Centralbankerne
Læsetid: 13 min.

De har enorm magt og har aldrig været vigtigere. Vi er nødt til at tale om centralbankerne

De kan lave penge ud af ingenting og har reelt betalt for alle coronahjælpepakkerne. Verdens centralbanker har fået en ny og mægtig rolle i den globale økonomi. Alligevel taler vi meget lidt om dem. I en ny sommerserie undersøger Information centralbankernes mægtige magt over vores økonomi, politik og liv

Katrine Bælum

Udland
8. juli 2021

»Inden for vores mandat,« sagde han først, den nydelige norditalienske herre med milanoslipseknuden på fejlfri universitetsengelsk.

»Inden for vores mandat er ECB klar til at gøre, hvad end det kræver for at bevare euroen.« Whatever it takes, som man siger på engelsk.

Så kom den lille kunstpause, hvor han ikke slog blikket ned, men i to lange sekunder stirrede beslutsomt og teatralsk ud på flokken af konferencedeltagere i lokalet, men i virkeligheden så lige hen over dem, ind i tv-kameraerne ved endevæggen og ud på verdensøkonomien. For han talte ikke til salen, han talte til verdens investorer, bankfolk og regeringschefer.

Det var en varm julidag i London i 2012 på højdepunktet af eurokrisen, som allerede havde tvunget hundredtusinder af unge portugisere, irere og spaniere til at emigrere fra deres hjemlande, erstattet folkevalgte politikere med forhadte teknokrater og nu truede med at få hele det europæiske banksystem og dermed kontinentets økonomiske orden til at bryde sammen.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Overskriften lyder:
"De har enorm magt og har aldrig været vigtigere. Vi er nødt til at tale om centralbankerne".

Og det syntes jeg, er fornuftigt - altså at tale om centralbankerne.

Centralbankerne er, i et moderne demokratisk samfund, en meget vigtig stabiliserende magtfaktor, der bl.a. hindrer inflation og økonomisk ubalance samt garanterer for værdien af de udstedte betalingsmidler.

Centralbankerne er politisk uafhængige - præcis som domstolene, og det skal de meget gerne fortsætte med at være. Derfor syntes jeg, man i stedet skal tale om, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre, at aktører som Den Danske Bank og Udbetaling Danmark overhovedet kan komme til at udføre Nationalbankens traditionelle opgaver.

For ved at overgive opgaver til private aktører, har politikerne jo netop sat centralbankens politiske uafhængighed ud af kraft.

Søren Veje, Alvin Jensen, Dan D. Jensen, John Scheibelein og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian De Coninck Lucas

Ejerne af de fleste cetral banker er private interesser, de reklamerer bare ikke med det. Jackson Hole møderne er på ingen måde politisk uafhængige efter min opfattelse. Alt for mange centralbank direktører er medlemmer af den Trilaterale Kommission.

Tak for analysen, men jeg synes snart tiden er inde til at se nogle løsninger. Både de utopiske og de jordnære.
Finanssektoren er blevet magtfuld, fordi den har givet sig selv udseende af at det er svært og vanskeligt at forstå den.
Med de midler, som centralbankerne er det tid til nytænkning, og deres er flere økonomer, som har regnet den ud. New Zealand er igen gået foran.

@ Christian De Coninck Lucas,

Måske er vi ikke helt enige om begrebet, Centralbank.

Jeg kender ikke meget Jackson Hole, som du nævner. I hvert fald ikke andet end at det er en mindre hotelkæde i USA.

Men USA´s centralbank, Federal Reserve System, ejes selvfølgelig ikke af private kapitalinteresser fra nogen hotel-virksomhed. Den er, som andre centralbanker, helt offentlig ejet. Og selv i USA er den ikke underlagt noget politisk styre.

https://da.wikipedia.org/wiki/USA%27s_centralbank

Jan Fritsbøger

mon ikke udtrykket "Jackson hole" møderne handler om lokaliteten hvor møderne foregår, og ikke om ejerdomsforhold,
men centralbanker er jo en integreret del af pengemagten og styres dermed af denne, og pengemagten er jo private som ejer nok til, at dette giver dem alt for stor magt, et eksempel herhjemme er mærsk, og selvfølgelig de andre store besiddere af virksomheder,
og det er jo netop problemet at pengemagten er over de folkevalgte som dermed kun kan lave tiltag som pengemagten accepterer,
og skulle valgte politikere ignorere pengemagten og lave tiltag som primært gavner den jævne befolkning imod pengemagtens ønsker, er det sikkert at USA vil gribe ind som det jo ofte er sket, og stadig sker bla i Venezuela.
for det er jo selvfølgelig rent diktatur, hvis ikke pengemagten kan bestemme alt, ikke
sandt ?

