Klima
Læsetid: 7 min.

Centralbankerne er ekstremt magtfulde allerede. Skal de også have magt i klimakampen?

I Informations sommerserie om centralbankerne er vi nået til det store grønne spørgsmål: Bør centralbankerne udstyres med et ’grønt mandat’, så de ikke kun skal bekæmpe inflation, men aktivt bruge pengepolitikken til at bekæmpe klimaforandringerne? Vi har spurgt økonomen Jeppe Druedahl og Enhedslistens Pelle Dragsted, der er uenige. Hos ECB siger Christine Lagarde ’ja’
I Informations sommerserie om centralbankerne er vi nået til det store grønne spørgsmål: Bør centralbankerne udstyres med et ’grønt mandat’, så de ikke kun skal bekæmpe inflation, men aktivt bruge pengepolitikken til at bekæmpe klimaforandringerne? Vi har spurgt økonomen Jeppe Druedahl og Enhedslistens Pelle Dragsted, der er uenige. Hos ECB siger Christine Lagarde ’ja’

Katrine Bælum

Udland
20. juli 2021

Diskussionen startede for alvor i 2015, da den daværende chef for den britiske centralbank Mark Carney til finansverdenens store overraskelse pludselig begyndte at tale om et muligt ’klima-Minsky-moment’: Et punkt i fremtiden, hvor det pludselig går op for verdens investorer, at aktier, obligationer og værdier, der knytter sig til ’sorte’ virksomheder, ikke længere har nogen lys fremtid.

Pludselig vil alle sælge på éen gang, markedet falder og falder i et tempo, der kan skabe en regulær finanskrise, sådan som den amerikanske økonom Hyman Minsky har beskrevet. Derfor er centralbankerne nødt til tænke meget mere på klima.

I dag har verdens centralbanker et politisk mandat til at sikre stabile priser, og dertil har den amerikanske centralbank et mandat til at sikre beskæftigelse. Men bør bankerne i fremtiden også udstyres med et egentligt grønt mandat, der siger, at de skal medvirke til at sikre den grønne omstilling?

Nej, mener Jeppe Druedahl, der er lektor i økonomi ved Københavns Universitet. Ja, mener Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Morten Lund

Klart at centralbanker, herhjemme Nationalbanken ikke bør pålægges flere overordnede hensyn, der udvander hovedopgaven, at holde fast i rolige og forudsigelige markeder i en kompliceret blandingsøkonomi , med helt nye krydderier som negativ rente og gebyrer på administrative operationer, samt ustyrlig pengemængde pga gearing og digitalisering.
Målrettede indsatsatser og tilskyndelser, ja tak - og kom igang!

jens christian jacobsen

En international og centraliseret magtoverdragelse bliver nødvendig de kommende år. Ellers kan vi ikke vende klimaødelæggelsen globalt set. Og centralbankerne er absolut ikke en del af løsningen. De er en en del af problemet.

Vibeke Olsen, Torben Arendal og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"De kan lave penge ud af ingenting og har reelt betalt for alle coronahjælpepakkerne."

Finansøkonomiens magiske flyvende tæppe taler til os; i virkeligheden laver bankerne penge, hvis realværdi ingen kender - og det bliver almindelige mennesker (skatteborgere) som skal betale for coronahjælpepakkerne.

kjeld jensen, Birthe Drews, Torben Arendal, John Andersen, Torben Skov og Emil Jensen anbefalede denne kommentar

Penge er og har altid været en kæmpe ilussion.
Der er ingen marteriel/fysisk værdi bag.
Den går så længe alle tror på det.

Jørgen Wentzlau, Steen K Petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen, Torben Arendal, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen, Klaus Schwab, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Pia Nielsen og Emil Jensen anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Nej, de skal ikke have et særligt grønt mandat. Hele konstruktionen af centralbank systemet - fra BIS og ned - er uigennemskueligt, forældet, sandsynligvis korrupt og aldeles virkelighedsfornægtende.

kjeld jensen, Torben Arendal, Torben Skov, Pia Nielsen og Emil Jensen anbefalede denne kommentar

Det er i hvert fald ingen god ide at give ECB mere magt. Institutionen er neoliberal i sin ideologi og er helt uden for demokratisk kontrol.

