Feature
Læsetid: 9 min.

Virksomheder kæmper for kvinder, sorte og transpersoner, men siger aldrig et ord om de fattige. Så var de nemlig nødt til at betale skat

Verdens største virksomheder har overtaget venstrefløjens sprog om diversitet, ligestilling, antiracisme og bæredygtighed. Men så længe de aldrig taler om økonomisk ulighed, og dagens orden stadig er ulighed og skatteflugt, er den ny moral blot endnu en hammer, eliten kan slå arbejderklassen i hovedet med, mener professor. En ny klassekamp fra oven

Mia Mottelson

Udland
31. juli 2021

Med blafrende flag, højstemt klavermusik og indfølt patos fortalte quarterbacken Colin Kaepernick os i 2018 i en reklamefilm for sportsfirmaet Nike, at man skal »tro på noget. Også selv om det betyder, at man må ofre alting«.

Året forinden var Kaepernick i centrum for en af de største politiske kontroverser i amerikansk sportshistorie. Da nationalmelodien spillede før kampene i den amerikanske fodboldliga NFL, knælede han i protest mod racisme og politivold.

Markeringen spredte sig til andre spillere, andre hold og andre sportsgrene, mens det konservative Amerika reagerede med uforbeholdent raseri, Donald Trump krævede ham fyret, og da sæsonen var forbi, og Kaepernicks kontrakt løb ud, turde ingen klubber i NFL røre ved ham.

Det ville Nike til gengæld, og Kaepernick, manden der vitterligt ofrede alting, er siden blev ansigt for firmaets bestræbelser på at stille sig demonstrativt forrest i kampen mod racisme.

»Lad ikke, som om der ikke er et problem i Amerika. Vend ikke ryggen til racisme. Sæt dig ikke bare ned i tavshed,« hed det sidste år i en ny reklame i kølvandet på drabet på George Floyd.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kritikken af, at de store virksomheder i deres "wokeness" ikke interesserer sig for ulighed, er for så vidt det samme, som de "woke"-progressive bliver bebrejdet. Der er dog den forskel, at virksomhederne heller ikke historisk gik ind. i kampen mod ulighed.

Alvin Jensen, Susanne Kaspersen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Richard Kokholm-Erichsen

Det er faktisk ikke helt rigtigt at de store virksomheder ikke interesserer sig for ulighed.
Unilever meddelte faktisk den 21. januar 2021 at de netop ville gå ind i kampen mod ulighed herunder især ulighed i indkomster.
De erklærede, at de ville begynde arbejdet for at sikre en indkomst man kan leve af "living wage" or "living income" og det vel at mærke i de fattigste lande.
Så selv om man ikke skal tro at træerne vokser ind i himlen, skal man heller ikke holde fast i at der ikke sker noget.
Det gør der rent faktisk. I forhold til indkomst ulighed er der også nogle af de største virksomheder der har fastsat ret små rater i forhold til lønforskelle interne i virksomhederne. Så vidt jeg husker helt ned til at den bedst betalte højst må tjene 9 gange mere end den dårligst betalte. Det har netop været for at sætte et stop for den stærkt tiltagende tendens hvor direktionernes lønninger flyver opad mens de almindelige arbejdere må stå uden stigninger og endda i en del tilfælde må se på lavere lønninger.
Så der er nogle gode tegn, som man selvfølgelig ikke skal lade sig forblinde af. Ligesom det også er rigtigt at for mange amerikansk baserede virksomheder er fagforeninger et skældsord, som man meget gerne vil være foruden.
Så der er stadig et stykke vej at gå.
Det er også rigtigt at noget af den nye bevidste kapitalisme også har noget patriarkalsk over sig, ligesom gamle Ford, der jo løb ind i at have en vis beundring for Det Tyske Rige under Hitler.
Den rigtige vej videre frem er vel at komme op af skyttegravene og i stedet finde måder hvor man kan holde virksomhederne fast på deres nye engagement og nye økonomiske orientering samtidig med at samfundet stadig skubber på. Statens rolle er ikke udspillet men er stadig vigtig.
Ligesom den bevidste forbruger og medarbejder også er vigtig.
Med alle aktører opererende fra en ny bevidsthed om at planeten, klimaet og menneskeheden har brug for, at vi alle arbejder sammen om at sikre en endnu bedre planet, et endnu bedre klima og en endnu bedre menneskehed til vores efterkommere, tror jeg faktisk ikke at det vil være så skidt.

Hanne Vestergaard Andersen, Jesper Andersson , Dan D. Jensen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Kritikken af, at de store virksomheder i deres "wokeness" ikke interesserer sig for ulighed, er for så vidt det samme, som de "woke"-progressive bliver bebrejdet. Der er dog den forskel, at virksomhederne heller ikke historisk gik ind. i kampen mod ulighed."

