Analyse
Læsetid: 4 min.

Indiens mest folkerige stat vil belønne sterilisering, selv om fertilitetsraten falder støt

Det ligner et ildevarslende overgreb på den muslimske befolkningsgruppe i Uttar Pradesh, når det hindunationalistiske regeringsparti nu fremsætter lovforslag om en tobarnspolitik
Ledende minister for det hindunationalistiske parti i regionen Uttar Pradesh, Yogi Adityanath, på besøg på en plantage. Han satser på genvalg ved det kommende statsvalg, og derfor mistænker nogen ham for at foreslå den nye lov om en tobarnspolitik af politisk opportune grunde.

Ledende minister for det hindunationalistiske parti i regionen Uttar Pradesh, Yogi Adityanath, på besøg på en plantage. Han satser på genvalg ved det kommende statsvalg, og derfor mistænker nogen ham for at foreslå den nye lov om en tobarnspolitik af politisk opportune grunde.

Rajesh Kumar Singh

Udland
16. juli 2021

I det nordlige Indien ligger landets mest folkerige stat, Uttar Pradesh, der med en befolkning på over 240 millioner mennesker ville udgøre verdens femtemest folkerige nation, hvis den var et selvstændigt land.

Her fremlagde statsregeringen, der er kontrolleret af det hindunationalistiske parti Bharatiya Janata Party (BJP), lørdag et yderst kontroversielt lovforslag om en tobarnspolitik, der blandt andet indbefatter økonomiske fordele til dem, der lader sig frivilligt sterilisere, og sanktioner mod dem, der vælger at få flere end to børn.

Statsregeringen begrunder lovforslaget med, at begrænsede økologiske og økonomiske ressourcer gør det nødvendigt at indføre befolkningskontrol, så alle borgere kan få de nødvendige livsfornødenheder. Men den argumentation er blevet kritiseret fra flere sider, da fertilitetsraten i Uttar Pradesh ifølge flere undersøgelser er blevet næsten halveret i løbet af de seneste årtier. Allerede i 2025 forventes fertilitetsraten at nå 2,1 barn per kvinde, hvilket er under det niveau, der skal til for at opretholde en befolkning, da man ifølge demografer også må tage højde for spædbarnsdødelighed og lignende faktorer.

Kritikere anklager lovforslaget for at fratage kvinder rettigheder og fremhæver ligeledes, at det vil øge andelen af kønsselektive aborter, da der i Indien eksisterer en udbredt præference for at få drengebørn. Dertil sætter mange spørgsmålstegn ved timingen – der skal afholdes statsvalg i Uttar Pradesh om otte måneder, hvor den ledende minister for BJP i Uttar Pradesh, Yogi Adityanath, satser på genvalg.

Han er kendt som en hindunationalistisk hardliner, og derfor spår politiske analytikere, at lovforslaget er et politisk middel, der skal appellere til flere hinduistiske vælgere. Uttar Pradesh har en stor muslimsk befolkningsgruppe, og der verserer et udbredt rygte om, at det er de muslimske familier, der får mange børn og dermed udnytter for mange ressourcer, ligesom de sætter den hinduistiske befolkning i fare for at blive et mindretal.

Den påstand forstærkes af et lignende lovforslag om en tobarnspolitik fra sidste måned i den nordøstlige stat Assam, der også regeres af BJP. Her udtalte den ledende minister, Himanta Biswa Sarma, at forslaget delvist er fabrikeret for at kontrollere befolkningsvæksten blandt statens bengalsktalende muslimer, der oprindeligt stammer fra Bangladesh.

National steriliseringskampagne

Befolkningskontrol og familieplanlægning har længe været emner i den politiske samfundsdebat i Indien. I februar sidste år blev alle mandlige sundhedsarbejdere i delstaten Madhya Pradesh pålagt at udføre mindst en vasektomi inden årsskiftet, ellers ville de miste deres job. Instruksen var beordret af Kongrespartiet, der leder staten, og kom på baggrund af, at næsten ingen mænd lader sig sterilisere – det betyder, at kvinder står med den fulde præventionsbyrde.

Kongrespartiet blev dog hurtigt tvunget til at trække forslaget tilbage efter heftig kritik fra BJP. De refererede til de begivenheder i 1975, hvor Sanjay Ghandi, sønnen til den daværende premierminister Indira Ghandi, iværksatte en national steriliseringskampagne, der midlertidigt suspenderede borgerrettighederne. Kampagnen førte til, at seks millioner mænd blev tvangssteriliseret inden for et år, hvoraf mindst 2.000 døde som følge af medicinske komplikationer.

