Feature
Læsetid: 6 min.

Klimakrisen er kommet til Europa: »Nu må det stå klart, at der ikke findes vigtigere spørgsmål«

Ekstreme oversvømmelser har efterladt hundredvis af døde og forsvundne i Vesteuropa. I den tyske by Erftstadt har mudderskred efterladt et gigantisk hul i jorden, som vokser sig større, mens indbyggerne kæmper for at hjælpe hinanden gennem krisen. Fornemmelsen spreder sig, at dette er den forudsete katastrofe, som har ramt
Ved Erftstadt nord for Køln har et jordskred åbnet, hvad der ligner et kæmpemæssigt krater, som vokser sig større og større. Adskillige huse er allerede blevet ædt, og nu truer hullet med at sluge resten af byen.

Ved Erftstadt nord for Køln har et jordskred åbnet, hvad der ligner et kæmpemæssigt krater, som vokser sig større og større. Adskillige huse er allerede blevet ædt, og nu truer hullet med at sluge resten af byen.

Handout/Ritzau Scanpix

Udland
17. juli 2021

Ikke mindst i det lunkne Nordvesteuropa har vi en tendens til at se klimaforandringerne som noget abstrakt. En krise, der rammer langt ude i fremtiden eller langt væk i det globale syd. Billedet på klimakrisen er stadig en oversvømmelse i Bangladesh, en tørke på Afrikas Horn eller en skovbrand på de australske stepper.

Men lige nu rammer klimakrisen ubønhørligt i form af det ekstreme vejr, der raser i ellers rolige Tyskland, Holland og Belgien. Efter flere dages katastrofiske regnskyl ligger store områder under vand. På tv og sociale medier kan man se huse blive slået til pindebrænde, veje forvandlet til floder og mennesker, der klynger sig til taget af deres huse, mens de venter på at blive reddet i sikkerhed af en helikopter.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Holger Nielsen

Billederne viser tydelig at, det er uhyggelige kræfter, der er på spil. Det er et sørgelig syn, og jeg føler med de mennesker, det går ud over, også når det sker i andre lande. Vinden kan jo også flytte alt, det ser vi jo også andre lande, når orkaner slår sig løs. Se blot her i Danmark, når de voldsomme storme slår sig løs.

jørgen djørup, Inge Lehmann, Gitte Loeyche og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Menneskets virkelyst med at lave om på naturen, cementere, asfaltere, flytte jord fra et sted til et andet, fælde træer, plane ud store områder til landbrugsjord osv. osv. Det må da skabe en ubalance i naturen, åsså kommer katastroferne. Mennesket må tænke om og følge naturens linier i stedet for at tro at det kan laves om på det hele uden bivirkninger.

Naja Abelsen, Anne Velsing, Solveig Neubert, lars helde, Ete Forchhammer , peter juhl petersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen, Gitte Loeyche, Maia Aarskov, Jan Fritsbøger, Mogens Bach Jensen, Birthe Drews, Hanne Utoft, erik pedersen, Holger Nielsen, Ervin Lazar og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvis vi antager, at naturen/kloden er et levende væsen, så tror jeg nok at menneskets senester aktivitet de sidste par 100 år har været et konstant og vedvarende mareridt set fra klodens/Gaias synspunkt.

Det må indebære et opgør med den antropocentriske indstilling.

Det mest groteske i denne sammenhæng er jo, at vi allerede selv ved, at vi ikke kan fortsætte på denne måde.

Symptomatisk for den nylige katastrofe er at den rammer et særlig sted , hvor 3 lande i Europa er ramt samtidigt.

3 fluer i et hug, hvis man ser det fra klodens synspunkt.

Naja Abelsen, Anne Velsing, Ete Forchhammer , Michael Finn Jørgensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Estermarie Mandelquist, Peter Knap, Eva Schwanenflügel, Anders Thornvig Sørensen, Gitte Loeyche, Carsten Munk, Hanne Utoft, erik pedersen, Holger Nielsen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der er vist ikke andet at gøre end at bygge nogle flere motorveje, og her mangler vores regering ikke fantasi.

