Inflationsfrygten
Læsetid: 6 min.

Priserne stiger under genåbningen af USA’s økonomi. Flere økonomer frygter kronisk inflation

Under det seneste års dybe krise med en ledighed på 20 procent blev priserne i USA presset nedad. Nu er de på vej op igen. Det skyldes ifølge økonomer regeringens gigantiske stimuluspakker, centralbankens lempelige pengepolitik og en akut mangel på arbejdskraft. Nu diskuteres det, om den amerikanske centralbank skal slå bremserne i og hæve renten
En kvinde venter på at få uddelt mad. Under den værste del af pandemien blev der opbygget en del gæld i forbindelse med finansieringen af redningspakker. Nu et år senere er USA’s økonomi på vej ind i et boom.

En kvinde venter på at få uddelt mad. Under den værste del af pandemien blev der opbygget en del gæld i forbindelse med finansieringen af redningspakker. Nu et år senere er USA’s økonomi på vej ind i et boom.

Scott Heins

Udland
7. juni 2021

Amerikansk økonomi blev slået omkuld af coronapandemien i 2020. I løbet af nogle få måneder voksede ledigheden til 20 procent. Bruttonationalproduktet skrumpede ind.

Priser på olie og andre fornødenheder begyndte at falde. Man talte om den værste krise siden Den Store Depression i 1930’erne.

Nu et år senere er USA’s økonomi på vej ind i et boom. OECD forudsiger i sin seneste oversigt en vækst i 2021 på over 6,5 procent. Hvis den prognose holder stik, vil USA’s bruttonationalprodukt allerede i slutningen af indeværende år være tilbage på niveauet fra februar 2020. For blot et halvt år siden forudså økonomer, at det ville tage flere år at indhente det tabte.

Det kommende boom vil ifølge økonomer med sikkerhed blive inflationsskabende. Det amerikanske arbejdsministerium sendte chokbølger gennem Wall Street, da det i sin oversigt i maj anslog den gennemsnitlige prisstigning i årets første fire måneder til seks procent.

Det uafklarede spørgsmål for centralbanken, Federal Reserve Board, Biden-regeringen og økonomer er, hvorvidt prisstigningerne bliver midlertidige – eller i værste fald varer i flere år. Det er noget, der hersker dyb uenighed om.

Dog er der bred enighed om de underliggende årsager til inflationen.

»Det er uomtvisteligt, at når priserne falder under pandemien, vil de stige igen, når vi er inde i et opsving,« siger Desmond Lachman, en tidligere økonom i Den Internationale Valutafond (IMF), som i dag er seniorstipendiat ved American Enterprise Institute i Washington, D.C.

Hvis der blot var tale om en tilbagevenden til prisniveauet før pandemien, ville der ikke være noget problem. Det, der bekymrer mange økonomer, er to ting, siger Joseph Gagnon, tidligere økonom i USA’s centralbank og seniorstipendiat ved Peterson Institute for International Economics i Washington:

»Dels er der centralbankens fortsatte fokus på at stimulere økonomisk vækst og fuld beskæftigelse med en lempelig pengepolitik, dels forbundsregeringens finanspolitiske saltvandsindsprøjtning til en værdi i 2020-21, som svarer til 20 procent af BNP. Den cocktail vil utvivlsomt overophede USA’s økonomi.«

Hvad er inflation?

  • Inflation er den årlige generelle stigning i priserne på varer og tjenester.
  • Den måles ved at tage et gennemsnit af alle de varer og tjenester, som husholdningerne forbruger, og sammenligne prisen med samme varer og tjenester året inden. De forskellige varer og tjenester, som indgår i målingen, samles i et forbrugerprisindeks og bruges til at udregne inflationens størrelse.
  • Der tages højde for, hvor mange penge der bliver brugt på de enkelte varer og tjenester, så de mest brugte vægter tungest.
  • Inflationens størrelse – inflationsraten – opgøres fra år til år som en samlet procentsats. Deflation er det modsatte af inflation og betyder, at priserne på varer og tjenesteydelser generelt falder.

