USA’s præsident, Joe Biden, har i forbindelse med det kommende møde for G7-landenes finansministre fredag foreslået en global selskabsskattesats på 15 procent. Det vil kunne indbringe EU 50 milliarder euro om året og give Storbritannien ekstra skatteindtægter på næsten 200 millioner euro, alene fra det britiskbaserede multinationale selskab BP, viser en ny analyse.
Forhøjes skattesatsen i stedet til 25 procent, vil EU få et skatteprovenu for næsten 170 milliarder euro ekstra om året – over 50 procent mere end de nuværende selskabsskatteindtægter og et beløb i en størrelsesorden, der svarer til 12 procent af medlemslandenes samlede sundhedsudgifter.
Blandt de multinationale selskaber med hovedsæde i Storbritannien hævdes det, at energiselskabet BP’s selskabsskatteudgifter med den sidstnævnte sats vil stige til 484 millioner euro, den finansielle virksom Barclays med 911 millioner euro og bankgruppen HSBC med 4,2 milliarder euro.
Beregningerne blev offentliggjort tirsdag af en ny uafhængig forskningsorganisation, EU Tax Observatory, der laver modelfremskrivninger af ’skatteunderskud’ for multinationale selskaber. Det skatteunderskud definerer EU Tax Observatory som forskellen mellem de aktuelle skattebetalinger og de beløb, som et selskab skulle betale i skat, hvis det globale overskud blev underlagt den samme sats, uanset hvor i verden det blev beskattet.
Bidens forslag skal forhindre multinationale selskaber i at flytte deres overskud på tværs af landegrænser for at udnytte de mest attraktive placeringer med den laveste skat. Ifølge forslaget vil selskabernes overskud blive beskattet med en minimumsskattesats for global virksomhed – uanset hvor overskuddet bogføres, og uanset hvor virksomheden har hovedsæde.
Biden-regeringen foreslog først en sats på 21 procent og nedjusterede så i sidste uge til »mindst« 15 procent. Men understregede samtidig, at det er en absolut minimumstærskel – og at man fortsat er indstillet på at drøfte mulighederne for at presse på for højere satser.
Den britiske finansminister, Rishi Sunak, siges dog at være skeptisk over en minimumsskattesats på så højt niveau, mens han samtidig udtrykker principiel støtte til forslaget. Det britiske finansministerium har tidligere udtrykt bekymring for, at en sådan politik vil kunne føre til, at økonomisk aktivitet i Storbritannien blot bliver beskattet andetsteds.
Storbritannien har den laveste selskabsskattesats af alle G7-lande – den er i dag på 19 procent, men stiger til 25 procent i april 2023, svarende til gennemsnitsniveauet for alle OECD-lande. De øvrige G7-lande, USA, Japan, Tyskland, Italien og Canada, ligger alle noget over det britiske niveau.
Større ambitioner
Men ifølge Gabriel Zucman, direktør for EU Tax Observatory, bør modstand fra Storbritannien og andre lande som Irland, der har en selskabsskat på 12,5 procent, ikke holde andre tilbage.
»Nu lyder det modargument, jeg hører folk bruge: ’Åh, jamen Irland vil ikke gå med til mere end 15 procent, og Storbritannien vil ikke gå med til mere end 15 procent’,« siger Gabriel Zucman.
»Men intet af dette forhindrer lande, der ønsker at være mere ambitiøse, i at indgå en aftale, hvor de siger til deres egne multinationale virksomheder: ’Vi vil indføre en 25 procent minimumsbeskatning af jeres overskud land for land, så selv om I vil have jeres overskud beskattet i Irland, vil vi i Tyskland, USA, Frankrig osv. bare indkræve de manglende procenter andre steder for at nå frem til 25 procent. Det vil Irland absolut intet kunne stille op imod. De kan følge deres egen lovgivning, men det vil blive opvejet af de højere skatter i de andre filiallande.’«
EU Tax Observatorys analyse af de multinationale selskabers skattemæssige underskud er dog begrænset til de virksomheder, der offentliggør deres overskud, som det fordeler sig land for land – en fremgangsmåde, de største skatteunddragere næppe benytter.
Analysen konstaterer, at hvis den laveste selskabsskattesats blev sat til 25 procent, ville EU-regeringer have tjent 12 milliarder euro mere i 2019 alene fra beskatning af banker med hovedsæder i de 27 lande, hvilket betyder, at de europæiske banker ville skulle betale tæt på 45 procent mere i skat, end de i dag gør.