I 1990 indførte 12 indiske stater forskellige variationer af en tobarnspolitik. Siden har mindst fire af staterne trukket loven tilbage, da den tilsigtede effekt ikke var til at spore. Der har ikke været en samlet evaluering af politikken, men en undersøgelse blandt fem af staterne har vist, at andelen af usikre og kønsselektive aborter i perioden steg, ligesom flere bortadopterede deres børn.

Ud over at belønne dem, der lader sig frivilligt sterilisere, indeholder lovforslaget om en tobarnspolitik i Uttar Pradesh en række andre punkter. Af forslaget fremgår det, at statsansatte med færre end to børn vil blive tilbudt forfremmelser og bedre boligforhold. De, der ikke er statsligt ansatte, vil modtage skatterabatter på både vand, bolig og lån. Dertil vil forældre med flere end to børn ikke være berettiget til at modtage offentlige tilskud, og de vil miste retten til at stille op til lokalvalg. Vælger en af forældrene at lade sig sterilisere allerede efter det første barn, vil barnet få gratis lægehjælp, indtil det bliver 20 år, og det vil ligeledes kunne modtage gratis undervisning, få gratis forsikring og få fortrinsret til offentlige stillinger i fremtiden.

Offentligheden kan frem til den 19. juli komme med tilføjelser og ændringsforslag til lovforslaget i Uttar Pradesh. Derefter vil kommissionen forelægge det justerede lovforslag for den ledende minister Yogi Adityanath og komme med sine anbefalinger.

Forstærker diskrimination

Den indiske befolkning tæller ifølge Verdensbanken i dag 1,38 milliarder mennesker. Og FN forventer, at landet vil overtage førstepladsen som verdens mest folkerige land fra Kina allerede i 2027.

Alligevel mener eksperter, at en tobarnspolitik er unødvendig, da kvinder over hele Indien får færre børn. I 2020 viste en rapport fra The National Family Health Survey, at den samlede fertilitetsrate er faldet i 14 ud af 17 stater, hvor den nu er på 2,1 barn pr. kvinde eller mindre. I Goa er fødselsraten helt nede på 1,3. I stedet for at tvinge familier til kun at få to børn bør man derfor udbrede seksualoplysning og gøre prævention mere tilgængelig, siger eksperterne. I Uttar Pradesh anslås det, at hele 18 procent ikke har adgang til prævention.

Det er konfliktfremkaldende og dermed ildevarslende, at Yogi Adityanath vil indskrænke borgernes personlige frihed på et grundlag, der ikke engang kan begrundes demografisk. Det tyder på et stærkt politisk motiv, der ud over at stride imod menneskerettighederne også forstærker diskriminationen mod den muslimske befolkningsgruppe i Uttar Pradesh. Dertil kommer det som en overraskelse, at flere BJP-stater ønsker så hårdtslående en lovgivning, når partiet tidligere har kritiseret Kongrespartiets tvangspolitik i forhold til sterilisation.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Med et klimaødelæggende befolkningspres på ressourcer især i de tættest befolkede dele af verden tillader Inf. sig at forholde sig negativt overfor Indiens forsøg på at kontrollere en befolkningstilvækst, som 'nogle eksperter' mener ikke eksisterer. At en sådan politik vil gå ud over de befolkningsgrupper, der føder flest børn er selvindlysende. I stedet kunne det have været mere interessant at læse en artikel om hvorfor bestemte befolkningsgrupper, herunder mange muslimske samfund, får flere børn end andre grupper af befolkningen med samme socioøkonomiske profil.

Gunhild Isfeldt, Sören Tolsgaard, Arne Albatros Olsen og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

jens christian jacobsen

Hvorfra har du den oplysning, at muslimer får flere børn end andre i samme socioøkonomiske grupper?

Del gerne med os andre, for jeg har ikke kunnet finde belæg for den påstand ;-)

Jens Ole Mortensen, David Zennaro, Inger Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Kirsten Haulund

Bente Haulund
I otte år har jeg haft kontakt til en landsby i det østlige af Uttar Pradesh, jeg har boet i landsbyen Mijwan i 2 måneder i 2013 og igen 2016, jeg er formand for Denmark-Mijwan Friendship Association.
De store problemer er ekstrem fattigdom, børnedødlighed børn er de ældres overlevelse, mangel på skolegang og at tale om seksualitet er et stort tabu emne. Som Shabana Azmi, formand for den indiske NGO Mijwan Welfare Society siger, lever folk i området efter traditioner som, man gjore i storbyerne i Indien for to hundrede år siden. Udover drive en pigeskole, brodericenter og computercenter arbejder MWS bl.a. med oplysning om kropsbevidsthed og kvinders rettigheder.
Shabana Azmi er også formand for Action Aid India, gennem mange år som NGO’er har hun en stor viden, hun har fået nationale og internationale priser for sit arbejde.

