Coronavirus
Læsetid: 7 min.

Indonesien er Asiens nye epicenter: Fattige lande lider fortsat under den ulige vaccinefordeling

Flere lav- og mellemindkomstlande oplever voldsomme smittestigninger, og sundhedsvæsener er under stort pres. WHO opfordrer de rige lande til at donere langt flere vacciner. Det giver ikke mening, at man i en akut fase af pandemien prioriterer raske børn over sundhedspersonale i fattige lande, mener ekspert
Indonesiske arbejdere sænker en kiste med et coronadødsoffer ned i jorden. Indonesiens hurtigtvoksende gravpladser er et tydeligt billede på, hvor mange mennesker, der på kort tid har mistet livet.

Indonesiske arbejdere sænker en kiste med et coronadødsoffer ned i jorden. Indonesiens hurtigtvoksende gravpladser er et tydeligt billede på, hvor mange mennesker, der på kort tid har mistet livet.

Devi Rahman

Udland
24. juli 2021

Ude foran Bekasi Regional Public Hospital tæt på hovedstaden Jakarta i Indonesien er der sat nødtelte op for at håndtere de mange hundrede patienter, der hver dag bliver indlagt med COVID-19. Sengebrikse med hver deres iltflaske er placeret på lange rækker, og patienter sidder eller ligger med iltmasker på.

Lisa Wilianas mand er en af de indlagte. Han har været syg i noget tid, og hans iltmætningsniveau er faldet til 84 – normalt skal det ligge mellem 95 og 100. Sygehuset har kun haft lidt ilt at tilbyde. Resten har hun måttet forsøge at skaffe andre steder.

»Det vigtigste er at få ilt, fordi han allerede har problemer med at trække vejret. Det er uhyggeligt,« siger hun til The New York Times.

Nogle hospitaler bruger fem gange så meget ilt som normalt, og distributørerne har svært ved at følge med det voksende behov. Dagligt bliver der registreret omkring 50.000 smittetilfælde i landet – og Indonesien vurderes lige nu til at være Asiens nye epicenter. 

Ikke langt fra hospitalet er der en lang kø af mennesker, der har ventet i timer foran et af de få steder, der distribuerer ilt, som lokale kan tage med sig. En af dem er 28-årige Nyimas Siti Nadia. Hun håber at kunne skaffe ilt til sin tante, der er meget syg med COVID-19.

»Hun er læge, men hun er bange for at tage på hospitalet, fordi hun ved, hvor slem situationen er. Hvis vi tager afsted, skal vi selv have ilt med.«

Landets hospitaler er hårdt pressede, og derfor vælger mange syge at blive hjemme – og nogle dør også der. Ifølge organisationen ’Lapor COVID-19’, der registrerer coronadødsfald i landet, er der mindst 40 personer om dagen, der dør i hjemmet med COVID-19.

Ørigets hurtigtvoksende gravpladser er et tydeligt billede på, hvor mange mennesker der på kort tid har mistet livet. De seneste uger er der dagligt registreret over 1.000 nye coronadødsfald. Omkring 283.000 har i alt mistet livet under pandemien.

 

Mange frivillige kommer til gravpladserne for at hjælpe, fordi dødstallet nu stiger hurtigere, end man kan nå at grave nye grave. Andre melder sig frivilligt til at bygge kister, der kan være klar til de mange lig, eller hjælpe med at transportere dem.

41-årige Ardi Novriansyah har meldt sig til at finde og hente ligene af mennesker, der er døde af COVID-19 i deres hjem. Normalt arbejder han som taxachauffør, men hjælper nu landets pressede sundhedssystem.

»Det vigtige er, at vi har et ønske om at hjælpe som frivillige – for menneskeheden,« siger han til mediet Al Jazeera.

Flere lande ramt

De samme scener udspiller sig i flere andre lav- og mellemindkomstlande i verden. Tunesien er hårdt ramt og har lige nu den højeste dødsrate per indbygger i Mellemøsten og Afrika. Her deles videoer af grædende sygeplejersker og læger, der beskriver, hvordan de kun har iltforsyninger til få timer og må indse, at de ikke kan redde patienterne.

»Vi ser voldsomme stigninger mange steder, og sundhedssystemer der er ved at kollapse. Der er eksplosive stigninger i Tunesien, men også i det centrale og sydlige Afrika, hvor statistikken dog er utrolig ringe både på smittetilfælde, dødsfald og indlæggelser, så den er højst sandsynlig højere end registreret,« siger Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet.

De mange smittestigninger skyldes en kombination af flere faktorer. Dels den nye deltavariant, der smitter langt mere end tidligere varianter, men også manglen på vacciner. Kun 1,6 procent af Afrikas befolkning er blevet vaccineret, og i Indonesien er det kun 5,5 procent. Derudover har mange lande ikke råd til nedlukninger og stramme restriktioner.

»Det er praktisk talt umuligt for mange lande at opretholde restriktioner, fordi de ikke kan kompensere en befolkning for at lukke deres butik ned og stoppe med at arbejde. I Danmark og andre lande har vi trods alt kunnet kompensere for tabt indtægt et langt stykke ad vejen,« siger Flemming Konradsen.

De rige sidder på vacciner

Det var ellers intentionen, at lav- og mellemindkomstlande skulle hjælpes gennem Covax – det internationale vaccinesamarbejde, der skal sikre en mere ligelig fordeling af vacciner mod COVID-19. Det har ifølge WHO og flere eksperter ikke virket efter hensigten.

I stedet har man set rige lande købe adskillige vaccinedoser for at sikre sig et lager.