At give centralbanker mere magt kræver at de kommer under demokratisk kontrol. Det er ingen af dem der er i tilstrækkeligt omfang og der er for meget hemmelighedskræmmeri.

Hvordan tankegangen er kommer til fulde til udtryk i denne tale af tidligere præcident for ECB. Den er fra 2011 og kort efter finanskrisen. Siden har både Grækenland og Italien været under administration.

Speech by Jean-Claude Trichet, President of the ECB
on receiving the Karlspreis 2011
in Aachen, 2 June 2011

"In this Union of tomorrow, or of the day after tomorrow, would it be too bold, in the economic field, with a single market, a single currency and a single central bank, to envisage a ministry of finance of the Union?

Not necessarily a ministry of finance that administers a large federal budget. But a ministry of finance that would exert direct responsibilities in at least three domains: first, the surveillance of both fiscal policies and competitiveness policies, as well as the direct responsibilities mentioned earlier as regards countries in a “second stage” inside the euro area;.."

Lande der ikke kan opfylde betingelserne i en stram finanspolitisk program, som ikke skærer nok ned på finanserne til velfærd, ikke privatiserer nok og ikke frasælger nok infrastruktur (second stage) :

"Would it go too far if we envisaged, at this second stage, giving euro area authorities a much deeper and authoritative say in the formation of the country’s economic policies if these go harmfully astray? A direct influence, well over and above the reinforced surveillance that is presently envisaged?"
....
"In the new concept, it would be not only possible, but in some cases compulsory, in a second stage for the European authorities – namely the Council on the basis of a proposal by the Commission, in liaison with the ECB – to take themselves decisions applicable in the economy concerned.
One way this could be imagined is for European authorities to have the right to veto some national economic policy decisions. The remit could include in particular major fiscal spending items and elements essential for the country’s competitiveness. "

https://www.ecb.europa.eu/press/key/date/2011/html/sp110602.en.html

kjeld jensen, Erik Winberg, Mads Troest, Peter Beck-Lauritzen, jens christian jacobsen, Emil Jensen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

"Penge er og har altid været en kæmpe ilussion.
Der er ingen marteriel/fysisk værdi bag.
Den går så længe alle tror på det."

Ja og det er præcis det der er ved at gå op for borgerne hvilket helt naturligt fører til en række spørgsmål. Og centralbankerne får travlt med at konsolidere deres magt.

Når nu de almindelige banker står for 97% af pengeskabelsen, hvorfor har vi så brug for centralbankerne. Måske de skulle have en mindre betydningsfuld rolle. Er der f.eks. nogen der efterhånden tror på at de styrer pengemængden gennem renten.

Det drejer sig om at styre strømmen af penge hen hvor den ikke skaber inflation og indgår i produktionsapparatet til gavn og glæde for alle og ikke kun de få.

Shifting from Central Planning to a Decentralised Economy: Do we Need Central Banks?
https://professorwerner.org/wp-content/uploads/2017/01/fig7-768x561.png

Og penge behøver ikke at være en mangelvare. Med de summer der er udsendt fra centralbankerne burde det stå klart for enhver.

Problemet er ikke mængden af kreditpenge det er hvad der bliver givet kredit til der er problemet. Altså pengestrømmen.

kjeld jensen, Vibeke Olsen, Torben Arendal, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Banker kan prisfastsætte, men ikke gennemføre parallelle politiske beslutninger. Det såkaldt 'grønne mandat' er bare en eufemisme for mere marked, større fortjenester - og mere klimaødelæggelse. Som Jesper Jespersen har påpeget, er finansiering af næsten hvadsomhelst ikke noget problem. Det er den grønne politiske omstilling derimod. Det er den der skal kæmpes for og bruges spalteplads på.
Fx kræver opvarmningen af kloden aggressive reduktioner i emissionerne nu. Hvis vi fortsætter som nu, vil det føre til en sammenbrud af civilisationerne. Der er ikke tid til at begå fejl. Men vi (og bankerne) fortsætter med at gøre det vi altid har gjort: Lidt flere penge, evt. mange flere penge. Men det fungerer ikke. Klimaødelæggelserne fortsætter.
Klimaødelæggelser kræver en anden type politiske løsning end verden hidtil har set.

