Baggrund
Læsetid: 5 min.

Arabisk stormagt har penge, våben og magt. Nu vil de have indflydelse i Europa

En af den arabiske verdens mest magtfulde mænd Emiraternes kronprins Mohamed bin Zayed har øget sin internationale indflydelse betragteligt over de senere år. Men det er åbenbart ikke nok for kronprinsen. Han ønsker mere respekt i Europa, og han veksler mellem desinformation og intimidering for at få sin vilje. Og så har han haft folk som Anders Fogh Rasmussen på sin lønningsliste
Kronprins Mohamed Bin Zayed med Iraks premierminister Mustafa al-Kadhemi under en ceremoni i Abu Dhabi. I de senere år er Bin Zayeds magt vokset betydeligt i Mellemøsten, og den udenrigspolitiske linje er blevet mere aggressiv.

Kronprins Mohamed Bin Zayed med Iraks premierminister Mustafa al-Kadhemi under en ceremoni i Abu Dhabi. I de senere år er Bin Zayeds magt vokset betydeligt i Mellemøsten, og den udenrigspolitiske linje er blevet mere aggressiv.

AFP/Ritzau Scanpix

Udland
10. juli 2021

De Forenede Arabiske Emiraters kronprins Mohamed bin Zayed lægger ikke skjul på sine intentioner. Han vil have Europa til at danse efter sin pibe. Hans magt er vokset betydeligt i Mellemøsten over de senere år, og særligt efter normaliseringsaftalerne med Israel i efteråret 2020 har han lagt en aggressiv udenrigspolitisk linje for dagen.

I sidste uge smed han de italienske styrker ud af Al Minhad-basen nær Dubai, fordi Italien har nægtet at sælge ham bomber og missiler. Det sker på et tidspunkt, hvor NATO er i færd med at trække soldater hjem fra Afghanistan.

»Abu Dhabi farer konfrontatorisk frem mod NATO-aktører,« siger Cinzia Bianco, forsker i Golf-regionen ved tænketanken European Council on Foreign Relations i Berlin.

»Meget tyder på, at kronprins Mohamed bin Zayed for alvor prøver at sætte sig igennem over for Europa. Han siger til Europa, at de ikke skal behandle De Forenede Arabiske Emirater som en lille magt, men som en international mellemmagt og endda en regional leder i Mellemøsten.«

Andreas Krieg, forsker ved King’s College i London, er enig med Cinzia Bianco. Han mener, at Europa er ved at vågne op, når det kommer til Emiraterne. Det lille land ved den persiske bugt er blevet en magtfuld aktør, der vil diktere internationale spilleregler. Prinserne har instrumenterne til at spille med musklerne, og de bruger dem oftere og oftere.

»Traditionelt har vi tænkt, at Emiraterne blot er en lille rig oliestat på den arabiske halvø. Men sådan er det faktisk ikke længere,« påpeger Andreas Krieg.

»Det er en stat, der har utrolig meget indflydelse. Landets magthavere er ligeglade med større magter. De spiller et kompromisløst nulsumsspil for at få deres vilje. Ved at smide italienske styrker ud tester de NATO og Europa, og de ser ingen modreaktioner. Frankrig er helt stille, og det er store dele af Europa også. De ved præcis, hvad de gør.«

Aggressiv charmeoffensiv

Men det er ikke bare en aggressiv politisk linje, som kendetegner Emiraternes nye attitude på den internationale scene. De arabiske prinser har besluttet at øge indflydelsen i Europa ved at forme narrativerne på kontinentet, og ikke mange i Europa har forstået omfanget af kampagnen, vurderer eksperterne.

»Min forskning handler om, hvordan Emiraterne forsøger at forbedre deres image internationalt, og de er faktisk utrolig dygtige til det. De er gode til at forme narrativer, og vestlige journalister har virkelig svært ved at gennemskue dem, fordi vi er forblændet af dem,« siger Krieg.

