Nyhed
Læsetid: 4 min.

Macron og Le Pen fik ingen medvind ved Frankrigs regionalvalg

Kun én ud af tre franskmænd stemte ved første runde af de franske regionalvalg, der blev noget af en fuser – både for den siddende præsident og hans forventede udfordrer ved næste års præsidentvalg
Centrum-højre-partierne blev de store vindere, da franskmændene stemte ved første runde af de franske regionalvalg. Både Le Pens og Macrons partier måtte derimod affinde sig med skuffende resultater. Her ses præsident Macron afgive sin stemme bag forhænget.

Centrum-højre-partierne blev de store vindere, da franskmændene stemte ved første runde af de franske regionalvalg. Både Le Pens og Macrons partier måtte derimod affinde sig med skuffende resultater. Her ses præsident Macron afgive sin stemme bag forhænget.

Stephane Lemouton

Udland
22. juni 2021

PARIS – Præsident Emmanuel Macrons midterparti fik »et slag i ansigtet« ved søndagens første runde af de franske regionalvalg.

Vælgermobiliseringen var generelt uhyre ringe: Hele 66 procent af vælgerne undlod at stemme – den laveste deltagelse ved noget fransk regionalvalg i det nuværende politiske systems, Den Femte Republiks, historie. Dog kunne præsidenten og hans regeringsparti finde trøst i, at Marine Le Pens højrepopulistiske Rassemblement National (RN) også præsterede et skuffende valg for så vidt, at det ikke indfriede de forhåbninger, der var vakt til et nationalt gennembrud.

Opgør man stemmetallene på landsplan, var valgenes store vinder de franske centrum-højre-partier – især Les Républicains (LR), det største oppositionsparti, som fik 29,3 procent af stemmerne. RN måtte tage til takke med 19,1 procent, Parti Socialiste (PS) fik 16,5 procent, mens Macrons La République En Marche (LREM) stod til 10,9 procent.

Aurore Bergé, indvalgt i Nationalforsamlingen for LREM, var klar i mælet: Resultatet var et demokratisk »slag i ansigtet«. »Jeg vil ikke bagatellisere, hvad der er sket«, udtalte Bergé til tv-nyhedskanalen BMFTV.

I Ile de France-regionen, som omfatter Paris, er centrum-højre-kandidaten Valérie Pécresse, stifter af partiet Soyons Libres (SL), der er i koalition med andre borgerlige partier, nu i en god position til at genvinde posten som præsident for regionsrådet.

Ved Frankrigs regionalvalg skal der vælges nye regionsråd for de 13 regioner i selve Frankrig plus en enkelt oversøisk region samt amtsråd til de 96 franske amter, de såkaldte departementer. Som ansvarlige for at forvalte skoler, offentlig transport, og egnsudvikling skal regionsrådene styre budgetter, der løber op i milliarder af euro. I alt 15.786 kandidater stillede op til 4.108 pladser. Vinderne sidder i perioder af seks år.

Pandemirestriktioner

Le Pen stillede ikke personligt op som kandidat, men førte en aktiv valgkamp, især i de landlige regioner, hvor RN nyder stærk støtte. Hendes skuffelse var da også åbenlys.

»Vores vælgere mødte ikke op,« sagde hun i en første kommentar, da tendensen i resultaterne stod klar. »Det vil jeg stærkt opfordre dem til næste gang,« sagde hun, da hun talte til pressen fra Henin-Beaumont, en RN-højborg i det nordlige Frankrig.

Dette års regionalvalgkamp – hvor afstemningen måtte udskydes tre måneder på grund af pandemien – kom til at forme sig atypisk, fordi nedlukningsrestriktioner betød, at der ikke kunne føres dør-til-dør-kampagner, ligesom antallet af vælgermøder har været stærkt begrænset, især i valgkampens indledende faser.

Antallet af kandidater fra hver liste, der vælges, afhænger af de enkelte partiers stemmeandele.

For Le Pens RN var – og er – håbet ved regionalvalgene, at det endelig kan lykkes at vinde kontrol over i hvert fald én region. Og at dette vil kunne styrke hendes mangeårige bestræbelser på at få sit parti, det tidligere Front National, til offentligt at fremstå som et legitimt og ’stuerent’ alternativ.

En sejr er stadig mulig i RN’s traditionelle højborg, den sydøstlige Provence-Alpes-Côte-d'Azur-regionen (PACA), der omfatter store byer som Marseille, Nice og Cannes. Men partiet var også spået stærke resultater i fem andre regioner – Bourgogne-Franche-Comté, Centre-Val de Loire, Nouvelle-Aquitaine, Occitanien og Bretagne. Her tegner sejrschancerne i anden runde nu spinkle.

Og i PACA opnåede RN heller ikke den stærke tilslutning, der kunne have sendt partiet på den klare sejrskurs i valgets anden runde, som nogle af de allerseneste meningsmålinger tydede på. Partiets kandidat, Thierry Mariani, fik 36,3 procent af stemmerne, hvilket var mindre end de 40 procent, RN opnåede i 2015, da Marion Maréchal, Marine Le Pens niece, var spidskandidat. Den siddende centrum-højre-kandidat, LR’s Renaud Muselier, der har indgået valgforbund med LREM, fik 32 procent af stemmerne og styrkede derimod sine genvalgschancer.

Partialliancer

Efter søndagens resultater vil fokus frem til næste uges anden runde nu skifte til, hvilke alliancer der kan indgås mellem partierne. For at gå videre fra første til anden runde skal kandidaterne have opnået over ti procent i første runde. Et afgørende spørgsmål bliver, hvor mange franske vælgere der vil finde sammen på tværs af de politiske fløje om at stemme taktisk, så Le Pens parti igen kan holdes væk fra magten.

Blandt politiske iagttagere er der enighed om, at regionvalgsresultater – især med så lav valgdeltagelse – ikke er stærke strømpile for, hvordan det vil gå ved næste års præsidentvalg. Så selv om både mainstreamhøjre i skikkelse af LR og mainstreamvenstre i skikkelse af PS klarede sig bedre end ventet ved dette regionalvalg, har de begge det store problem, at de ikke har fundet troværdige præsidentkandidater, der kan tage kampen op mod Macron og Le Pen.

For nylig viste en meningsmåling for avisen Journal du Dimanche, at 49 procent af de franske vælgere vil opfatte en regionalvalgssejr til RN som »en fare for demokratiet«.

Alle meningsmålinger har hidtil vist samme billede: Andenrunden af præsidentvalget i 2022 vil komme til at stå mellem Macron og Le Pen.

Anden runde af de franske valg til regioner og departementer afholdes på søndag.

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Sommer

På en måde en lettelse for mig, da jeg havde frygtet, at RN ville tørre gulv med Macron og vinde stort....pyha!

David Zennaro

Det er godt nok træls, at den angelsaksiske uskik med akonymer nu også har bredt sig til en artikel i Information om valg i Frankrig. Akronymer gør bare en tekst svær at læse, når man ikke kender dem i forvejen.