Feature
Læsetid: 12 min.

Centrum-venstre er i krise i Europa. Mette Frederiksens indvandrer­stramninger afvises som redning

Rundt om i Europa er en lang række socialdemokratier og centrum-venstre-partier i opløsning og splittet i indvandringspolitikken. Derfor blev Mette Frederiksens valgsejr bemærket. Men her to år efter afviser de fleste søsterpartier imidlertid Socialdemokratiets vinderopskrift med udlændingestramninger, hjemsendelse af syrere og asylcentre. I hvert fald indtil videre
Ana Gomes var det portugisiske Partido Socialistas præsidentkandidat ved valget i januar. Hun ser tegn på, at portugisiske socialister begynder at indføre hårdere tiltag på indvandrerområdet på grund af presset fra højrefløjen: »Højreekstremisterne har allerede kontamineret portugisisk politik,« siger hun.

Ana Gomes var det portugisiske Partido Socialistas præsidentkandidat ved valget i januar. Hun ser tegn på, at portugisiske socialister begynder at indføre hårdere tiltag på indvandrerområdet på grund af presset fra højrefløjen: »Højreekstremisterne har allerede kontamineret portugisisk politik,« siger hun.

Patricia de Melo Moreira

Udland
9. juli 2021

»Det her var et af Portugals glemte områder,« siger Paulo Arsénio på sit borgmesterkontor i den sydportugisiske by Beja.

Borgmesteren taler i datid. For hans by er blevet et symbol på et politisk nybrud i Portugal.

I årtier har kommunister og socialdemokrater på skift sat sig i den borgmesterstol, som Paulo Arsénio fra det socialdemokratiske Partido Socialista nu udfylder. Men han har svært ved at tro på et genvalg ved valget til september, for en helt ny spiller er begyndt at blande sig i venstrefløjens interne magtkamp: Det nye højrepopulistiske parti Chega, der ved præsidentvalget i januar ud af det blå pludselig fik 20 procent af stemmerne i Beja.

»I modsætning til mange andre lande i Europa har vi siden revolutionen i Portugal aldrig rigtig haft et højreekstremt parti,« siger borgmesteren.

»Men nu ændrer situationen sig også her.«

Markerne rundt om byen med godt 25.000 indbyggere er fyldt med vindruer, mandler og oliven. Og med migrantarbejdere fra Sydasien og Afrika – og flere tusinde romaer. Det er ved at slå ned på dem, at partiet Chega høster sin popularitet.

»Chega vil smide de fremmede ud, og de raser mod sigøjnerne, som de beskylder for ikke at arbejde, men blot nasse på det offentlige. Det er en retorik, som er meget simpel, og som ikke løser nogen problemer, men det er et yderst populært budskab blandt vælgerne,« siger Paulo Arsénio.

»Det kan ende med at blive rigtig slemt her.«

På spørgsmålet om, hvordan han og hans socialdemokratiske centrum-venstre-parti skal stoppe det yderste højres fremmarch, reagerer han opgivende.

»Jeg aner ikke, hvad vi skal gøre for at stoppe den udvikling. Jeg har ingen tryllestav.«

Socialdemokratisk dilemma

Paulo Arsénios portugisiske dilemma er ikke bare hele Europas dilemma, men i særdeleshed et grundlæggende socialdemokratisk dilemma: Hvordan skal vi reagere på udfordringen fra både migrationen og fra indvandringsfjendske højrepopulister uden at forråde enten vælgere eller vores idealer?

Den dybe krise i en lang række socialdemokratier og centrum-venstre-partier gør kun spørgsmålet mere påtrængende. I en lang række lande ligner socialdemokratierne et indskrumpet levn fra det 20. århundrede, efter en stor del af landbefolkningen og byboerne i socialt udsatte områder har sagt farvel til sosserne til fordel for højrepopulistiske partier, mens globaliseringsvinderne i byerne er tyet til nye – ofte grønne og venstreliberale – partier.

Hvor Europas største lande for bare to årtier siden var ledet af socialdemokratier eller ’Tredje Vejs-socialdemokratier’ under folk som Gerhard Schröder og Tony Blair, står de sidste bastioner i dag netop i Portugal, i Spanien og i Sverige – dog i stærkt svækket form efter endnu en regeringskrise og med betydelige udlændingestramninger i kølvandet på flygtningekrisen. Ligesom Norges Arbeiderpartiet, der har oplevet dalende tilslutning, også diskuterer udlændingepolitik op til valget i september.

Men det danske socialdemokrati rager op.

Det er også derfor, det gav højlydt ekko i de europæiske medier, da Mette Frederiksen og de danske socialdemokrater løb med valgsejren i Danmark i 2019. »Kan vi lære af danskerne?« lød spørgsmålet på blandt andet tysk, fransk, italiensk og hollandsk.

