Feature
Læsetid: 6 min.

Efter ødelæggende skovbrande: »Der er intet tilbage i Lytton«

Den lille canadiske by Lytton blev udnævnt til epicentrum for hedebølgen i den nordamerikanske stillehavsregion, da de hærgende brande begyndte for få uger siden. Branden, der ødelagde byen, raser stadig – og billederne derfra viser klimakrisens håndgribelige konsekvenser for beboerne, der tilhører Canadas oprindelige befolkning
Der er intet tilbage i Lytton efter de voldsomme brande.

Der er intet tilbage i Lytton efter de voldsomme brande.

Cole Burston/Guardian/eyevine

Udland
27. juli 2021

Vince Abbott havde planlagt en eftermiddagsfisketur – han skulle ud at fange forårslaks i den nærliggende flod – da han hørte panikråb og mærkede en brændende varme.

Efter tre udmattende dage med – for Canada – rekordhøje temperaturer på omkring 50 grader i den lille by Lytton nær Vancouver tidligere på måneden var Abbott vant til ubehaget ved den tørre og nogle gange overvældende sommervarme. Men dette føltes anderledes.

I flere dage havde en skovbrand raset nord for landsbyen, mens landsbybeboerne nervøst havde fulgt med. Men nu nærmede en mørk røg sig truende fra syd, nede ved jernbanebroen.

Uden at Abbott og de andre vidste det, bevægede en anden brand sig hurtigt mod landsbyen og omringede de områder, som bebos af mennesker, der tilhører Canadas oprindelige befolkning.

»Jeg åbnede hoveddøren, og man kunne se flammerne,« siger han. »Røgen var tyk, blå og sort, og den skabte en hvirvelvind, der rasede gennem området.«

Inden for 30 minutter var de fleste bygninger, heriblandt Abbotts hus, ødelagte. Han og hans kone, Christine, havde kun få minutter til at komme væk og kæmpede desperat for at redde deres tre børnebørn og hunde.

Mænd fjerner vandslanger og forsyninger fra et skur, mens branden farer løs på Embletonbjerget ned mod husene i landsbyen Whitecroft, som også ligger i British Columbia. Indbyggerne i regionen frygter, at flere omkringliggende byer kan lide samme skæbne som Lytton på grund af den farlige kombination af vind, ekstrem tørke og uheld.

Mænd fjerner vandslanger og forsyninger fra et skur, mens branden farer løs på Embletonbjerget ned mod husene i landsbyen Whitecroft, som også ligger i British Columbia. Indbyggerne i regionen frygter, at flere omkringliggende byer kan lide samme skæbne som Lytton på grund af den farlige kombination af vind, ekstrem tørke og uheld.

Cole Burston/Guardian/eyevine

I sidste uge erklærede British Columbia nødretstilstand, da op mod 300 brande var i gang, og provinsen forberedte masseevakueringer i en situation, der blev stadigt værre.

»De ekstreme temperaturer, vi ser nu, vil blive baseline – regelmæssige hændelser – afbrudt af endnu mere ekstremt høje temperaturer i takt med, at planeten opvarmes yderligere, og vejrmønstrene i stigende grad forstyrres,« som hydroklimatolog Peter Gleick, direktør for tænketanken Pacific Institute i Californien, advarede tidligere på måneden.

Branden, der ødelagde Lytton, raser fortsat i den omkringliggende dal, og luften er stadig røgfyldt som en ildevarslende påmindelse til beboerne om de ødelæggende omkostninger, klimaforandringerne kan have for et samfund, som endda var vant til varme somre.

Tre uger er der gået, siden branden tilintetgjorde deres hjem og de fleste af deres ejendele.

»Vi skulle have været evakueret den første dag med rekordvarme,« siger Christine Abbott om den frustration, mange af beboerne føler over, at deres lokalsamfund modtog så lidt hjælp fra staten, da ilden tog fat:

»Vi blev ikke evakueret. Vi undslap.«

Evakueringsordren blev udstedt klokken 18 – en time efter at branden havde ødelagt mange hjem. Politiet arbejdede så hurtigt som muligt for at advare beboerne, før evakueringsordren blev givet, men to mennesker omkom i flammerne. Man har endnu ikke fastslået selve årsagen til branden, men fra officielt hold vurderer man, at det sandsynligvis skyldes »menneskelig aktivitet«.

Genopbygningen

Efter at han havde reddet en håndfuld ting fra sit hjem, deriblandt en cykel, husker Neil Dycke lyden af eksploderende gasflasker, mens han forsøgte at komme i sikkerhed. Centrum af landsbyen var i flammer, og han var desorienteret. Han hostede sig igennem den tykke røg, og det eneste sted, han kunne søge ly, var i en bygning på kirkegården.

»Jeg kunne ikke komme ud af byen,« fortæller han. »Jeg tænkte kun på, hvordan jeg kunne overleve.«

Med kun få minutter til at beslutte, hvad de skulle tage med, og hvad de skulle efterlade, fyldte Vince og Christine Abbott bilen med deres tre børnebørn, tre hunde, noget tøj og nogle ceremonielle genstande og forlod deres hjem i Lytton, mens skovbranden rasede gennem byen. »Jeg åbnede hoveddøren, og du kunne se flammerne,« fortæller Vince. Parret og deres familie har søgt tilflugt i Tk’emlúps te Secwépemcs pow-wow-område i Kamloops, British Columbia, hvor de bor i en campingvogn.

