Baggrund
Læsetid: 6 min.

En global bevægelse er i gang, og en fire dages arbejdsuge er ikke så urealistisk

Endnu et studie – denne gang fra Island – slår fast, at det kan være positivt for produktivitet og velvære, hvis medarbejdere har en arbejdsuge på fire dage. Ifølge eksperter er der i højere grad ved at blive rykket ved ideen om, at et meningsfuldt arbejde ikke er forbundet med en 60 timers arbejdsuge
80 procent af befolkningen i Island enten er gået ned i tid eller har fået retten til at gå ned i tid. Og det kan både være godt for produktiviteten og for velværen, viser et studie.

80 procent af befolkningen i Island enten er gået ned i tid eller har fået retten til at gå ned i tid. Og det kan både være godt for produktiviteten og for velværen, viser et studie.

Ritzau/Scanpix

Udland
13. juli 2021

Et nyt studie fra Island har igen sat gang i debatten om, hvorvidt en arbejdsuge på fire dage er vejen frem.

Medieoverskrifterne lød i sidste uge, at man i Island har stor succes med at arbejde fire dage om ugen. Men det kræver en modificering. For der er tale om, at over 80 procent af befolkningen i Island enten er gået ned i tid eller har fået retten til at gå ned i tid – ikke at mange islændinge arbejder fire dage om ugen, som man ellers kunne tro ud fra mediedækningen i ugens løb.

Det islandske studie bygger på forsøg lavet mellem 2015 og 2019 med 2.500 offentligt ansatte fra blandt andet kommunekontorer og hospitaler. Nogle ansatte gik fra en arbejdsuge på fem dage med den typiske islandske arbejdstid på 40 timer til fire dage med 35 eller 36 timer.

Studiet, der er udarbejdet af den britiske tænketank Autonomy og Foreningen for bæredygtigt demokrati (Alda), der advokerer for at arbejde færre timer, konkluderer, at det ikke ændrede ved produktiviteten, og at medarbejderne følte sig mindre stressede i hverdagen. Det har ført til, at fagbevægelserne har fået et rygstød til at ændre forholdene på arbejdsmarkedet i Island.

Selv om historien om de fire arbejdsdage ikke er så entydig, ændrer det ikke ved, at man lige nu ser flere virksomheder og offentlige institutioner rundt om i verden, der har fokus på at indføre en kortere arbejdsuge.

»Der er en global bevægelse i gang, hvor man snakker om at ændre på den klassiske arbejdstid. Det hænger sammen med, at Danmark på linje med en række andre lande står midt i en højkonjunktur. Efter finanskrisen holdt man op med at snakke om balancen mellem arbejdsliv og familieliv og stress, men nu er det kommet igen, fordi vi har et overskud i samfundet,« siger Anders Raastrup Kristensen, der forsker i balancen mellem arbejde og privatliv ved CBS.

Også forsker i ledelse og arbejdsliv ved CBS Michael Pedersen, der har lavet flere studier om en fire dages arbejdsuge, oplever, at der er kommet en øget opmærksomhed på, hvordan man kan indrette sit arbejdsliv anderledes i både Europa, USA og Asien.

»Vi ser en klar tendens til, at debatten om en fire dages arbejdsuge er med til at kortslutte forbindelsen mellem, at det at have et meningsfyldt arbejde er lig med, at man arbejder 60 til 80 timer om ugen,« siger han.

Det bekræfter en survey foretaget blandt 2.000 briter af bureauet Timewise. Her svarer 72 procent, at en deltidsansættelse ikke bør have indflydelse på, hvorvidt man kan bestride en høj stilling. For blot ni år siden så tallet helt omvendt ud, udtaler medstifter af Timewise Karen Mattison til BBC. Der svarede 72 procent, at det »ikke var muligt« at have en høj stilling som deltidsmedarbejder.

Sværere end som så

Med coronakrisen og de mange nedlukninger er der opstået en ny anledning til at reflektere over, hvordan vi indretter vores arbejdsliv og familieliv, og hvad det vil sige at leve et meningsfuldt liv. Det vil ifølge Michael Pedersen være med til at sætte skub i ændringerne på arbejdsmarkedet.

»Når der så oveni det er flere og flere studier, der viser, at man ikke behøver at gå på kompromis med produktiviteten, er det nemmere for ledere at se en fire dages arbejdsuge som noget positivt,« siger han.