 

I kølvandet på bølgen af højrepopulisme fra Trump og Brexit over PiS, Orban og AfD til Salvini, Geert Wilders og Marine Le Pen blev spørgsmålet kun mere anmassende: Kan man dæmme op for højrepopulisterne ved at kopiere deres strategi og retorik? Her lignede Mette Frederiksen et oplagt europæisk forbillede: Rød omfordeling, grøn omstilling, stærk eksportorientering, en god portion EU-skepsis – og først og fremmest: en usædvanligt hård migrations- og integrationspolitik. Først senere og mere pletvis kom de kritiske beretninger i europæiske medier om ghettoloven, ønsket om at tilbagesende syriske flygtninge, beslutningen om at oprette asylcentre i Afrika og det danske mål om et asylstop.

Men når man kigger rundt i Europa i dag, er det overraskende svært at opdrive åbenhjertig opbakning til det danske socialdemokratis linje fra andre europæiske socialdemokrater. Information har interviewet en række socialdemokratiske politikere og politiske eksperter i en håndfuld af de største EU-lande med stolte socialdemokratiske traditioner i lande som Portugal, Spanien, Italien, Frankrig og Tyskland, som alle afviser Mette Frederiksens vej til magten.

Ros til de danske socialdemokrater finder man til gengæld blandt højrepopulister. Alternative für Deutschlands vicegruppeforkvinde i Forbundsdagen, Beatrix von Storch, har krævet »mere Danmark« i tysk politik. Og Matteo Salvini, lederen af det stærkt indvandringskritiske italienske parti Lega, har reageret med entusiasme på den danske indvandringspolitik og asylstoppet.

»Og de har ovenikøbet en venstrefløjsregering!« udbrød Salvini for nylig på italiensk tv med en blanding af forbavselse og begejstring.

Portugisisk modpol

I Portugal, hvor socialdemokratiske Partido Socialista sidder på regeringsmagten og er succesfuld med opbakning fra 40 procent af vælgerne, er situationen på mange punkter en modpol til den danske. Sidste år fejrede landet for eksempel, at antallet af ikke-portugisere i landet for første gang havde rundet en halv million – for man har jo brug for arbejdskraften. Og mens FN’s Flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, tidligere i år beskrev Portugals indvandringspolitik som et »lysende eksempel på solidaritet«, så anklagede hans organisation Danmark for »ansvarsfralæggelse«, da Folketinget stemte for at etablere et dansk asylcenter uden for EU.

»En socialdemokrat i Danmark ligger længere til højre end højrefløjen i Portugal,« mener Carlos Moedas, tidligere EU-kommissær og nu kandidat til posten som Lissabons borgmester for socialdemokraterne, Partido Social Democrata (PSD), som i Portugal vel at mærke er et centrum-højre-parti, mens Partido Socialista er de danske socialdemokraters egentlige søsterparti.

Men lige meget om man ligger lige til højre eller venstre for midten i portugisisk politik, så er der udbredt kritik af de danske socialdemokraters linje.

»Jeg synes, det er skamfuldt, at Socialdemokratiet i Danmark har overtaget retorikken fra det ekstreme højre,« mener Carlos Coelho, der er tidligere medlem af EU-Parlamentet for PSD.

»Hverken Portugals socialister eller socialdemokrater vil under nogen omstændigheder følge det eksempel og overtage højrefløjens politik og ekstreme retorik. Hvorfor skulle folk stemme på os, hvis vi bare kopierer et helt andet partis politik?«

Problemet er bare, at Portugal har været en absolut undtagelse i Europa. Der har ikke været nogen Le Pen, Salvini eller Kjærsgaard, men det har den eksplosive succes for det højreekstreme Chega nu ændret på – ved parlamentsvalget i 2019 fik partiet blot 1,3 procent af stemmerne, men kom op på 12 procent ved præsidentvalget i januar i år.

Premierminister Antonio Costa har beskrevet Chega som et »xenofobisk og racistisk højreekstremt parti«, som man ikke vil røre med en ildtang.

I strakt arm

Spørgsmålet er dog, hvor længe det kan gå godt med den portugisiske udskamning og udgrænsning af det yderste højre, som vi kender det fra Alternative für Deutschland eller Sverigedemokraterna: Vil landet ikke på et tidspunkt blive tvunget til at gå mere ad den vej, som vi kender fra Danmark?

