Udviklingsstøtte
Læsetid: 7 min.

Ny dansk udviklingsstrategi sætter fokus på klimaforandringer og bekæmpelse af migration

I ny dansk udviklingsstrategi bliver der lagt væsentligt mere vægt på klima end tidligere, og migration forbliver en hovedprioritet for regeringen. Eksperter ser gode perspektiver i strategien, men sætter også spørgsmålstegn ved, om de fattigste hjælpes bedst ved at bruge udviklingsbistand på klimaindsatsen
I Danmarks nye udviklingsstrategi bliver der lagt væsentligt mere vægt på klima end tidligere. »Det er helt oplagt, og man kan med stor rimelighed sige, at klimaforandringer fører til fattigdom, så jeg kan godt forstå det store fokus, selv om det fortsat er en debat, om udviklingsmidler bruges bedst der,« siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på DIIS med fokus på bæredygtig udvikling. Her er det klimaflygtninge fra Somalia.

I Danmarks nye udviklingsstrategi bliver der lagt væsentligt mere vægt på klima end tidligere. »Det er helt oplagt, og man kan med stor rimelighed sige, at klimaforandringer fører til fattigdom, så jeg kan godt forstå det store fokus, selv om det fortsat er en debat, om udviklingsmidler bruges bedst der,« siger Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker på DIIS med fokus på bæredygtig udvikling. Her er det klimaflygtninge fra Somalia.

Luis Tato/Ritzau Scanpix

Udland
24. juni 2021

Verden står midt i coronapandemi, klimaforandringer og konflikter, der driver folk på flugt, og der er derfor rigeligt med sager, som de mange milliarder af danske bistandskroner kan gå til.

Med en ny udviklingsstrategi for de næste fire år står det klart, hvad Danmark vil prioritere: kampen mod klimaforandringer og bekæmpelse af fattigdom og irregulær migration.

Strategien, der hedder ’Fælles om verden’, bliver lanceret torsdag af udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget, og det er især det øgede fokus på klima, natur og miljø, der skiller sig ud fra de tidligere strategier.

»Historisk set fylder det meget i forhold til, hvad vi tidligere har arbejdet med, og det er godt, at der er bred politisk opbakning, så det har kunnet få en væsentlig placering. Det er en af de helt store udfordringer lige nu, og det er i fattige og skrøbelige lande, at naturkatastrofer og klimaforandringer rammer hårdest, så der skal vi selvfølgelig hjælpe og gå forrest,« siger Flemming Møller Mortensen.

En anden hovedprioritet i strategien er at fortsætte med at forsøge at forebygge og bekæmpe fattigdom med et særligt fokus på migration mod Europa.

»Vi skal aktivt hjælpe flere og hjælpe bedre langs de centrale migrationsruter. Vi skal være med til at fremme et bedre og mere retfærdigt asylsystem, og det at mange bliver sendt på flugt og migrerer og kommer i hænderne på menneskesmuglere, der forsøger at snyde dem, er ikke noget at ønske for nogen. Vi skal hjælpe i nærområderne og få grebet om nældens rod til de udløsende faktorer for både intern forfølgelse og migration,« siger han.

Bør bistand gå til klima?

Den nye strategi bliver overordnet set modtaget positivt af to eksperter i udviklingspolitik. Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med fokus på bæredygtig udvikling og regeringsførelse, hæfter sig blandt andet ved det øgede fokus på klima.

»Der bliver lagt væsentligt mere vægt på klima, end der er blevet gjort tidligere. Det er helt oplagt, og man kan med stor rimelighed sige, at klimaforandringer fører til fattigdom, så jeg kan godt forstå det store fokus, selv om det fortsat er en debat, om udviklingsmidler bruges bedst der,« siger han.

»Men strategien er lidt hurtig med udsagn om, at klimaforandringer fordriver folk og skaber flygtninge og migranter. Det er måske lokalt, at der kan være fordrivelser, men at det hænger sammen med illegal migration til Europa, er ikke nødvendigvis rigtigt.«

Løbende har det været til debat, hvorvidt det er udviklingsbistanden, der skal finansiere kampen mod klimaforandringer. Det perspektiv mener Anne Mette Kjær, professor ved statskundskab på Aarhus Universitet og formand for Udviklingspolitisk Råd, at man skal være opmærksom på, når man går i gang med at implementere strategien.

»Det er godt at bidrage til mindre CO2-udledning, men det er ofte kun meget indirekte, at det gavner de fattigste. At Kina og andre lande bliver bedre til at lave nogle modelleringer i forhold til deres CO2-udledning hjælper ikke direkte de fattigste i landet. Omvendt kan man sige, at hvis man ikke gør noget ved klimaet, så kan vi om tyve år ikke snakke om udvikling for nogen – heller ikke de fattigste,« siger hun.