Men selv om en række studier viser positive gevinster ved at skære en arbejdsdag væk eller gå ned i timer, er det i realiteten ikke så enkelt at gennemføre, mener Anders Raastrup Kristensen.

»Nogle har en illusorisk forestilling om, at hvis vi bare arbejder mindre, så kommer vi til at være mere produktive,« siger han og forklarer, at man ikke blot kan sige, at medarbejderne skal levere det samme på fire dage. Ligesom man heller ikke som udgangspunkt kan kopiere en succeshistorie fra én virksomhed til en anden.

Det kræver, at ledelsen gennemgår arbejdsstrukturerne og laver nye tiltag for at hjælpe medarbejderne med at øge produktiviteten. Det blev netop gjort i forsøgene fra Island, hvor der blev skabt nye arbejdsstrukturer, hvor man eksempelvis forkortede møder og så på, hvordan medarbejdere og ledere kunne samarbejde mere om opgaverne.

Hvis det ikke tænkes ind, når arbejdspladser kaster sig ud i ændringerne, kan det gå hen og blive et lige så stressende arbejdsmiljø, som da man havde fem arbejdsdage, mener Anders Raastrup Kristensen.

»Man risikerer, at folk ender med at sidde og arbejde sent om aftenen og bliver stressede over, at de ikke kan nå at blive færdige inden for de fire dage. Jeg synes nogle gange, at de her ting bliver tænkt lidt for naivt.«

Krav til virksomheders værdier

Det nye islandske studie er langtfra det eneste, der er kommet frem til, at en kortere arbejdsuge kan være positivt. De seneste år har man set forsøg i både Danmark, England, Japan og New Zealand, som er kommet frem til lignende resultater.

Blandt andet har firmaet Perpetual Guardian i New Zealand i 2018 indført en tomånedersperiode, hvor medarbejderne kun skulle arbejde fire dage om ugen. Efterfølgende svarede 78 procent af de ansatte, at de havde opnået en bedre balance mellem arbejde og fritid.

I Japan gav Microsoft i forbindelse med projektet ’Work-Life Choice Challenge Summer 2019’ deres 2.300 medarbejdere fri fire fredage i træk, hvilket førte til en produktivitetsstigning på hele 40 procent og en øget arbejdsglæde blandt medarbejderne, skriver The Guardian.

I Sverige har man længe eksperimenteret med kortere arbejdsdage og uger. Allerede i 2002 indførte autoværkstedet Toyota Center Göteborg en seks timers arbejdsdag, hvilket udmøntede sig i en produktivitetsstigning på 20 procent samt færre sygedage blandt medarbejderne.

Og på Göteborg Kommunes plejecentre indførte man i 2014 også en seks timers arbejdsdag, hvilket ligeledes resulterede i færre sygedage blandt medarbejderne, der også rapporterede om bedre helbred og øget produktivitet. Efter den toårige forsøgsperiode blev ordningen dog stoppet på grund af for høje omkostninger til supplerende plejepersonale.

Det er netop en af udfordringerne ved at indføre det i sektorer, der har mere manuelt arbejde og med mennesker at gøre. For jo mere man skal være fysisk til stede, jo mindre kan man optimere produktiviteten, og så bliver det ifølge forskerne svært, uden at man skal bruge flere penge.

Herhjemme er der også løbende forsøg i gang. 300 medarbejdere i Odsherred Kommune har siden september 2019 afprøvet en fire dages arbejdsuge. Arbejdsugen er fortsat på 37 timer, og selv om det betyder længere arbejdsdage, har medarbejderne indtil videre reageret positivt på den treårige forsøgsordning.

De føler sig mere effektive, selv om arbejdstiden reelt set er den samme, og dertil fortæller flere nyansatte, at den kortere arbejdsuge var medvirkende til deres valg af arbejdsplads, udtaler HR-konsulent i kommunen Christina Jacobsen Malm til Ritzau.

Det ligger ifølge arbejdsmarkedsforsker Michael Pedersen fint i tråd med, hvad man generelt ser i flere studier. At medarbejdere vælger virksomheder ud fra, hvilke værdier de repræsenterer.

»Især unge mennesker vil gerne arbejde i virksomheder med klare værdier og formål, og det stiller krav til virksomheder, der i højere grad får dem til at tænke over, hvordan de får opbygget en attraktiv arbejdsplads, hvor der er en bæredygtig balance mellem arbejdsliv og privatliv,« siger han.