Politolog Pedro Magalhaes fra Lissabon Universitet peger her på, at centrum-højre allerede er ved at bløde berøringsangsten op, da et samarbejde med Chega ser ud til at være den eneste måde at opnå et parlamentarisk flertal på og derved vælte centrum-venstre-regeringen – lidt a la den situation, vi så i Danmark i starten af 00’erne med samarbejdet mellem Anders Fogh Rasmussen og Dansk Folkeparti.

»Det er sket næsten overalt i Europa: Når centrum-højre virkelig har brug for at komme til magten, så har de vist sig villige til at samarbejde med det ekstreme højre,« siger Pedro Magalhaes.

Det kan udfordre socialdemokraternes greb om magten. For højrepartiet Chega anklager resten af det politiske spektrum for at være for naive i forhold til indvandringsspørgsmålet. Og mens centrum-venstre i Portugal fortsat ønsker at holde Chega og det yderste højre ud i strakt arm, så risikerer de, at vælgerne begynder at sive fra venstrefløjen til højrefløjen, ligesom Socialdemokratiet i Danmark oplevede det, inden de overtog den stramme indvandringspolitik.

Det er en udvikling, man også i stigende grad skal tage stilling til i Spanien, hvor det socialdemokratiske PSOE sidder på magten, men hvor det højrenationale parti Vox opnår fremgang ved at italesætte problemerne med migration.

»Indtil for nylig var Spanien mere åben over for migration, men det har ændret sig inden for især det seneste år, hvor offentligheden er blevet langt mere nervøs for indvandring,« forklarer Carmen González Enríquez, forsker fra Elcano Royal Institute i Madrid.

»Udviklingen vil helt sikkert give stadigt mere indflydelse til et parti som Vox, og selv i regeringspartiet PSOE er der stemmer, som ønsker en hårdere kurs,« siger hun.

Die Regierung Frederiksen

I Tyskland har situationen også været mudret for det socialdemokratiske SPD, siden Angela Merkel i flygtningekrisen i 2015 besluttede ikke at lukke de tyske grænser. Som lillesøster i Merkels regering bakkede SPD fuldt op om denne linje – og måtte med rædsel se på, hvordan AfD muterede fra et liberalt eurokritisk parti til et indvandringsfjendtligt og nationalkonservativt parti, der satte mere fut i SPD’s nedsmeltning.

Det har Sahra Wagenknecht en meget klar holdning til. Hun er på kant med sit stærkt venstreorienterede parti, Die Linke, fordi hun hudfletter de venstreliberale og indvandringsbegejstrede eliter, der ikke selv har berøring med indvandringen. Omvendt roser hun »Die Regierung Frederiksen in Dänemark« for at turde tage offensivt fat i dette spørgsmål.

»I mine øjne virker den danske fremgangsmåde meningsfuld: De sociale ydelser sættes der ikke spørgsmålstegn ved – og samtidig løses integrationsproblemerne,« siger Wagenknecht på sit kontor i Forbundsdagen. For hende er det den eneste måde at opretholde et i ordets egentlige betydning socialt samfund uden »ekstreme parallelsamfund« som i Frankrig. Hun henviser til, at opbakningen til de tyske socialdemokrater er i frit fald, så partiet i dag ligger og raller omkring 15 procent i meningsmålingerne.

Men i hvor høj grad skyldes nedturen SPD’s berøringsangst med spørgsmålet om migration og integration, som det ofte udlægges i Danmark? Ikke meget, mener SPD’s kanslerkandidat Olaf Scholz, der dog åbenlyst ikke ønsker at kritisere Mette Frederiksens regering direkte.

»Jeg er fast overbevist om, at vi laver en både klar og pragmatisk politik i forhold til de humanitære spørgsmål i migrationspolitikken,« siger Scholz til Information i Berlin.

»Og i Tyskland oplever vi en meget stor anerkendelse til den linje.«

I stedet for at tale om indvandring, islam, kulturel usikkerhed eller kriminalitet taler Scholz herefter så længe om globalisering, løndumping og usikre arbejdsforhold – og den økonomiske sikring af fremtidens socialstat – at det til sidst lyder som berøringsangst.

Men SPD’s nedtur handler faktisk også om langt mere end indvandringsspørgsmålet, mener politologiprofessor Hans Vorländer, der leder Mercator Forum for Migration og Demokrati i Dresden.

»Hvad SPD ville vinde på højrefløjen med en strammere indvandrerkurs, det ville de samtidig tabe til venstre og på midten. Desuden ville et sådant sving heller ikke blive accepteret internt i partiet,« siger han.

»Det er partiet både for internationalt og for kosmopolitisk orienteret til.«

Tysk storsind

Fra venstrefløjen i SPD er der da heller ikke mange roser til det danske socialdemokratis asylpolitik, ønsket om tilbagesending af flygtninge til Syrien eller krav om behandling af asylansøgninger uden for EU. Ifølge partiets tidligere næstformand og nuværende gruppeformand i landdagen i Schleswig-Holstein, Ralf Stegner, kan den danske linje »hverken forenes med europæiske eller med socialdemokratiske værdier«.