Naja Abelsen, jørgen djørup, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen, Halfdan Illum, Anjakalinka Olsen, Jan Fritsbøger, Morten Balling, Carsten Munk, erik steenstrup dyhr, Svend-Erik Runberg, Niels østergård, Hanne Utoft og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg kan se på et kort er oversvømmelserne primært sket langs nogle floder. Første smarte træk kunne være at rykke huse længere væk fra kanten.

Der er sikkert andre smarte træk som reducerer vores følsomhed overfor ekstrem regn og vind.

Jeg vil dog hellere satse på sådanne løsninger fremfor at satse på at vindmøller gør en forskel.

Mvh
Thomas

Naja Abelsen, Flemming Olsen, Per Torbensen, Kenneth Graakjær, Frank Hansen og Mikkel Pedersen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Thomas Koch: At flytte mennesker kan være en nødvendighed, men det løser ikke problemet. Når havstigningerne sætter ind - hvad de gør uanset hvad vi foretager os fra nu af - kræver det flytninger af en helt anden skala. Hvordan det kan lade sig gøre uden vores samfund bryder sammen i kaos, er det helt stor spørgsmål

Naja Abelsen, Ete Forchhammer , Christel Gruner-Olesen, peter juhl petersen, Carsten Munk, Sabine Behrmann, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Inge Lehmann, Arne Albatros Olsen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Mogens Kjær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
slettet slettet

Oversvømmelse har været et potentielt problem siden mennesket begyndte at bygge bolig nær vand - klimaforandringer eller ej. Man kan jo se på billedet, at floden ingen mulighed har for at gå over sine bredder uden at det påvirker bebyggelse.
Vi bygger også på vulkansider og i jordskælvszoner. Så længe perioden mellem ekstreme hændelser er længere end vores hukommelse, vil vi opleve sådanne hændelser.
Vi lever på en dynamisk planet, og disse enkelt hændelser er ikke nødvendigvis tegn på “klimakrise”. Jeg ville ønske klimadebatten kunne føres uden brug af disse anekdotiske beviser

Georg Christiansen, Flemming Olsen, Dennis Iversen, Frank Hansen, Mikkel Pedersen, peter hansen, Thomas Andersen, Else Marie Arevad og lars pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

efter min mening er det mest uhyggelige,
at vi kun har set en antydning af hvad den globale opvarmning kommer til at betyde for fremtidige generationer, fremtidens menneskeskabte katastrofer bliver i en helt anden skala,
og det faktum at vi (mange) stadig tror at problemet kan løses uden at ændre adfærd,
at vi stadig tror vi kan fortsætte med øget aktivitet (vækst) men blot skal omstille væksten til at være "grøn",
vi ignorerer fuldstændig at det er en "lille" gruppe menneskers uhæmmede grådighed, og den ekstreme overflod vi mener vi har ret til fordi vi har råd, der er problemets rod,
vi skal skrue markant ned for alt forbrug især energiforbruget, og udfase alle produkter vi godt kan undvære,
og det smarte vil selvfølgelig være at starte med alt det aldeles overflødige, og ofte ligefrem på alle planer skadelige,
her tænker jeg først og fremmest på militæret, og på den tilhørende produktion af våben,
hele den branche skal væk gerne i morgen, den gør absolut ingen som helst nytte men udleder rigtig meget drivhusgas,
og så er den jo årsagen til alle krige, som efter min mening pr definition alle er grove forbrydelser imod menneskeheden,
og det samme er al produktion og alt salg af militære våben !
og soldat er stadig noget af det mest usle et menneske kan være.

Naja Abelsen, Jørgen Rink, Vibeke Olsen, Peter Knap, Arne Albatros Olsen, Rasmus Kristiansen, Holger Nielsen og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Allan det er et faktum at den globale opvarmning øger forekomsten af ekstremt vejr, og ingen kan være i tvivl om at den række af rekorder som vi har været vidne til på vejr området er en følge af det nye normale som opvarmningen har medført,
det er da rigtigt at der altid har været katastrofer, men at øge hyppigheden og alvorligheden af dem for at få råd til mere er altså ikke smart, snarere dybt stupidt,
men selvfølgelig hvis man absolut ikke vil se kan man da godt benægte sammenhængen,
og kalde alle beviser for tilfældige hændelser som man ikke er skyld i, og så fortsætte med at øge problemet "af hensyn til økonomien",
hvis man gerne vil være grådig kan man da bare ignorere følgerne, så er man jo ikke skyldig i egne øjne.

