Analyse
Læsetid: 3 min.

Rusland rækker – igen – hånden ud mod Myanmars generaler. Og håber at sælge våben

Efter kuppet i Myanmar tidligere på året er militæret stort set blevet isoleret internationalt. Undtagelsen er Rusland, der ikke ser noget problem i at sælge våben til generalerne og som denne uge har haft kuplederen Min Aung Hlaing på besøg i Moskva
Ruslands prioriteter blev understreget søndag, da Myanmars kupleder Min Aung Hlaing landede i den russiske hovedstad, hvor han blev mødt af sin vært Sergei Shoigu. Officielt for at deltage i en international sikkerhedskonference.

Ruslands prioriteter blev understreget søndag, da Myanmars kupleder Min Aung Hlaing landede i den russiske hovedstad, hvor han blev mødt af sin vært Sergei Shoigu. Officielt for at deltage i en international sikkerhedskonference.

Vadim Savitsky

Udland
25. juni 2021

Et af de sidste ministerbesøg i Myanmar, før landet blev kastet ud i kaos af et militærkup, blev foretaget af den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu. I hovedstaden Naypyidaw mødtes han i slutningen af januar med seniorgeneral Min Aung Hlaing for at diskutere de to landes militære samarbejde.

Om andre emner var på agendaen vides ikke, men få dage senere væltede Min Aung Hlaing den folkevalgte regering ledet af Aung San Suu Kyi og tog selv magten.

De massive protester, der fulgte, har militæret forsøgt at stoppe med stor brutalitet. Til dato har det kostet mindst 870 civile livet, mens mange tusinde er blevet anholdt. Kuppet og brugen af skarpladte våben mod civilbefolkningen har fået de fleste lande til at tage ubetinget afstand fra militærledelsen og dens metoder.

USA, Storbritannien, Australien og EU har alle indført sanktioner mod militæret og dets netværk af virksomheder. Reaktionen fra Rusland har derimod været væsentlig mere afdæmpet.

Den russiske udenrigstjeneste nøjedes med at udtrykke håb om en fredelig løsning gennem politisk dialog. I det statsejede russiske nyhedsbureau RIA Novosti kunne man tilmed læse, at Tatmadaw, som Myanmars militær hedder på burmesisk, er den eneste garant for fred i det multietniske land.

Våbensalg på programmet

At Moskva ikke er del af den internationale fordømmelse rettet mod kupmagerne stod klart allerede i marts. Her var en officiel delegation fra det russiske Forsvarsministerium de højest rangerende udenlandske gæster ved markeringen af Militærets Dag i Naypyidaw, der blandt andet inkluderede en militærparade.

Kremls prioriteter blev understreget i søndags, da Min Aung Hlaing landede i den russiske hovedstad, hvor han blev mødt af sin vært Sergei Shoigu. Officielt er han inviteret til at deltage i en international sikkerhedskonference, der finder sted denne uge. Det er blot hans anden udlandsrejse, siden seniorgeneralen kuppede sig til magten. Den første gik til Jakarta, hvor gruppen af sydøstasiatiske lande i sammenslutningen ASEAN forsøgte at mægle i konflikten. Sergei Shoigu er derimod mere interesseret i våbeneksport.

»For os er Myanmar en langvarig strategisk partner og pålidelig allieret,« udtalte den russiske forsvarsminister onsdag til nyhedsbureauet TASS. Og i det partnerskab udgør militært samarbejde en vigtig komponent, tilføjede han. Min Aung Hlaing takkede ved samme lejlighed sine værter for at have gjort militæret i Myanmar til et af de stærkeste i Sydøstasien.

Ifølge tænketanken Stockholm International Peace Research Institute kom 16 procent af Myanmars våbenindkøb i perioden fra 2014 til 2019 fra Rusland. Kun Kina eksporterer flere våben til landet. Senest har Myanmar skrevet under på erhvervelsen af et russisk luftforsvarssystem og en række overvågningsdroner og afventer derudover leveringen af seks kampfly af typen Sukhoi Su-30 til en værdi af 1.269 milliarder kr.

