»Dette er en DEA-operation, alle væk.«
Med disse ord indledte en kommandogruppe på så vidt vides 28 lejesoldater likvideringen i sidste uge af Haitis præsident, Jovenel Moïse.
Efterfølgende har det vist sig, at DEA – USA’s Drug Enforcement Agency – ikke var involveret, men bare den første af flere formodede vildledninger. For trods de haitianske sikkerhedsstyrkers hurtige ageren og anholdelse efter få timer af størstedelen af lejesoldaterne er mordet på Haitis præsident stadig omgivet af stor mystik og et virvar af rygter. Alles blikke er rettet mod Miami og staten Florida, der i årtier har været arne- og tilholdssted for utallige latinamerikanske og caribiske eksilmiljøer.
Faktum er, at 18 af de 20 anholdte lejesoldater er colombianere, og to er amerikanere. Tre lejesoldater blev dræbt i skudkampene tæt på præsidentboligen, mens fem formodes på flugt. Af disse lejesoldater har flere en fortid i den colombianske hær, mens to fortsat er aktive. Af samme grund rejste chefen for Colombias efterretningstjeneste i sidste uge til Haiti, og det samme gjorde højtstående amerikanske sikkerhedsfolk. Ifølge medier som New York Times og CNN er flere af de anholdte lejesoldater således tidligere informanter for DEA og FBI.
Miamis latinomiljø under lup
De anholdte lejesoldater viser sig at være hyret af det Miamibaserede sikkerhedsfirma CTU Security (Counter Terrorist Unit), ejet af en venezuelaner i USA. CTU’s opgave var at beskytte den haitianske forretningsmand og læge Christian Emmanuel Sanon, der har bopæl i Florida, men opholdt sig i Haiti i tiden op til attentatet og nu er anholdt under mistanke for at være medskyldig i mordet på præsident Jovenel Moïse. The New York Times og CNN citerer dog kilder tæt på Haitis undersøgelseskommission for at så tvivl om Sanons ansvar.
En uge efter mordet har de haitianske og amerikanske myndigheder blikket rettet mod Miamis eksilmiljø, berygtet som arnested for en underverden med latinamerikanske og caribiske modstandsgrupper i samarbejde med sikkerhedsfirmaer med lejesoldater, som har deltaget i diverse invasioner, kupforsøg og mordforsøg gennem årtier. Mest kendt er den CIA-finansierede, fejlslagne Svinebugts-invasion på Cuba i 1961 mod den unge socialistiske revolution med Fidel Castro i spidsen. Men så sent som i 2020 forsøgte en pensioneret amerikansk militærmand, Jordan Goudreau, at fange Venezuelas socialistiske præsident Nicolás Maduro for at udlevere ham til USA. Otte døde, og 100 lejesoldater blev anholdt i denne fejlslagne Operation Gideon.
Mekka for lejesoldater
Amerikanske, haitianske og colombianske medier peger på Miamis nøglerolle i industrien for lejesoldater. Adskillige sikkerhedsfirmaer i Miami hyrer ligesom CTU Security colombianske og amerikanske pensionerede militærfolk til at stå for sikkerheden for ikke blot amerikanske, men også sydamerikanske, kinesiske og europæiske virksomheder og myndigheder over hele verden. Disse lejesoldater bruges også i lande som Afghanistan, Irak og Yemen.
Gennemsnitsalderen for de 20 anholdte lejesoldater og de tre dræbte var 40 år, karakteristisk for pensionerede, men stadig fuldt operationelle lejesoldater. Mange har erfaringer fra eksempelvis Colombias årelange kamp mod interne fjender som guerillabevægelser og narkorelaterede kriminelle grupper.
Mordets kronologi
Kort efter midnat på morddagen den 7. juli trængte kommandogruppen med de 28 lejesoldater ind i præsidentboligen i Haitis hovedstad Port-au-Prince. Ifølge Haitis myndigheder gjorde præsidentens livvagter ikke nævneværdig modstand og ikke én livvagt blev ramt af skud trods en kugleregn fra angriberne.
