Baggrund
Læsetid: 7 min.

Pandemien presser Latinamerikas demokratier

Økonomisk tilbagegang og katastrofal COVID-håndtering centraliserer magten og indskrænker basale borgerrettigheder i flere lande på det latinamerikanske kontinent, advarer eksperter. Spørgsmålet er, i hvilket omfang de umodne demokratier kan modstå ’angrebet’ fra pandemien, siger mexicansk professor
Argentina er i følge finansmagasinet Bloomberg et af de lande i verden, der har håndteret pandemien dårligst med en af verdens længste nedlukninger sidste år og med tilbagevendende nedlukninger i 2021. Det er gået hårdt ud over økonomien, der i forvejen var i recession. Landet nærmer sig 90.000 døde, og kirkegårdene i Buenos Aires har svært ved at følge med

Argentina er i følge finansmagasinet Bloomberg et af de lande i verden, der har håndteret pandemien dårligst med en af verdens længste nedlukninger sidste år og med tilbagevendende nedlukninger i 2021. Det er gået hårdt ud over økonomien, der i forvejen var i recession. Landet nærmer sig 90.000 døde, og kirkegårdene i Buenos Aires har svært ved at følge med

Emiliano Lasalvia

Udland
21. juni 2021

USA indførte i begyndelsen af juni økonomiske sanktioner mod Nicaraguas præsident Daniel Ortega og hans inderkreds i det, den amerikanske præsident Joe Biden kalder for »et sandinistisk diktatur«. Og den seneste måned har Biden-administrationen sammen med EU og et flertal af landene i Latinamerika kritiseret udviklingen i nabolandet El Salvador, hvor præsident Nayib Bukele i maj afsatte forfatningsdomstolen og statsadvokaten i hans ønske om reformer »for folket« og »afskaffelsen af det gamle system«.

Samtidig kritiserer FN-rapporter Venezuelas socialistiske regering for systematiske overtrædelser af menneskerettighederne.

Demokratiet i Latinamerika er mere presset end tidligere, siger flere eksperter, som Information har talt med. Regionens politiske, økonomiske og sociale spændinger er vokset under pandemien, hvilket forstærker metoderne i magt- og klassekampen på det, mange kalder verdens mest ulige kontinent: Statsledere regerer med dekreter, mens oppositionen flere steder udnytter pandemiens økonomiske og sociale nødsituation til at modarbejde. Sorteper er befolkningerne, siger tre professorer i statskundskab til Information.

Flere regeringer har intensiveret en i forvejen historisk latinamerikansk praksis, hvor man påvirker og skræddersyer retsvæsenet til egen fordel og der igennem politiserer en vital del af demokratiet for at opnå immunitet og stække eller retsforfølge udvalgte grupper inden for politik og økonomi.

Flavia Friedenberg, professor i statsvidenskab på Universidad Nacional Autónoma de Mexico, siger: »De folkevalgte respekterer i stor stil ikke fundamentale rettigheder – omend visse tiltag er midlertidige under pandemien. I flere tilfælde har den politiske opposition ikke haft det fornødne rum til at deltage i beslutningerne. Latinamerika har lang vej igen mod fuldvoksne demokratier og retsstater. Spørgsmålet, der plager os alle, er, i hvilket omfang demokratiet vil modstå ’angrebet’ fra pandemien.«

Overdødelighed

På gadeplan har pandemien fået myndighederne til i et flertal af landene at bruge tilbagevendende undtagelsestilstande og udgangsforbud. Ud af regionens 19 lande havde 12 lande meget restriktive karantæner igennem 2020 med omfattende udgangsforbud og fængselsstraffe for at overtræde dem. Tre lande havde lidt mindre restriktive karantæner dog stadig med udgangsforbud primært om natten.