Paris-aftalen blev betragtet som et sporskifte. Næsten 200 lande forpligtede sig til en universel aftale om at nedbringe drivhusgasemissionerne. Men landene fortolker aftalen forskelligt alt efter, hvordan de selv kan høste fordele. Det har de centralbankerne til at fortælle. Derfor ser landene ikke på verden som helhed, men på egne nationale interesser. USA meldte sig ud af aftalen under Trump og har nu meldt sig ind igen. Er det så godt? Det viser i al fald hvordan landene, især de store, melder sig ind og ud alt efter hvad der betaler sig her-og-nu.
Fra et strategisk perspektiv er det ikke klogt at placere ansvaret for at håndtere klimakrisen hos så mange lande og deres centralbanker - næsten 200 lande accepterede målene. Men forestillingen om, at disse lande virkelig kan nå målene på lang sigt, er vildt over-optimistisk. Et regeringsskifte i USA, og alt er forandret.
Der vil komme andre eksempler. Lande, som regel stormagter, vil true med intet at gøre for at få andre mindre lande til at makke ret.
På trods af de mest opdaterede og sofistikerede oplysninger og analyser, der er tilgængelige for regeringerne, har politiske forhandlinger om klimaet ikke indtil videre skabt adækvate løsninger, der matcher omfanget af krisen. De lande, der er mest berørt af klimaændringer, men som har bidraget mindst til det, har meget lidt at sige, der kan påvirke den nødvendige globale klimapolitik på grund af asymmetri i den politiske forhandlingspositioner landene imellem.
Samtidig er der meget lidt forståelse for – selv i Informations kommentarspor - at den kapitalistiske økonomiske model som de fleste støtter og stoler på, er baseret på plyndring, affald og klimaødelæggelse. Der er ikke den store forståelse for forandring af strukturelle forhold, da klimaforandringer enten betragtes som naturvidenskabelige dysfunktioner, der kan udbedres, eller som forhold ’politikerne må løse.' Men det gør politikerne ikke, og hvis de gør noget, gør de det kun partielt og uden at sætte spørgsmål ved de produktionsformer og grådighedsmekanismer, der skaber ødelæggelserne. Virksomheder og kapitalistklassen fortsætter deres destruktive operationer og tjener endda penge på at forsinke eller direkte forhindre reelle løsninger.
Politologer og progressive samfundsforskere er enige om hvad der skal til. Her bare nogle af de mest basale ændringer:
En drastisk reduktion af emissioner i de historisk mest forurenende lande gennem juridisk bindende forpligtelser. De er endnu ikke fremkommet.
Ansvar over for fattige lande gennem udvikling af effektive modregningsmekanismer. Vækstøkonomierne herunder den danske øger fortjeneste og produktion og en del af denne øgning skal overføres til fattige lande ud fra deres udviklingsbehov. Det er ikke sket endnu.
Firs procent af de nuværende kendte reserver af fossile brændstoffer skal forblive i jorden. Det er forblevet ved snakken.
Der skal udvikles nye socialt transformerende og retfærdige fordelingssystemer som fx at påbegynde et radikalt skift i menneskets forhold til naturen gennem opbygning af samfund med lavt kulstofforbrug og en postkapitalisme baseret på social retfærdighed. Det kræver radikal transformation i adgangen til og forvaltningen af ressourcer og en forandring af forholdet mellem produktion og forbrug. Det har lange udsigter.
Klimakrisen kræver en global vision med en konkret strategi for, hvordan vi kommer derhen. Det kan vi så håbe vil kunne skabe retning og samordnet indsats. Problemet kræver samarbejde på verdensplan. Lande er ikke struktureret til at gøre dette. En verdensregering eller et organ som fx FN kunne være i stand til at organisere forandringerne. Men ikke centralbankerne.

Steen K Petersen, Mogens Kjær, Torben Arendal og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar