Klima
Læsetid: 6 min.

Hvis du vil forstå det ekstreme vejr, må du lære ordet »jetstrøm«

Flere lande har denne sommer oplevet vejrfænomener, der har ført store ødelæggelser og dødsfald med sig. Især Tyskland og Kina er hårdt ramt af oversvømmelser, mens Canada og USA oplever ekstrem tørke som følge af høje temperaturer. Udviklingen chokerer flere klimaforskere. Information giver et overblik over deres forklaringer på ødelæggelserne
Et oversvømmet område i den kinesiske by Xinxiang d. 26. juli. Det centrale Kina har både været plaget af tørke og kraftig regn.

Et oversvømmet område i den kinesiske by Xinxiang d. 26. juli. Det centrale Kina har både været plaget af tørke og kraftig regn.

AFP/Ritzau Scanpix

Udland
30. juli 2021

I Canada bliver der slået varmerekord med temperaturer op mod 50 grader. I Tyskland og Belgien har kraftig nedbør ført til oversvømmelser, og mindst 200 mennesker er omkommet. Også i Kina kæmper man med oversvømmede byer, og i Italien er skovbrande igen brudt ud.

Denne sommer vil huskes som endnu et historisk år for ekstreme vejrfænomener, der pludselig er rykket tættere på Europa med videoer og billeder af tyske og belgiske byer, der forsvinder med oversvømmelserne. Men som Lars Kock, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, påpegede i Information tidligere på ugen, så er det ikke nye fænomener. Det får blot større opmærksomhed, når det foregår i den vestlige del af verden.

»Men det her sker hele tiden i udviklingslandene, hvor der bare er meget mindre fokus,« forklarede han.

Men hvordan forklarer eksperterne de mange oversvømmelser og hedebølger?

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

John Jørgensen

Samme heatdome er skabt af fældning langs kysterne, feks Californien og Spanien. Når plantevæksten langs kysten fjernes, så varmes jorden, byggerierne og dermed luften op. Det betyder at fugtig luft fra havet ikke længere kan trække ind over land og afgive sin nedbør. Resultatet er kendt. Samtidig har denne vegetation andre vigtige potentialer; Mindre nedbrydning af kysten og derved mere klart vand, med fisk og CO2 lagrende vandplanter. Mindre oversvømmelser og mindre temperaturstigning, m.fl. Søg evt Prof Millan Millan, som bl.a. er rådgiver for EU i disse spørgsmål...

Vibeke Olsen, Torben Bruhn Andersen, Jacob Johansen, Torben Arendal, Holger Nielsen, kjeld jensen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Leanette Nathalia Chresta Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Apropos fotoet. Hvorfor viser DR-2 ikke QEDA og hvorfor har den kun tre stjerner i KINO? (Men det har de måske allerede gjort?) Nå, men i hvert fald længe leve Filmstriben. Ja ja, det var abbreviation, sorry.

Christian De Coninck Lucas

Og plasma kosmolgi. Det den eneste kosmologi der kan forklare alt vi observerer og det ændrer kraftigt energiudveskligen mellem planeter og kosmiske magnetfelter. Det er en stor del af klimaproblemet og klimatologerne er ikke uddannet til at forstå det.

https://www.youtube.com/watch?v=E4pWZGBpWP0

Vores magnetfelt er i frit fald og hvis der sker endnu en Carrington Event som i 1850erne vil det sandsynligvis kollapse, også er den elektroniske, digitale infrastruktur død- Du ved den udvikling som kun kan gå for langsomt ifølge Christiansborg, og som overhovedet ikke er elektromagnetisk hærdet.

Jan Fritsbøger

vogt dig for youtube hvis du vil bevare en vis relation til den faktiske virkelighed,
der findes alt for mange postulater som bruges til at fjerne fokus fra det som faktisk sker, og tilbyder herligt anderledes forklaringer, som frikender os fra al skyld i alle problemer.