Præsidentens hustru blev derimod såret, og Jovenel Moïse selv blev dræbt af flere skud, herunder i hovedet. Han havde desuden et brækket ben og et ansigt med hævelser. Ifølge hovedstadens politichef Leon Charles kan Jovenel Moïse være blevet tortureret for at underskrive sin egen afsked.
Politichefen er af CNN citeret for, at Christian Emmanuel Sanon »ankom hertil i juni med privatfly for at overtage præsidentposten.«
Trods det har Haitis øverste myndigheder nedtonet denne teori, mens landets valgminister, Mathias Pierre, i sidste uge undrede sig over, hvordan kommandogruppen er kommet ind i landet, og hvor lejesoldaterne fik deres fem biler fra.
Senest har myndighederne ifølge nyhedsbureauerne efterlyst fem personer, der er mistænkt for at spille en rolle i attentatet og angives at være »bevæbnede og farlige«, blandt dem den tidligere haitianske senator John Joel Jospeh, den tidligere regeringsembedsmænd Joseph Felix Badio og forretningsmanden Rodolphe Jaar, der tidligere har siddet fængslet i Haiti, men som også ifølge sin advokat har været hemmelig kilde for den forrige amerikanske regering.
Ifølge The New York Times har afhøringer af de allerede fængslede lejesoldater bragt frem, at de angiveligt var blevet hyret til at »hjælpe med landets genopretning« af nogle unavngivne forretningsmænd, heraf nogle fra USA, som havde narret dem med overdrevne titler og falske løfter om betalingen.
Uagtet de seneste oplysninger har ingen endnu givet et svar på det mest centrale spørgsmål: Hvem bestilte og betalte i virkeligheden for dette lejemord?
Politisk magtkamp øger kaos
Ifølge New York Times var Jovenel Moïse en isoleret præsident, der var kritiseret for ikke at gøre noget ved landets voldsomme bandekriminalitet og for selv at være involveret i korruption. Han havde fastholdt magten, selv om både oppositionspolitikere og dele af civilsamfundet mente, at hans præsidentperiode udløb i februar i år. Dog agtede han ikke at genopstille til Haitis præsidentvalg til september.
To dage før sin død havde Jovenel Moïse udpeget en ny premierminister, Ariel Henry, til at erstatte den midlertidige premierminister siden april, Claude Joseph. Umiddelbart efter mordet erklærede Claude Joseph sig imidlertid som den retmæssige leder af landet. Siden har Senatet i Haiti nomineret en tredje politiker, senatsformand Joseph Lambert.
Forløbet har bragt Haiti på randen af kaos. Landets parlament er paralyseret, eftersom kun ti senatorer ud af 30 stadig sidder – mandatet for de resterende 20 fra underhuset udløb sidste år uden nye valg. Den myrdede Jovenel Moïse regerede per dekret det seneste år. Selv kom han til magten ved et tvivlsomt valg i 2016 og sad som præsident fra februar 2017.
Moïse overtog et land, der i årtier har været det fattigste land på den vestlige halvkugle og et af verdens allerfattigste lande. Landet er stadig i gang med genopbygningen efter et voldsomt jordskælv i 2010, hvor 316.00 personer mistede livet, og lige så mange blev såret, mens 1,5 millioner blev hjemløse. Siden er Haiti blevet ramt af flere jordskælv og har også døjet med en koleraepidemi med knap en million smittede og 10.000 døde. I dag lever omkring 85 procent af haitianerne ifølge Verdensbanken i fattigdom.
Det Hvide Hus’ pressesekretær Jen Saki sagde mandag efter en amerikansk delegations tilbagevenden fra Haiti, at præsident Biden stadig overvejer Haitis anmodning om militær hjælp til at sikre roen i landet.
Hér er et lidt andet, mere uddybet og noget mere (historisk) forklarende perspektiv på situationen i Haiti: https://www.youtube.com/watch?v=j3iT3y7MktI&t=2053s