Baggrund
Læsetid: 7 min.

Danskers cirkus har skabt livsglæde i Afghanistan i 20 år: »Min største frygt er, at håbet forsvinder«

Berit Mühlhausen har skabt et cirkus for børn og unge i Afghanistan og har oplevet Taleban både miste og få magt. Nu står afghanerne på ny over for en usikker fremtid, og Mühlhausen appellerer til det internationale samfund om at tage ansvar og hjælpe. Det er ikke umuligt at arbejde under Taleban, siger hun
En dreng lærer at jonglere hos Mobile Mini Circus for Children i Kabul.

En dreng lærer at jonglere hos Mobile Mini Circus for Children i Kabul.

farshad Usyan

Udland
21. juli 2021

I 1999 sad Berit Mühlhausen i en deletaxa på vej fra Kandahar-provinsen til Herat-provinsen i det sydlige Afghanistan. Hun var i landet som journalist og husker tydeligt, da chaufføren begyndte at afspille musik fra et kassettebånd.

På det tidspunkt var musik utænkeligt i Afghanistan – som advarsel havde Taleban taget folks kassettebånd og hængt op i træer rundt om i landet. Det afskrækkede ikke chaufføren. Hver gang taxaen nærmede sig et område med risiko for Taleban-kontrol, blev musikken slukket, og kassettebåndet gemt væk.

»Han tog chancen, fordi mennesker har en ekstrem lyst og vilje til at bevare glæde i livet. Det har kæmpe betydning for, hvordan samfundet er, men det er ved at blive kvalt igen på grund af Taleban. Som ngo’er skal vi hjælpe med at holde fast i det,« siger Berit Mühlhausen. Hun har de seneste 20 år været med til at drive et mobilt minicirkus for afghanske børn, der har opsat forestillinger for flere millioner mennesker i Afghanistans mange provinser.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

erik pedersen

Fantastisk initiativ !

Mvh Hanne Pedersen

David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Mads Greve Haaning og Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Også Islamisk Stat tillod underholdnng for børn og unge i Syrien. De er nok ikke så slemme, de islamister.

Dem besøgte jeg i 2008 og 2009, fantastisk NGO!