Vibeke Olsen, Asiya Andersen, Peter Knap, Rosa Maluna Dahl, erik pedersen, John Andersen, Torben Skov og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

John Jørgensen

Jeg forstår ikke dit indlæg. Du skriver, at "når plantevæksten langs kysten fjernes, så varmes jorden, byggerierne og dermed luften op. Det betyder at fugtig luft fra havet ikke længere kan trække ind over land og afgive sin nedbør.

Det plejer da at være omvendt. Vinden langs jorden blæser fra områder med højtryk ind mod områder med lavtryk. Lavtryk dannes bl.a. , når jorden og hermed luften opvarmes. Der er hvad der sker, når bevoksning langs kystern fjernes. Det burde da gøre det lettere for vinden fra havet at blæse ind mod land, modsat det, du skriver.

Muligvis har jeg misforstået di t indlæg. Håber at du vil uddybe din forklaring.

Hvis man fjerner plantevæksen langs kysterne, varmes jorden og luften over

Jan Fritsbøger

christian det er EMP ( typisk fra atomvåben ) og soludbrud i form af en corona mass ejection (CME) med retning direkte imod jorden (som medfører en stor magnetisk storm) som kan true elektronikken, ikke jordens magnetfelt, og klimaproblemet er menneskeskabt ikke et naturfænomen.
og så har plasma kosmologien den lille fejl at den IKKE stemmer overens med de observerede data, så det giver faktisk slet ikke mening at forstå plasma kosmologien, det er faktisk lige så uvigtigt som at forstå astrologien !

Asiya Andersen, Holger Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Christian De Coninck Lucas

Jamen når klimaforskerne ikke er tilstrækkeligt uddannet, så er det da godt, at vi har dig. Jeg har set den video, du henviser til, og her er ikke skyggen af bevis for, at ændringer i magnetfelter i vores solsystem overtrumfer effekten af drivhusgasser i atmosfæren.

Nu venter jeg bare på, at du selv ser videoen, og forklarer hvorfor du mener, at den skulle underbygge dine påstande.

Som sædvanlig regner jeg ikke med, at det sker, men så kan jeg da glæde mig over, at der er rigeligt med billige grin, når du skriver kommentarer her i Information.

Mogens Kjær

John Jørgensen

Den sidste linje i min kommentar er én, der skulle have været fjernet. Beklager.

Jan Fritsbøger

tænk jeg troede at jetstrømmene og deres indflydelse på vejret ( sådan i store træk ) var almindelig paratviden for alle som overhovedet har interesseret sig for vejr, og det har langt de fleste vel, og så kan jeg ikke helt godtage forklaringen at det kun handler om at det sker i europa som årsag til den forøgede fokus, årsagen er da først og fremmest at vi ser en udvikling imod flere og større klimadrevne katastrofer globalt, og at den udvikling accelererer.

Morten Balling

@Christian De Coninck Lucas

Jordens magnetfelt aftager i styrke, og det er sandsynligt at dette er fordi vi går imod en situation, hvor de magnetiske poler vender. Det er dog ikke noget du bør ligge vågen om natten og frygte. Det tager tid og sker ikke fra dag til dag. Nyere forskning tyder ovenikøbet på at det tager længere tid end forventet.

https://www.smithsonianmag.com/science-nature/earths-magnetic-field-coul...

Et Carrington Event derimod er en temmelig skræmmende tanke. Ikke fordi det påvirker Jordens magnetfelt, men fordi det potentielt kunne have seriøse konsekvenser for vores elektronik, herunder internettet. Uden internettet ville vi være seriøst på den. Nogle estimater jeg har læst, spår at hvis internettet forsvandt fra dag til dag, så ville det være et spørgsmål om uger før vi begyndte at æde hinanden pga. mangel på tilgængelig næring (mad). Lidt ala i filmen/bogen The Road.

Hvis man vil være bekymret er der rigeligt at være bekymret over. Meget bekymret. F.eks. passerede denne artikel temmelig meget under radaren i går:

https://www.theguardian.com/world/2021/jul/28/new-zealand-rated-best-pla...