Og de nye fortællinger, som Emiraterne forsøger at realisere i Europa i øjeblikket, lyder nogenlunde, som følger:

Emiraterne er ikke ligesom alle de andre arabiske lande. I Emiraterne er de langt mere progressive, tolerante og kultiverede. De bryder sig ikke om islamister, de har skabt fred med Israel, de går ind for den regelbaserede verdensorden, og de bruger enorme summer på humanitær bistand i Somalia, Afghanistan og endda i Grækenland.

Virkeligheden er ifølge iagttagere af Emiraterne dog lidt en anden. Emiraterne er kendt som en af regionens mest destabiliserende aktører. Prinserne støtter væbnede grupper i Libyen, de har udsultet store dele af Yemen, de finansierer diktaturregimer, de indskrænker konstant ytringsfriheden, og de krænker migrantarbejderes menneskerettigheder.

Emiraterne har desuden blæst på den regelbaserede verdensorden, som man påstår at værne om. Kronprinsens militær har, som blandt andet det undersøgende medie Danwatch har påvist, annekteret den yemenitiske paradisø Socotra og er langsomt begyndt at sende turister til øen uden Yemens tilladelse.

Og den »humanitære bistand«, som Emiraterne praler med, går primært til at opretholde nogle af Mellemøstens mest brutale regimer. Emiraternes største bistandsmodtager er officielt Abdel Fattah al-Sisis regime i Egypten.

»Prinsernes ultimative mål er at påvirke politiske beslutninger i USA og Europa i sådan en grad, at Vesten tillader dem at gøre, hvad der passer dem i Mellemøsten. Til det formål bruger de Vestens egne institutioner og diplomater til at manipulere offentligheden. De investerer i museer, universiteter, tænketanke og kultur. De betaler for storslåede arrangementer, og de hyrer tidligere europæiske topdiplomater til at give dem legitimitet og troværdighed,« siger Krieg.

Fogh i emirens tjeneste

Den arabiske golfstat har også været på charmeoffensiv i Danmark. For nylig skabte det røre, da det kom frem, at nyhedsmediet Altingets eventbureau, Arena, havde modtaget betaling for at interviewe den emiratiske ambassadør. Her fik ambassadøren lov til at bruge Altinget som platform til at reklamere for Emiraterne.

Men Emiraterne har også haft Anders Fogh Rasmussen som æresmedlem i den emiratisk finansierede tænketank Institute Bussola i Bruxelles fra 2017 til maj 2021. Det står ikke klart, hvilken rolle Danmarks tidligere statsminister spillede på instituttet, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anders Fogh Rasmussen selv. Men både Cinzia Bianco og Andreas Krieg mener, at Anders Fogh Rasmussens telefonbog sandsynligvis har været en guldmine for Abu Dhabi.

»Deres lobbystrategi hviler på en slags privatiseret diplomati. Strategien hviler på et netværk af højt profilerede personer, herunder tidligere højtstående embedsmænd,« siger Bianco.

Andreas Krieg er enig.

»De bruger folk som Anders Fogh Rasmussen og særligt folk som Tony Blair, der har haft tætte forbindelser til kronprinsen, til at udvide deres kontakter og deres netværk i Europa. Tidligere højtstående embedsmænd giver dem en enorm troværdighed og legitimitet,« siger Krieg.

Torterer vesterlændinge

Meget tyder på, at Emiraternes intimideringer og charmeoffensiver giver pote. Over de senere år har de formået at knuse de arabiske oprør ved at finansiere stærke mænd som al-Sisi i Egypten, og de har også været i stand til at stemple al opposition i den arabiske verden som værende islamistisk, lyder vurderingen fra Krieg. 

Og nu vil prinserne tilsyneladende have Europa til at give dem alt, hvad de peger på.

»Det er et land, der er sluppet af sted med en del. De har spredt misinformation om civilsamfundsbevægelser i Mellemøsten og endda lukket munden på vestlige forskere og journalister, herunder Financial Times. De har ovenikøbet en britisk forsker i deres varetægt, som de har torteret. Ikke mange lande kan slippe af sted med at tortere vesterlændinge,« siger Andreas Krieg.