»Efter Anden Verdenskrig blev vi (tyskere, red.) igen optaget i familien af europæiske nationer. Hvis nogen beder os om hjælp, må vi være mere storsindede end andre lande,« lyder et argument fra Ralf Stegner i den konservative avis Neue Züricher Zeitung.

»I hvert fald i Tyskland kan vi ikke bekæmpe højrepopulismen ved at overtage deres positioner, som kommer fra et helt andet system af værdier. Og jeg er sikker på, at det heller ikke ville give flere stemmer til SPD.«

Den læsning bekræftes af politolog og SPD-ekspert Albrecht von Lucke.

»En stor del af både Tysklands og SPD’s selvforståelse er, at vi har en historisk forpligtelse over for mindretal,« siger han.

Lucke minder om, at SPD er et parti, hvis svindende klientel groft sagt er splittet mellem arbejdere og akademikere.

»For SPD ser jeg kun en forsigtig vej for mig på udlændingeområdet: At signalisere, at vi er for en human flygtningepolitik, men at vi også kræver konsekvente udvisninger, når asylansøgere afvises,« siger von Lucke.

»I SPD vil asylpolitikken desuden altid være indlejret i europæiske beslutninger. Det er en anden forskel til Danmark: At danskerne har det held at bo i et så lille land, at man bekvemt kan gemme sig bag de større lande i Europa.«

Fransk nedtur

I lande som Holland og Frankrig har centrum-venstre-kollapset imidlertid været endnu mere modbydeligt end det tyske.

Ved parlamentsvalget i 2017 røg det hollandske Partij van de Arbeid (PvdA) fra 25 procent til 5,7 procent. Selv pegede partiet på den ekstreme fragmentering af det hollandske partilandskab og på den uheldige regering med den markedsliberale Mark Rutte, der først og fremmest bød på sociale nedskæringer.

I Frankrig er der en rasende integrationsdebat, og venstrefløjen ligeledes dybt splittet – også på indvandringsområdet – om end det socialistiske parti Parti Socialiste (PS) fik et hæderligt regionalvalg i juni.

»En stærk grund til de franske socialisters nedtur er de mange små og dybt splittede partier – og splittelsen over grundlæggende spørgsmål om globalisering og EU,« siger politolog og migrationsforsker Claire Demesmay fra tænketanken DGAP.

»Migration spiller også en vigtig rolle, men det er langt overvejende en debat om islam og adskillelsen af stat og religion, som i Frankrig jo også har postkoloniale facetter.«

Den ægte italienske vare

I Italien udkæmpes spørgsmålet om migration og humanisme især på Middelhavet. Her har centrum-venstre-partiet Partito Democratico (PD), som er det tætteste, man kommer på et italiensk socialdemokrati, været på lidt af en rejse – som dog har taget dem et andet sted hen end de danske socialdemokrater.

»Da PD kom til magten (i 2013, red.), havde de en meget blød migrationspolitik. Men det ændrede sig meget pludseligt,« siger Filippo Tronconi, professor i samfundsvidenskab ved Bologna Universitet.

PD’s indenrigsminister Marco Minniti gik voldsomt til angreb mod de ngo-skibe, som reddede nødstedte flygtninge og migranter i Middelhavet, og han indgik kontroversielle aftaler med libyske militser, som skulle forhindre flygtninge i at nå Italien.

»Italien lukkede øjnene for, hvor umenneskelige midler de libyske militser tog i brug,« mener Filippo Tronconi.

PD-regeringens tiltag var selvsagt en reaktion på de hundredtusinder af migranter, der ankom til Italiens kyster i 2015-2016. Men det var også en reaktion på, at PD følte sig presset af Salvini og hans indvandringskritiske linje – og hans kritik af, at regeringen ikke havde styr på landets grænser.

Vælgermæssigt vandt PD bare intet på den nye, hårdere linje. Tværtimod fik de i 2018 partiets værste valg nogensinde og mistede magten til en ny regering bestående af Lega og Femstjernebevægelsen.

»Vælgerne havde fået det indtryk, at PD blot kopierede Salvinis politik og ikke artikulerede en tydelig og selvstændig politik,« siger Mattia Guidi, politolog fra Siena Universitet. De foretrak altså den ægte vare fra højrefløjen, selv om PD allerede havde effektueret den stramme linje.

