Vatikanet rystet af den største finansskandale - og tre andre historier fra verden

Den største retssag om økonomisk kriminalitet i den katolske kirkes historie er begyndt i Vatikanstaten. En af pavens nærmeste medarbejdere sidder på anklagebænken
Den største sag om økonomisk kriminalitet i Vatikanets historie er begyndt i Vatikanstaten. Blandt de anklagede er den indtil for nylig magtfulde kardinal Angelo Becciu, der var en af Pavens nærmeste rådgivere. Sagen involverer blandt andet afpresning, hvidvask, underslæb og embedsmisbrug.

Den største sag om økonomisk kriminalitet i Vatikanets historie er begyndt i Vatikanstaten. Blandt de anklagede er den indtil for nylig magtfulde kardinal Angelo Becciu, der var en af Pavens nærmeste rådgivere. Sagen involverer blandt andet afpresning, hvidvask, underslæb og embedsmisbrug.

Gregorio Borgia

Udland
31. juli 2021

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

Vatikanet rystet af den største finansskandale

Penge, der ellers skulle bruges på at købe tre tilfangetagede nonner fri, blev brugt på Prada og Louis Vuitton. En kardinal, der sendte nær en million kroner af kirkens penge til sin bror på Sardinien. Lyssky finansmænd, en katastrofal ejendomshandel i London for 2,6 milliarder kroner og misbrug af millioner af euro, som gudfrygtige har smidt i indsamlingsbøssen under gudstjenesten.

Værsgo’! Så er der dækket op til den største sag om økonomisk kriminalitet i Vatikanets historie.

Sagens tyngde understreges af, at man til dens anledning har ryddet lokaler i selve Vatikanmuseet, og til at styre begivenheden har man indkaldt en tidligere chefanklager, der har erfaring med at bekæmpe mafiaen og økonomisk kriminalitet på Sicilien. Mindre kunne ikke gøre det.

De ti anklagede i sagen skulle have været involveret i afpresning, hvidvask, underslæb og embedsmisbrug. Alle har erklæret sig uskyldige i anklagerne.

Blandt de anklagede er den indtil for nylig magtfulde kardinal Angelo Becciu, der var en af Pavens nærmeste rådgivere. Men nu er han den mest højtstående blandt gejstlige i den katolske kirke, som er blevet anklaget for økonomisk kriminalitet.

Og nu er det formentlig ikke nok for ham at gøre korsets tegn. Indtil for tre måneder siden kunne han som kardinal kun være blevet dømt af guds egne i skikkelse af kirkens andre kardinaler, men for blot tre måneder siden ændrede Pave Frans reglerne, så også kardinaler kan stilles for en dommer ved en helt almindelig domstol og en helt almindelig retssag som andre almindelige dødelige. Og som de andre tiltalte risikerer han fængsel.

Et 487 sider langt anklageskrift blev offentliggjort tidligere i juli, hvori det hedder, at de anklagede er »deltagere i et råddent, aggressivt og lukrativt system«.

Pave Frans har, siden han indtog pavestolen i 2013, lovet at gøre hovedrent i kirkens finanser, som i årtier har været plaget af skandaler og mangel på transparens, og Vatikanets repræsentanter har åbent sagt, at de håber, at sagen vil vise, at man tager anklagerne om økonomisk kriminalitet alvorligt.

Indtil videre lader sagen, der startede i denne uge, til at have blotlagt, hvor stor skade få mennesker kan gøre på Vatikanets finanser på grund af mangel på tilsyn.

Sagen, der har været to år undervejs, har som fokus en investering for 2,6 milliarder kroner af kirkens penge i et ejendomskompleks i London, hvor Vatikanets øverste angiveligt skulle være blevet ført bag lyset, og kirken skulle have mistet millioner – mange af dem er penge givet i donationer til kirken og penge fra pavens egen velgørenhedsfond.

