Analyse
Læsetid: 3 min.

USA’s tilbagetrækning fra Irak er spil for galleriet

Præsident Joe Biden har erklæret, at USA’s kampmission vil blive afsluttet i Irak i december 2021, men der bliver næppe tale om en tilbagetrækning som den i Afghanistan. Snarere er det et forsøg på at styrke Iraks premierminister Mustafa al-Khadhimi
En soldat kigger ind over Bagdad. Den amerikanske præsident Joe Biden meddelte mandag, at USA’s kampmission i Irak vil blive afsluttet inden årets udgang. De 2.500 soldater, som lige nu er i landet forventes dog ikke at forlade Irak. De overgår blot på papiret fra at være kamptropper til at være rådgivere.

En soldat kigger ind over Bagdad. Den amerikanske præsident Joe Biden meddelte mandag, at USA’s kampmission i Irak vil blive afsluttet inden årets udgang. De 2.500 soldater, som lige nu er i landet forventes dog ikke at forlade Irak. De overgår blot på papiret fra at være kamptropper til at være rådgivere.

John Moore

Udland
28. juli 2021

Præsident Biden meddelte mandag, at USA’s kampmission i Irak vil blive afsluttet inden årets udgang, men at amerikanske rådgivere fortsat vil blive i Irak for at træne irakiske sikkerhedsstyrker i kampen mod Islamisk Stat.

»Vi kommer ikke til at være til stede med vores kampmission i slutningen af året,« sagde Joe Biden kort efter et møde med Iraks premierminister Mustafa al-Khadhimi i Det Hvide Hus.

Mange iagttagere og internationale medier tolkede præsident Bidens udtalelse som en formel tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Irak på lige fod med tilbagetrækningen i Afghanistan, men det bliver på ingen måde tilfældet.

Siden 2017 har der været omkring 2.500 amerikanske soldater i Irak, og ingen af disse ventes at forlade Irak. I stedet vil de amerikanske tropper – ifølge The Guardian og andre internationale medier – på papiret gå fra at være kamptropper til at være rådgivere.

Rolleskiftet forventes ikke at få nogen større betydning for hverken Irak eller USA, da amerikanske tropper allerede er i gang med at træne irakiske styrker. Men hvad der især står klart efter Bidens annoncering er, at USA nu formelt har adskilt håndteringen af konflikterne i Irak og Afghanistan fra hinanden.

I Afghanistan kan Biden ikke længere retfærdiggøre den amerikanske tilstedeværelse, da »terrortruslen er svækket, og Osama bin Laden dræbt«, mens præsidenten stadig ser en amerikansk tilstedeværelse som nødvendig i Irak  – dels for at holde Iran i skak, dels for at forhindre Islamisk Stat i af genopstå i Mellemøsten.

Obamas brøler spøger

At USA ikke reelt trækker soldaterne ud af Irak hænger sammen med, at mange embedsmænd i Biden-regeringen stadig er hjemsøgt af tidligere præsident Barack Obamas tilbagetrækning fra Irak i 2011. Dengang advarede sikkerhedsanalytikere mod en hurtig tilbagetrækning, og de fik ret i, at katastrofen indtraf, præcis som mange af dem havde frygtet. I august 2014 stormede Islamisk Stat store dele af Nordirak og gjorde Mosul – Iraks næststørste by – til deres hovedstad.

General Lloyd Austin, som under Obama var ansvarlig for tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Irak, er i dag USA’s forsvarsminister, og meget tyder på, at Washington ikke ønsker en gentagelse af brøleren.

»Tilbageholdenhed med at forlade Irak fuldstændigt skyldes måske tømmermændene fra Obamas beslutning om kun at forlade Irak for at vende tilbage nogle år senere,« som Richard N. Haass, chefen for tænketanken The Council on Foreign Relations, siger til The New York Times.