I 2021 bruger et flertal af landene stadig karantæner og udgangsforbud med korte pauser på et par dage for på ny at lukke ned for at bekæmpe anden bølge i Latinamerika. Millioner af borgere får stadig begrænset deres muligheder for at gå på arbejde og bevæge sig frit og besøge familie og venner. Noget de ifølge målinger i 2020 under pandemiens første måneder var villige til at acceptere midlertidigt, men som møder større og større protester over hele Latinamerika. Blandt andet fordi omkring halvdelen af arbejdstagerne er i den uofficielle sektor, hvor de er tvunget på arbejde dagligt for at tjene til dagen og vejen.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er Latinamerika og Caribien hårdest ramt af COVID-19 i hele verden med 27,8 procent af verdens COVID-døde trods 8,4 procent af verdens befolkning.

Pandemien har paralyseret en region, hvis økonomier i forvejen oplevede svag vækst. 2020 så en nedgang i regionens BNP på 7,7 procent, hvilket Verdensbanken forventer vil vende til 4,4 procents vækst i 2021.

På gadeplan er pandemien dog stadig ekstrem hård for Latinamerika, hvor fattigdommen er steget med fem procent til 33,7 procent i 2020. Det er 209 millioner fattige, hvoraf 78 millioner lever i ekstrem fattigdom.

Tallene skjuler forskelle fra land til land. Et eksempel er Argentina, der ifølge finansmagasinet Bloomberg er et af de lande i hele verden, der via flere indikatorer som sundhed og økonomi har håndteret pandemien dårligst med en af verdens længste nedlukninger sidste år og med tilbagevendende nedlukninger i 2021. Det har paralyseret landets økonomi, der faldt med ti procent i 2020 og i forvejen har været i recession siden 2018 med et fald på 2,2 procent i 2019 og 2,5 procent i 2018. Fattigdommen i Argentina er steget til 42 procent, og 48 procent af landets mindreårige lever i fattigdom. Argentina nærmer sig 90.000 døde og 4,2 millioner smittede ud af en befolkning på 44 millioner.

Autoritære nedlukninger

»Undtagelsestilstande med jævnlige udgangsforbud og lockdowns i lande som Peru, Argentina og Ecuador er blevet fulgt op med at sende militæret på gaden flere steder. Mere bekymrende har regeringerne – i mange tilfælde bevidst – centraliseret magten, mindsket eller helt forhindret diverse kontrolinstansers eller offentlige instanser indflydelse på den normale demokratiske ageren. Denne udvikling skaber sprækker i retsstaten, hvilket rammer regionens i forvejen svage demokratier,« siger Flavia Friedenberg.

Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder er kommet på overarbejde under pandemien og har flere gange under pandemien bedt de latinamerikanske myndigheder og statsledere om i højere grad at inkludere menneskerettighederne i deres tiltag mod pandemien. Kommissionen advarer mod, at pandemien har forringet vilkårene for, at demokratiske institutioner som retsvæsenet og diverse kontrolinstanser kan udføre deres funktioner optimalt.

Catalina Smulovitz, professor i statskundskab på Di Tella Universitet i Argentina, siger, at nedlukningerne i stor stil bliver accepteret af et flertal af borgerne, selv om den accept er på retur. Det ændrer ifølge Smulovitz ikke på, at de folkevalgtes metoder har centraliseret magten og ført landene og befolkningerne gennem pandemiens smulte vande via dekreter uden at involvere oppositionen. Det sker blandt andet i lande som Mexico og El Salvador, hvis præsidenter på hver deres måde har iscenesat sig som frelsere under pandemiens rasen.

Latinamerikansk polarisering

I El Salvador har regeringen under præsident Nayib Bukele intensiveret en kampen mod landets opposition og retsvæsen, hvilket i maj trods stærk international fordømmelse fik Bukele til at afsætte forfatningsdomstolen og statsadvokaten i hans fortsatte forsøg på at reformere El Salvador fra bunden.

I nabolandet Nicaragua er foreløbig 12 personer fra oppositionen blevet anholdt i foråret herunder fire præsidentkandidater til præsidentvalget i november. Den sandinistiske præsident Daniel Ortega beskylder de anholdte for landsforræderi og for at opfordre til udenlandske militære invasioner. USA har reageret med stærk fordømmelse og foreløbig økonomiske sanktioner mod Daniel Ortegas inderkreds.

