G7
Læsetid: 9 min.

Nye og ambitiøse grønne planer er på vej fra de store industrilande. Nu skal befolkningerne overbevises

Fredag mødes G7-landenes stats- og regeringschefer til topmøde i Cornwall med blandt andet klimaet på dagsordenen. I lyset af forskernes alarmerende meldinger er der lagt op til ambitiøse beslutninger – og efterfølgende svære samtaler med befolkningerne
G7-landenes finansministrer aftalte på deres møde i London i sidste uge at »bevæge sig imod« en pligt for erhvervsvirksomheder til at rapportere om deres klimapåvirkning og om klimarisici forbundet med påtænkte projekter og investeringer.

G7-landenes finansministrer aftalte på deres møde i London i sidste uge at »bevæge sig imod« en pligt for erhvervsvirksomheder til at rapportere om deres klimapåvirkning og om klimarisici forbundet med påtænkte projekter og investeringer.

Henry Nicholls

Udland
9. juni 2021

»Spørgsmålet er, om vi vil beslutte at vågne op,« skriver den anerkendte britiske gletsjerforsker og professor i glaciologi Jemma Wadham fra University of Bristol i Financial Times.

»De seneste registreringer af de globale gletsjeres ændring sender et signal om, at vi som søvngængere bevæger os mod en krise for menneskeheden.«

Jemma Wadham beskriver med stor bekymring, hvordan verdens landbaserede gletsjere – som dem i Alperne, Himalaya og Andesbjergene – har fordoblet afsmeltningshastigheden på blot to årtier, mens afsmeltningen fra nogle af verdens iskapper nu følger de allerværste scenarier fra FN’s Klimapanel, IPCC.

Ifølge Jemma Wadham vil gletsjernes afsmeltning ikke blot få havene til at stige. Isens smelten kan frigøre depoter af den aggressive drivhusgas metan såvel som forurenende metaller, der hidtil har været låst under isdækket. Den kan afskære vandmassernes planteplankton fra næringskilder og dermed forstyrre havenes økosystemer og vigtige fiskerier, og den kan ændre de store havstrømme.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Gunner Boye Olesen

Det er afgørende at få befolkningen med; men det lykkes kun hvis politikerne og staten vil gøre et reelt forsøg. Mens man i Danmark har 13 klimapartnerskaber med erhvervslivet, er der ingen med de folkelige organisationer. Og mens der er afsat 16 milliarder kr til den store energiindustris drømme om CCS og PtX, er der 0 kr til en grøn fond til at inddrage borgerne og de mange grønne organisationer i omstillingen.
Det er også vigtigt at lægge mærke at det ofte er politikerne, der er fodslæbende. Sidste år vedtog de på Christiansborg en ambitiøs klimalov; men i år forhandler om de om at plastre Danmark til med motorveje for milliarder af skattekroner, bl.a. ved Aalborg, hvor der er store folkelige protester imod planerne. Motorveje, som vi forhindre den hurtige omstilling til bæredygtig transport, som der er behov for af klimahensyn; men som også bil bidrage til mere lighed, bedre bymiljø og bedre sundhed, hvis flere vælger at kombiner kollektiv transport med cykling.

Alvin Jensen, Klavs M. Christensen, Niels Peter Nielsen, Hanne Utoft, Søren Bro, Lise Lotte Rahbek, Peter Høivang, Niels-Simon Larsen, Birte Pedersen, Gert Romme, Mogens Kjær, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Carsten Munk og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

De 16. mia. kr. , som Gunner Boye Olesen omtaler, er vist til en fond., der løber over 20 år. Dvs. at der gennemsnitligt er 800 millioner kr. årligt til fordeling. Der er forhåbentlig ikke brug for en 20-årig periode til at overbevise befolkningen om, hvilke indsatser der er nødvendige.

Derfor skal man passe på med umiddelbart at sammenligne de 16 milliarder til industrien med 0 kroner til at inddrage borgene og de grønne organisationer. Det er nok heller ikke det, Gunner Boye Olesen mener, men alligevel synes jeg, at det bør nævnes.

https://www.danskenergi.dk/sites/danskenergi.dk/files/media/dokumenter/2...

Som der står i artiklen, drejer opgaven sig vel egentlig også om , "hvordan vi skal fortælle borgerne og vore vælgere, at vi alle må til at ændre adfærd – spise mindre kød, flyve mindre, skifte transportmidler, måske give afkald på vækst, som vi har kendt den?"

Det skal jo nok give anledning til mange hidsige, offentlige diskussioner, og der vil givevis blive brug for, at de grønne organisationer inddrages i at oplyse om konsekvenserne af den grønne omstilling Med andre ord om, hvad det kommer til at betyde for befolkningens dagligdag.

Hvad der ikke er brug for, er en debat om nødvendigheden af den grønne omstilling. Det løb er kørt, at befolkningen har taget stilling . Derfor drejer det sig i alt væsentligt nu kun om at prioritere de enkelte elementer i omstillingen. Og det er vel egentligt et emne, som befolkningen ideelt set bør diskutere med sig selv.

Hvis de grønne organisationer kunne komme ind som et mellemled mellem befolkningen og politikerne, ville hele omstillingen forhåbentlig blive lettere at gennem, og derfor er de al mulig grund til at bede de grønne organisationer om at komme på banen.