Offensiv salgstale

En stor forskel mellem Italien og Danmark er dog, at mens de danske socialdemokrater står ved deres stramme udlændingepolitik og aktivt promoverer den til at trække vælgerne hen over midten fra blandt andre Dansk Folkeparti, så har det italienske PD et mere splittet image.

»PD har det problem, at de ikke vil fremstå for bløde, for så mister de stemmer til Salvini, men de vil heller ikke være for hårde af hensyn til de partier på venstrefløjen, som skal støtte dem. De har svært ved at finde en balance og har derfor problemer med at kommunikere deres politik tydeligt,« siger Filippo Tronconi.

Men efter valgnederlaget i 2018 har PD tilsyneladende opgivet at følge med højrefløjens strammerkurs, og centrum-venstre vil nu forsøge at skabe kant til højrefløjen. Mens stort set alle partier i Danmark står for en hård migrationspolitik, så er PD gået tilbage til det, de beskriver som en humanitær politik.

»I Italien er indvandringsspørgsmålet, i modsætning til i Danmark, fortsat et politisk emne, hvor partierne på højre- og venstrefløjen står i stor modsætning til hinanden,« siger Mattia Guidi.

Kontamineret politik

Tilbage i Portugal er det afgørende spørgsmål fortsat, om de andre partier kan blive ved at markere sig i stærk kontrast til de nye højrepopulistiske kræfter. Selv Ana Gomes må medgive, at presset fra højre begynder at skabe revner i diget. Ved præsidentvalget i januar var hun Partido Socialistas præsidentkandidat, og hun fik her 13 procent af stemmerne – blot et enkelt procentpoint mere end Chegas leder, André Ventura.

»Flere og flere, der tidligere stemte på kommunisterne, socialisterne og socialdemokraterne, er nu gået over til det ekstreme højre,« siger Ana Gomes til Information. Hun ser allerede begyndende tegn på, at de portugisiske socialister nu begynder at indføre hårdere tiltag på indvandrerområdet på grund af presset fra højrefløjen. Eller som hun udtrykker det:

»Højreekstremisterne har allerede kontamineret portugisisk politik.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alvin Jensen

Selvfølgelig er det ikke en redning at sælge ud af holdninger eller af arvesølvet.

Eric Philipp, Jørgen Mathiasen, Steffen Gliese, erik pedersen, Gitte Loeyche, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Mads Berg, Bjarne Andersen, Marianne Stockmarr, Jan Fritsbøger, Arne Lund og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den artikel.

Er det ikke historier, som den flere politikere , landmænd og andet godtfolk kom med om at redde danske arbejdspladser , da sundhedshensyn nedlagde miniavlen i Danmark.
Der er bare den krølle , at de fleste ansatte i minkavlen var underbetalte udenlandsk arbejdskraft.

jens christian jacobsen, Alvin Jensen, Gitte Loeyche, Torben Skov, Marianne Stockmarr, John Andersen, Werner Gass og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det her er ren copy paste - Politiken har nylighaft en længere serie om lige nøjagtig de samme emne, og nu kommer Inf sjoskende bagefter - med et par ugers forsinkelse.
Mht. avisens lay out så ligner Inf i stigende grad Pol med fotos der fylder det meste eller hele siden, helsides annoncer for alskens ligegyldigt kram osv.
Nok lever vi en visuel orienteret tid, men der er vel ingen grund til at rende i røven på tidsånden - især ikke når denne er så tom og overfladisk som nu.
Ja, jeg savner den avis, hvor billedet underordnede sig teksten, og hvor en avis blev købt for at blive læst - ikke for at glo i Billedblad.
Men det kan vel ikke være anderledes, når de to avisers chefredaktører befinder sig i den samme svingdør. Forbundne kar hedder det vel.
Lidt større opfindsomhed - tak.

Dorte Sørensen

Ja Gert Romme, der er meget der burde ha' været gjort anderledes.

Men mit eksempel gik mere på , at de danske arbejdspladser som gik tabt ved nedlæggelsen af minkavlen ikke var så danske så det gjorde noget.
Ment som et tillæg til artiklens -"Markerne rundt om byen med godt 25.000 indbyggere er fyldt med vindruer, mandler og oliven. Og med migrantarbejdere fra Sydasien og Afrika – og flere tusinde romaer. Det er ved at slå ned på dem, at partiet Chega høster sin popularitet."-