Mindre CO2-udledning?

En anden drivende faktor, for at virksomheder eksperimenterer med en fire dages arbejdsuge, er spørgsmålet om klimaaftryk. Studier har nemlig vist, at kortere arbejdsuger kan være med til at reducere landes CO2-udledning.

Der er dog nogle forbehold, der skal tages med i den ligning, mener Michael Pedersen. For selv om den mindre transporttid og strømforbrug på kontoret kan sætte sit aftryk, er der andre faktorer, der spiller ind. Det kommer nemlig an på, hvad folk bruger den ekstra fridag på.

»Hvis jeg bruger den på at tage til London eller til Island i en forlænget weekend, så kan det have et negativt klimaaftryk, og så går det lige op,« siger han.

Tager man eksempelvis et land som Japan, så har et af argumenterne for at vælge en fire dages arbejdsuge været, at man ønskede at øge borgernes forbrug ved, at de fik mere fritid for at sætte gang i økonomien. Så der kan man ikke nødvendigvis tale om, at det vil reducere CO2-udledningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Meningsfuldt arbejde handler om arbejdets karakter og dets grad af nødvendighed eller tilfredsstillelse, ikke længden og ikke lønnen.

Jan Fritsbøger, Ole Svendsen, Gitte Loeyche, Mogens Kjær, Gert Romme, Christian De Coninck Lucas og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Rigmor Madeleine Lond

Tak for artiklen. Godt, at I tager emnet op. Desværre synes jeg artiklen er uambitiøs og mangler nogle væsentlige vinkler og selvstændig research. Der er fx allerede mange i Danmark i omsorgsbranchen (fx social- og sundhedsområdet), der ikke arbejder fuld tid. Det bliver generelt set som et problem, fordi der mangler varme hænder og ikke er nok personer, der vælger omsorgsfagene. Det kunne være interessant at undersøge, om folk, der vælger den lavere arbejdstid i den branche, oplever en bedre balance mellem job og fritid og lavere sygefravær eller ej.

Claus Nielsen, Peter Høivang og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

@Steffen Gliese
Til gengæld er emnet for denne artikel et spørgsmål om hvorvidt en mere meningsfuld fritid kan have positive effekter på produktiviteten og det er jo ret interessant, når nu vi er så fokuseret på netop produktion. Da kaffepausen blev indført i engelske spinderier i begyndelsen af den industrielle revolution var det ikke så meget for at please arbejderne, som det var fordi ledelsen fandt ud af at kaffe havde en gavnlig effekt på produktionen. Måske har fritid en lignende effekt på et arbejdsmarked der i stadig højere grad kræver veludhvilede og klart tænkende medarbejdere og hvor adgangen til kaffeautomaten for længst er etableret?

Christian De Coninck Lucas

Lad os håbe neolibertaliosmens fantaster har taget virkelighedshatten på i dag. Ellers bliver det fejet af bordet som et videnskabeligt cannabis studie. Fordi politikere er idioter.

Jan Fritsbøger

en 20 timers arbejdsuge arrangeret som 2 dage a 10 timer synes jeg ville være passende, for produktionen skal jo ned af hensyn til klima og det øvrige miljø,
og så burde alle voksne have et stykke jord til dyrkning af egne fødevarer, så man ikke bruger den ekstra fritid på at drøne rundt i bil eller på ture med fly,
men da folk slet ikke vil have et bedre mere meningsfuldt liv, men hellere have flere penge til endnu mere meningsløst forbrug, er der vist ingen politikere som vil overveje noget sådant,
desuden vil folk jo få mere frihed end de fortjener, for vi har da pligt til at bruge vores liv på forsørgelsen af besidderklassen, det kan da ikke være meningen at fine mennesker skal til at forsørge sig selv.

Formentlig er det ikke urealistisk.

Da jeg læste økonomi, var der en meget omtalt USA-baseret undersøgelse fremme, der påviste, at hvis alle world wide ville fortsætte på præcis samme levestandard, behøvede man egentlig blot at arbejde 2 timer hver dag.

Forudsætningen var blot, at man fjernede alt uvedkommende- altså markedsføring, konsulentbistand og dem med de arbejdsfrie indkomster.