Gjorde de såkaldt woke-progressive reelt dette? Hvis vi tager AOC som repræsentant for gruppen, så har AOC mange gange talt om, skrevet om, behovet for en strukturel kamp mod lighed, som indebærer aktivisme og destabilisering af elitepolitikernes fundament (herunder Demokraternes, som hun kaldte center-conservative), men hun har aldrig demonstreret en reel kamp mod uligheden i form af f.eks. at sætte sit kongres-mandat på spil. Aktuelt er AOC holdt helt op med at tale om andet end bedre adgang til det forsikringsbaserede sundhedssystem, ligesom kampen mod filibuster-mekanismen, som hindrer vedtagelsen af en bedre minimumsløn, er gledet helt ud af hendes repetoire. Så sent som forleden havde hendes kontor tilmed lukket da der i flere store byer blev lavet marcher og demonstration for medicare for all - og hun hverken støttede eller deltog i denne aktivisme. Meget tyder på at AOC aldrig reelt har ment hvad hun har ytret i progressiv retning; det har været marketing-strategier mhp. at opnå valg og samtidig give demokratiske vælgere en falsk forhåbning om at der var/er hjælp at hente ved at stemme på Demokraterne.

Carsten Wienholtz, Vibeke Olsen, Jan Jensen, Michael Waterstradt, Martin Rønnow Klarlund, Steen Obel, Jeppe Bundgaard og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

NB: Nærværende avis's chefredaktør kaldte i øvrigt AOC for en politisk rockstar for nogen tid siden - og dette er nok mere korrekt end Lykkeberg umiddelbart selv gjorde sig klart.

Mikael Velschow-Rasmussen, Vibeke Olsen, Jan Jensen, Steen Obel, Jeppe Bundgaard og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Avis', skulle der naturligvis stå.

Bernie Sanders, som talte om en social revolution og om at presse Biden og andre ledende Demokrater til det yderste efter et vundet præsidentvalg, er også at betragte som delvis woke-progressiv, og se hvordan han reagerer når han konfronteres med at Biden-administrationen på en lang række områder har svigtet - og at ingen progressive kræfter i Kongressen presser ham nævneværdigt:
https://www.youtube.com/watch?v=mL1vaT4APb0

Han slår ud med armene og taler udenom - eller bliver tavs. Totalt reaktionært.

Mikael Velschow-Rasmussen, Vibeke Olsen, Jan Jensen, Michael Waterstradt, Martin Rønnow Klarlund, Steen Obel, Jeppe Bundgaard og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Susanne Kaspersen

Der findes faktisk millionærer som gerne vil betale mere i skat:
https://patrioticmillionaires.org/

Michael Hansen

Det kapitalistiske establishment stjæler jo blot de underpriviligeredes eller de udbyttetedes dagsorden om lighed. Eller rettere, de reformulerer det gamle mantra om økonomisk ulighed til hvad man kunne kalde moralsk/etisk ulighed. Og faktisk gør de mere end det, de problematiserer en sådan dagsorden på polemisk vis.
Jeg vil kalde det new management eller neo management, hvis man skal skubbe på den vogn af professorer og forskere, der mener at have opdaget, at vi er vidne til en helt ny bevægelse. Det tror jeg ikke...

Steen Obel, Hanne Utoft og John Poulsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Overklassen i forskellige dele af Europa har længe giftet sig indbyrdes på tværs af landegrænser og kulturer. Det vigtigste var stand, prestige og (via medgift) rigdom.

Derudover var det især aristokratiet og det højere borgerskab der sendte deres sønner på europæiske dannelsesrejser, hvor de fik lov at leve ved andre adelsfolks hoffer og lære ved de fine europæiske universiteter i f.eks. Italien og Frankrig.

For ikke at tale om at da portugiserne først mødte kongoleserne i det sene 15. årh., behandlede de deres overklasse med samme respekt som deres egen. Akkurat samme situation ser man overfor japanske kristne adelsfolk, der besøger Europa i det 16. årh. ("Tensho ambassaden", kaldes den). Ja, man har sikkert haft forkerte forestillinger (intet under, tidens informationsniveau og evne, in mente) om andre kulturer, men en adelsmand er en adelsmand. En konge er en konge, en kejser er en kejser.

Og akkurat som det var blandt overklassen i hele Europa at de fleste af de ideer og værdier, vi dyrker i dag, hvad enten vi taler demokrati, nationalisme, eller tredeling af magten, var det heller ikke dengang antaget at de værdier, friheder, rettigheder de idealistiske overklasser besang, reelt skulle gælde alle. For der var folk der simpelthen var usynlige som jævnbyrdige mennesker for lige netop dem i "Oplysnings"-tiden. Kvinder, tyende, slaver, f.eks.

