Langsomme samtaler
Læsetid: 14 min.

Narkotika: De svage bliver dæmoniseret for at gøre, hvad velstillede gør i stor stil

Den amerikanske forsker Carl Hart ville egentlig bekæmpe stofferne i det amerikanske samfund, men opdagede, hvordan befolkningen er blevet ført bag lyset. Nu forsvarer han retten til at tage stoffer og opfordrer til at droppe den pubertære fremstilling af narkotika

Jesse Jacob

Udland
5. juni 2021

Da Carl Hart selv var kommet videre og i gang med et langt bedre liv, end man kunne forvente, ville han gerne give noget tilbage til det sted, han kommer fra.

Han er vokset op i Miami Gardens, der anses for et af de mest brutale og farlige boligområder i USA. Som stor dreng havde Hart været småkriminel, involveret i narkohandel og set meget af den elendighed i de stærkt belastede boligkvarterer, som blev tilskrevet det, man kaldte for ’crack-epidemien’.

»Jeg troede, crack var grunden til, at vi havde det så svært,« forklarer Hart i dag:

»Jeg var ikke sofistikeret nok til at tænke over de økonomiske og politiske strukturer dengang.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Tak for dette interview med Carl Hart.

Jeg så ham i The Daily (Socially Distancing) Show med Trevor Noah for nylig, og det slog mig, hvor rolig og overbevisende han virkede.

Carl Hart bekræfter, hvad jeg selv har tænkt i årevis om den store overdrivelse af stoffers skadelighed, om deres samfundskontrollerende virkning, og om det socialt uretfærdige aspekt ved at kriminalisere fattige mennesker, fordi de er synlige stofbrugere, mens de velhavende stort set kan gøre hvad de vil uden repressalier fra ordensmagten.

Thomas Tanghus, Vibeke Olsen, David Zennaro, Jens Rasmussen, Carsten Wienholtz, Ken Sass, Steen K Petersen, Mads Greve Haaning, Pia Nielsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Høivang, Morten Munkesø, Martin Rønnow Klarlund, Niels-Simon Larsen, Claus Nielsen, uffe hellum, Lillian Larsen, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Jan Fritsbøger og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Jens Rasmussen

Allerede i 1985 gør den norske sociolog og kriminolog Niels Christie, i bogen ’Den gode fjende’, opmærksom på en del af de sammenhænge Carl Hart påpeger.

Vibeke Olsen, David Zennaro, Steen K Petersen, Carl Chr Søndergård, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann, Susanne Kaspersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

den efter min mening vigtigste pointe i samtalen er at man som menneske skal tage ansvar, både for sit eget liv men også for sit bidrag til samfundets/andre menneskers trivsel,
da jeg var meget ung og overvejede hvilken slags menneske jeg skulle stræbe efter at være, var konklusionen at jeg ville være en positiv faktor i verden,
men jeg vidste ikke helt hvordan,
og det tog mange årtier inden jeg for alvor vidste hvad der skulle til, men jeg har bevaret ambitionen,
og med den indsigt jeg har i dag synes jeg at jeg er lykkedes med projektet, og jeg stortrives med at være den jeg er,
og jeg er nærmest lykkelig for at jeg ikke valgte en ambition om at blive rig, for så ville jeg umuligt kunne være blevet en positiv faktor,
grådighed og egoisme er klart det mest ødelæggende i denne verden, og bør dagligt bekæmpes så det ikke styrer ens liv.

Vibeke Olsen, Carsten Wienholtz, Mads Greve Haaning, Benta Victoria Gunnlögsson, Peter Høivang, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Malene Wiinblad og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Det er ikke forkert at sige, at alt vi propper i munden er bevidsthedsforandrende. Om det så var en lille rund strandsten - tilkomsten af mere spyt, mens den ruller rundt i munden; tanken om hvordan den føles i munden; tanken om, hvordan det vil føles, når den ikke er i munden og dermed hvordan alt andet føles i munden osv. Man kan ikke undgå at ændre sin bevidsthed, når man interagerer med verden. "Verden" er udtryk for en kemisk/elektrisk reaktion i hjernen. Og det er forholdet til en gennemsnitlig tilstand i hjernen, der forandrer sig - uanset hvad vi interagerer med, spiser, drikker, udfører, føler osv.