Naja Abelsen, Anne Velsing, Ete Forchhammer , peter juhl petersen, Mikael Benzon, Hanne Utoft, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Mogens Kjær, Eva Schwanenflügel, Rasmus Kristiansen, Holger Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

En god artikel. Jeg har læst, der også er nogle, der mener, at den vildt øgede brug af diverse mikrobølger på jorden og mellem tusinder af satellitter og jorden også påvirker opvarmningen. Jeg finder dette logisk.

slettet slettet

Jan, jeg mener, at der uden tøven sættes lighedstegn mellem hvad som helst i klimadebatten. Temperaturen svinger og menneskelig udledning af drivhusgasser spiller en rolle.
Men at der måles, registreres og rapporteres langt flere katastrofe lignende situationer end hidtil, er ikke ensbetydende med at vi befinder os i en særlig tid. Jordens befolkning vokser, så flere mennesker påvirkes og flere situationer rapporteres i en verden hvor nyheder når verden rundt på sekunder.
Hvis du ser på antallet af registrerede jordskælv er antallet mangedoblet de sidste hundrede år. Hvad betyder det, udover at antallet af geofoner der registrerer jordskælv er steget betydeligt i samme periode?

Georg Christiansen, Flemming Olsen, Frank Hansen, Thomas Andersen og Niels Jakobs anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Arne Albatros Olsen 17. juli, 2021 - 08:25

For mit vedkommende ville jeg ikke bruge betegnelsen "fluer", for det første ikke om lande og nationer, og for det andet finder jeg udtrykket meget uheldigt i betragtning af det store tab af menneskeliv. Anbefalingen af dit indlæg skyldes udelukkende et teknisk uheld fra min side, vil jeg understrege.

Men den del af indlægget der handler om at læse skriften på væggen, kan jeg tilslutte mig. Dette er naturens måde at kommunikere på, og den er ikke anderledes fra vore egne menneskekroppes forsøg på at få os i tale, når der er noget i vejen.

Jo flere målinger, desto flere brikker til puslespillet dukker op. Living is easy with your eyes closed....tag et jordbær

Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Bortforklaringsteknikkerne er de sædvanlige. Man omdefinerer skoven til en tilfældig mængde træer tilfældigvis anbragt tæt på hinanden; i stedet for at beskrive skoven, påviser man i detaljen, at alle træerne i et eller andet omfang er forskellige fra hinanden.

De voksende problemer med orkanskabte ødelæggelser langs kyster forklares med, at folk gennem de sidste hundrede år er flyttet tættere på kysten. På samme måde med floderne der går over deres bredder. Det er sikkert alt sammen korrekt.

Den orange himmel over Californien forklares med dårlig skovpleje, dårlig beskyttelse af elektriske ledninger og voksende befolkningstæthed i bjergområderne. Korrekt - men bebyggelsesudviklingen er sket på de præmisser, som bestod i de gamle klimadata for regn- og tørkeperioders længde, temperaturer m.m. Klimadata har ændret sig, og brandfaren er vokset, men det har man ikke planlagt ud fra undervejs i et årtier langt tidsforløb.

Men er klimaændringerne menneskeskabt. Når jeg går en tur gennem trafikken i en stor dansk by i myldretiden, og når jeg tænker på, at sådan er udledningen i byer i hele verden, tænker jeg: godt nok er atmosfæren stor, men ikke uendeligt stor.

Hvis alternativet til vedvarende energi skal være at flytte hundreder af millioner mennesker, inklusive hele nationer, til højtliggende områder, - men flere steder altså ikke til bjergområder, jf. Californien (men hvor da) - så tror jeg, at vedvarende energi er den bedste løsning. Atomenergi er et alternativ, men det er en anden diskussion.