Sagen har blandt andet sat fokus på Cecilia Marogna, en mystisk person, som blev ansat af kardinal Becciu som ekstern sikkerhedskonsulent. Hun skulle angiveligt have misbrugt 575.000 euro, som kardinal Becciu havde givet tilladelse til skulle bruges til at købe tre kidnappede nonner fri – i stedet blev pengene brugt på luksusprodukter og på hoteller.

Den 73-årige Becciu mener selv, han er offer for et komplot, men han er anklaget for at have ført resten af Vatikanet bag lyset og for at have sendt mindst 750.000 kroner af Vatikanets penge til sin bror på Sardinien.

Pave Frans lader allerede til at have bestemt sig for kardinal Beccius skyld. Sidste år fyrede han ham som magtfuld chef, da det første gang slap ud, at kardinalen var involveret i den økonomiske skandale. Han blev blandt andet fyret fra en stilling, der gav ham direkte adgang til paven, og som gav ham kontrol med Vatikanets ambassadører, og han havde en vigtig rolle i den katolske kirkes centrale forvaltningsorgan.

Retssagen forventes at vare flere måneder. Efter denne uges første høringer bliver sagen formentlig først genoptaget i oktober.

I denne uge var kardinal Becciu en af de få anklagede, som mødte frem i Vatikanmuseet. Efter en høring på otte timer sagde han til de fremmødte journalister: »Paven ønsker, at jeg skal stilles for en dommer. Jeg er lydig. Så her er jeg.«

Af Martin Gøttske

98 journalister anholdt i Myanmar

Over et halvt år efter at Myanmars militær afsatte landets civile regering ved et kup, fortsætter juntaen med at indskrænke pressens muligheder for at virke i landet. Ifølge en optælling lavet af rettighedsorganisationen Human Rights Watch og en burmesisk støtteorganisation for politiske fanger er 98 journalister til dato blevet arresteret.

Af dem er 46 fortsat tilbageholdt, mens seks har fået fængselsstraffe på to eller tre år. Hovedparten er blevet dømt under en ny straffelovsparagraf, der forbyder indhold, som »forårsager frygt« eller spreder »falske nyheder«.

»Myanmars junta har gjort massearrestation af journalister og kontrol over medierne til en nøglekomponent i dens angreb på en demokratisk valgt regering. Militærets vedvarende angreb på uafhængige medier og arrestationer af journalister kombineret med skærpet censur truer med at isolere Myanmars folk med kun juntapropaganda,« siger Phil Robertson, Asiendirektør for Human Rights Watch, i en udtalelse.

Fortsætter uden licens

Især på landet er det i dag sparsomt med informationer fra kanaler, der ikke stammer fra militæret, hvilket også skyldes store begrænsninger på internetforbindelser og mobilnetværk. Ved at fratage licenser har juntaen reelt lukket en stribe medier.

Nogle medier har valgt at flytte dele af deres drift til udlandet, mens andre forsøger at fortsætte inden for landets grænser. Blandt de bandlyste medier er den uafhængige onlinepublikation og tv-kanal Democratic Voice of Burma (DVB).

DVB har ikke kun fået frataget sin sendetilladelse, men også fået forbud mod at udkomme på forskellige online platforme som Facebook og YouTube. Tre af de dømte journalister arbejdede for DVB. Alligevel har stedets ledelse ikke opgivet at fortsætte.

»Vi er nu stort set decentraliserede med forskellige grupper på forskellige placeringer, men vi koordinerer online med hinanden. Det er fremtiden for, hvordan vi fortsætter med at arbejde. Vi har ikke et hovedkontor,« udtalte DVB’s redaktionelle direktør, Aye Chan Naing, tidligere på måneden til Voice of America.

I stedet for at drive et traditionelt medie med fastansatte journalister samarbejder DVB nu med hundredvis af borgerjournalister, freelancere og stringere, der arbejder hver for sig og holder lav profil.