Anne Mette Kjær mener, at man med de seneste års strategier og den nye bevæger sig længere væk fra klassisk fattigdomsbekæmpelse, og hun kan være bekymret for, om det kan skade udviklingspolitikken, når migration, klima og sikkerhed bliver konkurrerende mål med fattigdomsbekæmpelse. Det går ikke nødvendigvis hånd i hånd.

»Man kan lave tiltag, der er gode for klimaet, men dårlige for de fattigste,« siger hun.

Den nye udviklingsstrategi

Udviklingsstrategien indeholder en lang række målsætninger og initiativer for, hvordan Danmark skal håndtere klimaforandringer, fattigdom og irregulær migration. Nedenfor er et udpluk:

Fattigdomsbekæmpelse og irregulær migration

  • Sikre adgang til sundhedsydelser og kvalitetsuddannelse i skrøbelige lande og nærområder, ikke mindst med fokus på marginaliserede grupper, kvinder, børn og unges muligheder.
  • Styrke rammevilkårene for, at den private sektor i udviklingslandene kan skabe vækst, anstændige job og udvikling ved blandt andet at støtte arbejdsmarkedets parter og fremme retfærdig og bæredygtig handel.

Klimaforandringer

  • Sikre ny og forbedret adgang til vand i Afrika på landet og i byer. Det omfatter drikkevand, vand til produktion og afgrøder samt sanitet og håndtering og genanvendelse af spildevand. Myndighedssamarbejdet på vandområdet vil være ét af de centrale elementer.
  • Støtte klimatilpasset landbrug, bæredygtige fødevaresystemer, forebygge fødevaretab og madspild, fremme agroøkologiske dyrkningsmetoder samt styrke grønne værdikæder. Det skal sikre modstandsdygtighed, forbedre fødevaresikkerhed og skabe beskæftigelse.

Kilde: Udviklingsstrategien ’Fælles om verden’

Mere udvikling end tidligere

Ser man tilbage på tidligere udviklingsstrategier i Danmark, har både venstre- og socialdemokratisk ledede regeringer bevæget sig i en retning, hvor dansk politik har fyldt mere, og hvor andre mål end fattigdomsbekæmpelse er blevet prioriteret.

Man begyndte allerede i begyndelsen af 00’erne at se de første tegn på ændringer i den udviklingspolitiske strategi. Da verdenen blev en anden efter 11. september, og Danmark med den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen gik ind i Afghanistan, begyndte der at opstå konkurrenter til målet om fattigdomsbekæmpelse, fortæller Anne Mette Kjær.

»Sikkerhed begyndte at betyde mere, og Afghanistan blev vores største bistandsmodtager. Det var jo tydeligt, at vi gav bistand, fordi vi havde en militær indsats der, og der var selvfølgelig et klart behov for hjælp, men spørgsmålet var, om der var de betingelser, det kræver for at give en succesfuld bistand. Det kan man diskutere også med øje for, hvor landet er i dag.«

Efter flygtningekrisen i 2015 begyndte migration også at få et større fokus, og indenrigspolitiske interesser afspejlede sig fortsat mere i udviklingsstrategien.

Et studie fra februar, der er udarbejdet for Udenrigsministeriet af udviklingsekspert Nils Boesen i samarbejde med senioranalytiker Ole Winckler Andersen fra DIIS og Toke Arnoldi fra Udenrigsministeriet, viser blandt andet, at udviklingsbistanden er blevet mere integreret i dansk politik det seneste årti. Lars Engberg-Pedersen havde derfor også forventet, at det ville fylde mere i den nye udviklingsstrategi.

»Der er mere udvikling i strategien, end jeg havde troet, og det er et udtryk for, at regeringen og folketingsflertallet ikke er gået i den meget danske retning over hele linjen. Der er selvfølgelig noget omkring flygtninge og migranter. Men det hele er ikke præget af kortsigtede danske interesser, og det synes jeg er en markant forandring, der peger mere i retning af udvikling, end man så med den forrige strategi,« siger han.

Lars Engberg-Pedersen pointerer dog samtidig, at strategiens indhold er på et overordnet plan. Derfor bliver det implementeringen, der skal holdes øje med i forhold til, hvilke initiativer og samarbejder der konkret bliver lavet.