Summers’ frygt

Lawrence Summers, tidligere finansminister og økonomisk chefrådgiver for præsident Barack Obama, advarede allerede i vinters mod en overophedning og vedvarende inflation.

Summers ræsonnement var simpelt: De amerikanske forbrugere har opsparet 2.000 milliarder dollar i løbet af pandemien i kraft af en højere arbejdsløshedsstøtte, stimuluscheks og forhøjede børnepenge. En del af denne sum vil blive spenderet på forbrugsgoder og serviceydelser (restauranter, hoteller, flyrejser og så videre), så snart økonomien lukker helt op i forbindelse med den succesrige udrulning af vaccinekampagnen.

Men amerikansk industri og servicesektorer vil næppe være i stand til at tilfredsstille en så pludselig og massiv efterspørgsel. Det skyldes dels manglen på arbejdskraft (omtrent 11 millioner har forladt arbejdsmarkedet, og nogle amerikanere i lavtlønsjob får mere i arbejdsløshedsstøtte end i løn), dels manglen på råmaterialer og »flaskehalse« i produktionsleddene.

Faktisk er det uudnyttede produktionspotentiale i amerikansk økonomi kun tre pcocent, hed det i en rapport fra Kongressens budgetkontor tidligere dette år. Ifølge Summers er der med andre ord et misforhold mellem økonomiens produktionskapacitet og amerikanernes opsparede forbrugskapacitet – en oplagt opskrift på inflation.

I en kronik i The Washington Post i slutningen af maj gentog Summers disse argumenter og opfordrede Biden-regeringen til at reducere størrelsen af dens to aktuelle reformforslag – nemlig investeringer i infrastruktur og vedvarende energikilder såvel som i sygedagpenge, børnepenge og familieorlov.

Joseph Gagnon deler Summers’ vurdering, at USA’s økonomi vil overophede i en periode, men det bekymrer ham ikke synderligt.

»I USA har vi i lang tid haft blodfattig økonomisk vækst. Der er ikke noget galt ved en periode med boom og prisstigninger. Jeg er overbevist om, at den amerikanske centralbank kan holde inflationen i ave,« siger han om sin tidligere arbejdsplads.

Indtil videre vurderer formanden for centralbanken, Michael Powell, at prisstigningerne vil være midlertidige og højst strække sig ind i 2022. Det synspunkt støttes af tidligere centralbankformand og præsident Joe Bidens finansminister, Janet Yellen, som dog i et webinar for nylig ikke ville afvise, at det kan blive nødvendigt med en svag rentestigning senere på året eller i 2022.

Den korte rente i USA ligger for nuværende omkring nul.

Kritik af centralbank

Den tidligere IMF-økonom Desmond Lachman forholder sig skarpt kritisk til centralbanken, der siden finanskrisen og den efterfølgende recession i 2009 har skiftet sin prioritet fra at holde inflationen nede til at stimulere økonomien gennem opkøb af obligationer.

»Det er det rene vanvid at fortsætte med en så lempelig pengepolitik i en situation, hvor forbundsregeringen har vedtaget kolossalt store økonomiske stimulusprogrammer,« siger Lachman.

»Federal Reserve bør afvikle sit opkøbsprogram og signalere, at den vil hæve renten, så snart inflationen stikker sit hoved frem.«

Lachman og andre kritikere af centralbanken, herunder Lawrence Summers, finder det helt i orden, at prisstigninger i en periode overstiger et fast inflationsmål på to eller to en halv procent per år.

»Men risikoen under dette opsving er, at inflationstakten vil blive meget højere, og når vi først op på det niveau, er det traditionelt svært for en centralbank at bringe inflation under kontrol,« vurderer den tidligere IMF-økonom.