Jan Fritsbøger, Ole Svendsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Medierne er fulde af artikler, der videregiver mindre lødige forskningsresultater og selvgjorte ditto. Særlig evalueringsforskning kan være en plage for mennesker, der ved hvad forskning drejer sig om.

Ofte tage den underlødige forskning ikke hensyn til ”selvselektionseffekten” og ”Hawthorne-effekten”. Det sociologiske udtryk ”Hawthorne- effekten” har tilnærmelsesvis sin parallel i det medicinske udtryk ”placebo-effekten”.

Selvselektionseffekten betyder, at dem, der fx har mest gavn af et forsøg, netop er dem, der af en eller anden grund deltager i det. Hertil kommer, at der er mennesker, der aldrig kommer i nærheden af at del tage i sådanne forsøg.

Endelig skal det nævnes, at effekten af ændringer ofte klinge af, efterhånden som tiden går.

Anvend venligst denne viden på ovennævnte artikel og se, hvad I kommer frem til.

Else Marie Arevad

Ja, hvorfor ikke? I min ungdom arbejdede jeg 6 dage om ugen og havde 3 ugers ferie om året.

Anders Hüttel

Det er vel også et spørgsmål om brødet skal slås så stort op i en fremtid.
Hvis den kollektive trafik er et reelt alternativ. Men der insisteres på at vi er en bil-nation og så skal borgerne jo bruge penge på det.

Mange halvtids jobs er kvindefagene, udelukkede fordi vi er bagefter på reel ligestilling. Der fødes heldigvis stadig børn så nogen tror på en gylden fremtid!

Lærere arbejder 43 timer og middeltallet er 37. Nogle fag har mange sygedage fordi de ikke er udviklende, udfordrende eller er meget opslidende. Der er også nogle udfordringer.

Erhvervssektoren er også under afvikling ift. medarbejderen. Løsere ansættelser uden reel ferie, barsel, omsorgsdage og pension. Er det en sjov fremtid at se ind I?

Jeg kender én med en Weber Genesis® II E-415 GBS Gasgrill og en Weber Smokey Mountain Cooker Smoker 57 cm og ham arbejder 12 timer om ugen i et flexjob.

Klimarådet anbefaler at vi arbejder mindre så vores folkevalgte må uden tvivl leve på en helt anden planet.

Anders Hüttel

Jeg glemte at nævne at han er DFér og har to biler og arbejder sort

Mogens Kjær

Måske kan du forklare, hvad du forstår ved "mindre lødige forskningsresultater"?

For både efter min opfattelse og min erfaring, er et forskningsresultat et resultat af et postulat, der derefter undersøges for at enten blive bekræftet eller afkræftet. Og denne undersøgelse tager da udgangspunkt i fakta, der behandles på teoretisk-matematisk vis.

Hvis der anvendes alternative metoder, kan det da ikke anses som et forskningsresultat. - Eller hvad mener du?

Og hvordan syntes du, hvis du for en gang skyld skal forholde dig seriøst til emnet, at "Hawthorne- effekten" kommer ind i dette emne?

Maya Drøschler

Gert Romme, Mogens Kjærs indsigelse er rimelig: Alene det, at der er et forskerblik på deltagerne, vil få deltagerne til at ændre adfærd, gøre dem mere produktive, glade eller hvad, man nu måler.

Personligt støtter jeg et mere fleksibelt arbejdsmarked, men det kunne være, at man skulle supplere business case-argumentet (mere produktivitet) med andre hypoteser. Hvorfor ikke (også) forske i, om det er godt for helbreddet, for familielivet, for kulturlivet, for skilsmisseraten osv, at folk arbejder mindre? Der er andet i livet end produktivitet på arbejdspladsen.

Jan Fritsbøger, Rasmus Kristiansen, Flemming Berger, Mogens Kjær, Steffen Gliese og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Gert Romme

Den type forskning, jeg taler om er evalueringsforskning. Den type forskning du taler om er forskning generelt set

Du skriver: Et forskningsresultat er "et resultat af et postulat, der " derefter undersøges for at enten blive bekræftet eller afkræftet. Og denne undersøgelse tager da udgangspunkt i fakta, der behandles på teoretisk-matematisk vis".

Mine indvendinger går på den metode, hvormed man undersøger resultatet af postulatet. Det er kort sagt den videnskabelige metode og mere specifikt den sociologiske metodelære, du skal have fat på her. "Selvselektion og "Hawthorne-effekten" er blot to temaer i den del af metodelæren, der særligt retter sig mod evalueringsforskning.