»Strategien giver frie rammer til, at regeringen kan gøre, hvad den vil. Den er ligesom de tidligere strategier meget bred, hvilket giver mulighed for, at man kan bestemme, hvor meget for eksempel migration skal prioriteres.«

Risikable mål

Lars Engberg-Pedersen har blandt andet hæftet sig ved den retning, som dansk udlændingepolitik har bevæget sig i, hvor det løbende er kommet til udtryk i de udviklingspolitiske prioriteringer.

»Jeg synes, at man med prioritering af flygtninge og migranter risikerer at bevæge sig meget langt væk fra verdensmålene om fattigdomsbekæmpelse, fordi vi ofrer den gode praksis om langsigtede samarbejder, der udvikler sig over årene, til de kortsigtede løsninger om grænsekontrol og modtagerasylcentre,« siger Lars Engberg-Pedersen.

»Pludselig dukker udviklingsministeren og udlændingeministeren op i Rwanda, og jeg synes mildest talt, at det ikke er særligt udviklingsfagligt velfunderet. Danmark har ikke tidligere haft overvejelser om eller et egentligt udviklingssamarbejde med Rwanda.«

Det er en retning, som man ifølge Lars Engberg-Pedersen skal være varsom med.

»Når vi tager beslutninger ud fra vores egne interesser, bevæger vi os længere og længere væk fra det gode udviklingssamarbejde, Danmark tidligere stod for.«

Ifølge ham er det derfor meget vigtigt, at man i implementeringen af strategien fokuserer på de problemer, der er lokalt, og identificerer dem ud fra modtagerlandenes oplevelser og ikke ud fra dansk politik, hvis man vil nå resultater med udviklingsbistanden.

»Hvis vi har mere og mere fokus på, hvad den danske indenrigspolitiske dagsorden er, så er der en fare for, at man kommer til at glemme de udviklingspolitiske mål om at bekæmpe fattigdom. Det er en glidebane, og det bliver mere og mere bizart, hvis vi de næste år ser, at udviklingsbistand fokuserer for entydigt på kortsigtede danske interesser.«

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen ser det ikke som et problem, at danske  indenrigspolitiske interesser som migration mod Europa er en del af udviklingsstrategien.

»Det ligger jo helt inden for den ramme, som OECD’s udviklingskomité, Development Assistance Committee (DAC), har sat op af, hvad udviklingsmidlerne kan og må bruges til. Jeg synes i denne sammenhæng, at vi lægger stor vægt på, at vi skal forebygge og bekæmpe fattigdom, ulighed og fordrivelse og dermed også irregulær migration. Vores fokus hænger sammen og er ikke modsætningsfyldt, men giver en helstøbt udviklingspolitisk strategi.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for den vinkling.

Og det har været og er skørt at et flertal i Folketinget har taget penge fra udviklingshjælpen til at betale for udgifter til asylcentre osv,

Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Werner Gass og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

hvis man mener det alvorligt at man vil gøre noget ved fattigdommen så skal den globale økonomiske verdensorden baseres på behov, i stedet for som nu overlades til "markedet" for er der noget markedet kan er det skabe øget ulighed,
det er indlysende at når markedet favoriserer de økonomisk stærke ( rige ) voldsomt, vil det gøre de fattige fattigere,
det burde være de fattige som favoriseres, da de jo har reelle behov som ikke opfyldes så en behovsstyret verdensorden ville kunne rette op på problemet, men vi er jo egoister og vores rigdom har gjort os grådige, så vi vælger de løsninger som vi selv har gavn af,
og vores modvilje imod indvandring handler i virkeligheden om at vi IKKE vil dele men selv behold det hele,
og så køber vi aflad ved at give en brøkdel tilbage til dem vi har gjort fattige, men vi skader langt mere end vi hjælper,
men jeg kan desværre ikke give opskriften på en behovs-styret verdensorden, så den strategi jeg kan se er at vi bekæmper vores grådighed og vores egoisme, vi skal udvikle en kultur hvor ydmyghed og mådehold giver anerkendelse, i dag er det vist nærmest grådighed og egoisme der hyldes.

Anders Hüttel

Det er velkendt at regeringen og folketinget går uden om EU.
Sidder inde i sin egen osteklokke og leger kejserens klæder.
Tro at de bedste ideér blomstrer i denne nationalistiske navle.

Jeg lukkede øjnene for at konsenstrere mig, om jeg kunne komme på; Hvornår danske politikere sidst kom med en lov som forbedrede noget, gjorde mig glad. Det var simpelthen umuligt.

Jan Fritsbøger, ingemaje lange, Ib Christensen, Vibeke Olsen, Carsten Nørgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Måske havde det været bedre med "bekæmpelse af klimaforandringer og sætter fokus på migration".