Derfor får Europa ualmindeligt svært ved at slå igen, påpeger Andreas Krieg. Han mener, at Abu Dhabi vil fortsætte sit nulsumsspil, og forklaringen er simpel:

»Emiraterne er et rigt land, derfor vil Europa højst sandsynligt give efter. At Frankrig er tavs omkring emiraternes udvisning af italienske styrker, siger en del om Europa«, siger Krieg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Anders Fogh, ja, selvfølgelig.

Jesper Bak, Hans Larsen, Bjarne Andersen, Birte Pedersen, olivier goulin, John Andersen, Lone Hansen, Alvin Jensen, Torben Arendal, Lars Løfgren, Stig Bøg, Torben Skov, erik lund sørensen, Christian Mondrup, Carsten Munk, Svend-Erik Runberg, Inger Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Per Kaas Mortensen, Thomas Tanghus, Holger Nielsen, Eric Philipp, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Steen K Petersen, Karen Grue og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

De Forenede Arabiske Emiraters kronprins Mohamed De Forenede Arabiske Emiraters kronprins Mohamed bin Zayed .... åh, ja ....
han er dømt for at have bortført sine myndige døtre og truet sin hustru.

https://www.bt.dk/udland/domstol-i-london-dubais-hersker-bortfoerte-sine...

Bin Zayed gør fuldstændig som det passer ham - overalt i Verden.

Bjarne Andersen, Birte Pedersen, Nette Skov, John Andersen, Lone Hansen, Alvin Jensen, Rolf Andersen, Per Torbensen, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Holger Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

De arabiske snot prinser og deres lakejer trænger til nogle fiskerlussinger!

Tak til Waleed Safi for en meget relevant og foruroligende artikel.
Torben Lindegaard:
Er Mohammed bin Sayez og sheikh Mohammed al Maktoum, som omtales i den artikel fra bt.dk, du henviser til, samme person?

Sören Tolsgaard, Christian Mondrup og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

der er vist mange pengemennesker som bilder sig ind at man fortjener respekt når man har (mange) penge,
i virkeligheden er grådighed og egoisme gode grunde til disrespekt, måske endda ligefrem foragt,
og grådige egoister er faktisk de dårligst egnede til at have indflydelse (magt),
og det er jo netop pengemagtens indflydelse som er hovedårsagen til at vores verden ikke fungerer godt, stort set alt der er galt med vores samfund har rod i uegnede magthavere.

Søren Andersen, Alvin Jensen, Torben Skov, Peter Beck-Lauritzen og Per Kaas Mortensen anbefalede denne kommentar

Hvor bliver de sammensluttede danske værdi-kampmissionærer af?

Jeg tænker i den forbindelse på den zionistiske værdikæmper Søren Espersen (DF), der 26/06/07 i Jyllands-Posten udgav artiklen "Hvor islam går frem, breder ørkenen sig".
Hvad mener han nu om, at ørkensprederen Mohammed bin Sayez er blevet gode venner med Israel?
Jeg tænker desuden på de to værdi-kæmpere Lars Hedegaard og Helle Merete Brix, der i bogen "I krigens hus, 2003, s. 229) kolporterede ideen om Eurabia. Hvad mener de nu om, at Anders Fogh Rasmussen er blevet (mere eller mindre hemmelig) Eurabia-agent?

olivier goulin, John Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

De penge- og trosstærke Golfstater fortsætter såmænd bare en politik, de har haft gang i gennem flere år. De har gennem lang tid forsøgt lokale, specifikt arabiske versioner af samarbejde i et forsøg på at efterligne institutioner som EU, FN og NATO. De har alle fejlet spektakulært, mestendels fordi ingen arabiske ledere kan lide tanken om at skulle dele æren for et vellykket projekt med andre.