Niels-Simon Larsen

Tak for de to ovenstående indlæg. Det sidste er en opfordring til de grønne organisationer om at komme på banen. Jeg er selv aktiv i Klimabevægelsen, og taler herfra. Alle de grønne, som jeg kender, har det problem, at de ikke kommer på banen med det rigtige. Vi kræver nedgang i CO2’en og højere afgifter, men vi har ingen planer for et andet samfund. Vi kan ikke samle opbakning til en stor debat om ‘det gode samfund’. Det bæredygtige samfund er blevet til noget med grønne ting. I princippet det samme som regeringen ønsker. En helt anden livsform taler meget få om. Artiklen slutter ellers med, at vi skal have et andet forhold til begrebet vækst. Hvem taler om det? Fagforeningerne? Dansk Industri?
Det er grøn ånd, vi skal have på banen, og det har jeg skrevet om her www.grønånd.dk

Niels Peter Nielsen, Hanne Utoft, Bo Stefan Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Egentligt er det sørgeligt, at udviklingen skal igangsættes af storindustrien og storkapitalen, og at den ikke kommer fra folket.

I mange lande, - også i Danmark, er det for eksempel huskøberne, der skal sikre, at deres erhvervelse også kan forsikres, når klimaet får vandstandet til at gøre forhaverne til en fiskebørnehaver. Og i flere lande er dette med manglende forsikring allerede et problem, der gør finansiering ret umuligt. Men det er altså endnu ikke noget, der giver søvnløse nætter i Danmark.

Men netop den slags kommende problemer, burde for længst have fået langt flere danskere til at vågne op, og stille krav til politikerne. Men Danmark er altså heller ikke Gretha Tyndbergs hjemland. Så her snorksover borgerne og politikerne stadig.

"Egentligt er det sørgeligt, at udviklingen skal igangsættes af storindustrien og storkapitalen, og at den ikke kommer fra folket."

Måske ville en inddraget og oplyst befolkning sætte langt flere grænser for, og reformere erhvervslivet - og den politiske beslutningsstruktur? Måske samfundsøkonomien? Dét har den herskende klasse absolut ingen interesse i; så er grøn kapitalisme, hvor borgerne sættes i skole som rationelle forbrugere med sort skyldfølelse langt bedre ... det vil jo tage 10 Napoleonskrige.

Christian De Coninck Lucas

PS. I kan ikke blive ved med at adskille "klima videnskab" fra Plasma Fysik. Ja, co2 er en drivhusgas, men vores planet og solsystem er del af at galaktisk, elektromagnetisk system og lige nu er det den største faktor i klima forandringer. Det er derfor arkæologer finder evidens for total ødelæggelse af civilisationer, flora og fauna ca. hver 12.000 år.

Google "galactic current sheet", "solar cycles", "Birkeland Currents" og Hannes Alfven.

Niels Peter Nielsen

Efter 15 måneder med diktatoriske sundhedsrestriktioner (uden nødvendigvis videnskabelige belæg) burde der ikke være problemer for regeringerne med at fortælle befolkningerne om nødvendige CO2-afgifter, reduktioner af kødforbrug, flyverejser osv.
I Danmark ser jeg mere, at problemet er modsat. At det er vanskeligt for de grønne organisationer få gennemslagskraft overfor en nølende klimaminister, vi stort set kun ser følge de industrielle interesser og rette ind efter deres milliardinteresser.
Her kunne det være oplivende, hvis de grønne organisationer kunne træde mere i karakter. Fx formulere et nyt borgerforslag, der kræver en pakke af de vidtgående forslag (som borgertinget er mest enige om) til folkeafstemning. Ud fra den formodning at hvis befolkningen ville blive udsat for de samme klimaeksperters informationer som borgertinget, ville der være ret stor sandsynlighed for, at befolkningen på tværs af partipolitiske tilhørsforhold ville stemme de nødvendige tiltag ind.
Det ville en regering vel prøve at forhindre, mon ikke?
Men nu er det sådan, at klimaaktivister verden over er begyndt at vinde sager i forhold til nølende og for uambitiøs klimapolitik.
Så vil vi ende der, hvor Højesteret afviser organisationerne for ikke at have tilstrækkelig SØGSMÅLSKOMPENTENCE (som med Irak-kommiteen af 2003)? Det er jeg langt fra overbevist om.

Mogens Kjær

Christian De Coninck Lucas

Jeg tror, at der er noget, du har misforstået. Det er rigtigt, at vores planet og solsystem er del af at galaktisk, elektromagnetisk system, der giver en del kosmisk stråling. Periodevis afbøjes denne kosmiske stråling af solen, så den ikke påvirker jordens klima så meget.

Det er i al korthed Henrik Svensmarks teori. Ingen klimaforskere ved deres fulde fem vil dog mene, at effekten af den ioniserede, kosmiske strålin dominerer over effekten fra drivhusgasserne. Heller ikke hvis vi introducerer "galactic current sheet" i modellerne.

Din tro på, at arkæologer finder evidens for total ødelæggelse af civilisationer, flora og fauna ca. hver 12.000 år. må referere til meget lokale effekter af istiderne. Istiderne er så vidt vi ved i dag en konsekvens af de såkaldte Milankowitz- cyklusser, og har intet med med et galaktisk, elektromagnetisk system at gøre. Der er vist heller intet der tyder på, at variationerne i dette elektromagnetiske felt svarer til variationerne i istiderne,

Du ville gøre dig selv en tjeneste, hvis du satte dig ind i klimaforskningen. Ellers bliver du rent til grin.