Gunhild Isfeldt, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Jens Ole Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflügel

Det handler nok ikke så meget om, at du ikke kan finde kilder, men nok mere om hvilke kilder du vælger at fæste lid til.
Inden vi to går igang med en længere debat et par forbehold: Jeg forholder mig primært til artiklens påstand om, at Indiens muslimske befolkning har en højere fødselsrate end resten af befolkningen, fx hindubefolkningen. Det er samtidig klart, at modernisering og integration får fødselsrater for alle befolkningsgrupper til at falde, som også er nævnt ibegge kilder. Det gælder også for den muslimske befolkningsgruppe. Denne faldende tendens slår dog senere igennem for muslimer end for andre grupper bl.a. fordi kvinder er mere uoplyste, bliver tidligere gift, og fordi børn er en traditionel garanti for overlevelse i et liv i fattigdom.
Her et par kilder.

https://www.ideasforindia.in/topics/human-development/hindu-muslim-ferti...
https://www.pewforum.org/2017/11/29/europes-growing-muslim-population/

Sören Tolsgaard, Claus Nielsen og Henrik Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er altid chokerende at læse, at Indien er et af verdens fattigste lande. Når de af alle absolut ikke behøvede at være det.

Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Erik Pedersen

I Danmark har den førte politik medvirket til at fødselsraten for etniske danske kvinder har været under 2 siden slutningen af 60erne. Kan dette betragtes som en etnisk udrensning af danskerne?

Issa Chaaban

Med matematik og statistik kan vi rigtigt nå frem til at en befolkningsgruppe herunder den muslimske har en lidt højere tilvækst end den hinduistiske, det er hvis vi antager at 80 % af inderne er hinduer og 13 % er muslimer.
Kigger vi fra 1960 hvor befolkningens tallet var på 450 mio og i dag på 1356 mia, når vi frem til at stigningen i procent hos den muslimske befolkningens gruppe er på 206% og den hinduistiske på 177 %.
Dvs at der i dag er 178 mio muslimer ud af de ca 1, 3 mia inder.
Og da den hindunationaliske regeringen er begyndt at udskille folk udefra deres religion i deres befolkningenstal, kan det nemt bruges mod minoriteter.
I forhold til presset på klimaet så er det indlysende at 1.mia har en større klimaaftryk end de 178 mio.

jens christian jacobsen

@ Issa Chaaban

Mit indlæg drejede sig om noget andet. Når et land lovgiver, vil loven ramme nogle beflkningsgrupper hårdere end andre og være til fordele for nogle og i mindre grad for andre. I tilfældet Indien er jeg slet ikke i tvivl om, at hinduflertallet med deres børnebegrænsningslov i højere grad ønsker at ramme muslimer og ikke deres egne. Det er heller ingen tvivl om, at tallene viser at muslimske befolkningsgruppers TFR er højere end hinduers og er mørketallene iøvrigt indregnet?. Man kan selvfølgelig mene at tallene er manipulerede, og det kan ikke afvises. Men der er heller ikke tvivl om, at fertilitetspolitikker kan være relevante - både i 'opadgående' og 'nedadgående' retning. Både i Indien og i Danmark.

Steffen Gliese

Sterilisering vil hverken gøre fra eller til på fødselstallet. Det vil steriisation nok.

Jens Ole Mortensen

@Erik Pedersen
I Danmark har den førte politik medvirket til at fødselsraten for etniske danske kvinder har været under 2 siden slutningen af 60erne. Kan dette betragtes som en etnisk udrensning af danskerne?

Nej selvfølgelig ikke. Det er naturen der fravælger os.

Eva Schwanenflügel

jens christian jacobsen

Din første henvisning må vist siges at komme fra et hinduistisk partsindlæg, og tager slet ingen hensyn til socioøkonomiske grupper i sammenligningen.
Mange muslimske grupper er fattigere i Indien, fordi der er forskelsbehandling.
Derfor er der også forskel på uddannelse.

