Analyse
Læsetid: 4 min.

Trods stigende politisk bekymring satser det europæiske erhvervsliv stadig stort på Kina

Både EU og USA ser mod Kinas voksende globale indflydelse med bekymring. Men trods Bidens europæiske charmeoffensiv viser undersøgelse fra det europæiske handelskammer i Beijing, at over halvdelen af de adspurgte europæiske virksomheder planlægger at udvide deres Kina-aktiviteter i 2021
Selv om den politiske stemning mellem EU og USA atter synes god med Donald Trump ude af ligningen, og selv om begge parter officielt betegner Kina som en systemisk rival, er der splittelse omkring Kina-politikken blandt EU’s medlemslande, fordi den i høj grad er dikteret af handelspolitiske interesser. Her er vi med den franske præsident, Emmanuel Macron, og hans amerikanske kollega, Joe Biden, til weekendens G7-topmøde i Cornwall i Sydvestengland.

Kevin Lamarque

Udland
15. juni 2021

Joe Biden kommer vidt omkring på sin ’USA er tilbage’-turné i Europa. Spektret er bredt: Fra dronning Elizabeth til Vladimir Putin og den samlede politiske top i Bruxelles. Men på det alsidige program står ét tema over de andre: Kina.

Den amerikanske præsident har brug for Europa som en tæt allieret i rivaliseringen med Beijing. For muligvis er USA tilbage i verden, men verden ser ikke ud, som den gjorde før Donald Trump og før pandemien.

USA’s internationale status er ikke, hvad den har været, og klodens økonomiske centrum er rykket længere mod Asien. Europas rolle i det magtspil er endnu ikke afgjort. I flere hovedstæder – herunder i Berlin og Paris – holder politiske ledere fast i, at der ikke bliver tale om at vælge side. For selv om både Bruxelles og Washington skuer mod Kinas voksende globale indflydelse med bekymring, bliver den kinesiske udfordring opfattet forskelligt over Atlanten. Eller som en højtstående EU-diplomat udtrykker det i Financial Times.

»Sandheden er, at vi ikke er 100 procent på linje, og kineserne ved det.«

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her