. Det er lavet af klimaforskere ved det tyske Potsdam Institute for Climate Impact Research og viser, hvordan jetstrømmene rundt om den nordlige halvkugle i øjeblikket slår nogle mægtige sving, der presser meget varm luft nordpå i visse områder og samtidig i alternerende områder presser kold luft sydpå.

Det forklarer, hvorfor den lille canadiske by Lytton nær Vancouver tirsdag kunne registrere en ekstrem rekordtemperatur på 49,6 grader, mens byen Kremmling 2.400 kilometer længere sydpå i Colorado, USA, startede dagen med kun tre grader over frysepunktet. I lørdags måtte et bilvæddeløb i Colorado aflyses ved udsigten til kraftig snestorm.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Hüttel

Sibirien må også opleve dræbende vejrfænomener.

Jeg tjekkede dmi og Mestervig der ligger på højde med Upernavik får 18 grader i morgen og har 17 grader i dag, en uge med to-cifrede giver stor afsmeltning. hele Øst-grønland "koger".

Efter stor varme kommer som regel lyn og torden og så har en ny udfordring.

Det må også presse fødevarer produktionen og så bliver folk jo paniske lige ind til de oplever de nyttesløse i det.

Der er bud efter insektlamper på Ærø. Dem der bor kystnært har mange fluer men de vil også snart opleve råddent tang. Sådan har det været i årevis og det skyldes hovedsagligt for meget næringsstof fra mennesker og landbrug. På Ærø skal vi rydde lorten fra Luleå for vi er en del af Østersøen. Skal vi grave tangen ned som mink eller skal den brændes af, eller skal vi lade det ligge og skræmme strandgæsterne væk?

Der er gået lidt for meget "the day after tomorrow" i den efter min smag. Samtidig kæmper en truet branche på alle fonter for at overleve til at forsætte med at forurene og fjerne levegrundlaget for vores kommede generationer.

Lige nu mener de konventionelle at det er økologerne som dræber bierne. Så kampen er blevet skinger.

Alvin Jensen, Bjarne Tingkær, Vibeke Olsen, erik pedersen, Ingrid Olsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jo ældre man bliver, jo sværere har man ved at døje varmen. Den er en rigtig boomer remover.
Når verden styres af gamle mænd, skulle man jo tro, at naturen ordnede det på sin egen måde, men aircondition redder dem på målstregen, for de kommer aldrig udenfor. Strømsvigt kan gøre udslaget.

Alvin Jensen, Vibeke Olsen, erik pedersen, Toke Kåre Wagener, Maj-Britt Kent Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Man bliver skuda helt religiøs af alle de klimaændringer vi udsætter os selv for.
Er der ikke noget med at vi, der ender i helvede brænder op i al evighed?
Hvis det er tilfældet, så er vi der vel allerede.

Alvin Jensen, Vibeke Olsen, erik pedersen, Niels-Simon Larsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Erik Karlsen

Bare lige for at nævne det:
Jetstrømmene har altid mæandreret, i hvert fald lige så længe man har kunnet måle det. Det er derfor, de vandrende lavtryk ikke altid kommer fra én retning.

Niels-Simon Larsen

Her bekæmper vi varmen med nye motorveje.

Alvin Jensen, Vibeke Olsen, Kurt Nielsen, Anders Hüttel og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

@ Erik Karlsen
Det er korrekt, at Jetstrømmene altid har mæandreret (mæandrere = bugte sig).
Men det er ikke pointen.

Tidligere var der en langt større temperatur forskel mellem Arktis og de tempererede egne, fordi Arktis dengang var væsentligt koldere end i dag.

Over polerne ligger et konstant højtryk forårsaget af lav temperatur. Ved lav temperatur ligger luftmolekylerne tættere - dvs. at lufttrykket er højere. Jo lavere temperatur, jo tættere ligger luftmolekylerne og jo højere er lufttrykket. Da temperaturen er årsagen til det høje lufttryk, kaldes højtrykket over polerne for termiske højtryk.

Den langt større temperaturforskel dengang, gav en væsentligt højere tryk forskel mellem polar luften og luften syd for jetstrømmen. Denne højere tryk forskel gjorde at jetstrømmene tidligere blæste med højere hastigheder.

For det er trykforskellen, der driver jetstrømmene. Jo højere trykforskel - jo højere hastighed på jetstrømmene.

Disse højere hastigheder, som jetstrømmene havde dengang, gjorde, at udsvingene i mæandreringene var mindre.

Den lavere hastighed som jetstrømmen har i dag, gør at mæandreringerne/bugtningerne bliver væsentligt større - og det er dét som forårsager de problemer, der omtales i artiklen.

En analogi: Hvis du har et vandløb, som løber med en høj strøm hastighed, vil det mæandrere (bugte sig), men bugtningerne på vandløbet bliver relativt små.

Hvis du omvendt har et vandløb, som løber med langsom hastighed, så vil bugtningerne på vandløbet kunne blive langt større.

Det er det samme princip, det gør sig gældende for jetstrømmen i dag.

Forklaringen på at temperaturforskellen mellem Arktis og de tempererede egne er blevet mindre i de seneste årtier, er, at temperaturen i Arktis stiger langt hurtigere end temperatuen stiger længere syd på - som følge af den globale opvarmning.

Opsummering:

Tidligere:
Stærk kulde over polerne => ekstra kraftigt højtryk over polerne => højere temperaturforskel => højere trykforskel => højere vindhastighed i jetstrømmen => mindre mæandrering/bugtninger i jetstrømmen => mere stabil adskillelse mellem den kolde polar luft og den varmere luft syd for jetstrømmen.

Nu:
Lavere temperaturforskel (mellem polarluften og luften syd for jetstrømmen) => lavere trykforskel => lavere vindhastighed i jetstrømmen => større mæandrering/bugtninger i jetstrømmen => mere ustabil adskillelse mellem den kolde polar luft og den varmere luft syd for jetstrømmen.

Morten Balling, Alvin Jensen, uffe hellum og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

En lille rettelse:

Opsummering:

Tidligere:
Stærk kulde over polerne => ekstra kraftigt højtryk over polerne <=> højere temperaturforskel => højere trykforskel => højere vindhastighed i jetstrømmen => mindre mæandrering/bugtninger i jetstrømmen => mere stabil adskillelse mellem den kolde polar luft og den varmere luft syd for jetstrømmen.

Nu:
Mindre kulde over polerne => svagere højtryk over polerne <=> Lavere temperaturforskel (mellem polarluften og luften syd for jetstrømmen) => lavere trykforskel => lavere vindhastighed i jetstrømmen => større mæandrering/bugtninger i jetstrømmen => mere ustabil adskillelse mellem den kolde polar luft og den varmere luft syd for jetstrømmen.

Erik Karlsen

Ole,
jeg er udmærket klar over, at det ikke er pointen i denne sammenhæng, men som jeg forstår beskrivelsen i artiklen, virker det som om, den menneskeskabte globale opvarmning er skyld i mæandringen.
Det var alene derfor, jeg skrev min lille bemærkning.

Ole Svendsen

@ Erik Karlsen
Ok :-)