Dit andet link handler om den muslimske befolkningsudvikling i Europa, hvor tre forskellige scenarier fremsættes baseret på forudsigelser om migration, og kan derfor ikke bruges i sammenhæng med den almindelige befolkningsudvikling med fastboende muslimer i Indien.

Det er et meget komplekst emne, derfor ville jeg ønske, at du fremkom med relevante studier, for du ved vel godt selv, hvordan udtalelser om muslimers eventuelle fertilitet kan have ubehagelige bivirkninger, der hurtigt hælder i retning af raceteorier som "Den store udskiftning" og lignende?

jens christian jacobsen

@ Eva Schwanenflügel

Mit første link afviser du med bemærkingen om, at det er et 'hinduistisk partsindlæg.' Hvad du begrunder det med, står hen i det uvisse. Jeg kender ikke til forfatterens religiøse overbevisning, og mig bekendt drejer artiklen sig ikke om religiøse spørgsmål. Men du ved, at han er hindu? Ud fra hans navn? Jeg er spændt på at høre, hvor og hvorfor det han skriver, er 'hinduistisk.' Det svarer til, at hvis en Muhammed er forfatter til en artikel om forhold for børn og unge i kristne friskoler, så kan vi ikke fæste lid det Muhammed skriver - fordi han - muligvis - er muslim!
Mage til fordomme skal man lede længe efter.
Så afviser du mit 2. link, fordi det ikke henviser til indiske forhold. Nu tog jeg det kun med, fordi jeg mente, at det ville sætte mit 1. link i perspektiv: at det ikke kun er en indisk problematik, men at fertilitetsrater indgår i mange landes politikker. Der er masser af kilder, der bekræfter, at muslimsk TFR er højere end sammenlignelige gruppers. I Indien og i Asien. Men dem har du ikke kunnet finde. Jeg tror grunden til det er, at du kun anerkender kilder, der beskræfter dine egne formodninger. Og fordomme.
Jeg ikke er din elev eller studerende, der er til eksamen. Du forlanger dokumentation og den, jeg kommer med, anerkender du ikke. Hvis jeg som gammel underviser må tillade mig at give dig et godt råd, så gå til UN-kilder. Men jeg er ikke sikker på, at du vil anerkende det, du læser. Desværre.

Else Marie Arevad

Et overgreb? Der er jo tale om en belønning og ikke en straf!

Sören Tolsgaard

Issa Chaaban -

"Dvs at der i dag er 178 mio muslimer ud af de ca 1, 3 mia inder ... I forhold til presset på klimaet så er det indlysende at 1.mia har en større klimaaftryk end de 178 mio."

Det har de nok, men skal det indiske subkontinent opgøres, bør de udskilte stater Pakistan og Bangladesh vel medregnes. Subkontinentet omfatter i alt ca. 1100 mio. hinduer og 550 mio. muslimer. Dvs. hinduer udgør ca 2/3 og muslimer ca. 1/3 af befolkningen i det tidligere Britisk Indien.

Globalt er der ca. 1.2 mia. hinduer og 1.8 mia. muslimer, og muslimernes relative antal er kraftigt stigende. Så kan man jo overveje, hvem der sætter det største klimaaftryk (det er dog ikke kun antallet, som er afgørende).

Hvis hinduerne har indset, at befolkningstilvækst ikke længere er en realistisk mulighed i den begrænsede del af verden, hvor de endnu er i flertal - og de har igennem århundreder været undertrykt af både muslimer og kristne - vil de indgreb, som bliver vedtaget, naturligvis også gælde de religiøse grupper, som med den ene eller den anden begrundelse måtte være imod.

Det er den relative tilvækst af en befolkningsgruppe ift. en anden, der udløser den aktuelle bekymring for befolkningsudskiftning. Som de af jens christian jacobsen linkede prognoser for Europa viser, kan udviklingen tage et uoverskueligt omfang i de kommende årtier, baseret på både indvandring og høje fødselsrater, medmindre vi bremser op. Ca. 30 pct. muslimer i Sverige om 30 år, hvis tendenserne fortsætter. Hertil kan lægges en stor indvandring fra Østeuropa og Afrika, samt indere, kinesere og mange andre. De etniske svenskere kan meget snart blive et mindretal i Sverige, i mange bykvarterer er de det allerede, så magter svenskerne mon at undgå det forventelige kollaps?

Befolkningsudviklingen kan sløres af politisk korrekte talemåder, men i Europa såvel som Indien står det i stigende grad klart, at politikerne må træde i karakter, hvis en uoverskuelig destabilisering skal undgås.