Analyse
Læsetid: 3 min.

Rusland rækker – igen – hånden ud mod Myanmars generaler. Og håber at sælge våben

Efter kuppet i Myanmar tidligere på året er militæret stort set blevet isoleret internationalt. Undtagelsen er Rusland, der ikke ser noget problem i at sælge våben til generalerne og som denne uge har haft kuplederen Min Aung Hlaing på besøg i Moskva
Ruslands prioriteter blev understreget søndag, da Myanmars kupleder Min Aung Hlaing landede i den russiske hovedstad, hvor han blev mødt af sin vært Sergei Shoigu. Officielt for at deltage i en international sikkerhedskonference.

Ruslands prioriteter blev understreget søndag, da Myanmars kupleder Min Aung Hlaing landede i den russiske hovedstad, hvor han blev mødt af sin vært Sergei Shoigu. Officielt for at deltage i en international sikkerhedskonference.

Vadim Savitsky

Udland
25. juni 2021

Et af de sidste ministerbesøg i Myanmar, før landet blev kastet ud i kaos af et militærkup, blev foretaget af den russiske forsvarsminister Sergei Shoigu. I hovedstaden Naypyidaw mødtes han i slutningen af januar med seniorgeneral Min Aung Hlaing for at diskutere de to landes militære samarbejde.

Om andre emner var på agendaen vides ikke, men få dage senere væltede Min Aung Hlaing den folkevalgte regering ledet af Aung San Suu Kyi og tog selv magten.

De massive protester, der fulgte, har militæret forsøgt at stoppe med stor brutalitet. Til dato har det kostet mindst 870 civile livet, mens mange tusinde er blevet anholdt. Kuppet og brugen af skarpladte våben mod civilbefolkningen har fået de fleste lande til at tage ubetinget afstand fra militærledelsen og dens metoder.

USA, Storbritannien, Australien og EU har alle indført sanktioner mod militæret og dets netværk af virksomheder. Reaktionen fra Rusland har derimod været væsentlig mere afdæmpet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Karner

"Senest har Myanmar skrevet under på erhvervelsen af et russisk luftforsvarssystem og en række overvågningsdroner og afventer derudover leveringen af seks kampfly af typen Sukhoi Su-30 til en værdi af 1.269 milliarder kr."
citat for artikel

Er det 6 kampfly, der angives at skulle koste kr. 1.269 mia -
eller er droner plus luftforsvarsystem inkluderet i prisen ??

Under alle omstændigheder er prisangivelsen forrykt.

Ib Gram-Jensen

Angiveligt skulle Belarus i 2017 have bestilt 12 fly af samme type i en handel til 600 millioner US $ (en.wikipedia.org/wiki/Sukhoi_SU-30), hvilket, hvis kun flyenes pris er med her, giver en pris pr. styk på 50 millioner US $. Det skulle så med dagens kurs give en pris for 6 fly på cirka 1.868 millioner DKK. Med alle forbehold for, at det ikke oplyses, om prisen på denne handel oprindeligt er aftalt i US $ eller i russiske rubler, hvis kurs kan være faldet i mellemtiden, er en mulig forklaring på den angivne pris på 1.269 milliarder den enkle, at der skulle have stået 1,269 milliarder. En sådan fejl kan have sneget sig ind, fordi det tal netop skrives som 1.269 milliarder på engelsk.

Joen Elmbak, Torben Lindegaard og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Ib Gram-Jensen 25. juni, 2021 - 11:57

Dit forsøg på at forklare talmysteriet er ganske plausibel.

Gad vide om Lasse Karner nedlader sig til at forklare fejlen ??

.... sikkert ikke

Viggo Okholm

Uanset land-interesser er det her et hån mod menneske rettigheder og humanisme
Forbandede våbenfabrikanter og deres regeringer uanset hvor!
Stakkels menneskehed!
Tragisk set fra mit buddhistiske ståsted at erkende vi også har vores skurke.