Magnus Fischer, Mikael Benzon, Inge Lehmann, Tobias Hiort-Lorenzen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Jan August

Det kan da godt være, at du finder brugen af mikrobølger og den stigende opvarmning logisk. Det er imidlertid ret ligegyldigt, medmindre du komme med en naturvidenskabelig forklaring på linje med forklaringen på drivhusgasserne opvarmningseffekt.

Ellers er det jo bare "alternetive sandheder", fake news og sølvpapirhattesnak, du videregiver.

Hvis du ikke kende den naturvidenskabelige forklaring på drivhusgassernes opvarmningseffekt, kan du hurtigt slå den op i Wikipedia.

Kenneth Graakjær, John Johansen, Peter Knap, Inge Lehmann og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Anders Thornvig Sørensen

Tak for din kommentar. Den er både velskrevet og sammenfatter på en forståelig måde meget af det, der kan siges om sammenhængen mellem klimaforandringer, naturkatastrofer og klimatilpasning

Jan Fritsbøger

Anders Thornvig Sørensen, jeg kan godt følge dine betragtninger omkring bortforklaringerne, de nævnte faktorer er jo delvist reelle og kan sådan set godt forklare lidt af skadernes øgede omfang,
men de er jo ikke årsagen så når du skriver, at det er korrekt, kan det lidt for let forstås som om du godtager bortforklaringerne,
og dermed kan det fortolkes som om det ikke er klimaet som er blevet et problem, men det tror jeg slet ikke du faktisk mener,
og så lige en kommentar til din afsluttende bemærkning om atomkraft som et alternativ til vedvarende energikilder, hvad den absolut ikke er, for atomkraft kan ikke løse klimaproblemet,
faktisk vil en beslutning om at satse på den være katastrofal af mange grunde, men først og fremmest fordi bygningen af atomkraftværker giver en meget stor udledning af CO2 i årtier, fordi der bruges massive mængder beton,
så inden den første næsten ! CO2 fri energi kan produceres er klimaskaden voldsomt forværret, og da omstillingen haster dur det jo ikke,
og så er der alle de øvrige problemer med atomkraft som også taler imod den, listen er så lang at det ville blive et alt for omfattende indlæg hvis alle skulle nævnes,
der er faktisk reelt ingen vej uden om at skære rigtig meget ned på vores forbrug, især forbruget af energi , og modviljen imod en sådan reduktion er vist forklaringen på det behov mange har for at bortforklare klimaproblemet .

Mikael Benzon og Leanette Nathalia Chresta Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Nielsen

Jamen der findes da vigtigere spørgsmål, her blot et lille udpluk.

Skal man trykke hånd ved statsborgerceremonier, og skal det være med en kvinde?
Må man gå med tørklæde på gaden, på arbejdspladsen, i skolen?
Skal mad i institutioner og på plejehjem bestå af retter undfanget i danske kogebøger fra 1700 tallet?
Skal mink have en plads i grundloven.
Kan dronningens skib repareres?
Må folk med dansk statsborgerskab gifte sig med udlændinge?
Skal skatten op eller skal den ned og for hvem?
Er makrelmadder folkelige?

Forsæt selv listen, enhver kan da forstå at dette er spørgsmål der klart udrangerer spørgsmål om menneskehedens overlevelse.

Sarkasme kan forekomme i ovenstående tekst.

Solveig Neubert, jørgen djørup, Flemming Berger, Inger Pedersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, John Johansen, Knud Chr. Pedersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jan august, nu er det jo altså ikke microbølger som bruges til radiokommunikation, for de er helt uegnede over lang afstand selv om de bruges til radar, så bruges de ikke til satellit-kommunikation, men radar har faktisk en opvarmende effekt på vanddamp men den er ubetydelig og kan overhovedet ikke forklare den globale opvarmning, men det kan drivhusgasser til gengæld, man skal ikke tro på alt man læser især ikke på internet.

Anders Thornvig Sørensen

@Jan Fritsbøger

Nej, jeg er ærligt talt dybt træt af bortforklaringerne, det skal der ikke være nogen tvivl om.