På vej til Moskva landede Min Aung Hlaing i Irkutsk, hvor de russiske kampfly bliver produceret. Den russiske iver efter at sælge militært isenkram til Myanmars junta er bemærkelsesværdig eksplicit.

Ikke mindst fordi Min Aung Hlaings besøg begyndte få dage efter, at FN’s Generalforsamling opfordrede FN-landene til at »forhindre strømmen af våben« til Myanmar. 119 lande stemte for resolutionen, der samtidig opfordrer Myanmars kupledere til at respektere valgresultatet fra november sidste år og til at løslade politiske fanger og tilbageholdte medlemmer af den civile regering.

Rusland undlod at stemme, da forslaget var til afstemning. Det samme gjorde Kina. Begge lande sidder i FN’s Sikkerhedsråd, hvor deres tilstedeværelse forhindrer strengere sanktioner og FN-resolutioner rettet mod Myanmar.

Rusland har valgt side

I hvilket omfang Rusland og Kina koordinerer deres indsats i forhold til Myanmar vides ikke. For selv om de to lande har styrket deres politiske og militære relationer betydeligt de seneste år, har de forskellige interesser i landet, vurderer Andrey Gubin, seniorforsker ved Ruslands Institut for Strategiske Studier i Moskva.

»Moskva og Beijing diskuterer sandsynligvis situationen i Myanmar, men deres strategier er forskellige. Rusland er drevet af ønsket om flere lukrative militære kontrakter og muligheden for at få et fodfæste ved Det Indiske Ocean. I modsætning hertil styres Beijing af mere langsigtede strategiske interesser dikteret af Myanmars umiddelbare nærhed af Kinas Yunnan-provins,« skriver han i en kommentar bragt af online publikationen East Asia Forum, der udgives af Australia National University.

Ifølge Andrey Gubin vil Ruslands støtte til et militærdiktatur kunne skade dets internationale omdømme. Men set i lyset af, hvordan forholdet mellem Putin og Vesten i øvrigt har udviklet sig, kunne Kreml næppe bekymre sig mindre, skriver han.

Kina har historisk haft et anstrengt forhold til Tatmadaw og er tydeligvis ikke bekvem ved at skulle vælge side i konflikten. Rusland har allerede valgt. Moskva støtter generalerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Karner

"Senest har Myanmar skrevet under på erhvervelsen af et russisk luftforsvarssystem og en række overvågningsdroner og afventer derudover leveringen af seks kampfly af typen Sukhoi Su-30 til en værdi af 1.269 milliarder kr."
citat for artikel

Er det 6 kampfly, der angives at skulle koste kr. 1.269 mia -
eller er droner plus luftforsvarsystem inkluderet i prisen ??

Under alle omstændigheder er prisangivelsen forrykt.

Ib Gram-Jensen

Angiveligt skulle Belarus i 2017 have bestilt 12 fly af samme type i en handel til 600 millioner US $ (en.wikipedia.org/wiki/Sukhoi_SU-30), hvilket, hvis kun flyenes pris er med her, giver en pris pr. styk på 50 millioner US $. Det skulle så med dagens kurs give en pris for 6 fly på cirka 1.868 millioner DKK. Med alle forbehold for, at det ikke oplyses, om prisen på denne handel oprindeligt er aftalt i US $ eller i russiske rubler, hvis kurs kan være faldet i mellemtiden, er en mulig forklaring på den angivne pris på 1.269 milliarder den enkle, at der skulle have stået 1,269 milliarder. En sådan fejl kan have sneget sig ind, fordi det tal netop skrives som 1.269 milliarder på engelsk.

Joen Elmbak, Torben Lindegaard og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ib Gram-Jensen 25. juni, 2021 - 11:57

Dit forsøg på at forklare talmysteriet er ganske plausibel.

Gad vide om Lasse Karner nedlader sig til at forklare fejlen ??

.... sikkert ikke

Viggo Okholm

Uanset land-interesser er det her et hån mod menneske rettigheder og humanisme
Forbandede våbenfabrikanter og deres regeringer uanset hvor!
Stakkels menneskehed!
Tragisk set fra mit buddhistiske ståsted at erkende vi også har vores skurke.