Så "trenden" her, er egentlig blot et udslag af kontinuitet. Det er ikke et brud med andet end kortlivet trend blandt en kortlivet måde at organisere en økonomi på.

Magtens stærkeste våben har aldrig været dets penge. Det har altid været dets prestige, dets forståelse for den. Appellerer man til følelsen af tilhøre et mere eksklusivt fællesskab, vil der være mange der springer til for at høre til. Der er trods alt en grund til at der stort aldrig fandt revolutioner (og jeg mener revolutioner, ikke oprør) sted før langt op i vor moderne tid. De troede jo på systemet. Mente de ikke havde andet valg end at passe ind i et system, de ikke havde haft nogen indflydelse på at skabe eller forme. Datidens Amazon-arbejdere, med andre ord. Ligesom afrikanske slaver skulle høre på Oplysningstidens "woke" liberale om deres "menneskerettigheder", mens de blev voldtaget, pisket og straffet for at læse visse steder.

Steffen Gliese, Thomas Jensen, Vibeke Olsen og Michael Hansen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Det eneste en sand kapitalist interesserer sig for er reglerne der spilles efter, herunder den juridiske prisliste for udbytningsmæssig grænseafsøgning. Er den sidste utilregnelig falder interessen naturligvis. Om det derudover er under Nord- eller Syd-Koreanske dogmatiske auspicier er hende i princippet ligegyldigt.

Hykleri er at foregive at have en særlig tro, holdning, værdisæt, følelse, kvalitet eller standard, som man ikke har. Hykleri har en karakter af fejhed, krysteragtighed og ynkelighed.

En farisæer er en person der selvretfærdigt fordømmer andre der ikke lever op til samme høje moralske standard som vedkommende selv giver udtryk for at have.

En hyklerisk farisæer bebrejder den succesfulde kapitalist at han beholder gevinsten af sin investering og foretagsomhed, samtidig med at han selv nyder hele sit månedlige risikofri rigelige udkomme fra samfundets samlede aktiviteter og fordelingspolitik uden at donere sit private månedlige overskud til den kapitalist som har investeret alt i et mislykket forsøg på at starte ny samfundsbærende virksomhed og nye arbejdspladser.

Skinnet fra den hykleriske farisæers glorie bedrager.

Tendensen ses også herhjemme på venstrefløjen, hvor identitet bliver talt stolper op, og stolper ned, mens ulighed for mindre plads. Og arbejderklassen er gået mod højre fordi de overhovedet ikke kan tale det højrøvede sprog vi på venstrefløjen nu bruger om identitet. De kan blot være racister og sexister, blot pga det sprog deres manglende studenterhue har efterladt dem med. Så kan andre med eksamen i orden drible gennem identitet diskussioner og egentlig være nogle værre røvhuller. I dag er det sproget der tæller. Og det er fordi det er den eneste parameter hvor tyndarmede Djøfere bonner ud på toppe.

Derfor skal vi være glade for at se hvor eget SF stadig kæmpe for normeringer og højere lønninger.

Thomas Jensen, ulrik mortensen, Henriette Bøhne og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jan Jensen:
En hård pointe, men jeg tor du faktisk kan have ret, når vi hører Bl. a. Enhedslisten holde fast i lønforskelle eller højere løn til bl.a. pædagoger(jeg har været pædagog) og sygeplejersker, fordi faktisk anerkender lønnen og den højere uddannelse som garant for accept.
Men en god kronik, som desværre også e rmere eller mindre sand.

Steffen Gliese

Men vi bevæger os faktisk, for det bliver mere og mere uklart, hvad ophobning af rigdom egentlig skal gøre godt for i en verden, der ikke kan bevare sit overforbrug, og som omvendt heller ikke reelt burde kende til mangel på nødvendige og væsentlige materielle goder (og så heller ikke gør det - selvom der måske kun er plads til et elementært forbrug i den afrikanske eller indiske landsby, er mobiltelefonen en del af dette forbrug).

Den indisk amerikanske journalist Anand Giridharadas har skrevet en glimrende bog om filantropi og den bagvedliggende idé om ’Doing well by doing good’.
Bogen hedder ’Winners Take All. The Elite Charade of Changing the World’.
Den byder på skarp og aktuel samfundsanalyse, men er samtidig letlæst og underholdende.
Den kan varmt anbefales og burde oversættes til dansk.
En opgave for Informations Forlag?

Her kan man se ham på Trevor Noahs ’The Daily Show’:
https://www.youtube.com/watch?v=H32z45o0WxA