Det er lettere at du selv slår disse begreber op i stedet for, at jeg prøver at forklare dem yderligere. Herefter kan du hurtigt se, hvordan de relaterer sig til evalueringsforskning.

Du taler om fakta, der behandles på teoretisk-matematisk vis. Det er hvad jeg kalder den kvantitative metode, som jeg har benyttet i hele mit forskerliv.

Alternative metoder har jeg også beskæftiget mig med. I 1991 publicerede jeg en bog om "kvalitative metoder i anvendt samfundsforskning". Da jeg holdt op med at spørge til den, var forlaget i gang med at trykke den i 6. oplag. Den bliver stadig her 30 år efter læst og brugt, og jeg får stadig royalties for den. Pengene sender jeg straks videre til nationale og internationale hjælpeorganisationer.

Svenskerne blev begejstrede da de læste bogen og fik selvfølgelig lov til at oversætte og trykke den. Det første oplag var vist på 4.000 stykker. For at sige det som det er, så er jeg velbevandret i både kvantitative og kvalitative metoder, og den bagvedliggende videnskabsteori var hovedtemaet for min magisterkonferens i 1974.

Jeg valgte dette emne, fordi jeg var godt og grundigt træt af den ukvalificerede, videnskabsteoretiske diskussion, der foregik på det daværende Sociologiske Institut.

Min holdning til denne konklusion formulerede jeg i en på Socialforskningsinstituttet velkendt sætning: Positivisme er en filosofisk umulighed men en praktisk nødvendighed.

For god ordens skyld. Jeg forholder mig seriøst til atiklens emne, fordi jeg forholder mig seriøst til evalueringsforskning i og med, at jeg ikke godtager ethvert postulat.

'

Martin Sommer, Ole Svendsen, Peter Høivang og Maya Drøschler anbefalede denne kommentar
Martin Sommer

@Mogens Kjær,
Tak for dit indlæg - der savnes i den grad kommentarer fra forskere herinde, så det er kun godt at se, at du deltager i debatten.

Din bog er stærkt anbefalelsesværdig - jeg benyttede den både ifm. min bachelor og senere kandidat. Og den står stadig på min hylde..

Jeg bliver gang på gang rystet over at se anekdotisk empiri sammen med henkastede bemærkninger om studier uden kildehenvisninger blive accepteret (også i kommentarerne til denne artikel) og "liked" (= anbefalet) herinde.

For de, der så beder om kilder, bruges det retoriske trick med at latterliggøre spørger (personen) ved at henvise til, at de jo bare kan google det selv og at "jeg da virkelig ikke kan finde det for dig" og at "det jo har stået i alle aviser".

Samtidigt kan jeg se, at kommentatorer, der henviser til Zions Vise Protokoller stadig har sin gang i Informations kommentatorfelt sammen med en absurd tilgang til, at "zionismen står bag verdenspressen" - men samtidigt bruger disse stadig som dokumentation/bevis for deres påstande henvisninger til avisartikler fra den verdenspresse, som skulle være styret af zionismen? Absurd paradoks!
Påmindelser om "Welt-Judentum" kommer mig i hu, hver gang jeg ser det.

Jeg håber, at mange af dine kollegaer inden for forskellige felter vil deltage.
Der er i den grad brug for en kritisk tilgang til de subtile kommentarer og til at bekæmpe de "alternative fakta" herinde.

Vedr. emnet i artiklen - det kunne være interessant, hvis Information ville lave en artikelserie om emnet, hvor forskellige studier i forskellige lande, brancher osv. blev fremlagt. Naturligvis er jeg og andre jo velkomne til at søge selv i videnskabelige databaser på bibliotekerne og læreanstalterne.

Mogens Kjær

@Martin Sommer

Beskedenhed - falsk eller ej - forhindrer mig i at anbefale din kommentar. Men jeg er skam glad for, at du værdsætter kommentarbidrag fra forskere og i øvrigt har haft glæde af min metodebog.

Martin Sommer

@Mogens Kjær

Uden at det skal blive skamrosende, så sætter jeg stor pris på, at I forskere bidrager til debatten, både her, i artikler og bøger.
Jeg kan kun blive klogere på områder, som falder uden for mit eget.