Samfundskontrol med visse substanser - frem for med "ansvarlig adfærd" - er massekontrol. Det er en frygtmodel, som tiltaler visse persontyper, og at forandre på denne kontroladfærd fordrer for de samme typer, at nogen kan demonstrere, AT det ville være bedre for alle, hvis kontrollen med det personlige ikke kom fra toppen. Efter så mange år med massekontrol er sådan bevis svært at finde hos os - men i en kultur som den Nordamerikanske, hvor fængsler og sundhedsforsikringer er big business, er det selve informationerne om kapitalismens straf af stofbrugere plus sundhedsforsikringernes ret til at afvise misbrugere, der i dag svinger den offentlige opinion mod større personlig frihed til at vælge egen rekreation: Gør det dig rask, er det fedt. Gør det dig syg, er det bare ærgerligt.

Hvis man vil vide noget om seriøs forskning i stoffer, der IKKE er tænkt som produkter på det lovregulerede marked, men derimod alene som afgørelse af deres virkning på menneskesindet, vil jeg anbefale at læse kemikerens Alexander Shulgins bøger.

https://en.wikipedia.org/wiki/Alexander_Shulgin

Carl Chr Søndergård og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

I øvrigt: Jeg bryder mig ikke om underoverskriftens opsætningen af modpoler: De svage vs. de velstillede.

Det får det til at lyde som om ALLE, der ikke er velstillede, er svage. Og dét er i hvert fald løgn. Også hvad angår brugen af stoffer. Velstillede kan nemt maskere behandling, hvis stoffets effekt på psyken og hverdagen overgår deres formåen, mens uformuende er henvist til en psykisk og følelsesmæssig afklædning i behandlersystemet, hvor selvhenvendelse ikke tæller! Og hvor netop det at være UFORMUENDE = SVAG.

Det er en lang og sej kamp for at vende det her skib, der adskiller menneskelig formåen på en basis af interesse for penge. Og den begynder ved redaktionssekretæren eller hvem der nu end redigerer og pakker artiklerne ind: Fordommende slipper fortsat igennem.

Jan Fritsbøger, Thomas Tanghus, Vibeke Olsen, Jens Rasmussen, Inge Lehmann, Carl Chr Søndergård, Pia Nielsen, Peter Høivang, Claus Nielsen, Anne Schøtt, ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

fordommene

Niels-Simon Larsen

Fejlen ved politikken eller kursen de sidste 60 år er for mig at se, at man ikke har indset de terapeutiske muligheder i de forskellige rusgivende midler.
Omkring et middel er der en kultur, og det er kulturen, der betyder mest og ikke midlet.
Der bliver talt meget om ayahuesca, men ikke meget om den terapeutiske kultur, der findes omkring denne urtete fra Amazonas. Teen bliver lavet af importerede urter, og mange laver den selv. Det er ikke særlig interessant, men den terapeutiske virksomhed, der foregår omkring den, er interessant. Det burde der fokuseres på, for det gavner mange. Desværre er medierne mest interesseret i ‘ting’ og mindre interesseret i kultur, og så kommer vi ikke videre.

Torsten Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nicklas Møller Jepsen

Argumentet med at alkohol et tilladt men ødelægger rigtig meget og derfor skal vi overveje det samme med andre stoffer er mig en gåde. Var manden høj da han blev interviewet?

Jeg er sådan set ligeglad med hvad folk putter i deres egen krop og jeg går ind for at afkriminaliser stofbrugere og misbrugere, men som samfund synes jeg vi skal tage klar afstand for disse bevidsthedsændrende stoffer, om det er hash, alkohol, crack eller noget andet.

I USA indgår kriminaliseringen som led i en udnyttelse af specielt den sorte befolkning og er en stor og lukrativ forretning som kan sidestilles med slaveri. Og såsnat man er blevet idømt en straf mister man meget belejligt også retten til at stemme. Forseelserne er ofte ubetydelige.
(Herhjemme har vi netop indført en stramninger for erhvervelse af dansk statsborgerskab hvis man har begået kriminalitet for visse forbrydelser også betingede domme. Man kan sagtens forestille sig stramninger der yderligere begrænser mulighedenb for statsborgerskab og stemmeret. En utrolig udemokratisk udvikling rettet mod en bestemt segment af befolkningen)

Der er stadig forskelle i strafudmålingen for crack og kokain som dybest set er det samme stof. Man kan så håbe at Carl Hart med sine oplysniger kan ændre på dette men det er nok tvivlsomt.