Inddæmning af Iran

Men det er ikke kun Islamisk Stat, som spøger i Washington. Over det seneste årti har Iran øget fodfæstet i Irak og Levanten betydeligt, og USA frygter, at en total tilbagetrækning af amerikanske tropper fra Irak endegyldigt vil forsegle Iraks skæbne som Irans vasalstat, og det er Washington ikke interesseret i.

»Amerikansk tilstedeværelse i Irak hjælper i en politisk forstand med at afbalancere eller inddæmme Iran, som stadig udgør en alvorlig trussel i regionen,« som James F. Jeffrey, en tidligere amerikansk ambassadør i Irak, siger til The New York Times.

Iran er ligeglade

I modsætning til Afghanistan ser præsident Joe Biden altså stadig Irak som afgørende for USA’s strategiske interesser i Mellemøsten. Derfor skal Bidens møde med Iraks premierminister Mustafa al-Kadhimi og hele annonceringen af kampmissionens afslutning ses som et politisk teater, der skal hjælpe Iraks premierminister før valgkampen i oktober.

Som den kyndige Irak-ekspert Mina al-Oraibi skriver i Foreign Policy, kommer premierminister al-Kadhimis rejse til Washington på et tidspunkt, hvor han er ved at miste balancen indenrigspolitisk. Den irakiske premierminister har over længere tid været hårdt presset af iranske stedfortrædergrupper, som anklager ham for at lægge sig fladt ned for Washington. Med kampmissionens afslutning på papiret kan han måske få mere frirum.

Men spørgsmålet er, om teaterstykket får nogen reel betydning for valgkampen. Mange proiranske shiapartier i Irak er stadig vrede over USA’s likvidering af generalmajor Qassem Suleimani på irakisk jord i begyndelsen af 2020. Om premierminister Mustafa al-Kadhimi kan vende stemningen er derfor tvivlsomt.

Meget tyder allerede på, at iranskstøttede grupper fortsat vil sende raketter og droner mod amerikanske styrker. De har i hvert fald allerede eskaleret retorikken.

»At ændre troppernes titler fra kampstyrker til rådgivere betragter vi som bedrag,« som Mohammad al-Rubai’e, politisk talsmand for Asaib Ahl al-Haq, en af ​​de største iranskstøttede militser, der i dag sidder på 16 sæder i det irakiske parlament, mandag sagde til irakisk national TV.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det irakiske parlament, som er lovligt valgt, har flere gange bedt amerikanerne om at trække sig ud af Irak - men amerikanerne ignorerer det.

Er der i så fald ikke fortsat tale om en besættelse af Irak - og en tilstand, hvor USA begår krigsforbrydelser ved ikke at respektere det irakiske parlaments opfordring? Obama erklærede krigen for afsluttet i 2010 - og fortsatte siden engagementet ... mens Trump direkte truede landet med sanktioner, da parlamentet i 2020 gentog opfordringen til USA om at forlade landet.

Irak blev angrebet og besat på et klart ulovligt grundlag. Ingen er blevet draget til ansvar for dette, selvom vi er fuldt bekendte med hvem der traf beslutningerne og drev det forfalskede alibi for krigen. Og besættelsen er fortsat, amerikanerne beslutter selv om de vil blive i landet eller ej - irakernes retstilstand er trådt fuldkommen under fode. Men dette perspektiv trækkes ikke frem til debat i Vesten; her er udgangspunktet at irakernes synspunkter er ret uvæsentlige.

Frederik Eriksen, Lars Løfgren, Arne Albatros Olsen, Vibeke Olsen, John Andersen, Palle Yndal-Olsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

USA burde faktisk komme for domstolen i Haag for sine krigsforbrydelser i Irak.

Arne Albatros Olsen, enig - og så kan man i øvrigt med stor fordel bekendtgøre sig med de øvrige, historiske ansvar som de kræfter, der driver amerikansk politik, har for krigsforbrydelser som har haft, og har, svært indgribende virkninger i de lande, det er gået ud over: https://www.codepink.org/most_wanted_war_criminals_list