Jan Fritsbøger

ved ikke helt hvilke kræfter i samfundet som ønsker at bilde os ind at S har høstet popularitet på fremmedfjendtligheden, men jeg tror ikke på fortællingen som går ud på at legitimere "divide and rule" taktikken som "folkets vilje", at der faktisk er sket noget med danskernes gæstfrihed og tolerance er vel korrekt,
men sådan er det jo med massive propagandakampagner som kører i årtier, de kan flytte nogen, især dem som overlader tænkning til andre og bare følger det de mener er gældende tendens i tiden, dem som ikke tør skille sig ud,
at et "socialt" parti hepper ivrigt på dybt asociale tendenser for at få vælgere som her i DK er tragisk ,
men propagandaen kører jo i alle vestlige lande drevet af højrefløjens ønske om at dæmonisere sociale ideer, og meningen er at skabe splittelse i blandt og forhindre solidaritet med grupper af mennesker med magt-underskud,
og man hepper ivrigt på grådigheden og egoismen som man selv er drevet af, og gør folket langt mindre socialt og mere egoistisk end det faktisk er,
man lader som om man har opbakning til den samfundsødelæggende politik,
og når løgnene gentages bliver de til sidst til en slags officiel "sandhed", som alle medier gentager og dermed bekræfter,
en slags kunstig "folkets mening" som det kan være svært at modbevise fordi for mange tror på dens ægthed.

Vibeke Olsen, Steffen Gliese, Eric Philipp, Lisbeth Glud, Søren Kristensen, Alvin Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Peter Wulff, Bjarne Andersen, Mads Berg, Inger Pedersen, Hans Jørgen G. Ravn og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Dorte Sørensen
Nu er der ingen mink st pleje og pelse, men hvem høster for de portugisiske landmænd.
Vil Beja opleve en økonomisk nedtur, er det bybefolkningen der stemmer Chegs ?

Det er en god idé at sammenligne politikker, som flygtninge/indvandrere møder i Europa. Og det har naturligvis betydning for hvordan befolkningerne stemmer.

Men en anden parameter er integrationen. Og især hvor mange ressourcer har det enkelte land lovgivet at der skal bruges omkring den nyankomne. I Danmark er det f.eks. lovgivet at f.eks. en familie, som blot ejer en kuffert med deres ejendele, i løbet af nogle år skal integreres så de får de samme muligheder som vi danskere, uddannelsesmæssigt, karrieremæssigt, familiemæssigt osv.

Gør de det samme i Portugal eller Frankrig? Eller er der lande hvor flygtninge/indvandrere starter og slutter på gaden eller i landbruget? Dvs. hvor staten bruger meget få ressourcer per flygtning/indvandrer.

Jeg ville være noget mere urolig rent etisk, og politisk, hvis vi både havde en meget stram udlændingepolitik og brugte meget få ressourcer på flygtninge/indvandre.

Margit Johansen

Ja, medierne har et selvstændigt ansvar for at præsentere regulære analyser af tingenes tilstand - og reelt sammenlignelige forhold på tværs af grænser. Rundt om i Europa sejler immigranter og flygtninge deres egen sø på bunden af samfundene - mens politikere kan pudse deres glorie. "Vi tog imod dem - DK lukkede døren".
Der skal nye løsninger til. Åbne øjne og mødet til at pege på de svære valg. Det er klart at antallet af indvandrere betyder noget for kvaliteten af det som de enkelte lande kan tilbyde. Sig sandheden om hvordan det ser ud for immigranterne der "kom ind" - underbetalte - handlede - misbrugte - tålte?

Bjarne Andersen

Det danske socialdemokrati er et højrepopulistisk parti.

Eric Philipp, Erik Winberg, Franz Nitschke, Jan Fritsbøger, Alvin Jensen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er en myte som medierne tilsyneladende har slugt 'hook, line and sinker', at det nuværende Socialdemokrati er rød på fordelingspolitikken.

Med undtagelse af den underlige såkaldte Arne-pension (som allerede skaber problemer, for folk kan ikke dokumentere, at de har arbejdet over 40 år) og nogle tusser til de allerfattigste borgere, er der ikke sket en dyt på området.

Tværtimod har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard udtalt, at det for ham ikke er et prestigeprojekt at lave om på ydelserne, så fattigdommen afskaffes, ligesom Mette Frederiksen har betvivlet, at der overhovedet findes børnefattigdom..

Socialdemokratiet alene vandt ikke valget, det gjorde de kun ved hjælp af deres støttepartier, hvor klimapolitikken og omfordelingen stod højt på dagsordenen hos vælgerne.

Udlændingestramningerne er blevet meget voldsommere, end nogen kunne have forudset.

Og i dag har Danmark (igen, igen) tabt en sag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om familiesammenføring.

Danmark er sunket ned i et sort hul af fjendtlighed og bevidstløs populisme for at tækkes landbruget og erhvervslivet med en umådelig usympatisk udlændingepolitik og en dumsmart hockeystav, der kun kan spænde ben for bæredygtige fremskridt.

