Interview
Læsetid: 12 min.

Vi skal lære at forstå verden helt forfra, hvis vi ikke skal ødelægge jorden

Den indiske forfatter Amitav Ghosh fortæller i denne Langsomme Samtale, hvorfor det er en katastrofe, at debatten om klimaforandringer har været præget af videnskabsfolk og bureaukrater fra Vesten, og hvordan det er europæernes tragedie, at verden bliver ødelagt af kopier af dem selv

Jesse Jacob

Udland
26. juni 2021

Der er noget særligt ved samtalen om klimaforandringerne: Det er os fra Vesten, som har det største ansvar for ødelæggelserne, der taler mest om dem, mens dem, som bliver hårdest ramt, hverken har skrevet eller talt så meget om klimaforandringerne:

»Hele diskursen om klimaforandringerne kommer næsten udelukkende fra Vesten,« siger den indiske forfatter Amitav Ghosh.

Det er ikke, fordi de ikke opfatter klimaforandringerne uden for Vesten. Mange steder er konsekvenserne særdeles nærværende. Marker, som ikke længere kan dyrkes, oversvømmelser, som kommer oftere og oftere og bliver vildere og vildere, og ekstreme storme, som river hele boligområder ned.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Margit Johansen

Nej, det er langtfra et sandt billede af vesten. De brede bevægelser, biodynamikere, økologer, de naturfaglige, naturfredere, vinterbadere, kulturradikale, de kristne, højskolefolk, ole opfinderne, ja selv de ræverødeste lighedsfundamentalister har altid haft flere platforme og stemmer end den almene djøfer og ph.d. er - i vesten. Den omvendte jantelov gælder her - du skal ikke tro du er noget hr. vigtigper fra universitetet.

"»Min fornemmelse er, at folk er ved at forstå, at hvis vi skal reagere på verden omkring os, skal vi bruge nogle andre læremestre også. Vi har mennesker omkring os, som kan lære os andre forståelser af verden. Heldigvis er de ikke alle forsvundet. Der er stadig lokale samfund i verden, hvor man ser virkeligheden helt anderledes.«"

Janteloven er et udmærket eksempel på hvordan det kapitalistiske samfundssystem skaber dikotom kultur - og hvordan denne bliver del af magtlærens ABC; del og hersk.

Betegnende er det vel også at de lokale samfund, som kan tilføre et helt enderledes perspektiv på menneske & klode-sammenhænge, for en dels vedkommende er øriger og lavlandsområder, som er stærkt truet af havvandsstigninger, forurening samt tab af naturressourcer, biodiversitet o.a.

kjeld hougaard

@Hanne Utoft, og for en del er det det ikke!