A-kraft har jeg ikke forstand på, men det ville se mærkeligt ud, ikke at nævne muligheden.

Forbrug er mange ting, og produktion kan effektiviseres. Det er jo lige så meget en vækst i produktiviteten, som i produktionen, der skaber forøget velstand. Dvs. et samfund kan reducere forbruget af naturressourcer uden at sænke levestandarden. Men hvis vi vil bevare levestandarden som den er, kræver det store investeringer i grøn energi.

Der er også andre ting. Man burde f.eks. gøre mere for at fremme genbruget af elektronik. Jeg tror ikke, at flere motorveje er nogen reel løsning på trafikproblemerne. Man har lavet så mange motorveje allerede, at hvis de var løsningen, burde de nuværende trafikproblemer ikke have eksisteret.

Jan Fritsbøger

Anders Thornvig Sørensen, produktivitet er et udtryk for det enkelte menneskes produktion pr arbejdstime, og produktionen et udtryk for hele den produktion som sker, men øget produktivitet øger jo produktionen medmindre vi arbejder i kortere tid, og øger dermed ressourse-forbruget, så det er da ikke korrekt at øget produktivitet betyder, at velstanden kan forøges uden at øge forbruget af natur-ressourser,
i øvrigt betyder øget velstand slet ikke en bedre levestandard (trivsel), hvis det var tilfældet ville den overprivilegerede klasse jo være virkelig glade og positive mennesker, men det modsatte er jo tilfældet, udtrykket "det er koldt på toppen" er jo opstået fordi rige mennesker trives dårligere end mere beskedne mennesker,
ja faktisk dårligere end dem vi kalder fattige,
hvis du har rejst har du muligvis opdaget at folk i "fattige" lande smiler mere og er mere gæstfrie end folk i rige lande, vi kan altså blive mere lykkelige ( og "bedre" mennesker ) hvis vi giver afkald på overfloden,
men jeg er fuldstændig enig i at "brug og smid væk" skal udfases, vi bør kun lave holdbare produkter som kan repareres med mulighed for at forlænge levetiden så vi ikke hele tiden skal købe nyt billigt skrammel.
og så mener jeg ikke at privatbilismen nogensinde kan blive bæredygtig eller etisk forsvarlig, men den sandhed er nok for kontroversiel,

Vibeke Olsen, Ruth Sørensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Jan Fritsbøger

Arbejdsproduktivitet er kun én af flere forskellige målestokke for produktivitet. Det er selvfølgelig den mest kendte af dem, da den indgår i overvejelser omkring løndannelsen, hhv. arbejdstidens længde. Det var totalfaktorproduktiviteten jeg havde i tankerne, så jeg burde have skrevet dette direkte.

https://da.wikipedia.org/wiki/Produktivitet

I totalfaktorproduktiviteten indgår råvareforbruget. Verdenskrigene og oliekriserne var lærestykker i at bruge råvarerne og brændslet mere effektivt, dvs. reducere spildet. Hvis eller når vi omlægger til grøn energi, selv om fossile brændsler foreligger, er vi med at til at bevare en energireserve til gavn for fremtidens mennesker. De kan vælge at afstå fra at bruge muligheden, af samme grunde som os, men den findes. og udnyttelsen kræver en (efter omstændighederne) forholdsvis simpel teknologi.

Ingen kender fremtiden, og udover klima- og miljøhensynet ligger der også os mennesker imellem et stykke hensynsløs generationsegoisme i det, når man bruger uhæmmet løs af billig brændsel.

Der kører temmelig mange biler rundt med kun én passager. Meget af det er med et erhvervsformål. Ikke kun lastbiler, men også personbiler til hjemmepleje, rengøring m.m. Der er fuldstændig rimelige hensyn at tage til mobilitet og fleksibilitet, men kunne man dog ikke starte med først at kortlægge fænomenet. Vikarbureauerne har for længst vist et godt eksempel, når de sender grupper afsted i én personbil. M.v.h.

slettet slettet

Bemærk billedteksten “et jordskred har åbnet hvad der ligner et kæmpemæssigt krater”. Der er tale om en grusgrav hvor siderne skrider ind pga. vandmætning. Det er uheldigt for indbyggerne nær grusgraven, men der er tale om et gravet hul som blev ustabilt.