Historien om genindførelse af slaveriet i USA
13TH | FULL FEATURE | Netflix;
https://www.youtube.com/watch?v=krfcq5pF8u8

Vibeke Olsen, Carsten Wienholtz, Mikael Velschow-Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Carl Chr Søndergård anbefalede denne kommentar

Stofferne forsvinder altså ikke ved at forbyde dem så en langt bedre strategi er netop som Hart omtaler at oplyse om stofferne og anvise under hvilke forudsætninger de med fordel kan benyttes. Der foregår sandsynligvis en del selvmedicinering på området.

Thomas Tanghus, Vibeke Olsen, Carsten Wienholtz, Ken Sass, Eva Schwanenflügel og Mads Greve Haaning anbefalede denne kommentar
Halfdan Illum

Nicklas Møller Jepsen

Nu ved jeg ikke hvor meget af artiklen du læste, men sammenligningen mellem alkohol og narkotika, bliver ikke brugt som argumentet for at (måske) lovliggøre/afkriminalisere narkotika. Det primære argument der bliver søsat for tingenes tilstand er uvidenhed og hvor massivt forankret i samfundet denne uvidenhed er - hertil bruges alkohol som et konkret eksempel på hvordan.

Vibeke Olsen, Carsten Wienholtz, Ken Sass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Mikael Velschow-Rasmussen

Flere gode indlæg under artiklen, det lader til, at der kun er en der helt har misforstået artiklens budskaber og konklusioner :-)

Må jeg selv anbefale Gabor Mate !
Jeg kunne ikke lige finde den specifikke video, jeg ville fremhæve, så i får denne i stedet:
https://www.youtube.com/watch?v=66cYcSak6nE

Gabor er efter sigende en af de førende 'addiction'-eksperter i verden.
Og i øvrigt far til journalisten Aaron Mate !

*****

NB:
Da jeg søgte efter videoer med Gabor, stødte jeg bl.a. på denne, hvor Gabor på under 5 minutter totalt gennemskuer et af de senere års største Internetfænoner; Jordan B. Peterson, og totalt rammer hovedet på sømmet i en analyse af denne:
https://www.youtube.com/watch?v=qOJ0lUSBI14

Nicklas Møller Jepsen

Halfdan Illum

Jeg læste det hele. Endda flere gange.

Det var blot et eksempel med alkoholen. Men et andet og bedre eksempel på at manden tydeligvis ikke ved hvad han taler om er følgende:

“Men vi lavede nogle forsøg, hvor vi gav folk mulighed for at vælge mellem et skud crack og forskellige pengebeløb. Det, vi fandt ud af, var, at hvis folk får det valg, vil sandsynligheden for, at de vælger stoffet falde, efterhånden som beløbet stiger.«

»Det demonstrerede for mig, at den adfærd, folk har, når de tager stoffer, svarer til enhver anden adfærd. Den er ikke så fundamentalt anderledes, at den ikke kan forstyrres af de almindelige principper for adfærdsregulering. Det var en stor overraskelse for mig.«”

Hvordan man kan lave den konklusion er mig en gåde. Har man mon overvejet om folk valgte det stadig større pengebeløb så de kunne købe endnu flere stoffer?

Min egen erfaring med stoffer/afhængighed/misbrugere er at det hele starter et sted som kan virke uskyldigt men at stofferne er forbandet vanedannende og sjældent slutter der. Og når det først er kommet så vidt så sætter almindelig logik ud og så vil en stofbrugere gøre ALT for at få det næste fix.

Desuden, manden nævner bezoer som et godt alternativ til søvn problemer. Har han fuldstændig misset hvor mange afhængige vores sundhedssystemer skaber ved at give dem disse netop fordi stoffet i dem er så vanedannende.

Jeg håber vitterlig ikke denne mand får nogen sigende indflydelse for i mine øjne er hans holdninger farlige for mange mennesker. Og nej, det kan ikke sammenlignes med en skiløber der står på ski.

De største tabere ved amerikanernes enorme illegale stofmarked er mexikanerne! Op mod 90 politikere er dræbt i narkorelaterede attentater ved det igangværende regionalvalg.