Analyse
Læsetid: 4 min.

Xi Jinpings besøg i Tibet lover ikke godt for tibetanernes frihedskamp eller forholdet til Indien

Modtagelsen var af nordkoreanske dimensioner, da Xi Jinping landede i Tibet som den første leder af kommunistpartiet på officielt besøg siden 1990. Det tegner ikke godt for forholdet mellem Indien og Kina – eller for muligheden for større tibetansk autonomi
Xi Jinping inspicerede blandt andet tibetanske munke, da han forleden som den første leder af kommunistpartiet siden 1990 var på officielt besøg i Tibet.

Xi Jinping inspicerede blandt andet tibetanske munke, da han forleden som den første leder af kommunistpartiet siden 1990 var på officielt besøg i Tibet.

Xie Huanchi/ Ritzau Scanpix

Udland
28. juli 2021

70 år er gået, siden en tibetansk delegation på vegne af en blot 15 år gammel Dalai Lama underskrev en meget omdiskuteret deklaration i Beijing. Om det er en anledning til fejring, hersker der – mildt sagt – forskellige udlægninger af. For Kinas Kommunistiske Parti er det en milepæl i folkerepublikkens historie. Det blev understreget i sidste uge, hvor partisekretær Xi Jinping pludselig dukkede op i Lhasa. Turen var ikke anmeldt forud, og en kinesisk leder har ikke været på officielt besøg i Tibet i over tre årtier.

»Det er bevist, at uden kommunistpartiet ville der hverken have været et nyt Kina eller et nyt Tibet,« lød det fra den kinesiske leder, der ifølge det statslige nyhedsbureau Xinhua lykønskede tibetanerne med, hvad kineserne kalder den fredelige befrielse af regionen. Den blev i kommunistpartiets optik cementeret ved underskrivelsen af den 17 punkter lange deklaration, der i 1951 satte ord på den kinesiske kontrol over de enorme tibetanske landmasser.

Deklarationen blev underskrevet få måneder efter, at 40.000 soldater fra Folkets Befrielseshær havde indtaget store dele af det daværende Tibet og tvunget Dalai Lama til at søge tilflugt tæt ved grænsen til Indien. Dalai Lama har siden udtalt, at hans delegation underskrev aftalen under pres, og at den i øvrigt ikke havde tilladelse til at skrive under. Deklarationen førte til, at halvdelen af de tibetanske områder blev lagt under de kinesiske provinser Qinghai, Gansu og Sichuan, men resten fik lovning på autonomi og politiske og religiøse friheder. Kun udenrigsanliggender ville overgå helt til styret i Beijing. Ordningen mindede i brede træk om konceptet ’et land, to systemer’, der siden blev anvendt i Hongkong, og som den kinesiske ledelse fortsat har i tankerne for Taiwan. Men der gik ikke mange måneder, før det stod klart, at Mao Zedong ikke havde i sinde at overholde den. Forsøg på væbnet tibetansk modstand slog fejl, og Dalai Lama måtte i 1959 smugles ud af Lhasa på flugt til Indien, hvor han fortsat befinder sig.

Tibetanske protester

Lige siden har kommunistpartiet med en blanding af tvang og økonomiske tilskyndelser forsøgt at legitimere sit overherredømme. Under sit besøg fremhævede Xi Jinping fattigdomsbekæmpelse og fredelig udvikling som store succeser under partiets ledelse. Sidste gang, tibetanerne for alvor satte sig imod det kinesiske styre, var i 2008, hvor omfattende uroligheder brød ud i Lhasa og flere andre steder. Eksil-tibetanske organisationer vurderer, at politi og sikkerhedsstyrker dræbte over 200 tibetanske demonstranter. Siden har flere end 150 tibetanere anvendt selvafbrænding som protestform.

Under Xi Jinpings besøg fremhævede han en fortælling om national samling og harmoni. En fortælling, tibetanerne fremover vil blive tvunget til at høre mere om.

»Informations- og uddannelsesarbejdet med at opbygge offentlighedens bevidsthed om etnisk enhed og fremskridt bør kombineres med at fremme kernesocialistiske værdier, patriotisme, antiløsrivelse, historie og marxistiske begreber,« udtalte Xi. Tibet blev sidste år diskuteret i kommunistpartiets øverste top på et møde, hvor Xi Jinping slog nogle af de samme ideologiske pointer fast. Skolerne i Tibet skulle sørge for at »plante frøene i enhver ung persons hjerte til at elske Kina dybt,« lød det ved den lejlighed fra den kinesiske leder.

Ingen udenlandske medier var til stede under Xis besøg. Det kræver en særlig tilladelse for udenlandske journalister at opholde sig i Tibet. Også den kinesiske presse blev i begyndelsen holdt i mørket, men fik derefter besked på at give fuld dækning, hvorefter Folkets Dagblad ryddede forsiden. Håndteringen af begivenheden vidner om en usædvanlig nervøsitet fra kinesisk side. Videooptagelser fra Lhasa delt på sociale medier viser da også, hvordan Xi måtte bevæge sig rundt omringet af sikkerhedspersonale. Der var heller ikke overladt noget til tilfældighederne, da Xi landede onsdag. Det gjorde han i byen Nyingchi, hvor han blev mødt af et opbud af excentrisk glade, dansende og klappende beboere i tibetanske folkedragter. Nyingchi var utvivlsomt en symbolsk nøje udvalgt første destination på turen. Byen blev sidste måned forbundet med Lhasa via en ny togforbindelse, der kommer til at gå hele vejen til naboprovinsen Sichuan gennem noget af det mest ufremkommelige terræn, man kan forestille sig. Og så ligger den tæt ved grænsen til Indien.

Xi advarer Indien

Delstaten Arunachal Pradesh på den indiske side er en del af grænsestriden mellem Kina og Indien og bliver i Kina kaldt for Sydtibet. De to store nabolande har adskillige uoverensstemmelser langs deres flere tusinde kilometer fælles grænse. Over årene har mindre sammenstød mellem patruljerende soldater løbende fundet sted. Men da kinesiske tropper sidste forår rykkede frem, virkede det langt mere koordineret og strategisk. Det medførte de første dødsfald i mange årtier og intense forhandlinger mellem parterne, men en løsning er ikke i sigte. Begge lande har rykket store mængder militært udstyr og tusindvis af ekstra tropper til den bjergrige region. Med sit besøg i Tibet sender Xi et klart signal til Indien om, at grænsespørgsmålet har politisk topprioritet for den kinesiske ledelse.

»Kina vil styrke infrastrukturkonstruktioner langs grænsen og tilskynder folk fra forskellige minoriteter til at slå sig ned langs grænsen, forsvare territoriet og udbygge hjemlandet,« udtalte Xi under det tre dage lange besøg, hvor han også mødtes med enheder fra Folkets Befrielseshær.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Tragisk; at kineserne slipper afsted med deres fremturen . Kina og Israel driver på med etnisk udrensning og vi tier

Mvh Hanne Pedersen