Jan Fritsbøger

Anders Thornvig Sørensen,
med hensyn til privatbilismen så vil den aldrig nogensinde kunne blive hverken bæredygtig eller etisk forsvarlig,
at vi har indrettet vores liv og samfund baseret på grådighed og vækst, og har en livsstil som får privatbilismen til at se nødvendig ud, er blot endnu en af vores mangfoldige fejl, drevet af egoisme og grådighed, og "legitimeret" af vores totale mangel på empati og retfærdighedssans,
for privatbilisme vil jo aldrig nogensinde kunne blive tilgængelig for hele jordens befolkning, det findes der simpelthen ikke resurser til,
den er og kan kun være et ekstremt privilegium, og den er en medvirkende årsag til den dybe fattigdom som mio, af mennesker skal overleve med,
vi tror vi har ret til at have bil fordi vi kan købe en, og vi bilder os ind vi selv har "tjent pengene" nok fordi vi lukker øjnene for vores privilegerede status i den lukrative ende af en vildt uretfærdig økonomisk verdensorden,
pengemennesker hylder "markedet" fordi det giver dem ekstreme fordele, at have magten over det, og fordi de godt kan lide at markedet skaber større og større ulighed, fordi det gør alle de rige rigere og alle de fattige fattigere. de hensyn du finder rimelige er en del af vores vildt privilegerede status og dybt urimelige.

Jan Fritsbøger

allan hvad billedet forestiller er da fuldstændig ligegyldigt, det er valgt fordi det illustrerer hvor voldsomt vand kan ændre et landskab, og alle de døde bliver jo ikke levende af at billedet ikke viser noget om deres dødsårsag, og der er jo naturlige huller imellem bjerge, de kaldes dale og de har været udsat for et sammenligneligt fænomen på grund af den ekstreme regn.

Niels Erlinger

Selvfølgelig er det da ligegyldigt, hvad billeder i aviserne viser.

Men lige netop dette billede viser en rideskole, som ligger ved siden af en mindre grusgrav. Det vil sige at hullet er gravet før det begyndte at regne.

Så at sige, at jorden har åbnet sig og truer med at sluge resten af byen, er en voldsom overdrivelse.

Så stort er hullet nemlig ikke, og billedet viser kun lidt af byen.

Niels Erlinger

Selvfølgelig er det da ligegyldigt, hvad billeder i aviserne viser.

Men lige netop dette billede viser en rideskole, som ligger ved siden af en mindre grusgrav. Det vil sige at hullet er gravet før det begyndte at regne.

Så at sige, at jorden har åbnet sig og truer med at sluge resten af byen, er en voldsom overdrivelse.

Så stort er hullet nemlig ikke, og billedet viser kun lidt af byen.

slettet slettet

Pointen er at billedteksten og billedet ikke illustrerer hvad der er sket. Det indsættes som dramatisk illustration af hvad menneskets udledning af CO2 har ført til, velvidende at der ikke er en lige linje mellem klimaforandring og dette såkaldte krater. Jeg synes man skal undlade den slags i klimadebatten.

Jan Fritsbøger

det er da korrekt at bitledet er indsat, som "dramatisk illustration af hvad menneskets udledning af CO2 har ført til," og som jeg ser det er selve grusgraven ikke med på billedet for den er vel fyldt med vandet som har skabt erosionen,
men det er da korrekt at billedteksten er overdramatiserende i forhold til hvad selve billedet viser, men faktisk ikke i forhold til den indtrufne katastrofes omfang,
og eftersom vi mennesker er ualmindelig tungnemme til at indse vores fejl og især til at handle på indsigten, er bastante midler vel berettigede,
og de bruges jo hele tiden når der skal skabes fjendebilleder og nogen "skal" dæmoniseres, men den slags ædes typisk råt uden indvendinger fordi den ikke handler om vores egne fejl.