Alvin Jensen, Jan August og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

øv ved godt det hedder ejendomsforhold, tyrkfjel, savner stadig mulighed for efterredigering.

Krister Meyersahm

Jeg gætter på at mange private er dødtrætte af, at blive involveret i National- og Centralbankers manøvrer med negative renter, penge- og rentepolitik for at tilfredsstille et behov om, at balancere valutaerne eller hvad øvelserne nu går ud på. Jeg fatter ingenting men, er der en opgave der skal løses må det ske uden at involvere private borgere som gerne vil friholdes for absurditeterne.

Penge er to ting nemlig et betalingsmiddel som der skal betales transaktionsafgifter af og et produkt som kan købes mod rentebetaling. Jeg foretrækker at betale rente når jeg låner og få det samme når banken låner af mig. Men - jeg anerkender overhovedet ikke begrebet, negative renter.

Lovgiver er som følge af sin særlige ret til at bestemme, om både reelle og fiktive anliggender, den eneste institution vi skal anerkende som udsteder af fiktive penge.
Centralbankerne skal ved lov tvinges til at tage en betaling på ikke under 2% (?) for udlån til sine kunder. Herefter kan bankerne konkurrere ud fra dette niveau men altså, aldrig, fra nul. En sådan orden vil give staterne indtægter som kan sikre tab på bankers udlånsvirksomhed (og lidt til velfærdsmaskineriet) og desuden afskaffe den absurditet der kaldes - negativ rente.

Privates og bankers egen produktion af penge og påfund som kryptovaluta skal ikke godkendes som gangbar mønt men defineres som falskneri.

Christa If Jensen, Kim Houmøller, Torben Arendal og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Centralbankerne er staternes forlængede arm, som kan skabe penge ved at taste nogle beløb ind på en forretningsbanks konto, som derefter gennemfører de ønskede handlinger på markedet, som fx at udbetale statens lønninger eller også at handle på finansmarkederne.
Glemt i artiklen er, at forretningsbankerne (også) har licens til at skabe kredit ud af ingenting. Det er dog ikke er en korrekt beskrivelse. Korrekt er: forretningsbanken vurderer den kredit ønskendes tilbagebetalingsevne, og hvis den godkendes, skrives der et beløb på kredittagerens konto som bankens tilgodehavende på den modsatte side i bogholderi. D.v.s., at der principielt kun er sket det, at en kundes værdi er gået til banken, som i bytte har givet / skabt de dertil nødvendige penge.
Det er ikke anderledes hos National- eller Centralbanken: de køber værdi-papirer for penge; d.v.s. at de i stedet for nogle penge, som de har skabt, er blevet til ejere af værdipapirer som jeg gætter ligger i depot hos forretningsbankerne. (Om dette forholder sig helt således, er jeg dog lidt usikker på.)
Af ovenstående kan man udlede, at vi har et banksystem i to trin, hvor forretningsbankerne handler med menneskepenge i forhold til borgere og virksomheder og med centralbankpenge i forhold til Centralbankerne. Således
vil for eksempel vore indbetalinger af skat foregå først til en bankkonto. Banken
betaler dernæst beløbet med centralbankpenge til statens bank - Centralbanken,
hvor denne betaling bliver fratrukket kontoen for statens fordring af skat fra borgerne. Hvad betyder dette nu? Det vil overraske de fleste, at vores skatbetaling
forsvinder.
Det giver lejlighed til at gøre det tydeligt, at staten ikke finansierer noget som helst med den skat, som vi indbetaler. Hvad sker der så? - Nu sker følgende, når staten skal betale noget: det være statens lønninger, entreprenøren for et stykke motorvej, statens køb af jægerfly i UAS, afbetaling på statslån i forhold til finansloven eller et "overnight-lån" for at hjælpe en bank med en kort kredit til at udrede betalinger fx til staten eller mere alvorligt en redning af en bank i klemme. I ALLE disse tilfælde tastes der per computer "ud af ingenting", beløb ind på bankernes relevante konti. Dog foretages der en modpostering, dvs der noteres et tilgodehavende hos de berørte banker. Dette tilgodehavende er således dette berygtede "intenting", som ved rette lys betragtet er noget, nemlig den eksagte værdi at de penge, som skabes. Dette mere er forøvrigt også det, som i sidste ende
muliggør udviklingen af samfundsøkonomien!
En gang til: statens betalinger, bortset fra de, som udredes i pengesedler eller mønt, skabes hver gang af ingenting ved at skrive nogle tal på en computer ud til forretningsbankerne, sparekasser og lign.
Dermed siges også, at de såkaldte "handlingsrammer", som finansministre altid holder som skærm foran sig i relation til stedfundne elle manglende skatindbetalinger bare er en fiktion.
Endeligt: penge er teoretisk og praktisk betragtet en "institution af staten". Dette
er kendt siden 1905 (Georg Friedrich Knapp: Staatliche Theorie des Geldes) for de, der ville vide det.