»Mange har købt tre til fem gange deres befolkningsstørrelse og ikke været særlig villige til at afgive doser til de fattigere lande. De vil gerne have vacciner liggende på lager i tilfælde af, at der bliver behov for dem i fremtiden, og det har gjort det vanskeligere for andre lande at få vacciner,« siger Flemming Konradsen.

En situation, som både WHO og en række internationale ngo’er og eksperter har kaldt bekymrende og moralsk forkastelig. Senest da flere EU-lande godkendte, at børn mellem 12-15 år kunne blive vaccineret, og man i USA begyndte at tale om et tredje stik. Her gik WHO’s generaldirektør Tedros Adhanom Ghebreyesus ud og appellerede til, at de rige lande i stedet donerede flere vacciner til dem, der slet ikke er vaccineret eller kun har fået første stik. Han henvendte sig på pressemødet også direkte til Pfizer og Moderna og sagde, at de burde give alle vacciner til Covax for at hjælpe dem, der har allermest brug for det.

Læger uden Grænser kalder situationen trist og et tydeligt tegn på manglende global solidaritet.

»Der har fra begyndelsen været en uretfærdig fordeling, og vi har endnu ikke set et ønske fra dansk side eller andre lande om at ændre det. Hvert land har villet sørge for sig selv, og det er forfærdeligt. Det går ikke kun ud over de fattige lande, men os alle. Hvis vi skal komme pandemien til livs, kræver det, at der bliver prioriteret anderledes, ellers vil flere varianter komme til,« siger Heidi Christensen, der er formand for Læger uden Grænser.

 

Ifølge Flemming Konradsen giver det ikke nogen mening, at man i den akutte fase af pandemien prioriterer sunde og raske børn over sundhedspersonale i lav- og mellemindkomstlande.

»Hvis målet er at reducere omfanget af død, ødelæggelse og økonomiske konsekvenser, så giver det ikke mening at vaccinere en 12-årig på bekostning af en sygeplejerske, der møder 50 til 100 patienter om dagen på et sygehus i Malawi i Afrika,« siger han.

Nogle lande – inklusive Danmark – har løbende doneret vaccinedoser til lande, der står over for akutte kriser. Også G7 har meldt ud, at man vil donere en milliard doser til de fattigste lande. Det er som udgangspunkt positivt, mener Flemming Konradsen. Men det er fortsat ikke nok, og der kan gå lang tid, før vaccinerne når frem, fordi landene ikke altid benytter sig af Covax.

»Med den udrulningshastighed er der mange år til, at eksempelvis Afrika er dækket,« siger han.

 

Derfor er det også naturligt, at man ser kinesiske og russiske producenter indgå aftaler med mange lav- og mellemindkomstlande. De har ofte ikke noget alternativ. Problemet med de kinesiske og russiske vacciner er dog, at de ikke alle sammen virker særlig godt mod coronavirus sammenlignet med Moderna og Pfizer. Et land som Chile kom eksempelvis i problemer i sidste måned. Her var over halvdelen af befolkningen blevet færdigvaccineret, men alligevel oplevede landet en markant smittestigning, da man åbnede samfundet op igen.

I takt med Kina og Ruslands mange aftaler er der også gået geopolitik i vaccinefordelingen. Eksempelvis har man for nylig set, at USA er begyndt at sende flere millioner vaccinedoser til Latinamerika og Afrika.

»Det er klart for at modvirke den indflydelse, som i særdeleshed Rusland er ved at få i regionen via deres vaccinepartnerskaber. Der er utrolig meget geopolitik i sundhedskriser, og denne er ikke en undtagelse,« siger Flemming Konradsen.

De indirekte konsekvenser

En ting er høje smittetal og de mange mennesker, der mister livet på grund af COVID-19. Noget andet er de store afledte effekter, der opstår, når sundhedsvæsener i fattige lande er ved at kollapse, og andre behandlinger derfor bliver nedprioriteret.

»Vores store bekymring er, at de mange problemer, der var i forvejen, vokser sig endnu større, fordi sundhedssystemerne ikke kan håndtere dem. Det kommer til at få konsekvenser for eksempelvis fødselshjælp, psykologindsatser og børnedødelighed,« siger Heidi Christensen fra Læger uden Grænser.

Eksempelvis er 23 millioner børn på verdensplan sidste år gået glip af rutinemæssige vaccinationer mod eksempelvis difteri, stivkrampe og kighoste. Det er det højeste antal i et årti.

Derudover har det fra begyndelsen haft store økonomiske konsekvenser for mange lande. Turistindustrierne er gået i stå, og fødevarepriserne er steget voldsomt globalt, hvilket går langt hårdest ud over forsyningskæderne i lav- og mellemindkomstlande.

»De indirekte konsekvenser bliver massive. Socialt og økonomisk vil disse lande være ramt i meget længere tid end de rige. Det ville have set anderledes ud, hvis man havde vaccineret mere ligeligt,« siger Flemming Konradsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Diskussionen omkring at vaccinere børn under 15 år, har vi også måtte tage derhjemme. Ikke så meget set i et makro spørgsmål, altså ift. flokimmunitet og hvem skal så ikke have dèn dosis, men mere set i forhold til om det er sikkert i forhold til at skulle leve med konsekvenserne resten af livet. Báde min hustru og jeg er vaccineret, for vi er (snart) halvvejs igennem livet. Vores børn er ikke. De er i den skolepligtige alder og bliver derfor snart tilbudt at blive vaccineret. Men vi har valgt at bruge en anden målestok for om det er sikkert, end den som sundhedsmyndighederne anbefaler, nemlig om kronprinseparret vil lade deres børn vaccinere. For det vil kun ske hvis det vurderes som helt sikkert, og vores børn er ca. i den samme alder.

kjeld hougaard

"mening"? jo politisk helt rigtigt! de rige landes magt over fattige som bliver fattigere bliver storre