Med kun få minutter til at beslutte, hvad de skulle tage med, og hvad de skulle efterlade, fyldte Vince og Christine Abbott bilen med deres tre børnebørn, tre hunde, noget tøj og nogle ceremonielle genstande og forlod deres hjem i Lytton, mens skovbranden rasede gennem byen. »Jeg åbnede hoveddøren, og du kunne se flammerne,« fortæller Vince. Parret og deres familie har søgt tilflugt i Tk’emlúps te Secwépemcs pow-wow-område i Kamloops, British Columbia, hvor de bor i en campingvogn.

Cole Burston/Guardian/eyevine

Den pensionerede tankstationsarbejder slog sig rædselsslagen ned nær de små hvide kors. Da han vågnede om morgenen, var luften sløret og bitter. Men han var i live.

Både Dycke og Abbott endte til sidst på det område, der tilhører den oprindelige befolkning Tk’emlúps te Secwépemc – et lokalsamfund, der tidligere tiltrak sig overskrifter på grund af fundet af umærkede grave (Canada har de seneste måneder været vidne til fund af anonyme massegrave med kostskolebørn tilhørende den oprindelige befolkning, som har vakt stor opsigt og debat, red.). Det er siden blevet et tilflugtssted for familier, som er fordrevet af branden.

Frivillige har uddelt mad og sørget for tag over hovedet til de evakuerede i en lejr på powwow-områder. Abbott-familien bor i en campingvogn, og Dycke holder til på et nærliggende hotel, men kommer til området for at få gratis måltider, som bliver tilbudt af lokalsamfundet.

»Vi siger til alle, at det er et sikkert tilflugtssted,« siger Diane Kehler, som er nødoperationsleder for Tk’emlúps te Secwépemc.

Frivillige gennemgår donationer inde i Tk’emlúps te Secwépemc Moccasin Square Garden-gymnastiksal i Kamloops i British Columbia. Mens Kamloops blev centrum for de evakuerede fra skovbrandene, er Tk’emlúps te Secwépemc blevet centrum for donationer og frivillige, der tilbyder deres hjælp.

Frivillige gennemgår donationer inde i Tk’emlúps te Secwépemc Moccasin Square Garden-gymnastiksal i Kamloops i British Columbia. Mens Kamloops blev centrum for de evakuerede fra skovbrandene, er Tk’emlúps te Secwépemc blevet centrum for donationer og frivillige, der tilbyder deres hjælp.

Cole Burston/Guardian/eyevine

De frivillige er blevet overvældede over mængden af donationer fra offentligheden – noget, Kehler mener, understreger vigtigheden af det lokale sammenhold, når Lytton skal genopbygges.

»Man kan bygge et hus igen, og et træ kan vokse op igen. Men du kan aldrig erstatte det tætvævede sammenhold i et lokalsamfund, medmindre der er hjælp til at gøre det.«

I midten af juli fik beboerne en forsmag på genopbygningens omfang, da statslige embedsfolk kom i busser for at se på ødelæggelserne.

Byens handelsstrøg var bare en bunke aske. Boligområder var brændt ned til grunden. Skovbrandes ofte lunefulde karakter har betydet, at hele byens infrastruktur er ødelagt. Et sted er et hvidt træstakit, der har omkranset et hus, det eneste, der står uberørt tibage.

Turen blev arrangeret, samtidig med at snesevis af brande, også på Embletonbjerg, truer lokalsamfund i hele British Columbia – en tredjedel af disse brande er stadig ude af kontrol. Provinsregeringen har advaret om, at mange regioner i provinsen er i høj risiko for nye brande, da de varme og tørre vejrforhold fortsætter.

Et hvidt træstakit er det eneste, som afslører, at der engang stod et beboet hus. Billederne af ruinerne i Lytton er taget fredag den 9. juli, efter at skovbranden ødelagde det meste af landsbyen den 30. juni.

Et hvidt træstakit er det eneste, som afslører, at der engang stod et beboet hus. Billederne af ruinerne i Lytton er taget fredag den 9. juli, efter at skovbranden ødelagde det meste af landsbyen den 30. juni.

Cole Burston/Guardian/eyevine

Beboerne bliver i stadig større grad tvunget til at forholde sig til det faktum, at med den rigtige kombination af vind, tørt vejr og rent uheld kan mange af de omkringliggende lokalsamfund stå over for en skæbne, der minder om Lyttons.

»Jeg ved ikke, hvor jeg skal hen nu. Jeg har tænkt meget over det,« siger Dycke. »Mit hus er væk. Der er intet tilbage i Lytton. Men jeg ved virkelig ikke, hvad der skal ske nu.«

© The Guardian. Oversat af Pauline Bendsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Nielsen

Det er sku lige før man bliver helt religiøs af det her klimaproblem: Vi kommer direkte fra edens have til det rene helvede.