Analyse
Læsetid: 4 min.

Biden bomber iranskstøttede militser i Irak for ikke at tabe ansigt – og iranerne er ligeglade

Kun to gange har den amerikanske præsident anvendt militær magt, siden han overtog embedet. I begge tilfælde var der tale om luftangreb mod iranskstøttede militssoldater ved den syrisk-irakiske grænse. Men det er uvist, om luftangrebene har nogen virkning. Iranerne virker nemlig aldeles upåvirkede
Meget tyder på, at præsident Biden med de seneste luftangreb forsøger at sende en klar besked om, at en atomaftale ikke nødvendigvis betyder, at han vil ignorere Irans regionale aktiviteter, skriver Waleed Safi i denne analyse

Meget tyder på, at præsident Biden med de seneste luftangreb forsøger at sende en klar besked om, at en atomaftale ikke nødvendigvis betyder, at han vil ignorere Irans regionale aktiviteter, skriver Waleed Safi i denne analyse

Ahmed Jalil

Udland
3. juli 2021

Dagen efter Joe Bidens præsidentindsættelse den 22. januar 2021 sendte de iranskstøttede militsgrupper flere raketter af sted mod amerikanske styrker i Irak. Det var Teherans salut for USA’s 46. præsident, lød vittigheden dengang i Mellemøsten.

Siden har der været yderligere 23 iranskstøttede angreb mod amerikanske installationer i Irak, og til mange iagttageres store forbløffelse er kun to af disse angreb blevet gengældt af amerikansk militær. Første gang var den 25. februar i år, da det amerikanske luftvåben fik ram på tre militssoldater samt våbenlagre i Syrien, og senest i weekenden, hvor i alt fem blev dræbt.

Søndag meddelte det amerikanske forsvarsministerium, at det var præsident Joe Biden, som personligt havde beordret et gengældelsesangreb mod faciliteter anvendt af Iran-støttede militsgrupper langs grænsen mellem Irak og Syrien.

»Efter præsident Bidens anvisning gennemførte amerikansk militær defensive luftangreb med præcisionsvåben mod faciliteter, der anvendes af militsgrupper, som støttes af Iran i grænseområdet mellem Irak og Syrien,« sagde talsmanden for Pentagon, John Kirby, i en meddelelse søndag.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Man må virkelig gøre meget (mod andre mennesker) for at tilfredsstille det nye højre-rabiate styre i apartheidlandet, Israel.

det er nemt at være ligeglad med slagteriet, som både USA og Iran er, når bare ikke det foregår på ens eget område.

Jeppe Bundgaard

Hvor var det godt for verden og diplomatiet, at den progressive Biden vandt valget.

Svend Jespersen

Hvor mange har hørt om ”The Global Coalition Against Daesh”? Og hvor mange ved, at den irakiske regering i 2014 bad om militær støtte fra udlandet i 2014 for at undgå at landets egne styrker blev rendt over ende af Islamisk Stats tropper?

kjeld hougaard

Biden handler som Mette :Vi skyder dem vi ikke kan li i fjerne lande ”for at forebygge og afskrække” dem fra at gøre det vi ikke kan li’ [Bidens formelle motiv] USA Præsidents ret til helt selv at føre krig er under revision. Fra kongressen: vi vil ha en analyse af forløbet [det seneste]. Hvis målet nås ”at forebygge og afskrække” OK, men om det er en uendelig pågående krig på lavt blus, så kan Biden tvinges be kongressen om at erklære krig. Om jeg nu har forstået det hele ret. Har folketinget et mål for danske soldater i Afrika?