Undersøgelsen tyder også på, at selv hvis EU gik enegang og indførte en minimumsafgiftssats på multinationale ikke-EU-baserede selskaber, vil dette være til økonomisk fordel for unionen. I så fald vil der kunne hentes 30 milliarder euro ekstra ved at opkræve en vis portion af skatteunderskuddet mellem, hvad der betales globalt, og 25-procent-satsen.
Zucman siger: »Selv hvis der kommer en global aftale om skat, er der intet, der forhindrer EU, eller bare et enkelt EU-land eller en gruppe af EU-lande, der er mere ambitiøse. i at sige: ’Vi vil op på en sats på 25 procent’.«
»Og hvis de gør det og ikke bare gør det, men også opkræver en del af skatteunderskuddet for udenlandske statsborgere, vil det sætte gang i et kapløb mod toppen.«
»Med en minimumsskat på 25 procent, hvilket ikke vil være ekstraordinært for EU, vil der blive genereret 1,2 procent af BNP i ekstra indtægter. Jeg siger ikke, at det vil være nok til at betale for COVID-19-krisen og alt muligt andet, men det vil helt sikkert kunne have en stor rolle i en plan for de offentlige finanser efter krisen.«
© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen
Daniel Boffey Guardian's Brussels bureau chief fortælle her hvordan sleepy Joe og EU bare skal kører selskabsskatteområdet som med vaccinerne og flygtningene og et EU's kommisionsformandsvalg . Så ælter pengene ind.
Alle VIP'erne er med...i princippet. Ligesom de altid har været...i princippet...........
Man gør klogt i at holde hovedet fuldstændig koldt, når temaet er virksomhedsskatter, men det er åbenbart vanskeligt.
Mod al forventning er det lykkedes indenfor EU-kredsen, hvor skattespørgsmål er vetobelagt, at opnå enighed om nået, som i nogle dele af pressen kaldes skattestriptease. Der blev brugt udtryk i samme klasse, da P1/Orientering havde et interview om sagen. Den drejer sig om, at store virksomheder med en omsætning på +€750 mio. fremover skal deklarere deres skattebetalinger offentligt, altså hvilke skatter, de betaler i hvilke lande. Aftalen gælder for EU-lande og lande på "den sorte liste".
Det har taget 5 år at nå til en aftale, men det er altså lykkedes det portugisiske formandsskab at nå frem til målstregen.
Nu kan man i løbet af 0,5 finde på regler, som ville have ført til større regulering, - det bedste er en slem fjende af det gode, og det er også allerede sket hos sådanne, som ikke sidder i forhandlingslokalet. Men aftalen er et hårdt tilkæmpet skridt i den rigtige retning.
ugh, det var enighed om noget, der blev opnået!
Virksomhedsskat, i alle former, er den mest stupide skat der nogensinde har set dagens lys – den virker helt enkelt kontraproduktiv. Tænk engang, at konfiskere det grundlag hvorpå virksomhederne kunne bygge endnu flere arbejdspladser og dermed skabe endnu større beskatningsgrundlag. Vi kunne vel ikke drømme om, at konfiskere dele af produktionsapparatet – hvorfor ser vi så på kapitalapparatet med andre øjne?
Skat bør selvfølgelig kun udskrives, når virksomhedsejerne tager midler ud til eget forbrug. Penge af overskud der bliver i virksomhederne ligesom produktionsapparatet gør det - skal selvfølgelig ikke beskattes.
Yderst tiltrængt at der bliver gjort noget ved den globale skatteunddragelse.
En global aftale om minimum 15 % selskabsskat er et stort skridt i den rigtige retning. Men for min skyld måtte den globale selskabsskat godt være noget højere.
Desuden er det yderst positivt at multinationale selskaber fremover skal oplyse hvilke skatter de betaler i hvilke lande. Når deres beskidte vasketøj på den måde bliver hængt offentligt til skue, er der håb om at de begynder at opføre sig bedre - fordi det simpelthen er for pinligt.
Nestlé har i en årrække ikke betalt skat i Danmark. Coca Cola betaler alt for lidt. Google, Apple og en lang række andre tech virksomheder betaler også alt for lidt skat i Danmark. Det er derfor vigtigt at i en global skatte aftale, skal skatten betales i det land hvor pengene bliver tjent. Det er et nødvendigt våben mod "Transfer pricing".
Det er en underlig orden, at enkeltmandsejede virksomheder ikke betaler skat – her er det alene ejeren der indkomstbeskattes. Dette i modsætning til selskaber hvor, først ejernes virksomheder beskattes og dernæst også ejerne.