Jan Fritsbøger

Niels, kan være vigtigt hvad billeder i aviser viser, dokumenterende billeders indhold er vigtigt, men illustrerende billeders indhold er ikke, de skal bare fungere.

Jens Nielsen

Det er vigtigt at visuelle indtryk i forbindelse med journalistisk formidling er i overenstemmelse med virkeligheden.

Se blot på det billede af Syriens flygtninge vandrende på en dansk motorvej, der gang på gang bliver brugt i forbindelse med artikler og indslag om flygtninge. En enkeltstående ekstrem begivenhed, i bund og grund fremprovokeret af danske myndigheder efter politisk ordre. Dette billede er nu blevet synonymt med al formidling om flygtninge. Det har skabt et vrængbillede. Det svarer til at alle artikler om atomkraft bliver illustreret med billeder af paddehatteskyer fra brintbombe sprængninger.

Eller tænk på den gang Jeppe Søe vidste billeder fra en ankomst til Irak fra Kuwait som illustration på en afgang fra Irak til Kuwait. Det kostede ham jobbet på DR og årelang "bad standing" i branchen.

Jens Nielsen

Jeppe Søe viste...

Jens Nielsen

Der er dog en del der tyder på at billedet til denne artikel giver et retvisende billede af ødelæggelsernes omfang hvilket kan ses på dette før og efter billede

https://preview.redd.it/pabqhj6bglb71.png?width=960&crop=smart&auto=webp...

Anna Sørensen

MEN Information glimrer jo også med fravær: Information, samt alle aviser og medier tager jo ikke klimakrisen alvorlig? I ser ikke naturens kriser udenfor døren, som 'folket på gulvet'? I 'stikker ikke fingrene i jorden', som alle vi, der bor tæt på naturen gør, alle os, der ikke bor i en betonørken/indre by?

Klimakrisen er en naturkrise, det glemmer I fx igen og igen!! Når CO2-balancen er blevet så skæv, skyldes det:
-For lidt plads til naturen på hele kloden, ikke mindst her hos os i 'de rige lande'.
-Der er ikke nok fotosyntese (planternes blade) til at klare vores store CO2-udslip.
-Vi ved, men erkender ikke vi selv er natur.
-Vores natursyn er selvdestruktivt, 'selvfedt' og snæversynet. Mennesket er IKKE herre over naturen. Tænk bare på corona-virussen...
-Overalt fjerner man natur. Græs, der slås hele tiden. Plads, der spildes. Grønne områder, der bebygges. Industriområder med 'pæne arealer'. Store gamle træer, der fjernes. Ved boligerne alt andet end mangfoldig natur.

Når naturen har for lidt plads, kan den ikke opretholde systemerne, som fx CO2.
Biodiversiteten daler faretruende, det giver en sårbar natur overfor klimaændringer.
Det giver stadig færre muligheder for at overleve, både dyr OG mennesker.

Når der så endelig sker noget i hele befolkningen, opdager medierne det ikke...??
#DKVILD-konkurrencen om at blive Danmarks Vildeste Kommune startede marts i år og er LIGE NU i fuld gang!
Alle kommuner er med (-6). Hele befolkningen dermed også med.
På Facebook vokser den vilde grønne bølge hele tiden, De Vilde Haver har over 60.000 medlemmer. Vild med Vilje over 20.000. Danmarks Vilde Haver 6.8000.
I mange kommuner har borgerne startet en DKVILD-Facebookgruppe op.

Jo flere der er med, jo bedre for naturen (herunder klimaet, det er en HELHED).
Det er svært at handle på et problem man ikke kender. Og man kan ikke bruge viden man ikke har.

Jeg tror faktisk ikke Information overhovedet har opdaget DKVILD-projektet? Eller sliphavenfri.dk?

slettet slettet

Jens Nielsen, se på google earth. Søg Erfstat, gå 2,7 km NNØ til du rammer grusgraven NV for Blessem. Vend billedet 180 grader, så vil du se hvor du er.

Der ligger en grusgrav der er 20 gange større end det berørte areal NØ for skredet på det viste billede. Hvorfor udelade grusgraven, når det tydeligvis er tale om et skred ind i hul gravet af mennesker.