Militærets informationsministerium har også rettet advarsler mod udenlandske journalister og nyhedsbureauer om at stoppe med at bruge udtrykket militærjunta og med at formidle, hvad juntaen beskriver som »falske nyheder« til et globalt publikum.

Af Lasse Karner

Kina skruer ned for kulinvesteringer i udlandet

Kinas villighed til at investere enorme summer i kulkraft i udlandet har længe globalt set været en stor udfordring i kampen for klimaet.

Kinas villighed til at investere enorme summer i kulkraft i udlandet har længe globalt set været en stor udfordring i kampen for klimaet.

David Grey

I de globale bestræbelser på at bremse klodens opvarmning har Kinas villighed til at investere enorme summer i kulkraft i udlandet længe været en af de største udfordringer.

Investeringerne fastlåser lande i en klimaskadelig energiproduktion i en sådan grad, at det truer de internationale klimamål, lyder kritikken. Det gælder i særdeleshed for lande langs Silkevejen – den kinesiske ledelses prestigeprojekt, der involverer store infrastrukturinvesteringer i energiproduktion og forsyninger.

Hvor vigtige de kinesiske investeringer langs Silkevejen er for fremtidens klimaindsats blev understreget i en rapport fra 2019 forfattet af Tsinghua Universitet i Beijing og klimaorganisationen ClimateWorks Foundation.

Den beskriver, hvordan Kinas investeringspolitik »er altafgørende for, om man kan opfylde Parismålene eller ej«. Ifølge rapporten stod de omkring 130 silkevejslande på daværende tidspunkt for 28 procent af de globale CO2-udledninger, mens de i 2050 vil komme helt op på 66 procent.

Men ifølge en ny opgørelse lavet af den Beijingbaserede tænketank International Institute for Green Finance (IIGF) er der ikke foretaget kinesiske investeringer i kulkraft langs Silkevejen i løbet af årets første seks måneder.

Samlet var de kinesiske investeringer i silkevejsprojekter på 19,3 milliarder amerikanske dollar i perioden, hvilket var et fald på 32 procent i forhold til året før og det laveste, siden initiativet blev lanceret i 2013.

Investeringer i energi er fortsat den største post på 6,1 milliarder dollar mod 9,7 milliarder dollar i 2020 og omkring 21 milliarder dollar i 2017. Gas, olie og vandenergi udgjorde hver omkring en tredjedel af de kinesiske investeringer, mens vind og sol tog et stort dyk fra to milliarder dollar i første halvår af 2020 til 190 millioner i år.

Så udviklingen er ikke udelukkende grøn, og mindst tre kulkraftværker med kinesisk involvering blev annonceret i årets første måneder, men dog uden at finansieringen endnu er offentliggjort. Ifølge rapportens forfatter bør udviklingen ses i lyset af coronapandemien, men også på baggrund af større politisk bevågenhed fra kinesisk side.

Urentabelt kul

Kina har de seneste år løbende givet udtryk for at ville forbedre klimaaftrykket i de udenlandske investeringer. I sidste uge offentliggjorde det kinesiske Handels- og Miljøministerium i fællesskab nye retningslinjer med det formål. Hvor projekter langs Silkevejen tidligere kunne nøjes med at leve op til værtslandets miljøstandarder, tilskynder de nye retningslinjer brug af kinesiske eller internationale standarder.

Retningslinjerne er blevet beskyldt for at være for slappe, fordi de ikke er bindende, men noget tyder på, at de politiske signaler bliver taget til efterretning i Kinas statsejede banker. Flere af dem er begyndt at udskyde eller droppe planlagte investeringer i kulkraft i udlandet, viser en anden rapport lavet af Centre for Research on Energy and Clean Air.

Den peger på overkapacitet, folkelig modstand i modtagerlandene og faldende økonomiske incitamenter som årsagen. Kinesiske penge er fortsat involveret i enorme mængder kulkraft i udlandet, men for investorerne er det langtfra en sikker forretning, fremgår det af analysen, der blev publiceret sidste måned.