Højere inflation end to procent i en længere periode vil være både en ulempe og en fordel, alt efter hvilken vinkel man anlægger. For forbundsstaten og delstaterne, der har opbygget gæld i forbindelse med finansieringen af redningspakkerne under pandemien, vil inflation erodere gælden. Men denne positive effekt kan blive neutraliseret af en højere rente, der vil have til formål at modvirke inflation.

For amerikanske lønmodtagere og den fattige del af befolkningen er inflation desuden et stort minus, fordi leveomkostningerne stiger, medmindre lønstigningerne følger med eller overstiger priserne.

»Uagtet omstændighederne er der altid gode grunde til at bekymre sig om inflation‚« siger Robert Pollin, professor i økonomi på University of Massachusetts, Amherst.

Men opsvinget efter pandemien kan ifølge Pollin, en progressiv økonom, blive anderledes end dem, der følger konjunkturbestemte recessioner.

»Pandemien har medført en akut mangel på arbejdskraft, og det vil forhåbentligt føre til lønstigninger i mange erhvervssektorer. Det er inflationsskabende, men hvis lønnen vokser hurtigere end priserne, er der ikke noget galt ved det. Det er kun godt,« mener han.

Pandemien har også gjort det sværere at måle inflationen. Ifølge en studie lavet af Harvard-økonomen Alberto Cavallo kan de forandrede forbrugsmønstre have ført til en fejlvægtning af prisstigninger og følgelig en gal fortolkning af inflationstrenden.

Det fremhævede The Financial Times i en artikel i sidste uge med overskriften: »Hvordan virussen har forstyrret inflationsstatistikker«.       

Lavere EU-inflation

Meget tyder på, at risikoen for inflation i forbindelse med genåbningen af økonomien er væsentligt større i USA end i EU. Det blev bekræftet af en OECD-rapport i sidste uge, hvori det hedder, at priserne i EU’s 36 medlemslande var 3,3 procent højere i april 2021 end samme måned sidste år.

I eurozonen lå Tyskland i spidsen med to procent efterfulgt af Frankrig med 1,2 procent og Italien med 1,1 procent. I USA var stigningen derimod 4,2 procent.

Der er flere forklaringer på en højere inflationstakt i USA end i EU, vurderer økonom Jakob Funk Kirkegaard, der er seniorstipendiat German Marshall Fund i Bruxelles.

»I USA har lønmodtagerne fået en hel masse penge fra staten. Derfor er deres opsparing og forbrugskapacitet højere end i EU-landene, hvor virksomhederne har fået statstilskud for at bibeholde deres ansatte på lønningslisten,« siger Kirkegaard.

»De amerikanske stimulusprogrammer er gigantiske i forhold til dem i EU. Dertil skal lægges, at opsvinget i EU’s økonomier er cirka et kvartal bagud opsvinget i USA.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

det er en klar fejl når man stimulerer økonomien,
det man burde gøre er at opfinde værktøjer til at reducere uligheden,
begrænse muligheden for de mest grådige at "rage til sig"
måske skal alle muligheder for at få indkomst af det man ejer, ganske enkelt elimineres,
så kun dem som faktisk skaber værdi tjener penge,
jeg har ikke opskriften på hvordan det kan gøres, men det er dybt urimeligt at man kan blive rigere alene af at være rig , helt uden at skabe nogen som helst værdi,
og måske er der ikke så mange som ved det men det er faktisk det som skaber fattigdommen, både på det nationale og det globale plan.

Frederik Pedersen

Den tiltagende inflation i USA vil unægteligt betyde forandring på det globale handelsmarked. Hvis den Amerikanske Dollars købekraft svækkes, så vil USA's eksport øges. Samtidig vil der i andre lande ske en forøgning af import af diverse produkter og service ydelser fra USA. Det kan vel tænkes at situationen vil påvirke samfundsøkonomien i nogle af disse lande. Det virker som en domino effekt.

Men godt at der bliver foretaget nogle tiltag for at undgå en fuldstændig overophedning af økonomien, og derved en alt for stigende inflation.