I stedet har nogle af de mere pragmatiske ledere indset, at de tjener deres eget og deres lands befolkning bedre ved at vende sig mod det udenlandske, herunder europæiske, marked. Hvis man hader penge og rigdom, så er det selvfølgelig en dødssynd, men ser man det fra en pragmatisk vinkel, er det fornuftigt. Især Qatar og UAE har gennem flere år investeret både penge og ”soft power” i og gennem europæiske sportsklubber, måske især gennem fodbold og i England og Irland gennem hestesport. Qatar og BBC producerede sammen fra 2005 til 2012 otte gange årligt programmet ”Doha Debates”.

Bag alt det ligger en velbegrundet mistanke hos mange om, at golflandene blot ønsker at aflede omverdenens opmærksomhed fra deres interne problemer med beskyldninger om overholdelse af menneskerettigheder, såsom kvinders ligestilling, politisk og religiøs frihed osv. De fleste glemmer, at UAE næsten 100% har formået at klare sig fri af den religiøse/politiske uro, som har ramt store dele af den arabiske/muslimske verden.

Hvad enten, vi kan lide deres midler eller ej, (og set fra et vestligt synspunkt kan vi ikke), så har de formået at skabe et samfund, hvor deres egne borgere kan leve i fred og nogenlunde fordragelighed. Og hvis nogle skulle mene, at deres ”normalisering” af forholdet til Israel er en vederstyggelighed og et forræderi, så har de misforstået det hele.

Anders Hüttel

Der kåde fremvisning af rigdom er Båt Båt.

Sören Tolsgaard

Torben Lindegaard -

"De Forenede Arabiske Emiraters kronprins Mohamed bin Zayed .... åh, ja .... han er dømt for at have bortført sine myndige døtre og truet sin hustru ... Bin Zayed gør fuldstændig som det passer ham - overalt i Verden."

Pietro Cini -

"Torben Lindegaard: Er Mohammed bin Sayez og sheikh Mohammed al Maktoum, som omtales i den artikel fra bt.dk, du henviser til, samme person?"

Nej, - der er tale om to forskellige sheiker:

1) Sheikh Mohammed al Maktoum, hersker over Dubai, f. 1949, 6 hustruer/31 børn, hvoraf han har truet og bortført adskillige.

https://en.wikipedia.org/wiki/Mohammed_bin_Rashid_Al_Maktoum

2) Sheikh Mohamed bin Zayed, kronprins i Abu Dhabi, f. 1961, 1 hustru/9 børn, der meldes vistnok intet om trusler eller bortførelser.

https://en.wikipedia.org/wiki/Mohamed_bin_Zayed_Al_Nahyan

Meget kan man over en kam beskylde emiraternes herskere for, men Mohammed al Maktoum synes gennemgående langt værre end Sheikh Mohamed bin Zayed, så forvekslingen er uheldig og de mange anbefalinger af kommentaren ligeså.

Sören Tolsgaard

Svend Jespersen -

"at golflandene blot ønsker at aflede omverdenens opmærksomhed fra deres interne problemer med beskyldninger om overholdelse af menneskerettigheder, såsom kvinders ligestilling, politisk og religiøs frihed osv."

Jeg går ud fra at du med "overholdelse" faktisk mener "overtrædelse"?

"De fleste glemmer, at UAE næsten 100% har formået at klare sig fri af den religiøse/politiske uro, som har ramt store dele af den arabiske/muslimske verden."

"Hvad enten, vi kan lide deres midler eller ej, (og set fra et vestligt synspunkt kan vi ikke), så har de formået at skabe et samfund, hvor deres egne borgere kan leve i fred og nogenlunde fordragelighed."

Jo vel så ..

Jeg læser på Wikipedia, at ca. 15 pct. af emiraternes ca. 10 mio. indbyggere har statsborgerskab. Og at statsborgerne næsten alle er dollarmillionærer. En kapital, som i bogstavelig forstand er strømmet op af jorden.

Så har man råd til at bevæbne et veluddannet politikorps, der holder millioner af asiatiske og afrikanske migrantarbejdere i skak under slavelignende forhold. Deres dagsløn er ca. 5 dollars.

Freden og fordrageligheden stikker næppe særlig dybt ..

