Tre dage i træk satte Lytton temperaturrekorder, og på fjerdedagen brænder byen ned

»Lytton, vores stakkels lille by, er borte.«

Sådan skriver Edith Loring-Kuhanga, skoleleder og lokal beboer, på sociale medier om den lille canadiske by nær Vancouver, som i denne uge har oplevet flere ekstreme varmerekorder med 49,6 grader tirsdag, og som onsdag aften blev ramt af ukontrollable brande, der har tvunget mere end 1.000 indbyggere på flugt.

»Det er uhyggeligt. Hele byen står i brand. Det tog omkring 15 minutter fra de første tegn på røg, til der pludselig var ild overalt,« sagde Lyttons borgmester Jan Polderman onsdag aften til CBC News.

Den første evakueringsordre blev udstedt onsdag klokken 18 lokal tid og blev klokken 20 udvidet til at omfatte beboere på 87 adresser nord for Lytton.

»Hvis du opholder dig i det beskrevne område, må du forlade det øjeblikkeligt,« hed det i ordren fra Ken Gillis, chef for det regionale beredskabscenter.

»Folk vidste ikke, i hvilken retning de skulle bevæge sig, for røgen var bare så tyk, den bevægede sig så hurtigt,« fortalte nabobyens borgmester Barbara Roden til den lokale Radio NL efter telefonisk kontakt med Lyttons borgmester.

Siden onsdag aften har ilden sbredt sig, og også beboelser nær Lytton var fredag under evakuering. Sociale medier er fulde af forespørgsler fra folk, der efterlyser pårørende, mens andre tilbyder at åbne deres hjem for mennesker på flugt fra Lytton.

»Det her er et mareridt. Det overstiger ens fantasi. Tre dage i træk satte Lytton temperaturrekorder for Canada og på fjerdedagen brænder byen ned,« sagde Steven Rice, en lokal beredskabsleder, til Radio NL.

Bilister på vej ud af byen har lagt dramatiske videoer af det brændende område på nettet.

Epicentret

Lytton har den seneste uge været epicenter for den hedebølge, der fortsat har greb om dele af den nordamerikanske stillehavsregion i både Canada og USA. I den canadiske provins British Columbia, hvor Lytton ligger, meldte brandmyndighederne fredag om 113 brande, heraf 58 opstået inden for de seneste to dage.

Selve hedebølgen i den nordamerikanske stillehavsregion frygtes at have kostet flere hundrede mennesker livet. New York Times rapporterer om 486 pludselige dødsfald i Canada under hedebølgen – en markant stigning i forhold til de forventede 165 over en periode på fem dage.

»De ekstreme temperaturer, vi ser nu, vil blive baseline – regelmæssige hændelser – afbrudt af endnu mere ekstreme høje temperaturer i takt med, at planeten opvarmes yderligere, og vejrmønstrene i stigende grad forstyrres,« advarer hydroklimatolog Peter Gleick, direktør for tænketanken Pacific Institute i Californien.

86 procent af arealet i det vestlige USA oplever netop nu, hvad US Drought Monitor karakteriserer som ekstrem eller exceptionel tørke i konsekvens af hedebølgen og fraværet af nedbør.