Vibeke Olsen, Joakim Rasmussen, Kjeld Jensen, Eric Philipp, Jørgen Mathiasen, Carsten Munk, Franz Nitschke, Flemming Berger, Jan Fritsbøger, Frank Borchorst, Peter Wulff, Inger Pedersen, Poul Erik Pedersen, Lars Jørgensen, Alvin Jensen, Carsten Nørgaard, Bjarne Andersen, Torben Skov og Niels østergård anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflugel
Socialdemokraterne har siden 2017 ført en stram flygtningepolitik. Det vidste støttepartierne udmærket inden de blev støttepartier. Jeg husker at Rosa Lund og Morten Østergård i 2019 både i radio og TV mente, at den politik skulle de nok få lavet om fordi den stred mod det fælles aftalegrundlag . Det er som bekendt ikke sket. Og nu fører socialdemokraterne også reaktionær fordelingspolitik. Hvorfor stopper støttepartierne så ikke regeringen? Fordi de ved, at deres egen fordelings- og flygtningepolitik ikke har fuld opbakning blandt deres egne vælgere. De frygter med andre ord at få tæsk ved et valg i utide. Så den stramme og reaktionære politik vil fortsætte også efter næste valg. I Danmark som i det meste af Europa.

Svend Jespersen

Jeg undrer mig lidt. Ordene "flygtning", "immigrant", "indvandrer", "udlænding" og variationer på dem oprtæder flere gange i indlæggene her. Hvis de er så essentielle, må antallet i hver af grupperne vel være lige så vigtige, herunder minimum og maximum antal.

Kan nogen gøre mig klogere på det punkt? Altså, findes der et minimum og/eller maximum antal, der kan betragtes som uacceptabelt/acceptabelt, eller ...?

Jan Fritsbøger

Svend tjah det afhænger da vist 100% af hvem man spørger, nogen mener alt over nul er for mange,
og andre at der ikke findes en øvre grænse for hvad der er acceptabelt, men måske en nedre grænse defineret af behovet,
min mening er at så længe vi ( eller de fleste i DK ) lever med overflod som det normale kunne vi godt acceptere flere end vi gør,
men jeg går faktisk også ind for en global verdensorden som hverken skaber rige eller fattige mennesker,
for er det egentlig ikke indlysende at ingen har hverken mere ret, eller mindre ret til at få sine basale behov dækkede 100%,
og jeg er uhyggeligt bevidst om at der findes en samlet global øvre grænse for forbrug, som lige nu er voldsomt overskredet, med fatale følger for klima, miljø og biodiversitet,
en bæredygtig fremtid kan kun være baseret på at denne absolutte øvre grænse for verdens samlede forbrug ikke overskrides,
og derfor er der brug for negativ vækst i verden som helhed, og der er samtidig brug for en begrænset vækst hvis alle menneskers basale behov skal dækkes,
altså skal den negative vækst være ret stor for alle som lever med overflod, og det haster !

Steffen Gliese, Vibeke Olsen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Jan Fritsbøger.
Så du tør heller ikke vove pelsen eller dit renommé?

Flemming Berger

Svend Jespersen. Hvad mener du?

Svend Jespersen

Flemming Berger.

Dette: "Altså, findes der et minimum og/eller maximum antal, der kan betragtes som uacceptabelt/acceptabelt, eller ...?"

Steffen Gliese

S vinder stemmer på velfærd, især alderdomssikring, og derfor var den afgørende brik i valgsejren løftet om Arne-pensionen, og dens realisering den største triumf for partiet i dette årtusind - en lille opretning i forhold til det syndefald, der gav os de 7 forbandede år med AFR: efterlønsløgnen.

Lisbeth Glud, Jens Thaarup Nyberg og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Atilla Thcengiz

S'rne vil eventuelt ende som DF, Le Pen, Vlaamse Block/Belangen, "Friheds" partier a la Østrig og NL, osv. med mindre de RUSKES og TVINGES til at HUSKE at Social Demokratiets originalitet ligger i Marxisme og Leninisme. Det er nok en kendsgerning at S på Europæisk plan ikke har villet vedkende sig og vendt ryggen til sine rødder at vi har haft to verdenskrige, kaotiske tilstande efter Murens fald og nu endnu fallback til de kaotiske 30'erne.

Søren Kristensen

Mette Frederiksen vandt momentum i takt med at de langsigtede resultater af to årtiers defakto borgerlig politik begyndte at rulle ind, i form af et ineffektivt og forhadt new public management regime og en stigende ulighed, der viste sig ikke at have den "trickle down" effekt som amerikanerne/briterne havde lovet og herefter miljøet, hvor MF havde et næsten kennedysk mod til at love (ikke en tur til Mars) men at vi på den gode vilje alene kan reducere CO2 til 70% og stadig bevare velfærden for børnefamilier som vi kender den med bil, båd og sommerhus. Det er selvfølgelig kun et spørgsmål om tid før også den drøm knækker.