Jan Fritsbøger, Pietro Cini og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Guld, men alt for få grønne skove.

Jan Fritsbøger

Gert Romme, jeg har svært ved overhovedet at få øje på "det gode selskab" det er i hvert fald ikke vesten eller "den frie verden" som vi ynder at kalde os selv,
jeg kan nemlig godt se alle "bjælkerne" og dem er der mange af,
men der findes da sympatiske lande, jeg kan lige nu dog kun komme i tanke om Bhutan, og nej jeg mener selvfølgelig ikke det er det perfekte "paradis på jorden" men man har undgået en del af de fejl vi selv hylder og er stolte af.

Svend Jespersen

Sören Tolsgaard.
Du har selvfølgelig ret mht. fejlen her: "overholdelse" faktisk mener "overtrædelse". Sløset korrekturlæsning fra min side er nok grunden.

Og jo, jeg kender en del til arbejdsforholdene derude for de såkaldte ”migrant workers”. Jeg var selv én af dem med sammenlagt 11 års ophold og arbejde i området og har set mange uhyrligheder på tæt hold. Jeg kunne nævne mange flere end dem, som er nævnt her, f.eks. sagen om børnejockeyer:

https://www.antislavery.org/ten-year-olds-forced-risk-lives-racing-camel...

Mine ord går kun på, at sheikherne har formået at skabe et nogenlunde trygt land for deres egne borgere, og det burde vel være enhver herskers førsteprioritet? Investeringerne i udlandet er en del af en plan om at frigøre sig fra olien som eneste indtægtskilde.

Og så skal mit indlæg også forstås som en påmindelse om, at de såkaldte ”universielle menneskerettigheder” slet ikke er så universelle. Det skal også forstås som en påpegning af hykleriet, når nogle på den ene side godt kan kritisere lederne og de rige arabere for deres menneske- og samfundssyn, medens det straks står en del anderledes til, når det drejer sig om imamernes og deres trosfællers syn på det samme.

Svend Jespersen
Hvad er det for nogle imamer og deres trosfæller, du hentyder til? Kunne du være lidt mere præcis? På forhånd tak!

Svend Jespersen

Pietro Cini, 12. juli, 2021 – 20:43.

Jeg skal forsøge, men mit svar bliver nok desværre lidt mere ordrigt, end de fleste netlæsere ser som det ideelle. ”Keep it simple, stupid” lyder det, men det er desværre ikke helt muligt i dette tilfælde.

Jeg havde ikke tilbragt lang tid i Mellemøsten, før jeg første gang stødte på følgende påstand eller varianter af den: ”Alt, vi muslimer gør eller synes, gør og synes vi, fordi profeten har fortalt os, at det er det rigtige”. Min første reaktion var at nikke interesseret og nysgerrigt, medens jeg indvendigt tænkte noget, der kunne minde om Koranens ord i 109:1-6 ”To You Your Religion and To Me Mine”. Ordene i 109:1-6 kendte jeg ikke noget til på det tidspunkt, men senere studier førte mig til dem. Og samtidig lærte jeg, at man ikke kan tillade sig at tolke Koranens tekster uden samtidig at studere det, som på muslimsk hedder ”tafsir”. Tafsir, kort fortalt, går på, at ingen muslimer kan tillade sig at tolke Koranens ord uden først at bruge en masse tid på at studere, hvad de muslimske skriftkloge mener om dem. Eller, for at bruge de ord, som det muslimske debatforum islamic.dk anvendte for en del år siden:

”Indsættelse af ahadith som argumenter for en given holdning tolereres ikke. Ingen af vores brugere er i stand til selv at fortolke ahadith på korrekt vis og derfor vil den slags ikke blive tolereret.”

Jeg beklager, hvis citatet ovenfor medfører, at du må bruge tid på at finde ud af, hvad forståelse af ordet ”ahadith” egentligt medfører. Jeg kan hjælpe dig lidt med et link til islamsvar.dk, hvor det dukker op i dette spørgsmål:

http://islamsvar.dk/fasten/ramadanen-og-andre-typer-af-faste/skal-man-ik...

