Afghanistan
Læsetid: 6 min.

Mens udenlandske styrker trækker sig ud, griber afghanske civile til våben mod Taleban

I takt med at Taleban tager kontrol med flere og flere områder i Afghanistan, reagerer landets borgere over for den eskalerende vold og nye militser
Som de udenlandske styrker har trukket sig ud af Afghanistan er der opstået lokale militser, som vil forsvare sig mod Talebans fremmarch. Som her i Mukhtar.

Som de udenlandske styrker har trukket sig ud af Afghanistan er der opstået lokale militser, som vil forsvare sig mod Talebans fremmarch. Som her i Mukhtar.

Wakil Kohsar

Udland
6. juli 2021

Haji Ghoulam Farouq Siawshani har fulgt Talebans fremfærd gennem det nordlige Afghanistan i en måned for at fornemme truslens omfang, mens de militante grupper nærmede sig hans hjem. For et par uger siden kaldte den tidligere oliehandler, nu militsleder, så til våben.

»Hvor end Taleban færdes, bringer de ødelæggelse, og nu er de en kilometer fra min landsby,« fortæller han.

»Vi besluttede os for at svare igen.«

Nu anfører han et par dusin mænd, som han har bevæbnet med gamle kalasjnikover, i Gozara-distriktet syd for det ældgamle handels- og kulturcentrum Herat på landets vestlige grænse mod Iran.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her