Erik Fuglsang

@Dorte Sørensen
09. juli, 2021 - 06:43
"...Der er bare den krølle , at de fleste ansatte i minkavlen var underbetalte udenlandsk arbejdskraft."

Kan du også dokumentere din påstand med henvisning til lødige kilder, eller er det bare en løs og udokumenteret formodning ?

Jeg kan supplerende oplyse, at jeg intet sted har set omtalt, at de FLESTE ansatte i minkavlen var underbetalte udenlandsk arbejdskraft.

Eva Schwanenflügel

Erik Fuglsang

Det er lidt trættende med spørgsmål om dokumentation hvad angår produktionslandbrugets anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, det har der været bragt historier om i de fleste medier gennem mange år, og er yderst veldokumenteret.

Et par få klik ville have oplyst dig, men i stedet kritiserer du folk du ikke er enige med ved at insinuere, at de ikke ved hvad der er op eller ned i en sag.

Her er et par eksempler ud af mange:

"3F undersøger om dansk landbrug ansætter østeuropæere frem for danskere.

Fagforbundet 3F kritiserer dansk landbrug for at foretrække arbejdskraft fra udlandet frem for at søge efter danskere til ledige jobs. Men minkbranchen melder hus forbi: Vi kan ikke skaffe danskere!"

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/3f-undersoeger-om-dansk-lan...

"Den coronaramte minkbranche var i forvejen i stærk nedgang og overrendt af udenlandsk arbejdskraft. Nu skal de ramte danskere hjælpes over i andre brancher med højere værdiskabelse, lyder det fra 3F.

Det er utvivlsomt trist for de danskere, der rammes hårdt af coronavirussens afledte masseaflivning af danske mink. Men det er trods alt ikke et stort antal danskere, der står til arbejdsløshed.

Sådan lyder det nu fra 3F på baggrund af en ny analyse, hvor beskæftigelsen inden for branchen gås efter i sømmene."

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/pelsdyrbranchen-var-allerede-vingesk...

Vibeke Olsen, Eric Philipp, Steffen Gliese og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Eva Schwanenflügel
10. juli, 2021 - 20:14

Nu var det for det første ikke et indlæg af dig, men et indlæg af Dorte Sørensen, som jeg spurgte ind til, så jeg forstår sådan set slet ikke, at det trætter dig.

For det andet så spørger jeg til dokumentationen for, at de FLESTE ansatte i mink-branchen var UNDERBETALT udenlandsk arbejdskraft, som vel her må forstås som arbejdsgivere, går jeg ud fra, som har tegnet overenskomst med 3F (og andre fagforbund), men som ikke lever op til de lønmæssige krav, der er fastsat i overenskomsten.

Eva Schwanenflügel

Erik Fuglsang :
"Nu var det for det første ikke et indlæg af dig, men et indlæg af Dorte Sørensen, som jeg spurgte ind til, så jeg forstår sådan set slet ikke, at det trætter dig."

Erik, nu er det jo ikke en e-mail korrespondance du har gang i med Dorte Sørensen, men et kommentarfelt i en offentlig avis.
Derfor både trætter det mig, samt virker intimiderende, når du går efter speciel behandling.

Du kan ikke forvente én eller anden form for eksklusivitet, således at andre ikke kommenterer på dine synspunkter.

Du har flere gange gjort mig opmærksom på, at jeg ikke burde blande mig, når du henvendte dig specifikt til en navngiven kommentator.

Men det er således i en debattråd, at hvem som helst kan sige noget, og det har du vist ikke ret til at styre.

Så prøv lige at klappe hesten.

Med hensyn til underbetalt udenlandsk arbejdskraft, så se her:

"Hos udenlandskarbejdskraft.dk ved vi hvor vigtigt det er at en virksomhed er lønsom, og netop derfor kan der være mange penge at spare ved at bruge udenlandsk arbejdskraft. Når du samarbejder med os, kan vi i mange tilfælde sikre dig en besparelse på op til 30% af dine faste lønudgifter, uden at du kommer til at gå på kompromis med det produkt som du leverer. Der findes mange måder hvorpå du helt lovligt kan sænke din lønudgifter, så hvis du leder efter pålidelig men billig arbejdskraft så tag kontakt til os med det samme!"

"Billig arbejdskraft til landbruget".
(Annonce)
https://www.udenlandskarbejdskraft.dk/landbrug/?gclid=Cj0KCQjwiqWHBhD2AR...