Den nye deltavariant spreder sig i Europa – hvorfor reagerer lande så forskelligt? Vi giver et overblik

Samfundene var så småt begyndt at genåbne rundt om i Europa og resten af verden, men nu begynder den nye og mere smitsomme deltavariant at få landene til at vakle. 

Smittetallene i Europa er steget med ti procent den seneste uge, og Verdenssundhedsorganisationen WHO advarede torsdag aften om, at en ny coronabølge kan være på vej. Det hænger blandt andet sammen med EM i fodbold, som man frygter kan blive en supersprederbegivenhed, fordi mange fodboldfans, der eksempelvis er vendt hjem fra kampe i London og Skt. Petersborg, er testet positive.

Nogle lande har valgt at genindføre eller forlænge restriktioner, mens lande som Danmark holder fast i genåbningsplanen. Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) forventer, at deltavarianten inden for de kommende måneder vil udgøre op mod 90 procent af de nye coronatilfælde i EU.

Her er en status på situationen:

Hvad ved man om den nye variant?

Deltavarianten har vist sig at være endnu mere smitsom end den britiske variant alpha, der indtil nu har været altdominerende i både Danmark og flere andre lande.

Sundhedsmyndigheder og eksperter vurderer, at den er omkring 50 til 60 procent mere smitsom end alphavarianten. Det er endnu ikke slået fast hvorfor, men virologer peger på, at den er bedre til at kopiere sig i menneskers celler i forhold til andre varianter og derfor smitter mere.

Det er endnu uklart, hvorvidt der er større risiko for at dø, da der stadig er meget lidt data på området. Ifølge Public Health England (PHE) er 117 ud af 92.056 mennesker smittede med deltavarianten døde frem til den 21. juni, hvilket ifølge myndighederne er lavt sammenlignet med andre varianter. Nogle eksperter har peget på, at det lave antal døde kan hænge sammen med, at en stor del af befolkningen i Storbritannien er vaccineret. Verdenssundhedsorganisationen WHO har meddelt, at man har brug for mere data, før man kan afgøre, om den nye variant er mere dødelig.

Blandt forskere i Danmark og udlandet er der forskellige holdninger til, hvor bekymret man skal være for deltavarianten, hvilket blandt andet hænger sammen med, at det endnu ikke står klart, hvor farlig den egentlig er. En ting er høje smittetal, noget andet er risikoen for at blive alvorligt syg eller dø.

Ifølge WHO bør man være meget opmærksom på udviklingen, fordi varianten på relativt kort tid er blevet dominerende i mange lande, og vaccineudrulningen flere steder går langsomt. I Storbritannien udgør deltavarianten over 90 procent af alle smittede, og man ser en stigning i antal smittede, selv om landet har flere restriktioner end for eksempel Danmark. Herhjemme er der indtil nu fundet 475 tilfælde af deltavarianten, siden den første gang blev registreret i Danmark i april. SSI vurderer, at mellem 16,2 og 25,3 procent af alle coronatilfælde lige nu er med den nye variant.

Hvor effektive er vaccinerne?

Det helt store spørgsmål lige nu er, hvorvidt vaccinerne virker mod deltavarianten, og man dermed vil kunne afblæse frygten for endnu en periode med nedlukninger, dødsfald og høje smittetal.

Det er flere forskere og sundhedsmyndigheder i gang med at afdække, og indtil videre viser undersøgelser, at vaccinerne er effektive mod deltavarianten efter to stik, men at folk har lavere beskyttelse, hvis man kun har fået ét vaccinestik.

Blandt andet har de britiske sundhedsmyndigheder undersøgt, hvor effektive vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og AstraZeneca er mod deltavarianten. Data fra perioden mellem den 5. april og den 16. maj viser, at både Pfizer og AstraZeneca-vaccinen er 33 procent effektive mod smitte fra deltavarianten tre uger efter det første stik. Efter den anden dose er Pfizer 88 procent effektiv mod deltavarianten, mens det for AstraZeneca er 60 procent.

Derfor har man også set, at Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har anbefalet, at de europæiske lande færdigvaccinerer deres befolkninger inden sommerferien, hvis det er muligt. Er du færdigvaccineret, har du nemlig flere antistoffer i kroppen, der kan slå deltavarianten ned.

Udfordringen for en række europæiske lande er dog, at vaccineudrulningen ikke går særlig godt blandt andet på grund af vaccineskepsis hos befolkningen. Det har man eksempelvis set i østeuropæiske lande, hvor et land som Rumænien har haft over én million vacciner tilovers, som Danmark for nylig har købt. 

Hvorfor reagerer landene så forskelligt?

Deltavarianten er indtil videre blevet fundet i over 85 lande over hele verden, blandt andet hos os selv i Danmark, men også Storbritannien, Tyskland, Rusland, USA og Australien. Men der bliver reageret forskelligt i forhold til nedlukninger og restriktioner.

Ifølge Lone Simonsen, der er professor i folkesundhedsvidenskab på Roskilde Universitet, handler det primært om, hvor landene står i forhold til vaccineudrulningen, hvilken politisk linje man har lagt, og hvorvidt man har råd til en nedlukning.

Tager man eksempelvis et land som Australien, der lige nu oplever et stigende antal smittede med deltavarianten, kører myndighederne fortsat med en striks strategi i modsætning til andre lande.

»Det er en ø-strategi, hvor man har nultolerance over for coronavirus. Den nye variant smitter ekstra meget, så landet vælger at fortsætte strategien om at slå hårdt ned med det samme. En anden udfordring, der er årsag til restriktionerne, er, at landet ikke er kommet så langt med vaccinerne, og derfor står de nu dårligt i forhold til deltavarianten,« siger Lone Simonsen.

Storbritannien oplever ligeledes en stor smittestigning, og her har man valgt at udskyde den ellers planlagte fulde genåbning af landet til den 19. juli. Det skyldes blandt andet, at de har brugt AstraZeneca-vaccinen, der skulle beskytte mindre end nogle af de andre vacciner, som eksempelvis Danmark har valgt.

»De står dårligere, selvom de faktisk har vaccineret mange mennesker. Derfor har man valgt en strategi, der er mere påpasselig, end hvad man for eksempel så i begyndelsen af epidemien sidste år.«

Selvom den smitsomme deltavariant er stigende i Danmark, har man ikke valgt, at det skal føre til restriktioner. De danske myndigheder kører med en ekstra forsigtig smitteopsporingsstrategi, hvor mange bliver sendt i karantæne, hvis man har været nær kontakt til en, der er smittet. Eller nær kontakt til en nær kontakt.

Nogle eksperter, heriblandt epidemiologen Lone Simonsen, mener, at Danmark står godt, fordi vaccineudrulningen kører, og mange danskere takker ja til at blive vaccineret. Andre ser mere skeptisk på udviklingen, hvilket blandt andet har ført til debat om, hvorvidt børn også bør rulles ind i vaccineprogrammet, hvis man vil undgå en stor smittespredning til efteråret og vinteren især på landets skoler.

Lone Simonsen mener, at man skal holde øje med udviklingen, men hendes bekymring går mere på de mange især fattige lande, der ikke er så langt med vaccinerne, enten på grund af, at de ikke er tilgængelige, eller der er vaccinemodstand blandt befolkningen.

»Globalt er det meget forfærdeligt, at mange lande ikke har vaccineprogrammer til at dæmme ned for virusvarianterne. Det er både etisk forkert, at der er så stor ulighed blandt landene i verden, men det er også en udfordring, fordi varianterne ikke bliver stoppet, og de derfor vil fortsætte med at sprede sig.«