@ Krister Meyersahm,

Dette med negative renter skal ses som det absolut sidste middel for at få gang i økonomien. Der er egentlig ikke mere tilbage i "værkstøjkassen".

Tidligere kunne en centralbank sende flere kontanter på markedet for at stimulere økonomien. Og modsat kunne man inddrage kontante betalingsmidler for at dæmpe økonomien. Disse muligheder er stort set væk i vores moderne samfund, hvor pengene er placeret på betalingskort i bankerne.

Men så havde man altså muligheden for at øge og reducere de renter, som bankerne skulle g skal betale til centralbanken. Dette værktøj fungerede egentlig godt, da man havde et "spænd" mellem top og bund. Men når man bliver ved med at skulle sænke renterne for at holde gang i økonomien, kan man altså kun sænke renterne til et vist terminalt niveau, og det er faktisk 0, - eller minus 0 om du vil.

Men skal man fortsætte med anvendelsen af dette eneste brugbare værktøj, må man jo sænke renten til under 0 - altså negativ rente. Og det fantastiske er, som vi bankkunder ikke mærker til, at det indebærer faktisk, at bankerne ligefrem får rentepenge af centralbanken for at låne penge.

Selv om rente- og pengemarkedet ligger ret konstant over lang tid, er situationen selvfølgelig ikke blot ganske ustabil, men den er også unaturlig og uholdbar på længere sigt . Derfor vil jeg i hvert fald hverken låne penge til fast ejendom eller foretage større investeringer i denne situation.

I flere sammenlignelige lande har man stigende ejendomspriser. Disse ret høje ejendomspriser er ganske urealistiske. Og derfor forventer man også ret kraftige fald i ejendomspriserne i den kommende tid. Men ingen aktører i Danmark har åbenbart lyst eller økonomisk motiv til at fortælle danskerne om dette.

Mogens Kjær, Torben Arendal, Morten Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Federal Reserve System får rådgivning af blackrock som ejer 90% af de amerikanske medier, og er verdens næst største investerings coperation.
Enjoy.

Er alle former for betaling ikke lavet ud af ingenting?

Jacob Nielsen

@Gert Romme, nu vi er ved det der med negative renter, så er der noget jeg og sikkert også mange andre ikke forstår. Hvis jeg har mere end det beløb som er grænsen for hvornår der skal betales neg. renter, stående på min konto, hvorfor tager banken penge for det, som jo reelt ikke er andet end digitale penge, der ikke “fylder” i bankens egen bankboks? Er der et maksimalt beløb som en bank må have hos sig, før end det skal deponeres i Nationalbankens computer (eller bankboks), hvilket så betyder at banken skal betale neg. renter til Nationalbanken? Hvis der ikke er det, så er jeg enig med Simon Kollerup i, at neg. renter skyldes bankernes grådighed og intet andet.

Det er det dobbelte bogholderi princip der også er gældende her. En bank kan ikke bare have indeståender (passiver) uden tilsvarende aktiver. Og her er de bl.a. underlagt forskellige likviditetskrav, bl.a. aktivernes omsættelighed ,der gør at de ikke selv kan vælge hvilke aktiver de vil placere det i. Og disse placeringsmuligheder, herunder Nationalbanken har negative renter.

Søren Kristensen

Negative renter hører jo ingen steder hjemme og i øvrigt: hvor kan man se en centralbank?