Nogle gange kan et skænderi blive så heftigt, at den eneste løsning synes at være at forlade lokalet. Sådan er det gået i Texas, hvor de demokratiske kongrespolitikere ikke bare har forladt Kongresbygningen, men i denne uge helt forlod delstaten i protest mod en række nye republikanske lovtiltag, der vil ændre på texanernes stemmerettigheder. Den republikanske guvernør, Greg Abbott har ellers befalet de stridende parter at stemme om lovtiltagene inden starten af august. Men da republikanerne sidder på flertallet i Texas’ kongres, vil de vinde afstemningen, og den eneste måde, demokraterne nu kan undslippe en vedtagelse af lovene, er at forlade delstaten, så afstemningen slet ikke kan finde sted.
Tilbage sidder republikanerne i delstaten med det pludselige særligt aktuelle kælenavn ’Lone Star State’ og beskylder demokraterne for kujoneri og for at lade deres vælgere i stikken, mens demokraterne mener, at deres udvandring er den eneste måde, de kan redde demokratiet på.
Nationalt opgør
Udvandringen fra Texas er den seneste udvikling i et nationalt opgør om USA’s stemmerettigheder, der skaber debat i både politiske kredse og blandt den amerikanske befolkning. I alt har 24 republikanskledede delstater vedtaget eller er ved at vedtage lovgivning i tråd med initiativerne i Texas, mens Biden og demokraternes forsøg på en national lovgivning, der skal hjælpe til at bremse de lokale lovændringer, er strandet i Senatet.
Tirsdag gik præsident Joe Biden på talerstolen i forfatningens fødeby Philadelphia og kaldte den igangværende kamp om amerikanernes stemmerettigheder for »den mest afgørende test af demokratiet siden borgerkrigen«. Lovtiltagene i Texas er meget lig dem, der tidligere på året blev vedtaget i delstaten Georgia. Dengang kaldte Biden tiltagene for uamerikanske, syge og et tegn på Jim Crow-tilstande i det 21. århundrede. En retorik, som landet over gentages af demokratiske politikere og borgerrettighedsorganisationer, der beskylder republikanerne for vælgerundertrykkelse. I forrige uge gik Justitsministeriet også ind i sagen og sagsøgte staten Georgia for racediskrimination og for at bryde med landets fundamentale stemmerettigheder.
Fra republikanerne lyder forsvaret, at deres lovgivning er et nødvendigt middel i kampen for valgintegritet. »Vi vil gøre det nemt at stemme og svært at snyde,« som den republikanske Texas-senator Bryan Hughes forleden sagde det i Kongressen. Et argument, der er direkte affødt af Trumps såkaldte ’store løgn’, og som vinder opbakning i den republikanske vælgerskare, hvor der fortsat er en udbredt tro på, at der blev fusket ved valget i 2020, og at demokraterne stjal sejren fra Trump og dem.
Lovtiltagene
De republikanske lovtiltag er lange og varierer i formuleringerne fra delstat til delstat, men fælles og mest udslagsgivende er strengere krav til vælgernes identifikationspapirer, indskrænkning af mulighederne for at brevstemme, kortere tid til at stemme før valgdagen og mere ansvar til de republikanske valgtilforordnede, der overvåger afstemninger og stemmeoptællinger.
Alle er emner, der var i fokus ved det historiske præsidentvalg i 2020, der, til trods for at det blev afholdt midt i en pandemi, tiltrak rekordhøj vælgerdeltagelse, og ifølge uvildige eksperter var det sikreste valg i USA’s historie.
Corona-epidemien fik politikerne til at udvide adgangen til at stemme ved for eksempel at holde længere åbent ved valgstederne, lempe reglerne for valgregistrering og gøre det nemmere at brevstemme. De nye republikanske love forbyder ikke direkte nogen at stemme, men ruller mange af de adgangsudvidelser tilbage, og det er ifølge politisk kommentator for blandt andre MSNBC og FOX News, John Ellis, hele humlen ved den republikanske strategi.
»Man skulle tro, at vælgerdeltagelsen i 2020 ville få alle politikere til at tænke, ’wow, lad os gøre det sådan igen’. Men sådan er det ikke. Republikanerne tænker i stedet, ’wow, lad os få det tilbage, til sådan som det var før’,« forklarer Ellis. Den udvidede adgang til at stemme medførte nemlig især en stigning i vælgerdeltagelsen blandt demokrater, der for eksempel stemte mere pr. brev end de republikanske vælgere. Og den medførte især en stigning blandt sorte og især i byerne.
»Pointen med republikanernes nye lovgivning er at afholde sorte og de mindst ressourcestærke fra at stemme. Det ved alle. Det er det, der bliver og altid er blevet talt om bag lukkede døre,« siger Ellis, der har en fortid som politisk rådgiver for blandt andre republikaneren Jeb Bush.
»Hvis du kan gøre det bare en smule mere ubelejligt at stemme, kan du måske skære den éne procent fra, der kan afgøre det hele.«
Det er nemlig marginalerne, der afgør moderne amerikanske valg. Det blev for alvor klart tilbage i år 2000, da præsidentvalgkampen mellem Al Gore og George W. Bush endte fuldstændig lige. Det er det, der gør, at republikanerne kæmper så indædt for at få deres stemmelovgivning igennem, og at demokraterne som dem i Texas er klar til at udvandre fra deres delstat for at forhindre den. En kamp, som nu har nået nye højder med Trump og republikanernes udbredelse af mistro til valgintegriteten.
Demokraternes dilemma
Men selv om smækken med dørene kan virke som den eneste vej ud af et hedt skænderi, så fjerner det sjældent roden til uenigheden, og det kommer det heller ikke til i Texas.
Tager de 57 demokrater, der mandag forlod Austin og fløj til DC, hjem, inden guvernør Abbotts deadline udløber, vil de blive mødt af ordensmagten, der enten vil tvinge dem tilbage på arbejde for at afgive deres stemme eller sende dem i fængsel for ikke at leve op til deres forfatningsansvar. Og venter demokraterne, til deadlinen udløber, vil Abbott med al sandsynlighed udskrive en ny, så demokraterne bliver på et eller andet tidspunkt nødt til at vende snuden hjemad, hvis de vil fortsætte deres politiske karrierer.
Men demokraterne er alligevel ikke kommet krybende tilbage endnu. For selv om der umiddelbart ikke er mulighed for, at deres udvandring fører til et politisk kompromis, så håber de, at opmærksomheden omkring den drastiske beslutning kan komme dem til gode på anden vis.
Republikanernes stemmelovgivning har nemlig givet demokraterne en sag, der kan give tilbageslag for højrefløjen. Under valgkampen sidste år indsamlede demokraterne pengedonationer som aldrig før. Både fra venstrevælgere og venstreorienterede filantroper, hvis pengepung blev opildnet af Trumps karakter og den følgende ’trumpisme’. Og balladen om stemmerettighedslovgivningen ser ud til at kunne have samme effekt – især hvis Biden og demokraterne bliver ved med at slå på ord som racediskrimination og demokratibrud i deres kampagne mod republikanerne.
John Ellis sammenligner de republikanske lovforslag med at slå på en bikube. Det får ikke bierne til at forsvinde, men opildner dem tværtimod.
»Republikanerne tror, de kan stoppe demokraterne, men de forstår ikke, at spillet har forandret sig,« siger han.