Artiklen beskriver, hvor det vil være mest sandsynligt at finde små enklaver af mennesker efter et system kollaps, som f.eks. kunne være et resultat af et Carrington Event, som lagde internettet ned. Hvis du læser artiklen:

https://www.mdpi.com/2071-1050/13/15/8161/htm

...så er den absolut mest sandsynlige årsag til et kollaps dog en kombination af en befolkning som er vokset voldsomt siden 1950'erne, kombineret med vores afhængighed af energi. Vi bruger bla. enorme mængder fossil energi til at "sikre" den globale fødevaresikkerhed, og vi har stadig ikke noget etableret alternativ til den fossile energi.

Hvis du vil se en "kontroversiel" film på Youtube, så se Planet of the Humans:

https://youtu.be/Zk11vI-7czE

Filmen forklarer hvorfor de planer vi har for en omstilling til vedvarende energi ikke er så gennemtænkte som de lyder. Bemærk at filmen er kontroversiel, fordi mange mente at den var destruktiv for "optimismen", og ikke fordi det filmen fortæller er forkert. Folkene bag filmen er (ligesom jeg) bekymrede for menneskehedens fremtid. Ikke pga. magnetfelter, men pga. manglende bæredygtighed. Det ligger latent i ordet bæredygtighed, at ikke-bæredygtig livsstil ikke tillader liv i længden. I længden? Hvis vi fortsætter som nu, så tyder alle modellerne og de data vi har på et system kollaps omkring 2040-2050.

https://www.theguardian.com/environment/2021/jul/25/gaya-herrington-mit-...

Det er usikkert præcist hvornår, fordi mennesker har det med at opføre sig irrationelt. Det kan ske før, og det kan udskydes lidt, hvis man vågner op og tager sig sammen. Dog burde kombinationen af ovennævnte artikler få det til at løbe koldt ned af ryggen på alle.

Vibeke Olsen, Flemming Berger, Asiya Andersen, Peter Knap, Daniel Joelsen, Jan Fritsbøger og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Det er vist nødvendigt med lidt information om, hvad magnetfelter betyder for variationer i jordklodens temperatur. Den kommer så her:

Solsystemet bombarderes hele tiden med kosmisk stråling fra universet. Kosmisk stråling er ”er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV. En lille del af den kosmiske stråling består af fotoner i form af gammastråler. (Fra Wikipedia)

Når kosmisk stråling i form af atomare partikler – og særligt den ioniserede kosmiske stråling – rammer jordens atmosfære, fremmer den skydannelsen, fordi vanddamp lettere kondenseres omkring den ioniserede, atomare strålings partikler.
Når der på denne måde kommer flere skyer, sænkes temperature på jorden.

Når der er høj magnetisk aktivitet på solen (mange solpletter) afbøjer magnetfeltet den kosmiske stråling, så den går uden om solsystemet og videre ud i universet. Når der bliver mindre kosmisk stråling i solsystemet og hermed også i jordens atmosfære, så mindskes skydannelsen jf. ovenstående.

Altså:
Mange solpletter stammende fra høj magnetisk aktivitet = højere temperatur
Få solpletter = lavere tenmeratur

Det er i korthed de teorier, som Henrik Svensmark arbejder med på DTU.

Jan Fritsbøger

Søren tak for hintet om QEDA og filmstriben, tankevækkende film selv om det er fiktion.

Jan Fritsbøger

ja Mogens der er virkelig mange faktorer i spil, og det du forklarer vidste jeg godt, men det betyder jo på ingen måde at teorien om plasma kosmologi er den sande forklaring på klimakrisen vel ?