»Efter at have forpligtet sig til et grønnere silkevejsinitiativ har Kina mulighed for proaktivt at flytte sine investeringer i samme retning som modtagerlandenes marked og interesse frem for at gå videre med kulprojekter, der ikke har sikkerhed for afkast«.

Af Lasse Karner

Bondesønnen er ny præsident i Peru

»Det er første gang, at dette land bliver regeret af en bonde,« sagde socialisten Pedro Castillo ved sin indsættelse. Han har med sin valgsejr chokeret den politiske og økonomiske elite i Peru.

»Det er første gang, at dette land bliver regeret af en bonde,« sagde socialisten Pedro Castillo ved sin indsættelse. Han har med sin valgsejr chokeret den politiske og økonomiske elite i Peru.

Ritzau Scanpix

En grundskolelærer med bondebaggrund tog et opgør med den politiske og økonomiske elite og blev landets præsident.

Det er historien om socialisten Pedro Castillo, der for 51 år siden blev født i en lille landsby i et af Perus fattigste områder. Hans forældre var bønder, der aldrig lærte at læse, men han endte selv med at blive skolelærer og siden fagforeningsleder.

Og i denne uge indtog han så sit livs første job som politiker, da han blev taget i ed som Perus præsident, iført sin karakteristiske kæmpe, hvide stråhat.

Allerede nu er spørgsmålet, hvor lang tid der vil gå, før han igen skal tilbage og finde sig en stilling som skolelærer – for i Peru bliver der tit og ofte skiftet ud på præsidentposten: Han er den femte præsident på blot tre år.

Den politiske outsider har dog sat sig for at bruge den tid, han nu måtte ende med at få som Perus leder, på at få ryddet gevaldigt op. Han har lagt op til »drastiske ændringer« for at få bugt med fattigdom og ulighed. Samtidig har han blæst til angreb mod den korruption, som er et gigantisk problem i Peru – syv ud af landets ti seneste ledere er enten blevet dømt for eller bliver efterforsket for korruption.

»Det er første gang, at dette land bliver regeret af en bonde,« sagde Castillo ved sin indsættelse.

»Aldrig igen fattige mennesker i et rigt land!« var et af budskaberne i hans politiske kampagne frem mod valget for halvanden måned siden. Det var især vælgerne i de fattigere landområder, som stemte på ham.

Hans valgsejr, der kommer efter en lang og hård valgkamp, har rystet den politiske og økonomiske elite i Peru.

Ved præsidentvalget slog Castillo højrefløjskandidaten Keiko Fujimori med blot 44.000 stemmer. Keiko Fujimori er blevet set som selve symbolet på den peruanske elite, og hun er datter af den tidligere præsident og diktator, Alberto Fujimori, der nu sidder fængslet.

Keiko Fujimori har efter valget forsøgt at få annulleret titusindvis af stemmesedler fra de egne af landet, hvor Castillo vandt en jordskredssejr, da hun insisterer på, at Castillo har stjålet stemmer fra hende. Hun beskriver valget som »illegitimt« uden dog at have fremlagt beviser.

Castillo er Perus første venstrefløjspræsident i mere end en generation, og hans modstandere har forsøgt at fremstille ham som en venstrefløjsekstremist med bånd til kommunistiske guerillagrupper og hævdet, at han vil forvandle Peru til et nyt Venezuela.

Tidligere har han luftet tanken om at nationalisere blandt andet mine- og olieindustrien. Under sin indsættelsesaftale beskrev han det dog som »totalt falsk«, at han vil ekspropriere virksomheder.

Den mest umiddelbare udfordring for Castillo er imidlertid nu at håndtere COVID-19-pandemien. Peru har verdens højeste coronadødsrate set i forhold til indbyggertallet, og den økonomiske krise har skubbet yderligere millioner ud i fattigdom.

Af Martin Gøttske

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her