Jeg kan måske hjælpe dig lidt mere på vej ved at henvise til en anden side fra islamsvar.dk. Her findes entalsversionen af ahadith, dvs. ordet ”hadith”:

http://islamsvar.dk/de-islamiske-videnskaber/hadith/hvad-er-en-sahih-had...

For nu at vende tilbage til dit spørgsmål, så drejer det hele sig om, at muslimer ifølge én af deres tros vigtigste læresætninger kan finde svaret på alle menneskers spørgsmål til alle tider om alt i Koranen og profetens ord. Muslimske herskere har haft århundreder til at granske de hellige skrifter og de skriftkloges tolkninger af dem, og da både Koranen og profeten er fejlfrie, så kan udkommet kun blive en fejlfri hersker, også når det drejer sig om emner som ”overholdelse af menneskerettigheder, såsom kvinders ligestilling, politisk og religiøs frihed osv.”

Hvis du kender til indflydelsrige, muslimske imamer, ayatollaher, sheikher eller teologer, som er uenige i ovenstående, så må du gerne fortælle mig om dem.

Endnu engang tak til Waleed Safi for hans yderst veldokumenterede artikel. Den siger mangt og meget om de nye udviklinger i både Mellemøsten og Europa. Gid flere og flere vil sætte sig ind i, hvad Waleed Safi skriver og hans link.
For nu kun at fremhæve én detalje: Det er dybt dybt foruroligende at Italien bliver smidt ud af al Minhad-basen uden at Frankrig reagerer.

Svend Jespersen 13/7
Islam er et meget komplekst studieområdet. Begynd med at læse en hæderlig indføring i emnet.

Islam er ikke kun teologi, men også i allerhøjeste grad historie. Anbefalelsesværdig læsning er Bernard Lewis, Mellemøstens historie i de seneste 2000 år, 1998.
Bernard Lewis var notorisk zionist, ikke desto mindre anser jeg ham for at være en stor fortæller og en autoritativ kender af islam.

Svend Jespersen

Pietro Cini, 17. juli, 2021 – 11:58.

Det glæder mig, at vi i det mindste på ét punkt er enige. Bernard Lewis hører også hjemme på min liste over ”must read”, hvis man ønsker at dykke lidt ned i Mellemøstens historie. Jeg har et par af hans bøger i bogreolen plus kopier af artikler fra hans hånd og om ham gennem mange år på computeren. Er du klar over, at han fra 1947 til 1974 var gift med en dansker?

Eugene Rogans ”The Arabs: A History” og Andrew Wheatcrofts ”Infidels: A History of the Conflict Between Christendom and Islam” hører også til samlingen om det emne sammen med flere andre, f.eks. Martin Krasniks ”De retfærdige” og Sherin Khankans ”Islam & forsoning”. Og, nå ja, så har jeg også Arthur J. Arberrys engelske version af Koranen, men de fleste andre engelsksprogede versioner af den er frit tilgængelige på nettet.

Svend, Jespersen

Den kvindelige imam Sherin Khankan, som du omtaler, er det levende modbevis af det dybt reaktionære nonsens, som du kolporterer bl.a. under henvisning til islamsvar.dk.
Den fejlfrie Koran?Hvor? I Saudi-Arabien? Har du nogensinde hørt om det arabiske forår, der væltede den fejlfrie egyptiske hersker Hosni Mubarak?
Prøv at læse de gode bøger, som din bogreol angiveligt er udstyret med.
Lige et kort citat fra en af dem, Eugene Rogans Arabernes historie, s. 560:

"I betragtning af hvor meget islam fylder i offentligheden i store dele af den arabiske verden i dag, glemmer man nemt, hvor verdsligt Mellemøsten var i 1981. I alle lande, bortset fra de mest konservative Golfstater, foretrak man vestligt tøj frem for traditionelle dragter. Mange drak åbenlyst alkohol på trods af islams forbud. Mænd og kvinder kunne frit være sammen, både i offentligheden og på arbejdspladserne, idet flere og flere kvinder fik en høj uddannelse og et arbejdsliv..."