Mogens Kjær

Jan Fritsbøger

Du har helt ret i, plasmakosmologien ikke forklarer den globale opvarmning. Plasmakosmologien drejer sig om noget helt andet. drejer sig om noget helt andet. Men på en måde handler Svensmarks teorier om en form for plasma, fordi den ioniserede stråling, så vidt jeg husker, består af atomer, hvor en eller flere af elektronerne i den yderste skal er sluppet ud af elektronskallen og svæver mere frit rundt. Det kan måske opfattes som en form for plasma. Men det har altså ikke så forfærdeligt meget med plasmakosmologien at gøre

Henrik Svensmarks teorier forklarer heller ikke den globale opvarmning. Der er dog nogenlunde enighed om, at magnetfelterne betyder noget for variationerne i jordens temperatur jf. solpletternes 11 år cyklusser. Men her taler vi altså om de 11-årige variationer i temperaturen, og ikke om den langsigtede stigning i den globale temperatur.

Der kan også være længere varierende perioder, hvor jorden af en eller anden grund rammes af en forøget mængde kosmisk stråling.

Men alt i alt er der en stadig diskussion om, hvor meget den ioniserede, kosmiske stråling betyder for jordens opvarmning. Ingen klimaforskere tror på, at den ioniserede, kosmiske stråling har en dominerende effekt, og langt de fleste mener, at effekten er meget beskeden i forhold til drivhuseffekten.

Under alle omstændigheder er det drivhuseffekten, vi kan gøre noget ved, og de må vi hellere se at få gjort i en fart.

Det sidste synspunkt understøttes af, at solpletaktiviteten har været aftagende i nogle år, men det er blevet stadigt varmere i perioden med aftagende solpletaktivitet.

Jeg har engang læste en forklaring på dette paradoks, men kan ikke huske den. Det var vist noget med højden af det område i atmosfæren, hvor den kosmiske stråling har effekt på skydannelsen. Det lyder ikke urimeligt, fordi det er de lavereliggende skyer, der betyder noget for afkølingen af jorden. Men som sagt, så er det ikke noget, jeg er sikekrpå.

Mogens Kjær

Jan Fritsbøger

Jeg glemte at skrive, at det ikke var på grund af dig, at jeg pludselig begyndte at "docere" om Henrik Svensmarks teorier. Det var fordi det pludselig blev "Carrington begivenheder, der blev diskuteret. Og her er det noget helt andet, der er i centrum her.

De handler ikke om den globale opvarmning. Det gør Henriks Svensmarks teorier derimod.

Jan Fritsbøger

at det ikke var en reaktion på det jeg har skrevet vidste jeg godt, jeg læste jo selv indslaget om "carrington event" og jeg ved godt at alt slet ikke handler om mig ;o)

Mogens Kjær

Jeg savner stadig et svar fra John Jørgensen. Men måske har han ikke set mit spørgsmål. Kunne det tænkes, at nogen af dem, der har anbefalet hans kommentar ved, hvad hans indlæg handler om, når han skriver om professor Milan Milan og heatdomes.

Det mest relevante jeg har fundet er følgende:
”Rainfall in the region [det østlige Spanien] comes almost entirely from Mediterranean sea breezes. However, the breeze alone doesn’t carry enough water vapour to create a storm inland; it needs to pick up extra moisture, which it used to do from the marshes and wetlands along the coast. Over the past two centuries, however, these wetlands have been built on or converted to farming land. No additional moisture; no more storms. “Once you take too much vegetation out, it leads to desertification very quickly,” says Millán.

https://kleanindustries.com/resources/environmental-industry-market-anal...

Ud fra dette ser det ud som om, det er den ekstra fugt fra marsken og andre vådområder, som søbrisen fra middelhavet mangler for at kunne skabe nedbør i de kystnære områder. Når man bebygger disse områder eller omlægger dem til landbrugsjord, er der ekstra ingen fugt, der kan fordampe op i skyerne og give nedbør lidt længere inde i landet.

Når de kystnære områder på denne måde bliver nedbørsfrie og hermed varmere, så bliver søbrisen faktisk kraftigere, men der er stadig ikke fugt nok til at give regn længere inde i landet.

Nogen bedre bud?

PS: Selv om John Jørgensens forklaring i ser ud til at være misvisende, så er det absolut alligevel en dårlig idé at fælde træer langs kystlinjen.