I Argentina beskylder oppositionen den peronistiske regering under præsident Alberto Fernández for at udnytte pandemiens ekstraordinære situation til via retsvæsenet at skabe immunitet i flere store korruptionssager mod den nuværende vicepræsident Cristina Fernández de Kirchner, der var præsident fra 2007 til 2015.

Ifølge Flavia Friedenburg er polariseringen mellem forskellige sociale grupper skærpet i de fleste latinamerikanske lande under pandemien.

Antineoliberal akse

Lande som Mexico og Argentina afviser at fordømme anholdelserne af oppositionspolitikere i Nicaragua. Disse to store lande afholder sig også sammen med Bolivia og Nicaragua fra at støtte de gentagne fordømmelser af situationen i Venezuela og har af samme årsag trukket sig fra flere regionale prodemokratiske fora som blandt andre Lima-gruppen.

Alligevel betragter den argentinske regering sig som fortalere for menneskerettighederne, også selv om landets præsident Alberto Fernández for nylig fik skarp kritik for at ytre, at menneskerettighederne i Venezuela var på rette vej.

»Regionen har i årtier været verdens mest ulige med store demokratiske problemer. Pandemien forstærker denne ulighed – som eksempelvis adgangen til sundhedsvæsenet, der i dag mere end noget andet sted afspejler regionens ulige fordeling af ressourcerne. På den anden side har de latinamerikanske ledere været presset af den globale ulige fordeling af vaccinerne til fordel for det rige nord,« siger Catalina Smulovitz.

Manuel Becerra, professor i statskundskab, der også er ansat ved Mexicos største universitet Universidad Nacional Autónoma de Mexico, peger desuden på, at der udspiller sig en kamp på statsmodeller på kontinentet. En kamp som pandemien også udstiller.

»Pandemiens sociale og økonomiske konsekvenser rammer de fattigste og middelklassen, hvilket har forstærket de folkelige politiske bevægelser, der stiller spørgsmålstegn ved deres regeringer. Dette er tilfældet i Colombia, Ecuador og Chile, hvor der har været store folkelige protester og voldelige sammenstød.«

»Latinamerika er desuden splittet mellem en neoliberal model og en statskontrolleret. Alt dette forstærker pandemien. Argentina og Mexico – begge med venstredrejede regeringer – har på grund af eksempelvis det formodede kupforsøg i 2019 mod Bolivias socialistiske præsident, Evo Morales, skabt en antineoliberal akse.«

Historisk folkevandring

Venezuela er på vej mod et næsten totalt sammenbrud med en økonomi halveret til en tredjedel siden 2013. Fattigdommen er på 96 procent i den vestlige halvkugles største humanitære krise i årevis. Siden 2015 har knap seks millioner af 30 millioner indbyggere forladt landet i det, FN kalder den største folkevandring i Latinamerikas historie. FN har sammen med USA, EU og størstedelen af Latinamerika kritiseret Maduro-regeringens oprettelse af et forfatningsstridigt parallelparlamentet i 2017, efter at landets opposition vandt to tredjedele af mandaterne i parlamentsvalget i december 2015.

Parallelparlamentet blev officielt opløst i januar i år. Organisationen af Amerikanske Stater kræver sammen med USA og EU frie valg i Venezuela og anerkender ikke præsident Nicolás Maduros genvalg i 2018. Det internationale samfund fordømmer også parlamentsvalget i december 2020, hvor det socialistiske regeringsparti fik to tredjedele af stemmerne i et valg præget af historisk lav stemmedeltagelse og en boykot fra oppositionspartierne i protest mod vilkårene og fraværet af internationale valgobservatører.

Ifølge den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder udstiller støtten til Venezuela fra lande som Argentina, Bolivia, Mexico og Nicaragua splittelsen i Latinamerika men endnu mere skrøbeligheden i arbejdet for at styrke regionens demokratier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Santos

"[...] prodemokratiske fora som blandt andre Lima-gruppen" LOL