Noget kunne tyde på, at Koranens ånd er stærkt afhængig af historiens gang.

Svend Jespersen

Pietro Cini, 18. juli, 2021 – 14:08.

Noget kunne tyde på, at vi har forskellige meninger om, hvor islam i dag befinder dig, og hvem der har indflydelse på dens fremtid.

Du skriver, at Sherin Khankan ”er det levende modbevis af det dybt reaktionære nonsens, som du kolporterer bl.a. under henvisning til islamsvar.dk.”. Jeg ”kolporterer” ikke noget som helst, jeg konstaterer blot, at islamsvar.dk og andre lignende websider er toneangivende, når det gælder den nuværende tolkning af islam. Sherin Khankan er på flere måder i selskab med en anden dansker, Aminah Tønnsen, og begge har en anden ting til fælles, de ignoreres enten totalt eller optræder som hadeemner i traditionelle, muslimske kredse. Akkurat som dem der, du ved nok, forræderne Naser Khader og Ahmed Akkari.

Hvis du mener, Sherin Khankan og Amina Tønnsen har stor tilslutning blandt danske muslimer, så fortæl mig, hvor du finder den. Og hvis du mener, at islamsvar.dk er ”dybt reaktionær”, så vis mig, hvor indflydelsesrige danske muslimer har delt din mening om Waseem Hussain og hans udlægning.

Du skriver om det såkaldte arabiske forår. Har du overset, at det efterfølgende valg i Egypten gav magten til Mohamed Morsi ved et valg, hvor ca. 75% af stemmerne gik til islamistiske partier?

Og så citerer du Eugene Rogan: ”"I betragtning af hvor meget islam fylder i offentligheden i store dele af den arabiske verden i dag,…” Jeg ankom selv første gang til området året før (1980), og jeg kan kun give dig ret i det om indtagelse af alkohol, men det gjaldt selvfølgelig kun for mændene. Og teksten om, at ”Mænd og kvinder kunne frit være sammen, både i offentligheden og på arbejdspladserne,..” er, for at sige det pænt, direkte løgn. Jeg ved ikke, hvor Eugene Rogan har det fra. Jeg har den engelske version af bogen, og side 560 siger intet som helst om den slags.

Hej Svend Jespersen!

Du har ret. Vi er uenige. Jeg anser diskussionen for afsluttet. Tak for denne gang.

Hej Svend Jespersen!

Du har ret. Vi er uenige. Jeg anser diskussionen for afsluttet. Tak for denne gang.

Henrik Plaschke

Pietro Cini – Svend Jespersen

Jeg skal ikke forsøge at blande mig i jeres diskussion, som I netop i fuld enighed og god orden har erklæret for afsluttet.

Tillad mig dog at nævne det på engelsk netop udkomne værk A Culture of Ambiguity: An Alternative History of Islam, af den tyske professor Thomas Bauer. Jeg har ikke selv læst værket, men er kun bekendt med den følgende anmeldelse. Bogen kunne måske være af interesse for jer begge – og for andre nysgerrige sjæle…

https://english.alaraby.co.uk/features/culture-ambiguity-alternative-his...

Svend Jespersen

Henrik Plaschke, 19. juli, 2021 – 00:09.

Tak for linket, men jeg tror ikke, bogen kommer på min ønskeliste. Læsning af dit link og andre om den ligner utallige andre af den type, jeg har læst gennem flere år, dvs. vestlige skribenters forsøg på at finde endnu en vestlig, hidtil tilsyneladende uopdaget og sekulær indgang til det, som af mange andre omtales som islams mislykkede forsøg på at forklare, hvorfor den religions talsmænd sakker så langt bagud, når det gælder accept af det 21. århundredes menneske- og samfundssyn.

Svend Jespersen

Pietro Cini, 18. juli, 2021 - 21:41.

Og selv tak.